Sunday, May 31, 2009

Kazakhstan

Onkel Dennis havde 3 venner fra Danmark på besøg, de kom om søndagen for at få en reperations bajer



Hasse var utrolig glad for trampolinen da han fandt ud af at naboens datter gik rundt i en meget lille bikini

Havde Alfi været en hun hund havde den været fyldt med lyserøde spænder, mennu er det en han hund, så den må nøjes med engang børstning

Lørdag var vi babysitter for Tanja og Hans Jørgens børn, her er Kasper og Christian i gang med at bygge en hule

Denne uge rejste jeg til Kazakhstan, hvor jeg skulle besøge 3 uraniumminer. I dag er vores selskab i Kazakhstan vores mest succesfulde selskab i vores region. Nu er det således at Uraniumminerne ligger 400-600 km ude på stepperne og ørkenen, langt fra civilisation og anden bebyggelse. Turen til minerne var ikke mindre en fantastiske. 200 km på den ringeste asfalt og resten på grusvej. Vi kørte 400 km. den første dag i det samme og stadigvæk uændret landskab, som de tidlige nomader i Kazakhstan rejste rundt i. Det var også her Djengis Khan tilkæmpede sig herredømmet over Kazakhstan og her han samlede sin hær og drog i krig med Rusland. Vi passerede silkevejen, hvor Marco Polo på sit æsel rejste gennem central Asien. Vi endte vores tur i Almaty, den tidligere hovedstad i Kazakhstan, hvis gader går fra 700 m over havet til 1500 m op af Himalaya, hvis bjergkæde starter i Kazakhstan. Selv besøgene i Uraniumminerne var utrolig spændende. Der er specielt at se hvordan der midt i ørkenen kan dukke et top moderne fabriksbygning op, blot fordi der 300 m under jorden er uransalte. Vi så også hele forarbejdningsprocessen og var inde i området, der var så radioaktivt, at vi efterfølgende måtte vaske sko, hænder, aflevere vores kitler og derefter igennem en geigertæller check for at se om vi var radioaktive.
,
Jeg kom først hjem lørdag morgen, men allerede fredag var der igen gang i huset. Camilla havde 3 piger, der skulle overnatte. Om aftenen skulle de til bal på Kasper og Emils skole. Det blev sent før de kom hjem, men de havde moret sig og alt var gået godt. Camilla havde danset så meget at hendes lårmuskler var blevet godt ømme, men det er kun god genoptræning af knæet.
,
Mens jeg havde været i Kazakhstan, var min nye Weber gas grill blevet leveret. Den stod i garagen og jeg havde kun været hjemme i få timer før jeg måtte samle grillen og en tur til Lagerhaus efter en 10 kg. gasflaske. Grillen blev varmet op og kølet ned, lige efter brugsvejlednings anvisning, også var den klar til bøfferne Pia havde købt. Jeg har nu i 10 år været inkarneret kulgrill entusiast, men den måde Weber har opbygget grillen med "Flavorizer" vinkeljern der varmes op og opfanger fedt der igen brændes af og giver den berømte røgsmag, tror jeg forskellen er marginalt. Jeg tror Gasgrillen er kommet for at blive "brugt endnu mere"
,
Lørdag var også dagen hvor vi var barnepige for Alexander og Christian, Tanja og Hans Jørgens børn på henholdsvis 9 og 3 år. Det var første gang de skulle passes ude, så Tanja og Hans Jørgen var meget bekymret men Kasper og Emil underholdt Alexander og Christian med alt fra hulebygning, lego og PC spil.
,
Søndag kom Onkel Dennis og tre af hans kammerater, der var på besøg hos ham her i Pinsen. De så lidt kvæstet ud selv om de først kom kl. 16:00, men det havde sin årsag. De kunne berette, at selv Salzburg havde et aktivt natteliv. Hvor de havde været kunne de ikke huske, men efter sigende skulle de have moret sig. Helt færdig med at more sig var de vist ikke for efter en ½ liter weiss bier blev de lidt mere lystige og da naboens datter kom på terrassen i bikini blev der trængsel på trampolinen.
,
At vi er 3 mænd i huset kan til tider være en udfordring for Pia, så hun indførte en konkurrence i denne uge. Hun havde fundet den blå neglelak frem og malet en plet nede i toilettet. Vi mænd skulle så prøve om vi kunne tisse den væk og på den måde ikke tisse steder, hvor vi ikke måtte tisse. Her for 3 timer siden kom Emil triumferende ind i stuen og meddelte at han havde vundet konkurrencen. Ganske rigtigt, da vi alle 5 stod på toilettet og kiggede ned i kummen var Pia's blå neglelaksplet væk. Hvad præmien var, vidste Pia ikke, jeg tror det kom som en overraskelse at pletten kunne gå af.
,
Servus Fam. Mortensen

Sunday, May 24, 2009

En uge der bød på både sol og vind

Den ene dag er det højt solskin med 27 grd. i skyggen



Den næste dag kommer der orkanvinde i 15 min. og hagl så store som sukkerknalde

PC hygge i sofaen med onkel Dennis, der kom forbi da hans hjemmeklub Aab skulle spille pokalfinale

Onkel Dennis er ikke så tung som billedet indikere

To tøser på den rigtige side af køkkenbordet ;-)

,
Ugen startede fantastisk med høj sol og perfekt terrasse vejr, hvilket også blev udnyttet. Men intet vare ved om fredagen startede dagen flot, men så ved 3 tiden begyndte det at blive overskyet og lige med et blæste det op med orkan styrke inden for 1-2 minutter. Det blæste så meget at vores nye hegn blæste ned og som om det ikke var nok begyndte det at hagle med hagl så store som en sukkerknalde. Det hele varede i ca. 15 min, så forsvandt blæsten, haglene og inden for en ½ time tittede solen frem igen.
,
Torsdag var Onkel Dennis igen på besøg. Vejret var fantastisk og vi ville have ham med i friluftsbadet. Da jeg ringede til han måtte han afslå fordi han skulle se Aab og FCK via internettet på han bærebare computer. Den måde han fik det sagt på gjorde, at jeg fik ondt af ham så han blev inviteret over til fodboldseftermiddag også sad vi i stuen og så fodboldt (Aab tabte) mens børnene legede i poolen og nød solen.
,
Torsdag var også dagen hvor Kasper og Emil for en kort stund var ved at blive verdensberømt. De havde fundet en meeeeeget sjælden bille, der var neongrøn. Den blev fanget under stor tumult, hvilket også resulterede i at den døde. Men de havde trods alt dette sjældne og eneste eksemplar af en neongrøn bille. Den skulle naturligvis opbevares i en en fin æske som de fandt i Pia's gemmer, men da de kom ud på terrassen var Belle ved at spise den sidste bid af verdens eneste og mest sjældne neongrønne bille. På det tidspunkt var det lige ved vi også mistede vores "eneste" kat :-)
,
Lørdag var vi inviteret til åbning af den nyrenoveret bar i Tanja og Hans Jørgens kælder. Hans Jørgen havde lovet champagne, men det blev kun til et koldt glas weiss beer, hvilket heller ikke er så dårligt. Det endte med vi blev og grillede og sluttede af med American Idol. Siden vi for 3 uger siden besøgte dem første gang, hvor vi også så American Idol, har vi selv hver lørdag set programmet. Konceptet er det samme som X-factor og som sidste år hvor Martin var med har American Idol en deltager der fuldstændig out performer de andre "Adam" hedder han. Det kan kun anbefales af se og høre ham synge. Gør man det, så er man solgt.
,
Camilla var ikke med lørdag da hun først havde været i Europark med "pigerne" og senere skulle på "Maggy" (slang for Mac Donald). De endte i byen Hallein, hvor jeg hentede hende sent på aftenen.
,
Søndag tog vi tidligt af sted til Tyskland og Alpenmar der er et af Tysklands største vandlande. De har 7 rutschebaner, bølge bad, saune og dampbad, surfbaner og udendørs varmtvandsbade samt et jodbad. Jodbaded skulle efter sigende regenerere celler og give fornyet energi. Om det var det der skete med Pia ved vi ikke, men mod normal fornuft fik Emil overtalt Pia til at prøve den lange og hurtige rutschebane. Hun prøvede den ikke bare en gang, men 3 gange og derefter fik Camilla overtalt hende til at prøve banen hvor man sad i baderinge. Efter den tur måtte hun så tilbage i jodbadet, en tur i boblebad og derefter i liggestolen ude på plænen. Jeg er sikker på det ikke er sidste gang vi tager til Aplenmar, i hvert fald snakke Pia ikke om andet hele vej hjem.
,
På vej hjem startede Camilla med at SMS med en pige fra klassen, om hun kunne komme og besøge Camilla. Det var helt i orden, hun fik at vide hvornår vi var hjemme. Da vi kom hjem fik vi alle instrukser på at rydde op så der så ordentlig ud. Dette var også nødvendig da der pludselig kom 4 scooter med 4 drenge og en pige. Jeg kan godt begynde at blive lidt bekymret for den udvikling i forhold til hvad der skete sidste week end, men så længe de mødes her hjemme så går det nok.
,
Sol og vind, jodbade og masser af drenge, jo Østrig er alsidig,
,
Servus Fam. Mortensen





Sunday, May 17, 2009

Ugen da Göllstrasse 11 blev invaderet

Og nej, det er stadigvæk ikke Kasper og Emil med et badedyr...det er Pia


Og nej igen... det er ikke Lock Ness uhyret :-)


Camilla havde inviteret 6 Piger til morgenmad

De 6 piger blev hen på aftenen til 18 piger og drenge, men først var der vandkamp


Alfi fik besøg af sin første menneske mor og hunde søster

Der blev ryddet op i drengenes akvarium også var det tid til ofring til Bella

De 5 hverdage var ganske normale i denne uge. Lidt rejseri fra min side og skole for børnene og "afslapning" for Pia. men after de 5 almindelige dage holdt det almindelige op !!!!
,
Fredag havde Camilla inviteret 6 piger til at overnatte. Det skulle blot være en pige aften, hvor de fik lov til at få en eller to øl. Men allerede tirsdag ringede en af forældrene til mig og ville lige høre om vi havde givet lov til at de kom og overnattede. Selvfølgelig måtte de det, kunne jeg kun svare, hvortil hun spurgte om vi ville være hjemme, selvfølgelig villle vi være det. Jeg kunne kun forsikre hende om at vi havde alt under kontrol........
,
Fredagen kom og 6 piger blev afleveret på Göllstrasse 11. Derefter gik der ca. 1 time så ankom 5 scooter med 6 drenge. Dette skete på et tidspunkt, hvor Kasper, Emil og jeg var på vej hen til "onkel Dennis" da der ikke måtte være små børn i huset når Camilla havde besøg. Jeg var lidt bekymret da de 6 drenge kørte op mod vores hus og jeg kørte væk, så jeg ringede til Pia, mun hun forsikrede mig at hun havde alt under kontrol.
,
Drengene, onkel Dennis og jeg fik spillet lidt fodboldt og tog en tur på Burger King for at få fyldt depoterne op igen. Da vi kom hjem til Onkel Dennis gik drengene i kødet på Dennis og han fik startet computeren op også fik den ikke for lidt med forskellige spil. Jeg brugte tiden til at ringe til Pia. Da hun tog telefonen kunne jeg godt høre der var en del snakken i baggrunden. Jeg spurgte om der var gang i festen, hvortil hun svarede, at der pt. ca. var 18-20 piger og drenge. Der havde været vandkrig, hvor pigerne var blevet smidt i poolen med tøj på. Genboen havde været nede og brokke sig over at drengene kørte for stærkt på vejen, men ellers var der styr på tingene.
,
Jeg besluttede mig, at det nok var tid for at komme hjem, så vi sagde farvel til Dennis. Hjemme kom Kasper og Emil i seng og jeg kunne så småt danne mig et overblik. I indkørslen stod 6 scooter, en stor dreng kom hen til mig og spurgte på godt engelsk om hvor mange hestekræfter min bil havde for hans far havde en Audi A5 med 200 HP. Nede på Camillas værelse sad en dreng og spille spil på Camillas computer og med jævne mellemrum sprang han op og dansede solo, hvilket han faktisk gjorde godt. Over alt var der enten drenge eller piger. Det mest fantastiske var at ingen var fulde, de morede sig bare. Kl. 1:00 fik dem der ikke var inviteret til at overnatte en pæn anmodning om at forlade huset for festen var slut. Herefter skete der noget mange unge mennesker i Danmark kan lære noget af. De inviterede piger spurgte mig hvor vores "stausachuer" støvsuger var og om vi havde en gulvskrubbe. Mindre end en ½ time senere var alt ryddet op, der var støvsuget og gulvet på Camillas værelse var vasket. Godt gået piger :-)
,
Lørdag sov vi alle længe, pigerne blev hentet kl. 11:00 og kl. 17:00 tog Camila og jeg til fodboldt sammen med Onkel dennis. Vi skulle ind og se Salzburg Red Bull. Salzburg ligger på førstepladsen og er netop ved at købe en spiller fra AAB, Thomas Agustinosen. Det er tydeligt at den Østriske liga ikke er af højeste kvalitet, men det var trods alt en underholdende kamp. hvor Salzburg vandt 2-1 over Linz.
,
Mens vi var til fodboldt var Pia taget til hundeudstilling, hvor hun skulle mødes med Birgit, der var hende vi købte Alfi af. Senere var Birgit hjemme ved os for at møde Alfi. Det var tydeligt, at han ikke havde glemt Birgit han lovrede med halen og peb af glæde. Jeg tor det var et dejligt gensyn for begge og Birgit er trods alt den første menneske mor Alfi har haft så hende glemmer man nok ikke så let. Alfi fik også snakket med hans søster, men her var gensynet ikke så glædeligt. Både Alfi og søsteren kunne ikke genkende hinanden, så de fik aldrig rigtigt sagt hej til hinanden.
,
Efter fodboldtkampen kørte vi alle hjem til Göllstrasse, hvor vi havde en hyggelig aften med EU melodi grandprix og masser af slik, der ikke var blevet spist dagen før.
,
Søndag var den varmeste dag i året pt. og vores pool var oppe på 20 grd. Det blev derfor en hel dag ved poolen, hvor vi alle en eller flere gange fik en dukkert i det kølige vand. Når Østrig viser fra denne side, med 25 grd. en let varm brise, udsigt til bjergene, hvor der stadigvæk er sne på toppen, et glas rødvin i hånden og den nyeste bog af Ram Charan, så er det svært at tænke negative tanker.
,
Servus Fam. Mortensen

Sunday, May 10, 2009

Så kom storken også til Anif

Pia tilser at snobrødsbagningen gøres rigtigt... på dansk maner :-)

Kasper og Emil i poolen sammen med mig... og ja det er ikke et badedyr det er mig.


Kasper med på arbejde i week enden

Mors dag blev fejret med maner og med Danske flag på bordet

Familien på cykeltur og da Alfi har små ben blev han placeret i cykelkurven

Så kan man ikke blive bedre venner


,
Det var ugen, hvor jeg var en kort smuttur til Danmark. Vores hus stod der endnu men som sædvanlig var det utroligt tomt. Jeg fik besøgt naboen og blev opdateret på den sidste slader. Da jeg forlod huset blev der lukke ned for alt varme, da selv vejret i danmark er begyndt at blive varmere.
,
Denne uges fredag var sæson start for svømmeundervisning i Kasper og Emils skole. De var begge utrolig glade for dagen men Emil havde et lidt foruroligende spørgsmål: Far hvordan kan det være at Østriske børn har så store tissemænd.... et svar på sådan et spørgsmål er ikke så let. Man siger ikke til en 9 årig, at det ikke er størrelsen, men gørelsen, det vil bare udløse endnu flere pinlige spørgsmål.
,
Fredag var også forældre dag i Camillas skole. Vi var først på ugen blevet ringet op af forældreformanden, der fik overtalt mig til at overtale Pia, til at bage en kage. jeg skulle arbejde til næsten kl. 13:00 fredag, hvilket også var tidspunktet for arrangementet begyndelse. Da jeg rinede 12:45 til Pia og spurgte om hun var ved at være færdig spurgte hun hvorfor ? det var da først kl. 14:00 vi skulle være det...trode hun. Derefter fik hun fart på men da jeg kom hjem 13:40 var kagen stadigvæk ikke færdig. Kl. 13:55 da vi kørt til skolen måtte kagen stå på gulvet med aircon systemet på fuld gas og retning mod gulvet for at få glasuren til at størkne.
Forældresamtaler er ikke en del af det ellers så ordnet Østriske system. Her foregår alt i kaos. Lærerne sidder i forskellige rum fordelt på hele skolen. Uden for hver rum er der ca. 7-8 stole. Det er til forældre der sidder og venter. Nogle gange kan man sidde og vente i op til 2 timer på at komme til at snakke med en lære i en af hovedfagene. Træls og spild af tid.
,
Lørdag var ikke en af de dage jeg håber der er for mange af i løbet af året. Pia havde solgte hendes Grundfos aktier og nu skulle pengene formøbles i nye havemøbler. Fra kl. 9:30 til 13:00 kørte vi frem og tilbage mellem XXXLutz, Kibo og Mega Max for at finde de rigtige til den rigtige pris. Møbler var der nok af men ikke de rigtige eller til den rigtige pris, så vi kom hjem med en Weber gas grill i stedet for nye havemøbler. Den handel var jeg naturligvis glad for, men problemerne var ikke ovre endnu. Det viste sig nemlig, at det var den forkerte moden med kun 2 brændere, så jeg måtte endnu engang tilbage til MegaMax og da de selvfølgelig ikke havde den model jeg gerne ville have kom jeg også tomhændet hjem.
,
Søndag var ren hygge med morgenvækning af Pia. Det var jo trods alt morsdag. Camilla havde lavet en urtepotteskjuler og Kasper og Emil havde lavet en mordagsremse på tysk. Resten af dagen hyggede vi os ved poolen, spiste og senere gik vi en tur, hvor vi så storken flyve lavt hen over vores hus (den havde ingen babyer med).
,
Foråret er helt sikkert kommet til Anif og det er storken også,
,
Servus Fam. Mortensen





Sunday, May 3, 2009

Forår eller sommer ?? poolen blev i hvert fald åbnet

Sådan ser det ud når man bader for første gangi 12-13 grd varmt vand


Alle drenge syntes at leg med ild er sjovt.... også Kasper og Emil

En hel dag med leg, bål om aftenen og et bad er noget der tære på krafterne

To slyng veninder


Er det en beduin...Er det Muhamed Ali...Er det en Cirkus klovn..... Nej det er bare Kasper og hans improviserede sandsæk

,
En ganske almendelig uge med skole, arbejde, fritid, sove og spise. Det var først da det blev fredag, der skete noget ualmindelig. Fredag var 1. maj og den fejres i Østrig ved at man rejser et 1. maj træ. Det er et grantræ der er afbarket og hvor der ca. 5-7 m oppe hænger en grankrans. Det er lidt som når man holder rejsegilde. Natten mellem den 1. og 2. er træet ikke fredet, hvorfor man holder man vagt ved træet, så andre ikke fælder det nyrejste træ. Camilla var den eneste der deltog i festlighederne. Hun var inviteret sammen med hendes klassekammerater til en lille by der hed Puch. Her blev hun afleveret kl. 16:00 og først kl. 23:00 ringede hun for at blive hentet. Hun kunne berette, at da de andre ved bordet hvor de sad, fandt ud af hun var dansker, kom der gang i snakken. En 16 årig dreng forsøgte enda at lægge an på Camilla, men hun afviste han. hen på aftenen fik vi den værste styrtregn jeg har oplevet. Og hvis det ikke var nok så begyndte det også at lyne, så det var en våd Camilla jeg hentede en time senere i Puch.
,
Lørdag var vi inviteret hjem til Hans Jørgen, en arbejdskolega der bor i Østrig og som har en Rusisk kone. De har også en dreng på 9 år og en på 2 år. En af grundene til vi også skulle ses var, at Camilla sidst i Maj skal passe børnene når de skal til en fætter kusine fest. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor Hans Jørgen og jeg fik drukket en masse rødvin og blev rigtig kloge. Pia fandt ud af at Tanja havde planer om at begynde at male. Tanja kendte også en professionel kunstmaler i Salzburg, så de to fik en rigtig malersnak. Børnene.. ja de var bare børn og legede kun afbrudt af et skræmmet knæ, og en bule i hovedet.
,
Søndag var udflugtsdagen, men Pia må have spist noget hun ikke kunne tåle for hun kastede morgenmaden op. Børnene og jeg blev derfor enig om at vi kørte til den nærtliggende "sommerrodhelbahn". En sådan rodhelbahn er en kælkebane på skinner eller en rutchebane der er meget meget lang. Den der ligger i Hallain er 3,2 km. lang og en fantastisk oplevelse. Desværre åbnede den først næste søndag, men da vi så var i Hallain tog vi til byens centrum. Her op af rådhuset og torvet ligger en lille cafe. Her laves de mest fantastiske og dekorative isdesserter. Alle de gange vi har været der har der været fyldt på torvet hvor man kan sidde og spise isene og denne gang var ingen undtagelse. Men vi fik vores is og var tilfredse. Det bliver helt sikkert ikke sidste gang vi taget til torvet i Hallain dette år.
,
I løbet af ugen fik vi åbnet vores lille pool. Sidste uge tømte de poolen og rensede bunden, så tog det 2 dage at fylde den og derefter blev renseanlægget sat i drift. Her søndag var vandtemperaturen oppe på 15 grd. ifølge termometeret, men jeg har det mistænkt for at have fået frost skader for vandet var virkeligt koldt. Luften var derimod ca. 22-23 grd, så alle drengene fandt badetøjet frem for at tage en dukkert. Jeg må indrømme at jeg nok aldrig bliver vinterbader, men jeg vil så også prale med at jeg var den første til at komme helt under vandet. Kasper kom også helt under, hvorimod Emil aldrig kom længere end til baderingen og vand til livet.
,
Det har nu været 1. maj, sommeren er kommet, poolen er åbnet og vi har boet her i 8 md. Jeg vil påståvi nu er klar til en masse sommeroplevelser.
,
Servus Fam. Mortensen