Første skoledag og første gang på Watzmann

Kasper og Emil, syntes de har brug for flere muskler, så de er begyndt at tage armbøjninger morgen og aften...lad os nu se hvor langt tid det vare ved :-)

3 glade personer med 3 Hallein is....mummms

Pia's nyeste tilkøb

4 hunde der bliver fodret, de 3 er heldigvis på den anden side af hegnet,

Ugens fantastiske opskrift: Grillet kylling med en rødbedesalat, med gule tomater og forskellige salater.

Første skoledag, Kasper og Emil glædede sig helt bestemt ikke til at komme i skole, for dem kunne ferien godt vare ved 2-3 uger endnu. Der var dog ingen problemer med at komme op da de godt kunne huske, hvordan disciplinen og skældud var en del af den Østrigske skole. De to første dage var da også hårde, der var ingen grænser for deres beklagelser. Første dag havde de kun været i skole 2 timer og de havde allerede fået lektier for. Anden dag havde en af de andre elever fået så meget skældud at han begyndte at græde. I fritteren havde de kun en bold tilbage og den var revnet så gummiet stak ud gennem læderet. Sidste problem løste Grundfos, vi havde nogle reklame fodbolde, så jeg fik to med hjem fra arbejde, som de fik med på tredje dagen. Om onsdagen kom de glade hjem, godt trætte da de havde spillet fodbold i næsten 2 timer, om torsdagen kom de glade hjem og fortalte, at de i slutningen af året skulle en hel uge på udflugt til en borg, hvor der var en kæmpelegeplads. Forældre var ikke velkomne og børnene skulle sidde omkring lejrbål om aftenen og fortælle spøgelseshistorier. Fredagen kom de også glade hjem, de havde haft gymnastik og var nogle af de bedste til et Østrigsk boldspil…….Faktum er, at man har jo et standpunkt, til man tager et nyt og måske var det ikke helt så slemt at begynde i skolen igen.

,
Tirsdag var min store dag. Jeg har i hele 2010 haft det som mål at bestige Waztmann (næsten 3000m). Det er ikke så meget højden som er udfordrende, men distancen på 2000m højdemeter, der er skræmmende. Normal bruger man 1½ dag, incl. En overnatning, men jeg og en kollega Jozef havde besluttet, at gøre det på en dag. Da ingen af os havde prøvet at bestige Watzmann, valgte vi at alliere os med en bjergguide. Vi mødtes med ham 7:30 ved foden af Watzmann og startede opturen fuld af forventninger og med lidt nervøsitet. Vi fandt hurtigt ud af at vores guide var en erfaren mand. Han havde besteget 8 bjerge højere end 6000m incl. Et 5000m bjerg på Antarktis. Det var også ham, der konstant beordrede os til at sætte farten ned, så vi ikke fik for høj puls. Han kunne også fortælle, at det var meget bedre at gå med små skridt, specielt når man kom i klippet terræn. Med guidence i hvordan og hvor man skulle gå lykkes det os allerede efter 5 timer at nå toppen. Den fornemmelse det er at stå på toppen af et bjerg, der er højere end andre bjerge i området og skue ud over topperne, hvor flere var dækket af sne er så smukt og naturligt. Men det der virkeligt adskiller sig fra dagligdagen er stilheden. Sjældent oplever man mere stilhed uden forstyrrende elementer fra menneskeskabte maskiner og man tager sig selv i bare at sidde der og stirre ud i luften og nyde stilheden. Men vi skulle jo ned igen og 4 timer senere stod vi tilbage på parkeringspladsen, godt trætte i benene, velvidende at i morgen og dagen efter ville blive endnu værre med ømme lårmuskler og stive lemmer.
,
Lørdag besluttede vi os for at køre en tur og da jeg var chauffør, kørte jeg til foden af Watzmann, så de andre kunne se hvor vi havde startet vores tur. Derefter farede vi vild og endte på nogle små bjergveje men i fantastisk smukke omgivelser, før vi igen fandt retningen mod Hallein, hvor vi stoppede for at is på vores favorit iscafe.
,
Det er nu søndag, vi har lige været i poolen og jeg skal snart rejse til Usbekistan og Kazakhstan i 14 dage, så jeg regner ikke med opdatering før om 2 uger.
,
Servus Fam. Mortensen

4000 km. og Disney Land Paris

En tro kopi af det slot man ser i starten af alle Disney film

Indgangen til Disney parken går gennem dette fantastiske flotte hotel, hvor man kan leje værelser....hvis man har råd.

Selvfølgelig skal man prøve en karrusel når man nu er i Disney Land

Et flot billede af hovedgaden i Disney Studio med statuen af Walt Disney i forgrunden

Selv om der er nok at se på kan man godt få brug for en pause

Selv med to lazer pistoler kan man godt blive forskrækket. Her er jeg i nærkamp i en Buzz Light Year attraktion 

3 dukker ved siden af hinanden :-)

Endelig fandt Camilla sin Minnie

Kasper og Emil fandt Sticth

En hel gade fyldt med seje biler skulle selvfølgelig ses, når man selv er sej

Heldigvis var vi rendt tør for penge på dette tidspunkt

Familien Mortensen klar til 3D film

Først bliver man malet rigtigt fint for en masse penge

Så bliver man smuk og glad og får taget nogle billeder

Og til sidst bliver man endnu grimmere før man igen bliver normal

Heldigvis var der ingen indianer da vi prøvede at kravle op på totampælen

Så var 3 dage med Disney forlystelser ovre

Dette var det bedste billede man kan tage fra bilruden når man holder i lyskrydset for foden af Eiffeltårnet

Det blev en uge med mange kilometer. Mandag kl. 13:00 kørte jeg mod den nedre del af Serbien, 1050 km. Der havde jeg så møde ind til tirsdag kl. 14:00. Derefter var det 1050 km. Hjem igen. Hjemme fik vi pakket kufferterne da onsdag var afrejse dag for Disney land Paris. Onsdag startede dog med arbejde om formiddagen så kl. 14:00 tog vi afsked med Göllstrasse for at køre de 1000 km. Til hotellet David Crockett Range, hvor vi skulle bo i 2 dage.

,
Turen startede rigtigt dårligt med masse af kø og vejarbejde samt dårligt vejr, ikke de bedste udsigter for 3 forhåbentlig dejlige dage i Disney Land. Tæt på midnat nåede vi til et mindre motel, hvor vi skulle overnatte før næste dags morgen, hvor vi kunne komme i Disney Land. Heldigvis viste vejret sig fra den dejlige side og ca. 10:30 stod vi på parkeringspladsen foran Parken.
,
Vi tilbragte 3 dage i parken, med dejlig vejr alle dage og ikke alt for mange mennesker. Hvis jeg skulle beskrive parken, må det blive på følgende måde.
,
Det er som at træde ind i drømmeland og en helt anden tidsalder. Gaden fra Town Square til Disney slottet er ikke mindre et vidunderligt stykke af en amerikansk storby i 1800 tallet. Hver detalje er fuldendt fra de mange flotte skilte til de fine udskæringer og former på bygningsværkerne, der i mindste kopi kunne være over 150 år gammel men stadigvæk i perfekt stand. Mens man går fyldes gaderne med musik, som fuldender et sanseindtryk, der ikke kan beskrives med ord. Når der en gang i mellem kommer en gammel åben Ford T kørende, med en chauffør i et gammelt ternet jakkesæt og et fint moustache, er man nød til at stå stille og nyde sceneriet. Dermed risikere man falder fuldstændig i dvale, hvor man først bliver vækket når en tysk turist, der også har øjnene et andet sted, ramler ind i dig…….. Disney Land er simpelt hen fantastisk.
,
Ovenstående er kun beskrivelsen af et områder, men der er mange områder, der spænder fra cowboy tiden til fremtiden ala Star Wars og Buzz light year.
,
Parken har også en masse forlystelser, som jeg ikke vil gå i detaljer med. Jeg vil blot nævne to:
,
Space mountain mission 2, der er en rutsjebane med et dreje loop. Det specielle er, at rutsjebanen er inden i en kæmpe bygning, så man køre i mørke mellem planeter og sole. Turen starter med at man skydes op af en 45 grd. rampe med tæt på 1½ G påvirkning. Denne rutsjebane var Camilla og min favorit, men efter 2-3 ture, 3 dag i træk så bliver den også kedelig.
,
På tredje dagen da Pia, Kaspe og Emil var blevet lidt mere modig fik Camilla og Jeg lokket dem med op i Hollywood Tower Hotel. Det var en høj spøgelsesbygning, hvor op til 20 personer blev spændt fast i stole, der er placeret i en kæmpe elevator. Elevatoren kører derefter med høj hastighed mellem forskellige etager, hvor der er spøgelsesagtige events med de forskellige etager. Dette var dog ikke det mest forskrækkende, men derimod hastigheden hvormed elevatoren bevægede sig mellem etagerne. På det længste stykke fra toppen til bunden faldt man hurtige end tyngdekraften, hvilket resulterede i forskellige fænomener. F.eks. kunne Pia efter turen berette, at hun i 2-3 sekunder følte det som om hendes bryster blev vægtløse og blot flød rundt i luften….. Det var godt turen ikke varede længere tid, ellers kunne det måske have været svært at fange dem igen :-)
,
Allerede første dag fandt Camilla og Pia et sted, hvor de kunne blive malet i hovedet med flotte farver og figurer. Anden dagen skulle de så males, hvilket ikke foregik uden højtrystende protester fra Emil og Kasper: Det gør I ikke…det er pinligt…..I kommer til at se dumme ud….vi vil ikke følges med Jer. Jeg syntes resultatet blev godt, men det var også klart, når man vurderede ud fra de blikke de fik fra de andre turister, at det ikke var normalt, at voksne og halv voksne også blev malet i hovedet.
,
Vores hotel David Crockett Range skal også nævnes. Det bestod af ca. 200 mobil homes udformet som bjælkehytter, placeret i et skovområde med en tilhørende cowboy by. Som resten af Disney Land var alt i området perfekt, fra de gamle gadelamper til vandlandet, der var opført inden i en kæmpe træbygning der lignede en stor lade. Området havde en mindre indianer landsby, hvor der løb vilde kaniner rundt, en farm med heste man kunne ride på og et område med bueskydning og andre udendørs aktiviteter. Omkring kl. 18:00 dukkede der hver dag forskellige Disney figurer op på gaden, som man så kunne få taget billeder med. Jeg kan kun på det varmeste anbefale David Crockett Range, det var næsten lige så stor en oplevelse som Disney land.
,
3. dagen var sidste dag og vi fik pakket tidligt så vi kunne komme i parken 8:30 før alle andre gæster. Det var lørdag så da kl. blev 11:00 var der allerede rigtigt mange gæster, mange flere end torsdag og fredag. Vi besluttede os derfor til at køre forholdsvis tidligt da vi også havde 1000 km. Hjem. Selvfølgelig skulle vi have souvenir med hjem. Pia fik et rødt krus med hvide prikker, Kasper og Emil fik et Eiffel tårn og jeg fik et Weis bier glas med Wald Disney logo på. Camilla’s souvenir var noget mere vanskelig. Hun ville gerne have et billede af hende og Minni Mouse. Efter at have spurgt i en forretning fandt vi ud af at hun var i Disney Studios, så vi måtte ud af Disney Land og ind i Disney Studios, hvor vi igen måtte stå i kø for at få taget et billede, men vi fik det og dermed var alle glade.
,
Kl. 14:00 kunne vi med vemod tage afsked med Disney Land Paris, men vi var alle utrolig glade for de 3 dage vi havde haft i parken og vi var også alle enige om, at det var den bedste oplevelse vi havde haft i sommerferien.
,
Vi havde allerede mens vi var i parken besluttede, at hvis vi kørte lidt tidligt kunne vi jo lige smutte en tur forbi Eiffel tårnet. Specielt Kasper og Emil som huskede det skæve tårn i Pizza som en stor oplevelse, ville virkelig gerne se Eiffel tårnet. Jeg kunne ikke finde Eiffel tårnet på GPS’en, men jeg kunne finde Gustav Eiffel avenue og da det var ham der byggede Eiffel tårnet, måtte hans gade sikkert være der Eiffel tårnet lå. Ganske rigtigt, efter 45 min. Kørsel ankom vi til pladsen hvor Eiffel tårnet lå. Vores eneste problem var, at der ikke var parkeringspladser, så da vi stoppede i lyskrydset over for Eiffel tårnet gik der paparazzi i os alle. Alle ruder blev rullet ned. Kasper og Emil tog billeder med deres Nintendo DSI, Camilla med hendes mobil, Pia med vores video kamera og jeg med vores fotografiapparat. De nærmeste turister på pladsen fik for et kort øjeblik et mere interessant objekt at beskue end Eiffel tårnet. Heldigvis blev der grønt lys igen før vi blev alt for pinlige, men vigtigst, vi havde alle fået billeder af Eiffel tårnet.
,
Det er nu søndag og vi er hjemme. Sommerferien er ved at være slut. Kasper og Emil har været ved at pakke skoletasken. Pia er ude og hente Alfi der blev passet hos Pauli’s forældre og jeg er så småt ved at lade mentalt op til tirsdag, der er dagen, hvor jeg og to arbejdskollegaer skal bestige Waztmann’s 3000 m høje top.
,
Servus Fam. Mortensen

Tilbage i Østrig

The dream team er klar til at erobre trætoppene

Før vi skull eop i de 10m skulle vi først igennem prøvebanen

Endelig i trætoppen

Selv den danske sommer kan byde på hygge, blot man har nok tæpper,

Først bliver man inviteret på besøg, så bliver man sat i arbejde. Her skal båden på land, hvilket ikke er let gennem en masse sand.

Sommer fest på Pindsvinekrattet.

Stillinge strand i "næsten" storm

Det er ikke en ny frisure, men Alfi i blæsvejr

Hund og herre i blæsvejr....er de ikke søde.

Michelin manden ala Emil

Tilbage i Østrig, hvor der var faldet sne ned til 1000m højde.

4 uger uden opdatering. Det skyldes vores hjemrejse til Danmark og de 2 uger i Danmark. Det betyder også, at der er sket en masse som vi ikke kan huske. Derfor bliver opdateringen også sparsom og kun med nogle få højdepunkter.

,
Få dage før vi tog til Danmark besøgte vi klatterparken, der ligger tæt på os. Vi blev så betaget at vi besluttede at prøve en tur næste dag. Ved første øjekast ser det utroligt let ud, men når man først har prøvet at hænge i tovene 10m meter over jorden, mens man prøver at få fodfæste på næste tov og det er 2 timer siden man sidst har rørt jorden, så er det ikke så nemt mere. Camilla’s veninde Martina var med og Kasper og Emil. Pia blev på jorden for at tage billeder og motivere os når vi havde det hårdt. Værst var det for Emil, der tæt på slutningen skulle forcere en vandret rebstige, hvor trinnene enkeltvis var bundet op så de kunne bevæge sig uafhængig af hinanden. Han var så uheldig at falde ned mellem to trin og slå sit ene skinneben. Instruktøren måtte derefter klatre op og redde Emil. Det foregik ved at han blev spændt på ryggen af instruktøren og derefter reppellede de ned fra 10m meters højde.
,
Det var også i denne uge, vi var til øjenspecialist med Kasper for at få hans dobbelte syn checket. Vi havde fået at vide det både kunne forbedres eller forværres. Hurra….testen viste at han ikke længere havde behov for sine specielle briller.
,
Søndag den 15. aug. Tog vi med nattoget til Danmark. Det blev en lidt længere tur en planlagt, da toget blev ramt af en sten kastet fra en bro. Stenen smadrede forruden på toget, så det måtte køre 30-40 km/t til næste station, hvor vi ventede yderligt på et erstatningstog.
,
Danmark bød på det ene besøg efter det andet. Der var ikke en dag i 14 dage, hvor vi ikke var på besøg hos familie eller venner. Det var et hårdt program, men så nåede vi også en 60 års fødselsdag, en 70 års fødselsdag, to sommerhus besøg, en gadefest og en række vennebesøg. Det var et hårdt program og jeg tror først det var da vi var tilbage i Østrig, vi rigtigt kunne mærke hvor hårdt det faktisk er, at have hver dag besat uden pause.
,
En utrolig positiv ting ved vores besøg denne gang, var at vi fik varmt vand. En af de første dage i Danmark besøgte vi Hanne og Frank. Frank, der er en rigtig alt mulig mand, kunne fortælle, at der i de fleste kedelanlæg sad en shunt ventil, der enten dirigerede det varme vand til gulvvarmen eller varmt vand. Næste dag stod jeg op og gik ud til kedlen og efter 15 min. Arbejde fik jeg ved at betjene ventilen manuelt, dirigeret varmt vand over i varmtvandskedlen. Da det var 1½ år siden vandet i varmtvandskedlen havde været over 65 grd. besluttede jeg mig vor at vente en ½ timer, før jeg gik i bad. På den måde regnede jeg med at alle bakterierne ville blive dræbt. En ½ time senere gik jeg ud i badeværelset, hvor jeg fandt Pia nøgen og ved at tørre sig efter et brusebad. Lidt forundret spurgte jeg hvad hun havde lavet, hvortil hun svarede, at hun havde opdaget, at der var nogenlunde varmt vand, så hun havde taget et brusebad. Da jeg forklarede hende situationen med bakterierne, syntes hun ved eftertanke, at vandet faktisk havde smagt mærkeligt :-) heldigvis fik hun ikke dårlig mave af badet.
,
14 dage senere tog vi igen nattogen tilbage til Østrig. Som så mange gange før, får man en ganske speciel fornemmelse når man køre fra München til Salzburg og man ser de første bjerge. Endnu tættere på Salzburg, bliver bjergene og landskabet endnu mere fantastisk og det giver en bestemt ro i sjælen og afstresser kroppen.
,
Det har nu været week end og den er brugt til total afslapning……søndag tog jeg dog på Untersbjerg, hvor jeg både tog turen op og ned, som den sidste længere tur før bestigningen af Waztmann den 14. sep. Hjemme igen nød Kasper, Emil og jeg en time i poolen, hvor temp. Var oppe på 26 grd.
,
Søndag var faktisk også vores 12 års bryllupsdag, så den fejrede vi naturligvis også.
,
Næste uge glæder hele familien sig til vores 3 dags tur til Disney land i Paris, men mere om det på næste søndag.

Servus Fam. Mortensen