Blodtud og sprogspas

Så kom influencaen også Salzburg, men så er det godt far er ude og rejse så man kan sove sammen med mor.

Pia's sidste creation

Det hotteste lige nu er Ninjago, men det kan også få følelserne til at gå højt

Først samlede vi krystalglas med rabatmærker i Globus, nu samler vi bestik. Her er Pia ved at inspicere nyerhvervelserne

Råhygge med naboens Nikolaj

Se jeg kan få ringen til at svæve helt uden at bruge hænderne, syntes Jan at sige

Så ryhygges der med hjemmelavede sparribs

Så kunne Oplen ikke mere, heldigvis var den let at reperere

Da familien ankom til min lejlighed i Ungarn var den ryddelig og pæn, men se nu......

Jeg måtte allerede sige farvel til familien om lørdagen, da jeg skulle med auto toget til Danmark, hvor jeg havde møde om søndagen. Heldigvis havde jeg tid til at handle ind ved grænsen, hvor jeg fik købt 30 rammer dåsesodavand. De både fyldte godt i bilen og gav en god ekstra vægt.

Hjemme i Østrig gik livet sin gang. Skole og eksamener, her vil jeg lige nævne Camillas præstation i fysik, hvor hun fik et 12 tal. Selv jeg er importeret over at hun kan nævne alle planeterne i vores solsystem incl. Pluto der ikke længere er en del af vores solsystem, men blot en stor planet der kredser om vores sol.

Torsdag var jeg igen tilbage i Østrig og da jeg ikke havde været ude og stå på ski i week enden måtte jeg naturligvis allerede i bjergene om fredag. Her havde jeg en aftale med Cornelis, Lisa og familie, der havde været på skiferie i uge 6. Vores tur sluttede med at de tog med tilbage til Anif for at få en kop kaffe.

Samtidig med at Jeg stod på ski, var Jan, Sanne, Mathias og Nicolaj på vej ned gennem Tyskland for at besøge os og da det gik rigtigt godt, ankom de allerede kl. 19:00, lige tilpas til lidt aftensmad og en gang X-factor.

Det var stort for Kasper og Emil at få naboen i Danmark på besøg i Østrig. De havde glædet sig rigtigt meget og de næste 4 dage gik med ski, leg og en tur i Europa’s største vandland.

Lørdag og søndag stod vi på ski. Vejret var elendigt, men vi var da på ski. For Jan var det anden gang og desværre var sneen så tung og fugtigt, at han ikke rigtigt kom i gang. Drengene derimod nåede helt til tops i Flachau. Sanne formåede også at tage 2 hele ture på begynderbakken og ud fra stilen og den måde hun hurtigt fik kontrol over skiene var det tydeligt, at hun har talent for at stå på ski.

Mens vi kørte på Flachau kom en af Camilla’s venner fra Danmark. Det var Andreas Hansson. Han skulle med hjem og spise og senere med Camilla i byen. Den aften fik vi nogle fantastiske hjemmelavede spareribs på grillen og Andreas spiste 3 hele sider ribben. Det var måske derfor han måtte kaste op 3 gange senere på aftenen, hvilket gav store problemer på diskoteket da opkastet ikke kunne trænge ned i afløbet….alt for meget kød :-)

Søndag morgen da vi alle kørte mod Flachau, brød Jan’s bil sammen. Først begyndte alle lamperne i instrumentbrættet at blinke, så gik vinduesviskerne i stå derefter røg servostyringen. Heldigvis havde de lige før afrejsen startet med at abonnere på europæisk autohjælp, så mandag morgen kom den mest fede autohjælp for at hente deres bil. Årsagen til den noget specielle autohjælp er, at denne type bil lettere kan komme rundt på de små bjergveje. Heldigvis kunne Opel i Salzburg lave bilen på en dag, da det kun var generatoren der var gået i stykker. Vi I hvordan man siger generator på tysk ?? ”Light maschine” det siger jo næsten sig selv.

Tirsdag tog vi til Alpenmar vores favorit vandland. Pigerne blev hjemme, så det var en ren mandetur og derfor besluttede vi også at prøve den kunstige surfebane. Der er faktisk to baner, hvor man på et lille surfbræt kan surfe på en kæmpe vandstråle. Vi købte en time på banen, som gik fantastisk hurtigt. Det var faktisk slet ikke let at surfe, men vi opnåede alle at få nogle gode ture på bølgen. En enkelt gang gik det dog galt for mig. Jeg var kommet godt ud på bølgen, da jeg af en eller anden grund kom på tværs, hvilket resulterede i at surfbrættets ene ende kom ned under bølgen, hvorefter brættet og jeg blev slynget bagud. Desværre landede jeg først, hvorefter kanten af surfbrættet lande lige på siden af min næse med fuld pres fra bølgen, der skubbede på bredsiden af brættet. Jeg blev slået i gulvet og da jeg igen fik rejste mig op stod blodet ud af begge næsebor. Heldigvis kunne lidt koldt vand og et par toiletpapirs tamponer i næsen stoppe blødningen og jeg nåede endda et par ture til på surfbanen.

På vej hjem skulle vi vane tro have en milkshake. Da Jan kørte og jeg sad på passagersædet var det lidt vanskeligt at bestille ved lugen hos Burger King. Jeg fik dog ved at læne mig henover Jan bestilt ”3 milkshake mit vanille und ein mit erdbeer (erdbeer =jordbær)” Desværre fik ekspedienten ikke helt fat i hvad jeg sagde, så Jan trådte til for at hjælpe og repeterede min ordrer: 3 milkshake mit vanille und ein air bag” Godt nok sad vi i en bil, men det var en Burger King vi holdt ved og ikke et bilværksted, så bestillingen af en ”air bag” bragte kun smil frem på læberne af ekspedienten. Efter et par ekstra forsøg lykkes det at gøre os forståelige og vi fik vores milkshake, både vanille og en med jordbær.

Kl. 9:00 onsdag sagde vi farvel til Jan og familie og kl. 15:00 sagde Pia, Kasper, Emil og jeg farvel til Camilla og Alfi. Camilla havde ikke ferie i uge 7 så det var kun os andre, der tog til Ungarn for at besøge den Amerikanske skole og nogle danskere, der bor i Budapest. Vi skulle overnatte i min lejlighed i Tata, hvilket også gav resten af familien en mulighed for at se, hvordan jeg bor, når jeg er i Ungarn.

Torsdag besøgte vi den Amerikanske skole, hvilket var en fantastisk oplevelse. Vi fandt senere ud af at den var kåret som den bedste skole i Europa, hvilket vi godt kunne forstå efter besøget. Skolen havde alt i faciliteter: Olympisk svømmehal, eneste international baseball bane i Ungarn, stort teater, fantastiske klasseværelser, også brugte de kun MAC og Apple computere. Lærerne var også fantastiske. Jan og Connie, som vi besøgte, havde denne udlægning af lærerne. I vores egen barndom havde vi alle en lære, hvor vi i dag kunne sige, at han/hende var både flink, kunne lære fra sig og kunne styre eleverne. I den Amerikanske skole var 80% af alle lærerne på den måde, fortalte Jan og vi tror ham.

Vi besøgte Jannek og Karine og senere Jan og Connie. Begge boede i den nedre del af Buda, men stadigvæk et stykke oppe af bakkerne. Begge havde den mest fantastiske udsigt, som næsten kan måle sig med vores her i Anif. Det er helt sikkert, at vi i vores husvalg også vil prøve at finde et hus med en lige så fantastisk udsigt. En af de ting Pia var nervøs for var vejene på Buda siden, som kun består af bakker. Efter vores to besøg, var hendes skræk kun blevet forstærket. Over alt er der veje med en stigning som en rød løjpe og det er helt klart ikke sjovt om vinteren. Connie kunne dog berolige Pia med, at der normalt kun er 3-5 dage, hvor føret er så slemt, at man ikke kan køre på bakkerne og de dage må man så bare blive hjemme eller bestille en taxi.

Fredag aften kørte vi igen hjem til Østrig og da vi havde haft en hård, men spændende uge blev lørdagen brugt på sofaen og computeren. En dag i stuen på sofaen blev for meget for Kasper og Emil der til sidst kom op og tottes og som straf fik de bud på at gå ud og rengøre fars bil. Det hjalp lidt på humøret og samarbejdet, så de er inde igen.

Det er nu søndag, jeg har været på bakkerne i dag og ellers har vi har brugt søndagen til forberedelse af ansøgning til den Amerikanske skole. Godt begyndt er halvt fuldendt, så en god ansøgning burde være en god start.

Servus Fam. Mortensen.