Lederhosen og winerschnitzel

Her er den nye Steven Spieglberg. Kasper er ved at alave Lego film

To nästen vaskeägte Östriger

Ham i midten er kun en halv Östriger

Tilbage i Östrig med kammerjunker fra Danmark og hjemmelavet koldskaal

Hele den pukkelrykkede familie

En fantastisk grillet hakkeböf med en super kartoffelsalat med grönne asparges og dijon sennep dressing

Pia's hundefrisör salon. Jeg syntes det ligner en udstoppet hund

Østrig rykkede for en kort periode til Danmark. Det var fredag og Camilla var tidlig hjemme. Kl. 13:30 kom Kasper og Emil hjem fra Horten og 14:30 startede Audien med retning mod Danmark. Det viste sig at blive en travl week end. Desværre var der en del kø i Tyskland, så vi ankom først kl. 2:00 om natten. Pia skulle både lørdag og søndag til malerkursus i Skanderborg, så vi fik kun 5 timers søvn, før hun skulle afleveres i Skanderborg lørdag morgen. Da jeg afleverede hende, ankom der også en af de andre deltagere. Det viste sig at det var Pia fra Spanien og vores Pia blev herefter kaldet Pia fra Østrig. Desværre blev hun ikke helt færdig med de to malerier hun startede på, så de kommer først på bloggen på et senere tidspunkt.


Lørdag aften havde vi inviteret den nærmeste familie til Kobberbryllup. Som en overraskelse var Pia, Camilla og jeg klædt i de lokale nationale dragter, dinell til pigerne og leder hosen til mig. Menuen bestod af Weiner schnitzel og appfelstrudel. Desværre ved de ikke i Danmark hvordan man laver hverken Weiner schnitzel eller appfelstrudel. Schnitzlen var halv størrelse og dobbelt så tyk og appfelstrudlen, var en tør sandkage pyntet med æblebåde. Heldigvis havde vi en dejlig aften, specielt da vi delte os i et mandebord og et pigebord.

Jeg benyttede lejligheden til endnu engang af ”fri” til Pia, idet jeg spurgte hende om hun ville følges i modgang og medgang de næste 12½ år, så vi i 2023 igen kunne samles og fejre sølvbryllup. Heldigvis sagde hun ja.

Søndag tog Pia igen på kursus og vi andre tog til konfirmation hos Naboen, hvor Mathias Langvad skulle konfirmeres. Faktisk foregik det i samme forsamlingshus, hvor Camilla blev konfirmeret. Sidst på eftermiddagen kom Pia og nåede lige den sidste time før vi tog hjem.

Allerede 9:00 mandag morgen kørte vi mod Østrig, godt trætte ovenpå den travle week end, men som altid hyggede vi os i bilen. Jeg tror dog at Pia var ved at blive godt træt af os og vores forsøg på at komponere nye tekster til gamle kendte sange som ”Vuffi li vov”. Da vækkeuret ringede 5:00 tirsdag morgen, for at fortælle mig, at jeg skulle køre 500 km til Ungarn, var det ikke lysten, der fik mig til at stå op.

Torsdag var den store dag for Kasper og Emil. Det var dagen for cykelprøven. De havde fra sidste test prøve fået at vide, at de skulle øve i at vise af når de drejede og dermed også øve i at køre med en hånd. Alt gik godt og det var to stolte drenge, der fredag morgen selv kørte i skole. Nu mangler vi kun Camilla, der endnu kun er i gang med at øve kunsten at køre bil.

Lørdag var der godt vejr næsten hele dagen og med varmen sat til i poolen, blev det meste af dagen tilbragt udenfor på terrassen eller i poolen. Vi er efterhånden ved at vende os til vejret i Østrig, så da der pludselig kom et par kraftige vindstød kl. 17:00 og nogle grå skyer passerede bjergtoppene, vidste vi godt hvad der kom. I løbet af 2 min. fik vi slået parasollerne ned, flyttet potteplanter ind til husmuren og tømt terrassebordet. Det var ikke et minut for sent, da det mindre end 2 min. senere blæste op med vindstød omkring stormstyrke. Samtidig begyndte det at regne kraftigt, måske noget af det mest kraftige vi har set i Østrig og i løbet af 2 timer faldt ca. 10-15cm regn.

Søndag eftermiddag kørte vi ud til Hans Jørgen og Tanja. De havde inviteret på fælles frokost, hvilket betød sammenskudsgilde. Drengene havde fået bud på at tage deres Nerf pistoler med, da Alexander og Christian også havde købt Nerf pistoler. Som jeg mange gange før har oplevet, så var der en baggrund for vores invitation. Hans Jørgen havde en sofa på første sal der skulle ned i kælderen, så han havde brug for en stærk mand. heldigvis blev vi belønnet med sild og snaps til frokosten, hvilket ikke er noget vi får hver dag i Østrig. Frokosten blev udvidet med en fantastisk Grüner Weltlinger hvidvin og eftermiddagen endte med at Hans Jørgen og jeg fandt nogle gamle grammofonplader frem i kælderen, sendte børnene op i stuen så vi rigtigt kunne nyde 50 års gammel vinyl musik.

Ugen gik hurtigt og tilbage i Østrig fredag, gik eftermiddagen med at øve sammen med Camilla. Hun skal op i Geografi på Tirsdag og skal lære 40 lande og hovedstader uden ad. Det er en opgave som jeg også havde utroligt svært ved da jeg var på hendes alder. Heldigvis fandt vi en god metode til at lære lande og hovedstader. Vi lavede 80 kort, 40 for hovedstader og 40 for lande. Herefter fandt vi en billedlig sammenhæng mellem lande og hovedstader. Jeg må undskylde til vores gamle nabo ”Lisa” da hendes navn er blevet misbrugt i denne sammenhæng. For at huske relationen mellem Portugal og Lissabon fandt vi på dette billede: Lisa (LISAbon) bunder (lisaBON) en falske Portvin (Portugal). Undskyld Lisa.

Kasper og Emil samler stadigvæk  i skolen, så der er kun en dag, hvor de må se mere end 1 times fjernsyn. Dette var lørdag og da vejret viste sig fra den dårlige side med regn, regn og atter regn, blev det en indendørs afslappe dag, med Kasper og Emil ved fjernsynet og computeren, Pia i strikketøjet og jeg ved computeren. Camilla brugte det meste af eftermiddagen til at gøre sig klar til middag med svigerforældrene og kæresten. Heldigvis klarede det op hen på aftenen og jeg kunne planlægge næste morgens og årets første tur på Untersbjerg.

Søndag morgen startede jeg ved foden af bjerget kl. 8:00 og allerede 10:30 var jeg på toppen. Det var en rekordtid, hvilket helt sikkert skyldes min cyklen først på sæsonen. Heldigvis havde vi tændt for varmen i poolen, så nede igen tog drengene og jeg en velfortjent tur i vandet, der trods den megen kolde regn var på ca. 26 grd.

I skrivende stund er Kasper og Emil oppe på værelset og lave film. Det vil sige, at de med mit kamera og en masse lego figur og hjemmelavet lego landskaber, laver deres egen animationsfilm. Jeg tror de på nuværende tidspunkt har taget over 500 billeder som de så sætter sammen, så når de afspilles hurtigt efter hinanden, bliver til en slags animations film. De er vældig optaget af projektet og arbejder både med titel, navne på lego personerne og forskellige historier.

Desværre går week enden alt for hurtigt, når man kun er hjemme i 3 dage, så jeg glæder mig til resten af familien flytter til Budapest.

Servus Fam. Mortensen

To toppe på to uger

 Saadan ser det ud naar man faar fjernet overläbedun paa den Indiske maade

Efter 2 timers cykling op af Geisberg, tränger benene til at blive kölet af.

Senere paa ugen blev vandet lidt varmere....men kun lidt varmere :-)

Badedyr kan bruges til meget, her er der kamp paa trambolinen

Her nyder de to mödre den medbragte champangne paa vej op til toppen af bjerget (söndag, morsdag)

Her er vejret stadigvägt og vi gläder os til turen med bjergtoget

Den fantastiske udsigt fra toppen af bjerget ved Wolfgang see

Desværre skulle jeg allerede rejse søndag så vores blogg blev desværre ikke opdateret. Sidste uge gik med køreskole og indsprøjtninger. Camilla begyndte med hendes første køretimer. Faktisk har hun kun fået 6 køretimer og nu er det op til os at klare resten. Vi skal ud og køre 1000 km med hende inden vi rejser til Ungarn. Denne fredag var jeg selv til en ”forælder køreprøve” Det foregik på tysk med dialekt, så jeg er ikke helt sikker på hvordan de skal køre i Østrig. Heldigvis mener Camilla, at hun har forstået det meste, men hun er dog ikke helt sikker på, at jeg er lige så god som en kørelære, så hun ville gerne have flere køretimer end de 6 hun allerede har fået.


Det var også ugen, hvor Kasper og Emil på samme dag skulle til tandlæge og almindelig læge. Tandlægen var for at få poleret tænderne og Emil var den første. Da han kom ud var han helt skæv i hovedet. Tandlægen kunne fortælle, at han var blevet bedøvet, da hun måtte slibe lidt dybt et sted, hvor det så ud til at være et begyndende hul. Det samme skete med Kasper og da behandlingen var afsluttet foreslog tandlægen, at før vi rejste, skulle vi alle have taget røntgen billeder af vores tænder. Vi tror nu mere, at det er for at tjene de sidste penge på os før vi rejser, så nu er det sidste gang vi har brugt hende. Derefter gik turen til lægen, hvor de blev vaccineret for hepetisis B. Næste uge kommer turen til vaccination for skovflåt.

Søndag besluttede jeg mig for endnu engang at cykle op af Gaisberg. Det gik fantastisk godt og da jeg kom til min gamle rekord, kunne jeg mærke jeg havde ”gode ben”. Mit mål var derfor Zitseralm, en restaurant 2/3 oppe af bjerget. Jeg nåede mit mål efter ca. 1 time og 15min. hvilket var ganske godt, men stadigvæk hårdt. Jeg besluttede hurtigt, at jeg nok aldrig igen ville komme så langt igen, så skulle det være, så var det nu. Efter 5 min. pause fortsat jeg op af bjerget og den sidste 1/3 stigning. Denne stigning er den stejleste på hele bjerget og når man samtidig er træt efter den første del, er det ikke muligt at beskrive med ord hvor hårdt denne del var. 40 min. senere stod jeg dog på toppen, stolt, men utrolig træt. For mig var det en stor bedrift, men jeg skal dog nævne, at jeg blev overhalet af flere cyklister, hvor nogle helt sikker var over 60 år, og på vej ned kom jeg om ved en cyklist på vej op af bjerget med en cykelanhænger med et barn. Jeg kan dog dårlig tro at han var på vej til toppen.

Kasper og Emil har i denne uge og næste uge om sundhed i skolen. De er derfor tilmeldt et program, hvor de hver dag skal registrere hvad de laver af sunde og usunde ting. Sunde ting er naturligvis sport og den rigtige mad. Usunde ting er TV, spil og slik. De har nu i en hel uge efterlevet 90% af principperne i programmet. Faktisk tror jeg det er den første uge i flere år, hvor de gennemsnitlig har bruge mindre end en time foran et fjernsyn for at se TV eller at spille.

Det var også ugen, hvor Kasper og Emil skulle op til deres første pre-cykeltest. Det betød naturligvis at deres cykler skulle være i orden. Desværre mangle de lygter, så Pia måtte både købe og montere lygterne. Det sidste gik dog ikke uden konsulent hjælp over telefonen og et besøg hos vores Østrigske venner, Inger og Wolfgang, mens jeg var ude og rejse. Jeg vil dog sige, at hun klarede det til UG og begge drenge bestod den indledende prøve.

Camilla lære ikke kun engelsk, matematik og andre skolefag i skolen. Tidligere har det været Ischi, der har lært Camilla at lave tyrkisk mad. Denne uge var det Fatemic fra Indien, der lærte Camilla, hvordan man med sytråd kan trække de små hår under næsen ud, på en effektiv men utrolig smertefuld måde. Både Pia og jeg skulle naturligvis være forsøgskanin. Jeg kan roligt sige, at metoden er effektiv, hvis man altså kan holde smerte ud, men jeg tror nu hellere jeg vil barbere mig på den normale måde.

Vejret har været fantastisk her i week enden og med en pool, hvor vandet er ca. 17 grd. Skulle vi naturligvis indvie vandet. 17 grd. Er ikke meget men når man først er under går det faktisk godt. Nu har vi sat varmen til, så hvis vejret holder, skulle vi gerne komme op over 20 grd. varmt vand i næste uge.

Søndag var jo mors dag og sidste søndag da vi var ude og køre kom vi forbi en blomsterforretning, da Pia pludselig udbryder, at der var en opstammet blomst hun rigtig godt kunne tænke sig. Om torsdagen da jeg kommer hjem kunne hun fortælle, at blomsten stadigvæk var der. I fredags kunne hun så fortælle, at blomsten var sat til side i hendes navn og at det jo var morsdag her på søndag. Det var nok til at vi andre forstod, at hun meget gerne ville have blomsten i morsdagsgave.

Søndagen tilbragte vi sammen med Hans Jørgen og Tanja. Begge familier tog til Wolfgang see, hvor vi tog det gamle damplokomotiv op på toppen af bjerget. Der er godt nok smukt i Anif og omegn, men vi måtte indrømme at området omkring Wolfgang see er noget af det flotteste vi har set i Østrig. Når man så kommer op i 1750m højde og kigger ud over søen og de omkringliggende bjerge med træerne, der netop nu står i de mest fantastiske grønne nuancer, er man fuldstændigt overbevist om, at dette må være et af de smukkeste steder i verden. Vi hyggede os hele dagen i den tynde luft og der gik ikke lang tid i bilen på vej hjem før alle børnene sov.

Denne week end har helt sikkert været alt for kort og næste week end kommer helt sikkert også til at gå hurtigt, der skal vi nemlig til Danmark.

Servus Fam. Mortensen