Sunday, November 27, 2011

Jul og Atkins

Taget på fersk gerning, Cola, riskiks og Gitte på Skype


Første tegn på at slankekuren virker, livremmen skal spændes ind, men hvad gør man så når der ikke er flere huller....så bore men et.


En af de mange flotte broer over Donau i Budapest


En typisk Atkins middag, ingen kartofler, pasta eller hvid brød


Så bliver julepyntet fundet frem fra gemmerne under trappen


Her er julenissen ved at lave kaffe til nissemor


Man skulle næsten tro at hun fandt en gave fra sidste Jul der ikke var blevet pakket ud


To uger hvor jeg kun så familien i 15 timer. Det startede i sidste uge om mandagen, hvor jeg blev hentet af taxien 4:30 om morgen for at rejse til USA. Her tilbragte jeg hele ugen og rejste hjem fredag nat, men pga. tåge mistede jeg flyet i Amsterdam, der skulle bringe mig tilbage til Budapest. Jeg var derfor først hjemme kl. 18:30 om lørdagen og allerede 17:30 om søndagen blev jeg igen hentet i taxi for at flyve til England. Turen til USA var fantastisk. Vi tilbragte 3 dage i Chicago på et hotel i centrum af byen. Der blev derfor brugt mange timer på gåture i denne fantastisk smukke, rene og venlige by. Vi kørte med elevator op i John Hancock bygningen, der engang var den højeste bygning i Chicago og USA, men nu kun anden højeste, kun overgået af Sears Tower, der i dag er den højeste bygning i USA efter kollapset af de to Twin Towers. Bygningen har 100 etager og er næsten 350m høj, så man skal ikke lide af højdeskræk. Jeg tog forskud på julegaverne og brugte lidt penge i 3 forskellige Apple forretninger, så jeg kom hjem med den nye iPad2 incl. fleksible cover, et AppleTV, en TimeCapsel for back up og en docking station for Ipad og til sidst en taske og en Stylis pen til at skrive på Ipad’en. Det gode var at jeg sparede ca. 27% i forhold til Europa/Danmark da dollaren kursen er temmelig lav lige nu. Jeg tror efterhånden at hele familien er blevet konverteret til Apple fan, om det er godt eller skidt ved jeg ikke, men produkterne er i hvert fald fantastiske, specielt designet.

Hjemme i Ungarn havde Pia travlt med at besøge veninderne. Nogle gange havde hun for travlt. En dag skulle hun ud med skraldespandene og idet hun stræder ud af døren ved siden af porten, lukker den i med et klik. Så var gode råd dyre, Pia overvejede om hun skulle klatre over den 3m høje mur, for som hun sagde; når vores indbrudstyve kunne gøre det, så kunne jeg vel også. Heldigvis droppede hun ideen og prøvede at ringe på ind til naboen, der er ejer af vores hus. De svarede ikke, så tilbage i tænkeboksen. Heldigvis forsøgte hun endnu en gang at ringe på naboens dør og denne gang blev der svaret, heldigt for Pia, for hun stod udenfor uden overtøj i få graders varme.

Om søndagen havde drengene besøg af deres nye ven, Steffan, der er fra Belgien. Steffan er en lille dreng, der passer godt sammen med Kasper og Emil, både i størrelse og med interesser, så der var livlig aktivitet med badminton, bueskydning og computerspil.

Tirsdag i denne uge stod Kasper og Emil tidligere op end normalt. De havde en plan der skulle iværksættes og som krævede lidt forberedelse. Når man nu er tvillinger, så må man mindst en gang i livet prøve at skifte identitet, så på badeværelset fik Emil Id cream i håret og sideskilling og Kasper redte sit pandehår ned i panden. Da der bruges skoleuniform var tøjet ikke et problem, blot skulle Emil smøge ærmerne op som Kasper plejede at gøre. Da vi hentede dem om eftermiddagen var de begge opstemte og kunne næsten ikke holde op med at tale og grine af dagens episoder. De havde talt, at hele 27 personer var blevet narret og specielt en pige, som vist godt kunne lide Kasper……..eller var det nu Emil, var blevet helt forvirret. De var dog ikke gået så langt, at de havde byttet klasse, men både elever og lærere var blevet narret.

Jeg er på slankekur for at blive klar til skisæsonen. Det burde være let, da det er Atkins kuren, hvor man må spise alt det kød man vil, men ingen kulhydrater. Planen er at komme ned under 100 kg. og jeg er godt på vej. Om morgenen vejer jeg ca. 100 kg, men turen til USA og England spolerede de gode tendenser, da jeg ikke kunne undgå mad med kulhydrater. Heldigvis er jeg tilbage igen og allerede denne morgen er jeg nede på 100,4 kg. Når jeg siger det ikke er så let, så er det fordi der faktisk er kulhydrater i næstet alt man spiser eller drikker. De kulhydrater man må spise svare til 3-4 kopper salat, hvilket svare til de kulhydrater der er i 4 dl mælk. Det betyder også at rødvin og weissbier er bandlyst, ingen chokolade, ingen kartofler og brød, kun kød og salat/grøntsager med lavt kulhydrat indhold. Nu er jeg startet så jeg har besluttet at jeg fortsætter ind til den 23. dec. Der skal jo også være plads til de brune kartofler og risalamande 

Camilla er stadigvæk i Østrig og vi svaner hende meget…….

Szia Fam. Mortensen

Sunday, November 13, 2011

Dagligdag og hygge i week enden

En lækker Piri Piri ret lavet baseret på Jamie Olivers 30 min. meals


Efteråret er også kommet til Ungarn.  Heldigvis giver efteråret også nogle fordele man kan muntre sig med.


Her træner Kasper til bjergbestigning


Det ny indkøbte bueudstyr checkes før første skud


Lige ved og næsten er ikke i plet, men den var tæt på


Det er ikke kun Kasper og Emil der konkurrere



1,5 uge er gået så her kommer en kort opdatering på små episoder.

Sidste uge fejrede vi Camilla’s fødselsdag før hun tog hjem. Da hun skulle med tog kunne hun ikke få de 5 helium fyldte balloner med hjem, de var oven i købet pink med påskriften: 18 år. Heldigvis kunne vi genbruge dem i denne uge da vi fejrede Alfis fødselsdag. Den blev 3 år Lørdag og da et hundeår ca. er 6 år passer det med de 18 år. Den pink farve er også Ok da Alfi er kastreret….så næsten en pige.

Det var også ugen hvor vi var til forældresamtale på skolen. Vi fik kun snakket med matematik, engelsk og fysik lærerne, Heldigvis var de alle positive og selvfølgelig kunne de kun kommentere, at når drengenes engelskkundskaber blev bedre, ville det også blive lettere i skolen.

I engelsktimerne har de i øjeblikket om attentatet af Guy Fawkes på det engelske parlament, den 4. November 1604. Godt nok er drengene 12 år og går i 8 klasse, men jeg syntes de måske får rigeligt med detaljer om historien. F.eks. kom de hjem og fortalte hvordan Gay blev tortureret. Først fik de ham til at skrive under på, at han planlage at myrde kongen, herefter kom han i strække maskinen, hvor arme og fødder blev trukket i modsat retning. Derefter skulle han igen skrive under på attentatet, så de kunne se det var samme tilståelse. Herefter blev han hængt men på en stille måde så halsen ikke brækkede. Han blev taget ned før han blev kvalt. Derefter blev hans mave skåret op så der var frit syn til indvoldene, men uden at han døde og som skræk og advarsel, blev han derefter  trukket rundt i Londons gader efter en hest for at vise befolkningen, hvad der sker med en forræder af England. Heldigvis har begge drenge kunne sove uden problemer, det må være fordi de spiller for meget black ups.

Det måtte jo ske. Kasper og Emil er udelukket fra biblioteket for en hel uge. Selvfølgelig påstår de, at det ikke var deres skyld, det var de andres. Episoden startede med at Kasper og Emil sad og læste i biblioteket og pludselig kom 4 piger hen til dem og startede med at snakke. Åbentbart snakkede de højt for pludselig kom lederen af biblioteket hen og udviste dem fra lokalet. Kasper og Emil havde selvfølgelig ikke sagt noget eller på anden måde larmet, det var kun pigerne ifølge drengenes udsagn, så de syntes naturligvis det var uretfærdigt, at de også blev smidt ud. Når man nu kender drenge og piger på 12 år er jeg ikke så sikker på at de var helt uden skyld J

Dette her vil glæde Faster Ulla. Pia er kommet med i den lokale danske ”bogklub” Jeg er ikke helt sikker på om hun er med pga. Bøger eller pga. Det sociale samvær. På sidste møde havde pigerne åbenbart set nogle af de hæklede ting Pia har lavet og mange syntes de var fine og originale. Hele opmærksomheden på disse hjemmelavede ”ting” fik flere af pigerne til at spørge om Pia ikke ville oprette en  ”nørkleklub”. Det var hun ikke helt sikker på, men efter 3-4 gentagende forsøg på at overtale hende, går hun nu med tanker om hvordan undervisningen skal administreres. Det bliver spændende at følge udviklingen i nørkleriet.

Szia Fam. Mortensen 

Tuesday, November 1, 2011

Camilla og Pauli kom på besøg


Så har vi været i Ikea igen....heldigvis kunne de selv samle legebordet


Så kom Camilla endelig hjem og hun havde Østrigsk slik med til Kasper og Emil


Selvfølglig skulle Camilla's 18 års fødselsdag fejres på dansk maner, med kagemand, flag og fødselsdagssang


Camilla og kærsten Pauli, der var taget med Camilla til Ungarn


Far og datter


En stolt Pia der får en ønskedrøm opfyldt. Her holder hun en flot tårnfalk som om hun var en ægte falkoner


Dejlige Ungarnske snobrod rullet i sukker og kanel nydes med største velbehag


Familien Mortensen med Pest siden af Budapest i baggrunden


Her står Kasper og Emil og beunder de mange paraglider  der starter på toppen af bakken ved den lokale svæveflyveplads



Endelig ferie, godt nok fik jeg kun 3 dage i den forgangne ugen, men Mandag og Tirsdag i denne uge har også været ferie. Drengene havde derimod ferie hele ugen. Ugens første dage gik med afslapning og nogle få lektier. Vi havde dog en enkelt udflugt til det lokale Media Markt, hvor vi kiggede på et nyt køleskab. Vi har en lille køleskab mindre end det i Østrig og samtidig er det helt sikkert 15 år gammel, uden automatisk afrimning og dårligt indrettet. Når man nu står og kigger på 10 køleskabe, der alle er er placeret på en række, med de billigste i den ene ende og de dyreste i den anden ende, er det let at blive ledt hen imod de mere avancerede modeller. Vi endte med et godt kompromis da de kun havde udstillingsmodellen af den vi gerne ville have. Det gav mulighed for forhandling om prisen og gratis levering og torsdag kom fragtmanden med vores nye side by side køleskab med isterninger og vandfilter. Dette var smart da vi derfor ikke længere behøves at købe flaskevand, hvilket helt sikkert kommer til spare os for 3-4 tusind kr. over de næste 2 år.

Fredag brugte vi i Aquaworld, et af Europas største vandlande. Den har når alle rutchebaner (små som store) er talt med, hele 10 baner. Selvfølgelig kan man også svømme udenfor i 32 grd. Varmt vand, hvilket helt sikkert bliver endnu bedre når vinteren kommer. Det bedste er at det er relativt billigt at besøge vandlandet. Det dyreste er faktisk Is da de har Europæiske priser. Kasper, Emil og jeg spiste incl. Drikkevare for ca. 150 kr.

Fredag aften kørte drengene og jeg til Tatabanya, hvor jeg skulle aflevere min PC hos IT afdelingen. Jeg havde fået tilladelse til at vise drengene rundt i fabrikken, som de syntes var vældig interessant.  De blev dog hele tiden ved med at spørge om vi ikke havde større pumper, så lidt skuffet var de måske, men stadigvæk imporneret over størrelsen på selve fabrikken.

Der var også en anden grund til vi skulle til Tatabanya fredag aften.  Efter PC’eren var afleveret kørte vi til togstationen for at hente Camilla og Pauli. De kom med toget fra Salzburg og ankom kl. 20:00. Det var fantastisk at se Camilla igen efter næsten 2 md. Hvor eneste kontakten havde været igennem cyber space. Hjemme igen var gensynet endnu større da datter og mor igen var genforenet.

Lørdag var en dyr dag, det var store shopping dag. Pia og Camilla forlod os kl. 11:00 og kom først hjem 17:00 med mange poser. Det var delvis Camilla’s fødselsdagsgaver og ekstra tøj og støvler til vinteren i Østrig. Hjemme fik drengene og Pauli tiden til at gå nede i kælderen med playstation og Black ops. Når man nu bor i Ungarn og får besøg, så bør en af middagsretterne naturligvis være Gullas. Lørdag var Gullas dag og der var rigeligt, så vi gik ikke sulten i seng.

Søndag tog vi alle undtagen Pia i Aqua world. 10 rutchebaner og 4 ”drenge” er den perfekte kombination. Heldigvis havde Camilla og Pauli også tid til at komme i Saunaland, hvor de begge fik massage. Da de kom ud kunne Camilla berette at hendes massøse  havde informeret, at hun havde infiltrationer i nakken pga. Forkert siddestilling i skolen og Pauli havde fået at vide, at han brugte PC’eren for meget og i den forkerte stilling og så skulle han drikke mere vand…..sådan, så kan de lære det de unge mennesker. Hjemme ventede Pia med varm hjemmelavet tomatsuppe og hjemmelavet lemonade, bedre kunne dagen ikke blive.

Mandag som i Ungarn også var en fridag ,tog vi ind til byen. Det var både vores og Pauli’s første tur til Budapest. Vi besluttede os for at se to seværdigheder: Fæstningen på toppen af Gellert bjerget med den fantastiske Mathias Kirke, hvor Franz Jozef den 1. Af Østrig lod sig krone for at forene Ungarn og Østrig under Haps dynastiet og Magrethe øen midt i Donau.  Oppe på fæstningen oplevede vi en rigtig Ungarsk specialitet. Der var flere små boder, hvor man kunne købe store snobrød rullet i forskellige ingredienser, som kanel, kokosmel, vanilje, sukker, mv. Det var så godt, at vi købte disse snobrød to gange og det er helt sikker, kommer vi forbi en sådan bod i fremtiden, så skal vi igen prøve denne dejlige specialitet. Magrethe øen er et fristed i midten af Budapest. Det er en 2,5 km. Lang og 500m bred ø , hvor det ikke er tilladt at køre med bil. Hele øen er lavet om til en stor park med friluftbade for sommergæster og hele vejen rundt om øen, er der lavet en løbesti, hvor underlaget er gummi. Dette giver en utrolig dejligt underlag for løbere. Det var tydeligt at løberne elsker øen, jeg tror at over halvdelen af dem vi så var iført løbesko, løbetøj og iPod eller iPhone for musik når de løb rundt om øen. 

Mandag aften spiste vi ude, det var en form for fødselsdagsmiddag og afskedsmiddag, da Camilla og Pauli allerede skulle af sted Tirsdag morgen kl. 7:00. Det var rigtigt hyggeligt og man følte sig igen som en hel familie. Camilla havde også svært ved acceptere hun nu var blevet 18 år og flyttet hjemmefra. På et tidspunkt kom hun i tanke om, at det snart var december og tid for adventsgaver, men hvordan skulle det nu foregå, når hun var flyttet hjemmefra. Dertil kunne Pia kun sige at hun nu var voksen, fyldt 18 år og flyttet hjemmefra også fik man ikke adventsgaver længere. Det var ikke lige det Camilla ønskede at høre men jeg ville ikke være så nervøs,  da jeg er sikker på, at Pia ser igennem fingre med både de 18 år og bopælen i Salzburg, når vi går in i december måned.

Tirsdag morgen tog vi afsked med Camilla og Pauli, med løfter om at vi snart skulle ses igen. Camilla havde dog nået at sætte sit præg på vores hjem, da flere af Pia’s ting hen over week enden var blevet til Camilla’s ting (make up og tørklæde) Kasper og Emil havde ikke haft den normale plads på bagsædet i bilen og vores køreture var da heller ikke foregået uden udveksling af kommentar og albue stød. Når man ikke har disse små oplevelser til daglig er de kærkommen krydderier, så vi glæder alle til Camilla igen kommer og besøger os….eller vi kommer til Salzburg for at besøge hende. 

Szia Fam. Mortensen