Så kom Julen og Camilla

Pigerne og Emil på vej hjem fra toppen af Normafa i Budapest Juleaftensdag

Camilla har indtaget Budapest

Det er ikke en rigtig jul uden Apple gadged

Det er tydeligt at det er mor og datter

Det burde også være tydeligt at det er far og datter

Camilla førte an i at hente gaverne fra kælderen

Kasper og Emil var nu heller ikke sen til at hjælpe

Så er der juleaftensmad med gås, hjemmelaver rødkål og mørkebrune kartofler

Mere flytterod, her er det Camilla's lejlighed i Hallein nær Salzburg

Gæsten får lov til at sætte stjernen/spiret på toppen af juletræet

Sådan ser en brændt adventkrans ud efter en vellykket brandslukning

Juletræet blev købt en uge før Juleaften. Det var meningen vi skulle købe et lille juletræ, da vi kun kunne nyde det i 4 dage. Vi fik også købt et lille juletræ…..i højden, men da vi lillejuleaften fik pakket træet ud af nettet, viste det sig, at det var det mest tætte og brede juletræ vi til dags dato har haft. Juletræet fyldte vores stue helt ud, men til gengæld er det et af de smukkeste vi nogen sinde har haft.

Drengene havde fri hele ugen op til juleaften, så mandagen blev brugt til frisør, Kasper, Emil, Jeg og Alfi blev alle klippet, så vi var klar til Juleaften og de obligatoriske julebilleder. Tirsdag eftermiddag kørte jeg hjem i Grundfos’s store bus, hvor sæderne var fjernet. På vej hjem stoppede jeg i det lokalt sportscenter og købte Kasper og Emils Julegave, et bordtennisbord, der med noget besvær blev ”smuglet” ind på Pia’s maleværrelse og gemt bag et stort billede.

Aftenen gik med at pakke bussen og da den var fyldt op med Camilla’s møbler og div. ting fyldte vi også Audi’en, Camilla skulle nemlig flytte ind i hendes lejlighed og hendes ting der var flyttet til Budapest med vores store flyttelæs skulle nu flyttes tilbage til Salzburg. Tidlig næste morgen kørte vi så til Salzburg. Pia i Audi’en og jeg i Bussen. Uheldigvis startede vinteren i Ungarn samme morgen og de første 200 km foregik i noget, der lignede snestorm. Heldigvis blev det bedre da vi kom tættere på Salzburg, men det var en hård tur. Heldigvis havde Camilla allierede sig med Pauli og en kammerat, der hjalp med at bære tingene op i lejligheden. Dagen var ikke ovre så vi kørte i IKEA og købte alt for meget, men dog ting der var nødvendigt når man flytter hjemmefra. Tilbage i lejligheden hjalp Pauli med at samle den indkøbte sofa og først kl. 23:30 kunne vi holde friaften, godt trætte, men nu var der både en seng og sovesofa i lejligheden og vi kunne gå til ro.

Der blev ikke tid til meget søvn for næste dag stod jeg tidlig op og kørte til skiløjpen for at være med den først lift op til toppen. Vejret var ikke det bedste, men det var første dag på ski og den blev udnyttet fuldt ud, incl. et par efterfølgende ømme ben. Hjemme igen i lejligheden blev de sidste hylder hængt op, før Camilla fik sagt farvel til Pauli og turen gik tilbage til Budapest. Uheldigvis var vejret stadig forfærdelig og turen hjem tog over 7 timer og først kl. 1:30 kunne vi krybe til køjs, men vigtigst af alt, Camilla var med os hjem.

Her i Budapest har Danskerforeningen den tradition, at familierne mødes på Normafa, som er det højeste punkt i Budapest. De forskellige familier medbringer hver en ting der kan spises/drikkes, som æbleskiver, krydersnaps og kager, også hygger man sig i et par timer. Det foregår som sagt på toppen af en bakke/lille bjerg, og denne juleaften var der sne på toppen, så børnene havde kælke med der ivrigt blev benyttet i det kuperede terræn. Eneste ulempe er, at dette naturområde er ivrigt brugt af de mange hundeejer (50% af alle Ungarer har hunde). Emil var den uheldige, der efter et flot styrt landede i den tynde sne og gled flere meter ned af bakke, hvor sneen var tynd og hvor hundelortene lå lige under overfladen. Resultatet en ½ meter lang brunlig område bag på bukserne, han var ikke propolær i bilen på vej hjem.

Tilbage i huset var uheldene ikke ovre. Midt i en skype samtale med familien i Danmark, råbte Emil ”Ildebrand” Det var adventskransen, der stod i flammer. Heldigvis var Pia hurtigt med et viskestyk og fik ilden under kontrol ind til jeg kom med en skål vand. Hvis der ikke lugte af gran så gjorde det nu og ikke den gode lugt.

Juleaften og julemad, alt var perfekt….eller næsten. De brune kartofler var blevet ”mørkebrune” men der var rigeligt kød og risalamanden var super. Som sædvanlig kunne drengene og Camilla ikke vente til gaverne, så da vi skulle danse omkring juletræet og Pia ikke lige kunne huske, hvor sanghæfterne var gemt, kom forslaget fra Kasper om vi ikke bare kunne synge de sange vi kunne huske. Hvilke sange kan I så huske spurgte vi. Stilhed, også kom svaret: nu er det jul igen. Kan I huske andre spurgte vi, men det kunne de ikke, så det blev en voksen beslutningen, hvor vi voksne sang for også gik det alligevel for børnene. Camilla blev vinder i forhold til mængden af gaver. De fleste var dog ting til lejligheden, så det havde ikke været svært ved at find julegaveideer. Pia var trods alt den der blev mest overrasket over hendes julegave. Det var en lille pakke på 15x10x5 cm og med en vægt på ca. 300g. Hendes gæt var naturligvis en parfume, men da hun åbnede blev hun mødt af en hvid boks, med påskriften iPhone. Pia er nu den lykkelige ejer af en ny iPhone 4S og er dermed blevet en del af vores ”Apple” gruppe. Heldigvis er Camilla her de næste 3 dage og kan undervise hende i brugen af telefonen.

Vi har virkeligt nydt første juledag, hvor hele familien har været samlet. Dagen er gået med fjernsyn, opstilling af bordtennisbordet, installation af Pia’s iPhone og råhygge med resterne af Pia’s hjemmelavet julegodter og vigtigst af alt, hele familien er samlet og vi nyder det i fulde åndedrag.

Szia og glædelig Jul Familien Mortensen

Storm troppers og juleknas

Nej det er ikke min kontorassistent, men Emil der sidder og laver lektier, stadigvæk iført sit slips

At Budapest var berømt vidste vi, men at selv inter galaktiske besøgende også ønskede at se Budapest, vidste vi ikke

Her tager Kasper en middagslur på en fakirseng, fyldt med flere tusind søm. Middagsluren varede dog ikke længe, da han syntes det følte som om der lå en ærte under madrassen.

At samle et puslespil uden at kunne se brikkerne er slet ikke så let, selv om brikkerne er lavet af træ og 3 cm. tykke

En rigtig jul kræver at Pia går i køkkenet og laver julekonfekt........jeg håber der stadigvæk er konfekt tilbage når min slankekur er ovre.

Nogle siger at Julen vare længe og der er længe længe til, men denne uge er fløjet af sted med skole, lektier og arbejde. Jeg var en smut i Danmark og benyttede lejligheden til at besøge Familien Anker i Odense. Som altid var det vældigt hyggeligt og Peter der læser Kommunikation på Universitetet og Jeg fik som sædvanlig nogle lange intellektuelle samtaler.


Sidste uge skulle jeg til julefrokost og denne uge skulle både Pia og jeg til julefrokost igen. Uheldigvis var det for begges vedkommende fredag, så drengene skulle være alene hjemme. Jeg måtte derfor love at drikke sodavand og komme hjem forholdsvis tidlig. Jeg var allerede hjemme kl. 22:30, men da drengene og jeg gik i seng kl. 01:00 var Pia endnu ikke kommet hjem. Hun påstod næste dag at hun ikke havde drukket og det sene tidspunkt kun skyldes at hun skulle køre sammen med to andre piger……… 

Godt nok er der mange kulturelle forskelle mellem Ungarn og Danmark, men en ting har de til fældes….Juletravlhed. Pia og jeg havde besluttet at købe Julegaver i denne week end og lørdag morgen tog vi til Budaörse, hvor der er alverdens forretninger. Nøjagtig som i Danmark var alle 2 mill indbygger i Budapest ude og købe ind og hvad der skulle være en lille hurtig indkøbstur til et par forretninger tog næsten 5 timer. Nu ved jeg godt at 5 timer ikke er meget hvis man er kvinde, men jeg er sikker på, jeg repræsenterer de fleste mænd når jeg påstår, at ens humør daler proportionalt med tiden man bruger på indkøb (undtagen hvis det er Apple produkter, elektronik eller motordrevne redskaber). Det værste er, at vi ikke blev færdige.

Søndag tog vi alle til julemarked, men heldigvis lå markedet lige ved siden af Budapest’s experimenttarium, så drengene og jeg skiltes med Pia, der så til gengæld fik alt den tid hun havde lyst til i Julemarkedet. Først syntes drengene det var kedeligt, men efterhånden fik de smag for mange af de 100 forskellige forsøg man selv kunne deltage i. En del forsøg gik ud på at finde løsninger på praktiske udfordringer, hvilket de syntes var utrolig spændende. Vi deltog også i et sceneshow, hvor forskellige forsøg med alt fra raketter til kuldioxid is, der genererede overtryk i forskellige flasker udgjorde store dele af showet. Selv om alt foregik på Ungarsk fik vi en god oplevelse. Faktisk gik tiden så godt, at pludselig ringede Pia og sagde hun var færdig, hvilket vi ikke var, så hun måtte vente 20 min. før vi kom ud…..en situation der normalt er omvendt, pigerne kigger og drengene venter.

Nu føles det som en rigtig jul, huset er pyntet, Pia står i køkkenet og laver chokoladekonfekt og juletræet er hentet, så det eneste vi mangler, er sneen og Camilla.

Szia Fam. Mortensen

Hård træning og opkast

Vores nye cykelskur, er det ikke flot ??

Emil med boksehansker og klar til første runde

Den første "meget spæde" sne

Sådan ser langsiden ud på den Ungarske Formula 1 bane.....når man selv køre på den

Jeg var ikke i pole position da jeg startede, men en peugeot 508 burde ikke være noget problem

Allerede før jeg de sidste 2 uger var ude og rejse var bilen begyndt at sige en mærkelig lyd ved venstre forhjul. Mens jeg var ude og rejse kørte Pia i bilen og lyden blev endnu værre, så jeg fik vores ansvarlig for firmabiler til at kigge på hjulet. Det viste sig at vi manglede en bolt og de resterende var tæt på at falde af. Den forklaring han kom med var at vi ikke havde låsemøtrikker så nogle havde været ved at stjæle bilen. Heldigvis blev hjulet ikke stjålet og heldigvis opdagede vi de løse møtrikker. Jeg kunne lige forestille mig på motorvejen med 150 km i timen også miste det ene forhjul.

Jeg har få gange trænet så hårdt at jeg var ved at kaste op og nu har Kasper også prøvet noget lignende. De havde svømning og skulle både svømme og dykke over en distance, hvilket blev for meget for Kasper der efter et langt dyk måtte kapitulere og løbende prøve at nå toilettet før han kastede op. Det nåede han ikke, men heldigvis var han kommet op af vandet. Som far og tidligere ”top atlet” kan man ikke lade være med at være lidt stolt.

Kasper og Emil går i to forskellige klasser, så det er ikke de samme lektier og opgaver de arbejder med. Midt på ugen kan Kasper hjem og fortalte at hans klasse var en del af et fysikforsøg. Jeg blev straks nervøs, da et fysikforsøg i min verden er noget med at man bliver udsat for fysiske påvirkninger, nogle der måske også kunne være farlige. Jeg spurgte derfor straks ind til fysikforsøget for at berolige min nervøsitet. Svaret var højest uventet og meget mere positivt end håbet. Kaspers klasse har som mål at blive den bedste klasse nogen sinde i skolens historie i fysik og de tilhørende prøver, hvilket måske godt kan betegnes som et Fysikforsøg. Jeg er nu fuldt beroliget og har givet mit fulde tilsagn.

Camilla kæmper med skolen i Østrig, hun har mange timer hver dag og mange teste. Det har været svært pga. sproget da det er et nyt fagområde. Heldigvis går det fremad og her i torsdags scorede hun et lille 13 tal efter den gamle skala. Det var virkeligt flot og vi er naturligvis alle stolte.

Lørdag var jeg inviteret på team building med hele management teamet i Grundfos Ungarn. Det foregik på det køretekniske anlæg, der ligger i midten af den Ungarske Formula 1 banen. Fire forskellige glatbaner skulle vi igennem. Det var en fantastisk oplevelse, dels at lære hvordan man skal reagere i forskellig glatkørsel situationer, men også fordi vi pøvede de fleste baner med bilens elektroniske hjælpe funktioner tilsluttet og afbrudt. Det er helt klart at når man slår ABS og ESP fra bliver bilen næsten umulig at kontrollere på en glat bane, men bliver de tilsluttet har man virkelig en chance for at bevare kontrollen. Desværre var der tåget hele dagen, hvilket gjorde at vi ikke fik fuldt udbytte at dagens højdepunkt. Efter frokost kørte vi alle i kortege ud på Formula 1 banen og kærte to runder. Det var ikke med 300 km ned af langsiden, men den specielle fornemmelse at køre der hvor Schumacher, Senna, Prost og alle de andre havde kørt var fantastisk.

Det er stadigvæk tåget, koldt og vådt, faktisk er det også kedeligt, sådan en dag ville man ønske at man lige kunne smutte over til naboen eller ringe til familien og spørge om de gav kaffe. Heldigvis er det snart Jul og billetterne hjem til Danmark er købt, så vi ser alle frem til at se familien.

Szia Fam. Mortensen