Monday, May 28, 2012

Vildsvin og peberspray

Pia i fuld camouflage og bevæbnet med en peberspray


Uartige unger, der er kravlet op på vores tag for at hente en bold i naboens have


En af de mange gange slut scenen i Emils film projekt blev øvet


Rigtige instruktørersætter sig ind i stemningen, kameravinkler og handlingen før en scene optages



Eksamen, hver eneste dag, det var hvad ugen stod på for Kasper og Emil. Hver dag havde de 2-3 eksamener. De fleste gik godt, men enkelte kunne være gået bedre, hvis drengenes førstehåndsindtryk var rigtig. Ved en eksamen regnede Emil med han havde 30 min. men det viste sig at hen kun havde 8 min. så han nåede kun halvdelen af spørgsmålene.

Fredag efter skole skulle Emil og hans gruppe afslutte deres filmprojekt, som jeg tidligere har skrevet om. Det skulle afsluttes hos os, da skurken skulle skydes på vores terrasse og derefter falde i poolen. Da de kun havde tørt tøj til et forsøg, blev der øvet i næsten 2 timer før den endelige scene blev filmet. Trods de mange timers forberedelse blev scenen ikke perfekt, men heldigvis har den meget filmen givet erfaring og med et par klip (eller på engelsk ”frames”) fra forskellige vinkler, fik de nok film til at en senere sammenklipning nok skal give et godt resultat. Nu venter vi blot på premieren, den røde løber og Oskar overrækkelsen for årets bedste kortfilm lavet af skoleelever….hvis der findes en sådan kategori.

Sidste søndags morgen var jeg ude og vandre og to oplevelser gjorde, at jeg måtte på indkøb for Pia. Jeg var ude og vandre før 8:00 på Janus bakken, der ligger 1 km. fra hvor vi bor. 15 min. oppe af bakken missede jeg en sidevej og pludselig befandt jeg mig på en mindre dyresti med større og større buske, der næsten lukkes omkring mig og stien. Pludselig da jeg tog et skridt, hørte jeg en høj raslen og flere dyr bevægede sig tæt på mig i buskadset. Da jeg standsede, standsede dyrene også. Jeg satte mig langsomt ned på hug for at se ind under buskene, men i det jeg satte mig ned, ramte jeg en gren der knækkede. Det var igen signal til dyrene, der røb af sted i flere retningen. Jeg så to der ikke var mere end 6-7m væk fra mig og synet var lidt afskrækkende. Parallelt med mig løb to vildsvin og på lydene kunne jeg høre at der sikkert har været 4-5 i alt. Heldigvis var de mere skræmte end mig og de forsvandt hurtigt dybere ind i skoven.  lidt senere da jeg gik på en mindre sti, begyndte det at lugte. Først kunne jeg ikke fastsætte lugten, men så slog det mig, at det var sådan der lugtede på offentlige toiletter.  Pludselig så jeg noget der lignede en hjemmelavet indhegning med grene. Da jeg kom tæt på kunne jeg se, at der var lavet en jordhule med en dør af træ. Der var en hængelås på døren, men den var åben.  Jeg vidste ikke om jeg skulle gå ind i indhegningen og undersøge jordhulen men min nysgerrighed vandt. Jeg var dog ikke så nysgerrig, at jeg kigge ind i hulen, men inden for indhegningen var der potter og pander og et lille bålsted. Jeg gik ud af indhegningen på modsatte side men gik kun så meter før jeg igen måtte stoppe op. Foran mig var endnu en hytte, hvor poser af gamle ting og tøj stod udenfor. Jeg var landet i et samlingssted for hjemløse. Jeg besluttede mig derfor at liste tilbage forbi den første hytte og videre op af bjerget men i en anden retning. Senere tilbage ved Pia og drengene fortalte jeg om begge oplevelser, hvortil Pia prompte svarede, at jeg ikke fik lov til at gå nogen steder før jeg var bevæbnet.  Med bevæbnet mente hun mindst en peberspray, sådan en kunne hun også bruge, når hun selv gik tur med Alfi. På arbejde fik jeg  en kollega til at finde en Militærforretning, hvor de havde peberspray og Onsdag da jeg kom hjem, kunne jeg stolt give Pia en noget anderledes gave, en dem man normalt giver Piger. Pia er nu ejer af en peberspray, som jeg så kan låne når jeg går ture i skoven.

Søndag morgen startede jeg kl. 8:00 med at mødes med Hans der er direktør for Coloplast i Ungarn. Vi havde sat hinanden stævne for at bestige det nærtliggende Pilis bjerg. Hans er det sidste medlem, der skal med til at bestige Grossglockner til July. Vi valgte den stejle tur direkte op gennem skoven af de små stier, men modsat Lørdag morgen mødte vi kun firben ingen vildsvin. Tilbage igen var Kristina hans kone og to drenge ankommet hjem til os, hvor vi tilbragte de næste 5 timer med brunch, badning og kaffe på terrassen.

Det er nu Mandag og vi har haft fri hele dage. Vejret har også haft fridag. Først var det overskyet, så blev der solskin, så vi kunne komme i poolen og sidst på eftermiddagen blev det regn og torden, men så er det godt man kan lukke skøderne for vinduerne i stuen og give drengene en kulturel opdragelse med ”the Matrix” for ful drøn sammen med popcorn og Cola.

Szia Fam. Mortensen

Sunday, May 20, 2012

Illegale indvandre og vinfestival

Emil havde hold i ryggen og det var så galt at han ikke kunne holde til at grine....så vi prøvede hele tiden at få ham til at grine


Et simpelt brød med yoghurt og skinke fra "mesteren" Arpad Laszlo og en god lokal vin, hvad kan forlange mere ???


En af de små vingårde i Etyek vindistriktet


Så er det en af de lokale hvidvine der bliver testet


Denne lokale Ungarske vin lavet på druen Kekfrankos og lageret på fad i  næsten 2 år, var fantastisk også til 60 kr. per flaske.



Vi er nu alle lovlydige borger i Ungarn. Fredag var Pia og drengene på immigrations kontoret for at få laves deres opholdstilladelse. Ind til den dato var de faktisk illegale indvandre i Ungarn, men heldigvis var der ingen problemer med at få tilladelsen igennem.

Det var ikke alle der var lovlydige. Emil har muligvis fået stjålet sin Notebook og en bog han havde lånt af mig.  Det var ikke en sjov oplevelse for Emil og rent pædagogisk blev den da også brugt til at understrege, hvorfor der er ting de ikke får eller får lov til at tage med i skole, ind til de er ansvarlige nok.

Torsdag havde vi åbningsevent for vores nye Front Line organisation i GMH. Hele dagen gik godt og om aftenen havde vi planlagt en overraskelse. En af de meget verdensberømte instruktører fra den tidlige filmalder hed Korda og kom fra Ungarn. Han har lagt navn til det Ungarske Hollywood, som er en filmby med 6 kæmpe produktionshaller og to udendørs kulisser, en af New York og en Romersk by med et colosseum. Her brugte vi 3 timer på at filme forskellige klip, der senere blev klippet sammen til en trailler for filmen ”ROOM 168” en katastrofe film, hvor en meteor regn rammer jorden og verdens befolkning går i panik. Vi var ca. 30 personer og det vi var bedst til, var at gå i panik. Jeg vil prøve at up loade filmen når vi får tilsendt det færdige resultat.

Kasper og Emil skal til eksamen i næste uge, så hele week enden var for dem afsat til at øvelser. Pia og Jeg havde derimod andre planer. Mens drengen øvede tog vi Søndag til vinfestival i Etyek i en nærtliggende landsby, hvor de 2 gange om året holder festival. Vi ankom 11:30 og 14:30 var jeg godt igennem 6 vindistrikter og tilhørende vin, hvilket resulterede i en lettere opløftet stemning. 16:30 og endnu flere test af de lokale vin i Ungarn var jeg klar til at tage hjem. Hvad vi ikke formåede, var at købe noget af den lokale skinke, der smagte fantastisk. Den kunne købes hos Arpad Laszlo, som de lokale kaldte ”Mesteren”.  Vores mål er at vende tilbage og købe vin hos de 3 vingårde vi syntes bedst om og skinke hos ”Mesteren”

På vej hjem købte vi jordbær hos en af de lokale grøntsagsforhandler, der har en bod ved vejen. Store flotte jordbær og Pia har lovet at lave hjemmelavet koldskål til aftensmad. Det bliver uden vin, da week endendes kvote er brugt op, men Pia’s hjemmelavet koldskål er ikke den værste erstatning.

Szia Fam. Mortensen

Sunday, May 13, 2012

Kidnapning og mord

Sikke meget tryk der er på vandet, måske er det en Grundfos pumpe der levere vandet


Når man for første gang skal springe i det kolde vand tager man først bestik for at få overblikket


Så checker man endnu engang vandets temperatur


Så springer man i


Nyder det i 2-3 sekunder


Skynder sig op og proklamere at det gør man aldrig igen


Når der nu er 30 grd. så er det ok at have føderne i det 15 grd. varme vand.....men kun fødderne


Sådan fik Pia morsdag til at gå....forårsoprydning i skuret.





Da jeg en aften var på vej op af trapperne for at sige godnat til drengene, hørte jeg et højt hyl: Aaaavveee, det var Emil der brokkede sig noget så gevaldigt. Det næste jeg hørte var Pia, der sagde: så er du færdig Emil, Kasper råbte hun, hvis du også skal have trukket skæg ud, så er det nu. Igen et bevis på at drengene er komme i puberteten. Det er også blevet sværere at følge med i deres måde at kommunikere på. Dette skyldes dels, at de lærer en række udtryk på Engelsk og når de så også bruger slang eller forkortelser på Engelsk, så må både Pia og jeg melde pas. Dette var tilfældet en aften, hvor Kasper havde en sjov kommentar, hvortil Emil udbrød ”LOL” .  Jeg var nød til at vide hvad det var han svarede Kasper, så jeg spurgte ham hvad ”LOL” betød. Ved du ikke det far, var første svar. Det betyder naturligvis ”Laugh Out Lout” eller på dansk ”grine højt”. Det er tidspunkter som dette man føler sig ældre.

Jeg er nød til at nævne vejret, da vi har haft 5 dage med temperatur op til 30 grd. Desværre kunne vores poolmand først komme fredag for at klargøre poolen. Efter rensning skulle den fyldes op, hvilket har taget 24 timer og mange kubikmeter vand. Lørdag kl. 15:00 var den fyldt, men naturligvis med kold vand. Termometeret viste kun 15 grd. og ikke de normale 30 grd. Det skulle naturligvis ikke afholde os fra at teste poolen, så vi trak i badetøjet og gjorde de indledende øvelser. Selve testen blev temmelig kort, hverken Kasper eller Jeg følte en trang til at blive i det 15 grd. varme vand, så det blev kun til et par dyp også op igen, men vi kunne i det mindste bryste os af at have badet for første gang i år i vores udendørs pool.

Fredag blev Pia kidnappet og Emil skudt i hoved. Det hele foregik i Budapest hos Mauritz, deres skolekammerat. Det lyder drabeligt, men faktisk havde Pia svært ved ikke at grine, da hun blev kidnappet. Fredag skulle drengene filme nogle scener til deres filmprojekt og Emil, der normalt er kameramanden, fik en lille birolle. I rollen kommer han i vejen for den undslupne spion, hvilket resulterede i at spionen skød ham i hoved. Derefter sprang spionen ind i en bil, hvor chaufføren var Pia og pegede pistolen mod hende og truer hende til at køre væk. Scenen blev kun taget om et par gange, men det resulterede i at naboen til Mauritz, der stod i hans have, truede Pia for hendes larmende og accelererende opstart, ikke den bedste dag for Pia J. Nu er vores pool fyldt så sidste del af filmen, hvor spionen falder i vandet, kan færdiggøres. Vi glæder os alle til at se det færdige produkt.

Kasper og Emil er ved at læse op til eksamen, hvilket foregår ved at de denne week end laver de 30 siders opgaver skolen har givet dem over det samlede fysik pensum. Det betyder også at jeg får repeteret min viden da jeg konstant får spørgsmål om magnetisme, fotosyntese og lignende fysikspørgsmål.

Søndag fejrede vi Morsdag med kaffe på sengen og balloner i stuen og ellers gik den med individuelle gøremål. Emil havde fået hold i ryggen så han lå på sofaen med varmepude, Kasper øvede fysik og spillede lidt. Pia gik i have og fik ordnet redskabsskuret og jeg skulle bare hjælpe de andre med deres gøremål: Emil fik massage, Kasper hjælp til fysikopgaverne og Pia hjælp med flytning af tunge kasser og opsætning af reoler også mangler jeg også at hjælpe Grundfos, med en enkelt opgave før det endelig er fyraften. Alt i alt en dejlig afslappende week end.

Szia Fam. Mortensen

Sunday, May 6, 2012

Danmark tur retur

Som altid når vi er på besøg hos Camilla, bliver man sat i arbejde. Man skulle ikke tro hun havde en kærste der er uddannet tekniker


Vi var heldig at opleve rejsningen af et 1. maj baun træ, som er en tradition i Østrig


Her er vi på vej over kædebroen for at deltage i den lokale brødfestival i Budapest


Der var også andet end brød på festivallen......pokkers at man er på diæt :-)


De lokale jomfruer forstod at danse


Ugen gik hurtigt, da vi alle om fredagen havde taget fri for at påbegynde rejsen til Danmark. Første step var dog først til Salzburg for at hente Camilla, der også skulle med hjem.  Rejsen startede med at drengene blev hentet og fra skolen og derfra kørte vi direkte til Salzburg. Turen gav os et par overraskelser, pludselig begyndte bilen at lave en stille vibrerende lyd, som også kunne føles i rattet. Efter et stykke tid, hvor det kun var blevet værre stoppede jeg bilen og gik ud for at sparke til dækkene, for at se om de var løse. Der var intet at bemærke så vi kørte videre, men lyden og vibrationerne blev kun værre som tiden gik. Jeg stoppede derfor igen, men denne gang brugte jeg hænderne, til at rykke i dækkene for at se om de var løse. Intet resultat så vi kørte videre. Da lyde og vibrationer kun blev værre, stod det klart at der måtte være noget galt. Vi rådførte os derfor med Pia’s bror, Brian, der kunne fortælle at det ikke var nok at bruge hænderne til at rokke hjulene, vi skulle prøve at standse og bruge hjulnøglen. Få minutter senere stod jeg og skruede boltene på venstre baghjul flere omgange før de igen var spændt. For en sikkerhedsskyld fil de resterende 3 hjul også en efterspænd. Herefter var bilen som ny.  At bilen føltes som ny var selvfølgelig et godt tegn, men uheldigvis havde det også bivirkninger. ca. 40 km. fra Salzburg holdt politiet i en patruljevogn i siden af autobanen og af en eller anden grund fik de mig registreret for 156 km, hvor vi måtte køre 130 km. Vi blev stoppet og jeg måtte betale den beskedne sum af 50 EURO, det var jeg ikke sluppet med i Danmark. Jeg måtte også puste i alkoholmetret, der naturligvis viste nul. Tilbage i bilen begyndte Kasper og jeg at diskutere, da vi havde forskellig opfattelse af hvad betjenten havde fortalt på tysk. jeg havde opfattelsen, at han forklarede, at 156 km. var for meget og havde jeg kun kørt 145 km. så havde de ikke stoppet mig. Kasper derimod havde forståelsen, at betjenten i skarpe vendinger formanede mig ikke at køre for stærkt igen, da de ellers ville arrestere mig, hvis de fangede mig en gang til….jeg troede mest på min fortolkning, men holdt mig under 145 km. J

Programmet for Danmark var stramt. Fredag 20:00 da vi ankom, var hele Pia’s familie samlet til aftensmad. Lørdag kørte vi kl. 12:00 til konfirmation og var først hjemme 23:45. Søndag kørte vi til Vesløs for at besøge Tanja og Benny og om aftenen var vi til middag hos vores gamle naboer på Pindsvinekrattet. Camilla nåede en hel 1½ dag med veninden Camilla Dahl incl. en tur til Viborg Lørdag aften…og nat. Vi ændrede dog vores program og besluttede at køre hjem Mandag efter morgenmaden for ikke først at skulle køre til Salzburg og derefter til Budapest i et stræk. Det betød at vi tirsdag havde en halv dag i Salzburg, som vi brugte sammen med Camilla og et hurtigt besøg hos Tanja og Hans Jørgen, vores venner fra da vi boede i Salzburg.

Tirsdag morgen stod Camilla og jeg tidligt op for at løbe en tur langs floden Salzsach. Først kørte vi til en parkeringsplads i udkanten af Hallein og herfra løb vi på en lille sti, med Salzsach på den ene side og et mindre vandløb på den anden side. de første 2 km. foregik i skoven, men da den ophørte havde vi en grøn åben mark, der strakte sig helt op til kanten af Alperne, der stadigvæk havde sne 1/3 del ned fra toppen. Denne kombination af højt solskin, grønne marker, en brusende flod og et malerisk sceneri med Alperne i baggrunden, påvirker helt sikkert en og både Pia og jeg føler begge, at Østrig er blevet vores anden hjemland og et sted vi altid vil vende tilbage til.

Det var dejligt med en kort uge, for det var en travl week end. Lørdag kørte vi ned til Budapest, hvor vi gik 2 km. for at komme op til det gamle slot, hvor der blev afholdt en brødfestival. Det var spændende at se de mange brød, men det var ikke brødene der imponerede. Derimod var der mange boder, med de mest farvestrålende marcipan konfekt og naturligvis måtte vi købe 6 stykker (200g) med hjem til Lørdag aften. Søndag stod drengene og jeg tidligt op for at køre til en lokal fiskesø. Der mødtes vi med en arbejdskollega og hans dreng. Igen var vejret fantastisk og vi undervurderede fuldstændigt de 4 timer under åben himmel og genskæret fra vandet, så da vi kom hjem var det tydeligt at vi alle havde fået lidt for meget sol. Det kan godt være der var meget sol, men fisk var der ikke meget af. Kasper fangede en 6-7 cm. lang fisk af ukendt oprindelse, så vi blev alle enige om at det nok var en ny art, som vi hurtigt døbte Kasperfisk, før den nænsomt blev sat tilbage i søen.

Der er ny søndag aften, vores IT expert (Jannek) har været på besøg for at installere en ny satellit receiver, så vi kan se alle de forskellige HD kanaler. Kasper og Emil er færdige med deres lektier, så nu spiller de på MAC’en. Pia er færdig i haven og er nu online på facebook, jeg skriver vores blog på den bærebare, mens Samsungs SmartTV viser Manchester United og Swansea fodboldkamp i HD.  Godt vi først på dagen har tilbragt kvalitetstid uden digitale medier.

Szia. Fam. Mortensen