Blomster....masse af blomster

Hele fire flotte buketter fik Pia da vi havde besøg af mine 4 lederkollegaer

De kendte ikke den danske pakkeleg, men var lynhurtig til at lære reglerne....og stemningen

Mandelgaven, en flaske sprinklervæske med juleduft

Kasper har ikke været i slagsmål, han var blot uheldig at få en hård snebold i hovedet

Sådan så det ud da jeg Lørdag lette med paraglidern på den nærtliggende bakke

De første 5 dage gik med skole og arbejde, det var først fredag aften der skete noget ud over det normale. Fredag havde jeg inviteret mine 4 direkte ledere med hustru til en julefrokost ved os privat. For det første er det ikke normalt at invitere kollegaer med hjem i Ungarn, man mødes på cafeer eller restauranter. Dernæst skulle vi have Dansk julemad, som de heller ikke havde prøvet før. 

Klokken 19: var alle ankommen og som det også er tradition i Ungarn, havde alle en værtsgave med. Jeg inkasserede 3 flasker rødvin og to flasker hjemmelavet palinke af den fineste slags. Pia var næsten ved at komme i vanskeligheder, da hun løb tør for vaser. Alle havde en flot buket blomster med til hende, fire af slagsen og alle utroligt flotte. Jeg tror de fleste kunne lide maden, men det var også klart, at sådan noget som marinerede sild delte folk i to lejre, dem der kunne lide sild og dem der kun smagte dem en gang. Alle kunne derimod godt lide Karrysalat. Den varme leverpostej faldt også i god jord, ligesom medisterpølsen, flæskestegen, vreden kål og de brune kartofler. Der var trods alt enstemmighed om at risalamanden var aftenens højdepunkt. Det dog lidt af en nedtur da den normale ”find mandlen” spænding forsvandt efter 20 sekunder, da Szilard stolt proklamerede, at han havde fundet mandlen. Ingen af Ungarerne havde prøvet vores pakkeleg og det var sjovt at sidde som danskere og observere hvordan de opførte sig ganske som andre danskere. De var måske endda endnu mere ejekære, når de først havde vundet en eller flere pakker. Selv om det var første gang de spillede, forsøgte flere at gemme pakkerne eller skærme med arme og hele kroppe når nogle havde slået en seks’er og måtte stjæle pakker. Vi fik så utrolig mange positive kommentar, både til maden men også til traditionerne, at vi nok invitere dem igen næste år.

Lørdag morgen vågnede jeg ret tideligt og kunne ikke sove. Jeg havde måske også lidt ondt i hovedet. Det var derfor ikke med meget motivation jeg svarede ja til en SMS om at mødes kl. 11:00 ved den nærtliggende bakke hvor vi paraglider. Planen var at lave lidt træning, men da vi ankom til bakken viste det sig at flere paraglider var på toppen og faktisk kunne holde sig i luften. Vi gik derfor direkte til toppen, hvor vi fik pakket ud og gjort klar til start. Vejret var -2 grd. og en jævn god vind. Det var derfor også koldt og desværre havde jeg ikke klædt mig alt for godt på. Jeg fik dog startet og det viste sig at vinden udartede sig endnu bedre og jeg bare steg og steg. efter 40 min. begyndte jeg at fryse fingrene, tæerne og låret og flere gange planlagde jeg at lande, men hver gang jeg drejede mod landingspladsen tænkte jeg, at dette var en enestående chance for at flyve, så jeg vendte og fløj tilbage til opdriften ved bakken. Efter en time kunne jeg ikke føle fingrene, tæerne og oversiden af lårene og kun nødtvungen af kulden landede jeg efter mere end en time i luften, den hidtil længste flyvning.

Kasper og Emil er først ved at lære kunsten af aftale et tidspunkt, hvor man skal mødes. Lørdag kl. 15:00 skulle de mødes med to kammerater og derfor kørte Jeg dem ned til Andreas hvor de skulle mødes. De gik ind og jeg kørte hjem. 1 time senere ringede de og ville hentes, hvilket jeg syntes var hurtigt. Det viste sig at det faktisk først var søndag de skulle mødes. Søndag kl. 15:00 kørte Pia dem så igen ned til Andras. 15:20 kom Pia hjem….og drengene var med. Det viste sig at det først var kl. 16:00 de skulle mødes, da Andras ikke var hjemme. Kl. 16:00 kørte vi så endnu en gang drengene ned til Andreas, denne gang var det rigtige tidspunkt og jeg tror at det har været en lærerig oplevelse, der nok skal lære dem noget om at aftale møder.

Det er ny søndag, drengene var smarte, de fik Pizza hos Andreas, så det var kun Pia og Jeg der endnu engang skal have rester fra fredagens julemiddag…..risalamanden er desværre allerede spist.

Szia Fam. Mortensen

Julehygge og lidt uhygge

Vores Julebilled

Pia's juleaftens negle

Mere Julehygge

Julehygge hos Tanja og Benny

Hygge trods fuld oppakning

Julegaverne vises frem.....det er underbukserne vi fik af Camilla

Drengene i køkkenet nytårsaften

Gaveleg hos Gitte og Ivan

Det er ikke kun ski man kan konkurere med når man er på bakken

Endnu mere hygge

Juleaften, en aften vi alle havde glædet os til. Drengen pga. gaverne, jeg pga. maden og Pia pga. besøg af Camilla. Det var som altid en hyggelig dag, der blev hold i danske traditioner, med and, brune kartofler og risalamande. Højde punktet var da vi drenge skulle prøve gaven fra Camilla….juleunderbukser.

Denne juleferie var ikke anderledes end de andre vi har haft, mens vi har boet i udlandet. Allerede fra første dag i Danmark var vi inviteret til middag, frokost eller kaffe. Vi har alle nydt de mange besøg men både Pia og jeg var glade for igen at komme hjem til ”normale” tilstande. Drengene derimod kunne helt sikkert have brugt flere dage i Danmark, de glædede sig dog at komme tilbage til deres Julegave, et nyt spil til deres PSP, som de ikke havde haft tid til at spille, da vi allerede rejste til Danmark første juledag.

Det var nært gået galt da vi skulle køre. Først skulle vi til Salzburg med Camilla, før vi tog biltoget til Danmark. Vi havde bestilt biltog med plads til tagbox, så vi pakkede rigeligt og tog ikke hensyn til at Camilla også skulle med det første stykke vej. Da jeg en ½ time før afgang, gik ned for at montere tagboxen, kunne jeg ikke finde den. Jeg kiggede alle 3 steder den kunne være gemt, indtil jeg huskede, at den stod i Danmark hos Gitte og Ivan. Jeg var fortrøstningsfuld i håbet om at vi godt kunne have alle vores ting, ind til jeg kom tilbage til stuen, hvor Pia og Camilla havde samlet alle kufferterne, tasker og poser i en stor bunke. Eneste håb var, at når det blev pakket godt sammen så fyldte det mindre. En ½ time senere kørte vi af sted, alle undtagen mig med noget på skødet. Da Camilla blev sat af fik vi nok plads til at alle sad ”nogenlunde” godt. Problemer var dermed ikke overstået. Da vi skulle af sted fra Danmark, fandt jeg vores tagbox og de tværgående stænger til at holde tagboxen. Jeg havde i mellemtiden fået ny bil, godt nok en Audi A6 som den gamle, men nogle af målene er åbenbart ændret. Resultatet er, at tagboxen stadigvæk står i Danmark og venter på at vi får købt nogle nye stænger med de rette mål. Forhåbentlig lykkes det næste gang.

Der var igen flere tegn på at drengene er blevet teenager. Første episode var da vi besøgte Keld og Helle, hvor deres datter havde besøg af en veninde. De var ca. et år ældre end Kasper og Emil og da vi satte os til bordet blev de unge placeret i den ene ende. I de næste 2 timer hvor vi spiste blev der ikke udvekslet et ord i de unges ende. Kasper og Emil sad næsten med siden til pigerne for at undgå at komme i kontakt med dem. Bagefter forklarede de deres opførelse med, at pigerne da bare kunne tale til dem hvis de havde lyst. Anden episode var dagen og dagen efter, at de overnattede hos deres kammerat Nicklas. Her havde de set en gyserfilm (Paranormal aktivitet) før de skulle i seng, hvilket resulterede i at de ikke kunne falde i søvn den aften og aftenen efter. Det er måske derfor at sådan film er for børn over 16 år. Tredje episode var da vi dagen efter nytårsdag snakkede om fyrværkeriet. Jeg havde købt en børnepakke med krudt til drengene og et par briller. Åbenbart var indholdet af børnepakken ikke ”voksen” nok, for de var skuffet over, at der ikke var raketter i pakken. De mente helt sikkert at de var voksen nok til også at fyre raketter af, det husker jeg så til næste år J

Allerede første nytårsdag tog vi biltoget tilbage til Salzburg, hvor vi boede hos Camilla ind til Fredag. Torsdag morgen tog drengene og Jeg til Flachau hvor vi nød en hel dag på ski. Dette var noget særligt for Kasper, der sluttede sidste sæson af med at brække armen på bakken i Flachau. Han kom dog stærkt tilbage, men første gang vi passerede stedet hvor han styrtede, kørte han dog ganske langsomt og forsigtig.

Tilbage i Ungarn faldt vi alle ind i rutinerne og aktiviteter vi kendte. Drenge læste lektier og spillede på deres Julegave. Pia havde travlt med vasketøj men fik også tid til strikkeri og face book. Jeg fik trænet om lørdagen og Søndag morgen kl. 9:30 kørte jeg ned til min paraglider ven Tibor, der bor 1 km fra os. Det var første gang jeg besøgte ham, de bor i et dobbelt hus, hvor hans far bor i den ene halvdel. Jeg skulle hente min skærm, der havde fået sit årlige sikkerheds check også skulle vi registrere os for sæsonen 2013. Da vi sad der i køkkenet, kom snakken ind på deres frugttrær i haven og da hovedparten af Ungarer med egen have også laver den nationale snaps kaldet Palinka, blev Tibors far kaldet ind i køkkenet. Han laver 60 litter Palinka hvert år og derudover laver han også hvid og rødvin. Før jeg vidste af det var vi midt i en palinka og vin smagning. Der var 3 slags palinka og 2 slags vin, palinka’en smagte godt, men det kun var rødvinen der var god. Det var dog lidt specielt at sidde der kl. 10:00 Søndag morgen og drikke snaps og rødvin, men jeg har læst et sted, at det bedste tidspunkt at smage på vin er om morgenen når smagsløgene ikke er trætte, hvilket jeg kan bekræfte. Jeg tror dog stadigvæk at jeg vil drikke min vin om aftenen.  

Det er nu søndag aften, og de ”normale” rutiner køre stadigvæk: Drengene spiller, Pia rydder op i køkkenet og nu skal jeg ud til Grillen og se til de græske kødboller.

Szia Fam. Mortensen