Sunday, February 24, 2013

Off pist, snescooter og tynd luft

Der gøres klar til transport af alt vores bagage....med lift til toppen af bjerget


Sådan så vores køkken og stue ud


 Hytten var virkelig hyggeligt og rustik, så meget sustik, at der ikke var anden varme end en brændeovn og et komfur til brænde. Her tænder Jesper op i komfuret


Hvis vi holdt os vågen, hyggede vi os med en film på en PC.....ren råhygge


Hjemmelavet burgerboller og bacon er sagen, men uheldigvis gik der ild i bacon fedtet


Familien Mortensen er hermed udnævnt som skibumser


Udendøres hygge


Hotdogs i det fri smager nu bedst


Heldigvis var der masse af nyfalden "blød" sne


Pia med privat chaufør



Tirsdag morgen startede som all andre morgener, alarmen ringende, jeg stod op og gik ned i bad og begyndte at spise morgenmad. Derefter forventede jeg at Pia kom ned ca. når jeg var færdig med morgenmaden og derefter drengene forsinket med 5-10 min. Det skete ikke denne morgen den 11. Feb. I stedet blev jeg overrasket med flag og tillykke ønsker. Jeg havde fuldstændigt glemt, at sidste år da jeg var på en ski week end med andre Grundfos kollegaer, havde de registreret navnet Bo den 11. feb. som den dag, hvor personer med det navn har officiel navnedag i Ungarn. Jeg burde have husket det, da det også er min søster Ulla’s fødselsdag. De havde også købt en gave, der passede til min nye påtaget interesse ”Real Madrid” fodbold klubben. Gaven var et fin klubkrus med klubbens flag og motiver.

Resten af ugen gik med de sidste planlægninger før fredagens afgang til Østrig og skiferie med familien Nielsen. Vi var all spændte, da vi skulle tilbringe 6 dage i 1350m højde lige under top liften på skiløjpen ved Gaisau. Eneste adgang var med lift og ski eller snescooter. Da Pia ikke stod på ski, blev det snescooter for hende. Efter hendes udsagn er det en transportmetode man godt kunne blive forfalden til.

Vi mødtes med Jesper og Marianne og børn hos Camilla kl. 21:00 fredag aften. I hendes lille lejlighed var der ikke meget plads, da vi endelig var samlet 9 mennesker. Pia og jeg havde derfor besluttet at tage på hotel så det kun var Familien Nielsen, drengene og Camilla der sov i lejligheden, før vi næste morgen begav os til ”bjerget”, der skulle være vores hjem de næste 6 dage.

Hytten var en oplevelse, udefra så den ikke så stor ud, men inden i var der lads til 12 overnattende i store værelser på øverste etage og i stueetage var der et stort køkken alrum og stue samt et skiværrelse med sauna. I gulvet på hvert værelse var der en 20x20 cm lem i gulvet. Formålet med lemmen var mustisk, men det viste sig, at der ikke var anden varme i hytten end en brændeovn i skiværrelset og et komfur i køkkenet og varmen fra disse steg gennem lemmen op i soveværelserne. Komfuret fungerede også som kakkelovn, da det kun kunne varmes op ved hjælp af brænde. Det afholdt os ikke fra at udnytte komfuret til både madlavning, varme og bagning af brød. En gang gik det dog ikke så godt. Første dag skulle vi have hjemmelavet burger med bacon. Vi havde gang i 3 pander og pludselig kunne vi ikke styre varmen (lidt for meget brænde) og så gik der ild i fedtet fra baconen, hvilket resulterede i et tæt røgslør i hele køkkenet/stue. Det løses naturligvis let ved at skabe en naturlig gennemtræk, men når der er minus 5 grd udenfor, så blev det valget mellem to onder…..kulden vandt over røgen.

Den store overraskelse var at Camilla tog med os op i hytten i week enden og hun havde også taget fri om onsdagen, så der var ligevægt mellem drenge og piger på det meste af turen.

Vi var naturligvis kommet for at stå på ski og vi fik valuta for alle pengene. I de 6 dage vi var i hytten, havde vi 3 dage med 30 cm løs sne, 2 dage med sol og 1 overskyet dag. Området bestod af mange forskellige løjper og  imellem løjperne var der masse af upræpareret områder, hvor man kunne komme ”off pist”. Jeg havde både ski og snowboard med og begge blev brugt fra 8:30 om morgenen til 16:00. Drengene udviklede sig utroligt meget under turen og var til sidst helt habile skiløbere. Camilla kørte også på ski som om hun havde glemt alt om skiulykken for 4 år siden. Jesper og jeg blev mere og mere kåde som dagene skred frem. De første 3-4 dage havde vi set unge på ski og snowboard tage stejle skråninger, der på steder tangerede til lodrette men korte strækninger. Det blev for meget og dagen før vi skulle hjem, gejlede vi hinanden op til at tage den stejle off pist strækning fra toppen og ned til bunden. Det var ikke smukt, men vi nåede bunden i et stykke og med masse af selvtillid, så det blev til 3 ture mere. Dagen efter kunne hverken Jesper eller Jeg gå normalt, da vores ben var fuldstændigt smadret og trætte.

Heldigvis havde vi en sauna som vi brugte til at løsne og restituere de trætte muskler. 95 grd og en ½ time i saunaen var hvad vi kunne holde til. Da vi efterhånden havde lært at udfordre hindanden endte saunaturen på anden dagen med at vi splitters nøgen rendte ud og rullede os i sneen. Uheldigvis var det den løse sne, hvilket resulterede i a kroppen blev dække af sne der hang ved i store klatter. Disse klatter smeltede langsomt mens de kølede kroppen ned så huden begyndte at prikke og sitre.

Om det var pga. den tynde luft eller den megen aktivitet ved jeg ikke, men hver aften blev vi utrolig trætte og det blev aldrig senere en 22:00 når vi gik i sen.  En aften var den lidt over 20:00 da vi måtte kapitulere.
En dag besluttede vi at lave mad uden for og helst noget med grill. Desværre kunne vi ikke finde en grill, så alternative metoder måtte tages i brug. Vi stablede brænde sammen så det lignede en terning og tændte stakken fra toppen. Derefter stegte vi pølser i svøb og lavede hotdogs mens bålets varme smeltede sneen omkring sig og neden under. Hvad vi ikke vidste, var, at under den ½ m sne var der en træterrasse. Heldigvis var der kun få gløder tilbage da alt sneen var smeltet og terrassen tog ikke skade.

Torsdag eftermiddag tog vi afsked med Familien Nielsen og Camilla og kørte hjem til Ungarn. Fredag var ren afslapning og om lørdagen gjorde jeg noget jeg normalt er træt af at Pia gør. Jeg tog på shopping i 3 timer. Der var udsalg på vinter og ski beklædning og udstyr og jeg havde brug for en erstatning for noget af mit vinter tøj. Det er svært ikke at gå amok, men jeg kom kun hjem en fletch trøje og et par Jack Wolfskin bukser. Senere fik drengene lov til at blive hjemme mens Pia og jeg mødtes med to andre par i indkøbscenteret Mamut, hvor vi spiste sammen og senere gik i biografen for at se ”Jagten”, den danske film med Mads Mikkelsen. Søndag eftermiddag tog hele familien endnu engang af sted til Mamut centeret. Denne gang mødtes vi med Marianne, Bjarne og sønnen Jacob for at bowle.

Det er nu søndag og vi er stadigvæk trætte, måske ikke i musklerne men i hoved af alle de mange oplevelser den sidste uge. Det bliver ”næsten” godt at komme på arbejde eller i det mindste tilbage til rutiner man kender.

Szia Fam. Mortensen

Sunday, February 10, 2013

Så skete det igen.......

Flot udsigt fra take off pladsen...første paraglider er i luften


en halv time senere.....endnu en trælanding af mig


Derefter blev der brugt 2 timer på at fælde 3 træer for at få paraglideren ned


Næsten færdig


Selv om man har lavet en trælanding kan man godt more sig om aftenen



Dagen der på, hvor vi bryggede øl hos Brian....ikke med den største motivation. Her testes øllets sukkerindhold



Hele ugen havde der været et forfærdeligt vejr med regn, slud og overskyet. Det var derfor timing da Fredagen var en arbejdsfri dag, hvor vejret viste sig fra den perfekte side…..i forhold til paragliding. Kl. 10:30 mødtes vi ved den nedlagte landingsplads og gik de 2 km. til toppen af bakken/bjerget. Her tog vinden til og pludselig var alt perfekt, vind, solen skinnede og der var ikke for mange andre paraglidere. Jeg startede som den første og det gik rigtigt godt, der var opvind 2-3 steder på bjerget, så at blive i luften var ikke et problem. Efter en ½ time begyndte jeg at blive lidt mere modig og da jeg nærmede mig udkanten af bjerget, hvor man normalt drejer væk fra bjerget og op imod vinden for at lave et 180 grd. drej, besluttede jeg mig for at flyve lidt væk fra bjerget og forsøge at lave et 180 grd. drej ind mod bjerget…..dårlig beslutning. Når man drejer sammen med vinden op ikke op mod vinden får man pludselig en fart der er lig paragliderens fart (36 km) og vindens hastighed (20 km) til sammen 56 km. Udfordringen er, at hvis man ikke får drejet meeeeget skarpt så flyver man direkte mod bjerget med 56 km i timen. Jeg fik drejet halv skarpt, med det resultat, at efter  180 grd. drejet, var jeg så tæt på jorden og siden af bjerget, at jeg mistede opdriften. Som i slow motion så jeg træerne og jorden komme op imod mig, jeg vidste hvad der ville ske, snart ville jeg ramme træerne med fødderne og hvis fødderne var samlet ville kroppen fungere som en mejsel, der kiler sig ned imellem grenene…hvis ikke man rammer en stor gren og kroppen tilter rundt eller hvis man ikke kan holde benene samlet og man får fødderne på begge side af en gren, hvilket vil komme til at gøre ondt et bestemt sted i meget lang tid. Jeg ramte toppen af træerne, fødderne var samlet, og da jeg har tidligere erfaring i trælanding, holdt jeg hovedet koldt og ålede mig ned gennem grenene og landede elegant på jorden. Skærmen derimod hang med linerne filtret ind i 3 træer. Heldigvis havde en af de andre paraglider en Gardena folde sav med (20 cm. klinge) som vi så brugte i 2 timer til at fælde 3 træer og skære skærmen fri. Jeg er nu fuldbyrdet medlem af paraglidernes træklub og det betyder også, at jeg ikke igen har tænkt mig at udfordre skæbnen med endnu en trælanding.

Lørdagen startede med madlavning. vi fik besøg af Familien Poulsen og Hansen og retten var en tro kopi af hvad vi fik serveret hos Helle og Keld i julen. En fantastisk tomat/fersken suppe med karry, en steak salat med ristede rugbrød og en pæretærte. Alt blev lavet fra bunden selv rugbrødet blev bagt for senere at blive ristet ind til tørre klumper. Vores største problem var at finde et stykke oksekød, da Ungarerne absolut ikke har tradition for oksekød. Heldigvis fik vi hjælp af Jannek, der kendte en slagter, der solgte importeret oksekød fra Brasilien. Han skaffede et fantastisk stykke Tenderlion/inderfilet klump på 2,3 kg. der blev skåret i 2 cm. stykker og grillet. Resultatet var fantastisk og det var næsten blasfemi, at skære det i strimler til steaksalaten, men alle var vilde med salaten.

Allerede 12:30 søndag tog vi af sted til Familien Poulsen, hvor Brian havde sat mig stævne med en omgang ølbrygning. Sidste lørdag lagde han sig jo syg, netop som vi skulle brygge øl. Det var rigtigt hyggeligt, men ikke helt det samme som hvis vi havde brygget en lørdag, hvor vi både havde tid og lysten til at dele et par øl samtidig. I dag var det søndag og ingen af os havde lyst til alkohol. Mens vi bryggede øl var Pia og Anna på shopping, drengene spille computer med Mark, så alle var glade.

Det er nu søndag aften, vi er igen fuldstændig mætte efter en fantastisk rømerkylling med champignon sauce og rodfrugter. Vi er alle enige om at vi skal tidlig i seng, når bloggen er færdig, når Kasper og Emil er færdige med sine lektier, og Pia har fået sin aftenkaffe.

Szia Fam. Mortensen

Sunday, February 3, 2013

Storebadedag og influenza

Selv i Ungarn kan vi få så meget sne at man kan byggen en iglo


Se vi kan alle være i vores iglo og måske skal vi også sove her inde

Min ven Tibor blev påkørt af en skør Østriger, så skistaven brækkede....det gjorde Østrigerens ben og arm også.


Camilla er lige nu i praktik og sådan ser hendes uniform ud.....er hun ikke flot :-)


Der er ikkenoget bedre end hjemmelavet Ungarsk blodpølse og paprikapølse.......


Her kan Pia hjælpe drengene med lektier ikke jeg. Der skulle laves en model af et sceneshow.


Spilleaften med familien Poulsen på besøg


Ja det er rigtigt, det er "pulled pork" i midten af billedet, 2,4 kg. men vi kunne ikke spise det hele.



Det var stort, meget stort….mandag morgen kørte jeg af sted som sædvanlig, men nåede kun ½ km hjemmefra før jeg måtte indse at det ville tage alt for lang tid at komme på arbejde. Det havde sneet hele natten og der var ca. 20 cm sne overalt. Når så meget sne kommer på en gang, om natten, så går Ungarn i stå, der er simpelthen ikke nok sneplove og salt til at håndtere hele vejnettet. Hjemme igen regnede jeg med at jeg kunne køre drengene i skole, da skolen trods alt lå i byen, men efter et par telefonkald viste det sig at skolen var lukke pga. sne. Drengene var ellevilde, det var første gang i deres liv, at de havde fri fra skole, også skulle de ske i Ungarn et sommer land med temperatur tæt på 40 grd om sommeren. Det viste sig at blive en dejlig dag. Solen kom frem, det begyndte at tø med en temperatur omkring 1 grd. hvilket gjorde det muligt at forme sneen. Dette udnyttede vi om eftermiddagen, hvor drengene og jeg fandt to store plastikkasser, der kunne bruges til at lave byggeblokke til en Ungarsk iglo. 1 time senere stod en flot iglo færdig med plads til 3 personer. Desværre fortsatte det med at tø, så to dage efter kollapsede igloen netop som vi som planlagt skulle overnatte i igloen….måske var det alligevel godt den kollapsede J

Fredag efter arbejde tog jeg med 11 andre kollegaer på den årlige skitur. Denne gang tog vi til Petzen et mindre sted og ikke et sted vi kommer tilbage til. For det første bestod løjpen af en stor lang løjpe, der ikke var for bred, hvilket resulterede i at der hurtigt blev kørt pukler sammen der gjorde det vanskeligt at nyde turen ned. Dernæst havde vi to uheld. Første var Gabor, der på en stille og absolut ikke stejl transport vej mellem to punkter på løjpen, pludselig uden grund væltede over kanten og ned at en næsten lodret skrænt. Kun et træ 3 m nede stoppede ham og vi måtte i bedste redningsstil, ligge os på maven og række en skistav ned til ham, hvorefter han måtte springe op for overhovedet at kunne nå staven. Heldigvis kom han op uden skræmmer. Dernæst blev Tibor påkørt af en skør og alt for hurtigt kørende Østriger, hvilket resulterede i et brækket ribben på Tibor og et brækket ben og arm på Østrigeren. Med den statistik er det vist bedst at undgå den del af Østrig.

Om tirsdagen fik jeg en gave. Lajos der havde været med til vores Danske Julefrokost havde ugen før fejret ”dræb grisens dag” som er en tradition hvor en familie opdrætter eller køber en gris, samler familien om lørdagen og starter morgenen med Palinka (snaps) og drabet på grisen. Derefter drikker de mere Palinka, mens hele familien hjælper med at partere grisen. En del af resultatet er Ungarske pølser og Lajos havde lavet to slags: Blodpølse og paprikapølse, begge i natur tarm. Som tak for at dele vores traditioner havde han bragt et stykke pølse af begge slags incl. opskriften på hvordan den skulle bages/grilles i ovnen. Kl. 19:00 sad jeg ved spisebordet med en stor portion pølse foran mig. Man kan sige meget om det Ungarske køkken, hvor der er nogle gode ting, men deres grillede pølser er ikke en af dem. En uge senere fik jeg igen nogle smagsprøver. Denne gang var det den samme paprikspølse, men den havde været igennem en gang koldrøgning i 2 dage, hvilket forandrede kvaliteten markant. Dernæst fik jeg noget, der kan sammenlignes med vores sylte, eneste forskel er, at vores sylte er lavet i foliebakker, hvor den Ungarske er lavet ved at fylde maven på grisen og derefter presse den som en rullepølse……der er ikke meget der går til spilde når Ungarerne holder ”dræb grisens dag”

Om lørdagen havde vi sat familien Poulsen, Anna og Brian med børn, stævne i Budapest største spa område, kaldet Szechenyi. Stedet er enormt med 15 indendørs pools, 3 udendørs og 10 sauna og dampbade. Badet startede med at Mineingeniøren Vilmos Zsigmondy i 1881 lavede en dybde boring i midten af Budapest og ramte varmt vand. Derefter er badeanstalten i 3 omgange blevet ombygget til det flotte palæ som den er i dag. Vi gjorde et godt forsøg på at prøve så mange bade som muligt, men fandt hurtigt ud af, at bade under 28 grd. ikke havde vores interesse, undtagen hvis vi havde været i det 40 grd. varme vand eller i dampbad. Efter 5 timers konstant neddyppelse i varmt vand kørte vi hjem til familien Poulsen, hvor der ventede en overraskelse. Brian havde været oppe kl. 4:00 om morgenen og sætte ”pulled pork” over i ovnen og her 15 timer senere var kødet klar. Han havde også lavet hjemmelavet boller, barbecue sauce og cool slaw. to øl og 3 burger (300g stk.) senere lå jeg på sofaen. Alt den baden, mad og to øl slog mig fuldstændig ud, heldigvis var jeg ikke den eneste, resten af familien var også færdig, selv drengene, der normalt er fyldt med energi, når vi er på besøg hos familien Poulsen var trætte. Dagen efter var ikke anderledes, det var fuld afslapning på sofaen.

Alt den baden og spisning har sikkert været for meget, for Tirsdag måtte Emil blive hjemme fra skole pga. influenza, både Pia og jeg gik også rundt med en semi influenza og fredag måtte Kasper blive hjemme fra skolen. Det var ikke kun os der var ramt, Onsdag aften ringede Anna og spurgte om Pia kunne passe Simon, fordi han også var blevet syg, så den dag passede Pia to syge drenge. Lørdag skulle have været ”store øl brygningsdag” med Brian,men den blev lavet om til ”store spilledag” da Brian lagde sig syg om fredagen. Derfor mødtes resten af familien Poulsen hos os, hvor vi hyggede hele dagen…og lidt af natten, da Emma og Mark fik lov at sove hos os.

Det er nu søndag og vi er alle endnu engang total udmattede, dels pga. influenzaen men også fordi vi har været i IKEA, hvor vi endda formåede at blive væk fra hinanden. Drengene laver lektier, Pia strikker og jeg…….skal bare hen på sofaen, før vi skal til at lave løvstikkekylling med forårssalat. Forhåbentlig kan det kvikke op.

Szia Fam. Mortensen