Højdesyge og gode karakter

Sankte Hand bål, bedre bliver det ikke når man er i Ungarn.....men pølserne smagte fantastisk

Så er der klar til bestigning af Bjerget Piz Bernina i Schweiz

Klokken 5:00 Torsdag morgen efter 1/2 times vandring

Et stykke med klipper skal forceres

På vej mod toppen af gletcheren i 3700m højde

Her er vi på toppen af en klippekam med 100m ned på begge sider

Kasper og Emil sammenmed pædagogerne i deres gamle fritidsordningen i Østrig

Det blev ikke til det helt store Sankte hans bål, men et bål blev det dog til incl. pølser. Vi startede med at køre hen i skoven, hvor vi fandt gaffelpinde, som vi snittede spidse, så pølserne let kunne spides. Derefter blev brændt skaffet og hjemme igen fik vi startet bålet i en gammel Webergrill. Som sagt blev det ikke et stor bål, men pølserne smagte fantastisk. 

Tirsdag eftermiddag kørte vi til Salzburg, da jeg Onsdag morgen skulle på bjergbestigning. Vi ankom hos Camilla sent om aftenen og var allerede i seng en 1/2 time senere, da både Camilla og Jeg skulle tidlig op. Sammen med Jozef og vores bjergguide kørte vi Onsdag morgen til Schweiz, hvor vi ankom ved foden af Bjergkæden Piz Bernina. Her tog vi kabineliften op til 3000m til hytten, hvor vi skulle overnatte. Men allerede om eftermiddagen testede vi vores udstyr med en gletcher vandring på 3 timer og 200 højde meter. Sneen var rigtig blød og våd, hvilket gjorde de 3 timers vandring rigtigt hård, så vi var godt sulten da vi kom tilbage til hytten. Vi gik i seng 21:00 da alarmen skulle vække os 3:30 og allerede 4:30 stod vi nede på gletcheren med pandelamper, klar til dagen hårde vandring. Det blev hårdere en beregnet. Sneen var utrolig løs og der var ingen spor at følge så det var som at gå 2 skridt op af bakken og glide en tilbage. Tog vi sneskoene af sank vi ned til knæerne hvilket også var utroligt anstrengende. Det blev hurtigt tydeligt, jo højre vi kom op jo større problemer fik jeg med højderne og den tynde luft. De sidste 4 timer, hvor vi vandrede op og ned i mellem 3400m og 3700m var hver skridt en udfordring og da vi ankom til hytten efter 8,5 timers vandring var jeg total færdig med hovedpine og højdesyge. Jeg gik lige i seng, da jeg ikke havde appetit. Næste morgen forlod vi hytten 6:00 for at tilbagelægge de sidste 450m til toppen. Desværre blev højdesygen kun værre og i 3800m højde måtte jeg vende om med næseblod, synsforstyrrelser og total udmattet. Jozef og Guiden formåede heldigvis at tilbagelægge de sidste 250m og var de første på toppen den dag. Det interessante med højdesyge er, at så snart man komme ned under den højde, der gør en syg, forsvinder alle symptomer. Det var dog først efter 4 timers vandring og klartring, men så genvandt jeg igen mine kræfter og de næste 3 timer gik forholdsvis let. Vi ankom til kabelbanen 15 min. før sidste nedkørsel og klokken 22:30 stod vi igen i Salzburg, godt trætte men med en fantastisk oplevelse i en fantastisk natur, hvor oplevelsen er at være på stedet i situationen sat uden for indflydelse af begivenhederne, men hvor man kun kan føje naturen. Som en kendt bjergføre en gang har sagt: Man kæmper aldrig i mod bjerget, man kan kun føje bjerget.

Hos Camilla havde de også nok at lave. Pia og Camilla fik ryddet op i lejligheden, hvor Camilla's "Pink" periode blev fjernet og et mere "voksent" look præger nu lejligheden. Der blev også købt ind og ikke mindre en 3 gange var pigerne i IKEA. Pia og drenge var også en tur i den gamle skole, hvor de besøgte fritidsordningen. Det viste sig at 4 af de dengang værende pædagoger var på arbejde da de ankom og glædens gensyn var stor, en af pædagogerne næsten græd da hun så drengene. Ud over at få genopfrisket lidt tysk, fik drengene også spillet en omgang "Romikub". Det var efter en fødselsdag hvor drengene i fødselsdagsgave fik spillet af "onkel Dennis" at de introducerede spillet i fritidsordningen og siden den gang har pædagogerne spillet Romikub flere gange om ugen.
Lørdag morgen sagde vi på gensyn til Camilla da vi allerede ser hende og Pauli onsdag næste uge, når de begge køre til Danmark for at deltage i drengenes Konfirmation. 

Det var også ugen hvor drengene fik årskarakter med hjem. Vi havde en god gennemgang af alle fag og de indviduelle kommenter, der var givet i alle fag af deres lærer. Da vi kom til Kasper skyndte han at kommentere karaktererne med, at han var tilfreds med karaktererne undtagen i kunst. Hvorfor spurgte jeg undrende. For det  første kan jeg ikke lide læren, sagde han, også passer det ikke det hun skriver i kommentarerne. Nå hvad har hun skrevet spurgte jeg tilbage. Hun skriver at jeg er stille i timerne, men det passer ikke, for jeg er en gang blever send uden for klassen, fordi jeg snakkede for meget. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet for måske er der forskel på at ikke at kommenter timerne (være stille) og forstyre (snakke i timerne). Heldigvis var resten af karaktererne fine og vi er kun stolte af drengene.

Det er nu Søndag, vi har netop været i poolen og Pia er endelig færdig med bordplanen til konfirmationen, drengene er på værelserne......måske er de ved at færdigøre deres konfirmationstale, jeg er også færdig med min tale, så mon ikke det er tid til at starte grillen.

Szia Fam. Mortensen

Fodbold i 2200m højde

Americn Dinner, hvor de har en burger med navnet: Hell's Kitchen fordi den er så stærk. Jeg skulle naturligvis prøve.....og den er stærk :-)

Sådan marinere man et helt lam før det skal grilles

Så kom lammet over grillen

Et billed fra 3000m højde i Kirgistan

Det er som om alt nærmere sig en ende. Skoleferien er nært forestående, drengene har få regulære timer, da en masse elever er på lejertur. Konfirmationen er også tæt forestående og her kan Pia og drengene se enden på de mange morgener i bilen på vej til skole, hvor Pia har øvet religion med drengene. Jeg skal snart bestige Piz Bernina og glæder mig til at kunne trappe ned for de mange træninger, hvor jeg har gået i varme eller kolde og myge befængte skove og bakker i omegnen af Budapest. Heldigvis er det også snart tid til sommerferie så der er virkelig noget at se frem til.

Jeg var så heldig at blive inviteret med til Kazakhstan og videre til Kirgistan, hvor den lokale Grundfos Direktør (som jeg skal bestige Piz Bernina med) havde arrangeret en team building i bjergene ved søen Ysyk-Kol, der ligger midt imellem to bjergkamme med bjerge på op til 7000m. Her startede vi med heste og red op til 2200m højde hvor vi slog lejer ved nogle fårehyrder, der havde slagtet en lam, der så blev forberedt over åben ild. Mens lammet stegte, gik Jozef og jeg yderlig 800m op på en nærtliggende bakkekam, blot som en for træning til Piz Bernina. Vejret var fantastisk og nede igen fik vi en fantastisk frokost, hovedsagelig kød, hvilket vi ikke beklagede os over. Området hvor vi spiste var på en kæmpe Platou med græs og mens vi spiste spillede fårehyrdernes børn fodbold. Efter vi havde slået mave og fået et par vodka (i Kirgistan drikker man ikke vand kun vodka) fik vi ideen at vi også skulle spille fodbold. Hurtigt blev der dannet to teams, Grundfos mod Kirgistan. Vi spillede næsten en ½ time men så var vi også alle trætte, sikkert både pga. maden, vodkaen men også pga. den tynde luft i 2200m højde. Slut resultatet var naturligvis 2-1 til Grundfos.

Jeg ankom Tirsdag eftermiddag og allerede Onsdag morgen tog jeg af sted igen til Prag. Hele Management teamet i Grundfos Ungarn skulle på en træning så selv om jeg ikke havde meget lyst blev kufferten pakket endnu en gang. Prag er en fantastisk by, men når der er 37 grd. og vi skulle gå på en orienterings tur i Prag hele Torsdagen og jeg ikke kunne holde væskebalancen positiv med øl som de andre (pga. træning til Piz Bernani) var det nogle lange dage.

Lørdag skulle Kasper og Emil til afslutningsfest hos en skolekammerat. Igen var det tydeligt, at de er blevet teenager, da vi overhovedet ikke måtte komme med hen til huset, hvor de skulle holde fest for at sige farvel. Vi havde dog overtalt dem til at tage en buket blomster med til moderen i huset, hvilket de helt sikkert ikke vil glemme, da de fik kindkys som tak. Jeg tror det var en af de få gange Pia og Jeg har været alene lørdag aften i mange år. Det var kun 4 timer men vi benyttede lejligheden til at tage ud og spise og se en romantisk film (jeg vidste ikke den var romantisk da vi startede). Det var nu rigtigt hyggeligt så måske skulle vi sende dem noget mere i byen lørdag aften…..det kommer nok af sig selv.

Det er nu Søndag eftermiddag og vi skal til at gøre klar til at fejre midsommer. Det bliver ikke et stort sankthans bål, men blot et lille bål, men stor nok til at kunne grille pølser. Vi bliver nok også nød til at synge midsommervisen, blot for at opdrage drengene i en god gammel dansk tradition.

Szia Fam. Mortensen

Halmballer og hudafskrabninger

Storelegepladsdag, her blæses der sæbebobler

Mændene lader op før den store fodboldtunering

Det er ikke let at finde rundt i de ensrettede gader i Budapest, her er Pia kommet ind i en sporvogsgade. Heldigvis fandt hun også en vej ud :-)

Her afprøves farsdagsgaven, en skydeskive lavet ud af halm

Så må der drikkes vin, her er vi til vinfestival med Anna og Brian

Drengene måtte også drikke vin......og det gjorde vi så

Jeg var ikke helt tilfreds med de lokale musiker, så jeg måtte lige vise hvordan det skulle gøres. Jeg syntes faktisk det var mærkeligt, men jeg fik ingen drikkepenge ????

Eksamen og atter eksamen. Kasper og Emil har nu endelig været igennem alle deres eksamener. Det sjove, men også interessante er, at de ikke som i det danske karaktersystem, kun går efter at få en høj karakter. Faktisk er målet at få den karakter som læren syntes er inden for rækkevide i forhold til deres begyndelse i starten af året. Her måles der fremgang og ikke slutresultat. I hvert fald er drengene lettet og det er også gået godt, så de har fortjent den ros, de også har fået.

Det var også ugen hvor Camilla kom på besøg. Hun ankom sent onsdag og rejste hjem lørdag middag. Hun havde en veninde med som hun viste rundt i Ungarn. Faktisk så meget, at de lørdag var nød til at hoppe af en sightseeingbus for ikke at komme for sent til toget tilbage til Salzburg. Pia havde besluttet at pigerne skulle have en gastronomisk overraskelse. Hun startede Torsdag morgen og afsluttede Fredag aften med en fremragende ”Pulled Pork”, hjemmelavede boller og dressing, så bedre blev det ikke. Eneste ulempe var at vi om aftenen skulle i biografen, så der var ikke plads til de traditionelle popcorn og cola.

Søndag morgen kl. 10:00 mødtes vi sammen med 7-8 andre danske familier, der alle havde børn. Vejret var super og vi nød 6 timer i det fri. Helt ufarligt var det dog ikke. Der var en fodboldbane, men den var lavet med asfalt som underlag. Det betød at man skulle være vældig forsigtig og undgå at falde. Til trods for at vi var forsigtige, måtte jeg en tur i asfaltsen med knæet og for at gøre det værre, fik jeg taklet Emil så han også røg ned på albuen. Vi overlevede begge men jeg skulle høre meget fra Emil, om at ens far takler sin søn så han får blodige hudafskrabninger.

Det havde også været næsten to uger med hemmeligheder. Efter Pia, Anna og børnene havde været til Tyrkisk/Ungarsk krigsspil i Tata, måtte jeg ikke gå ind i vores fotoalbum på computeren.  Jeg kunne forstå så meget, at det var noget med en farsdagsgave. Jeg havde mange forestillinger om hvad det kunne være: en krigskniv eller sværd, måske et våbenskjold eller en dragt, forestillingerne var mange, så da det blev farsdag var jeg spændt. Jeg havde aldrig gættet hvad jeg fik og det er helt sikkert gaven til ham der har alt. Jeg fik en halmballe!!! godt nok en flad og rund halmballe. Det de havde købt, var en skydeskive til flitsbue lavet ud af halm. Det var noget både drengene og jeg syntes godt om og den er allerede blevet testet og godkendt.

Der er oversvømmelse advarsel i Budapest i denne week end og floden er allerede utroligt høj. Nogle af de veje vi kører på når vi er i Budapest er allerede oversvømmet og Margret øen er fuldstændigt oversvømmet. Øen er som nogle ved hjemsted for et stort friluftsbad, parker, hoteller og tennisbaner, disse er nu alle oversvømmet. Heldigvis går livet videre og lørdag var den planlagte vinfestival i Etyek ikke aflyst og der var oveni købet fantastisk vejr. Drengene blev afleveret hos Brian og Anna, der havde en barnepige til at kigge efter børnene også kørte vi i taxi til Etyek sammen med Anna og Brian. Det blev en laaaang dag, men dejlig rustik mad og tilpas mængder af Ungarsk vin. Det var første gang vi rigtigt har været af sted uden drengene, så vi nød det. At Pia først har fødselsdag i morgen så vi stort på, den blev helt sikkert fejret i lørdags med adskillige skål og et par fødselsdagssange. Først fik vi nogle lokale musiker til at spille en fødselsdagssang og senere fik vi hele det bord vi sad ved, til at synge for hende. Når man nu har siddet så lang tid på en bænk bliver benene lidt trætte, så på vej ned af trapperne til grusvejen faldt jeg og fik endnu en hudafskrabning på knæet, heldigvis det modsatte knæ, hvor jeg havde en afskrabning fra fodbold. Men alt i alt var det var en rigtig god dag og aften og vi var alle meget trætte da vi kom hjem.

Søndag morgen ringede alarmen allerede 8:00 da jeg havde stævne med Tibi og Robi mine to paraglider venner. Det var ikke let at motivere mig selv, men jeg kom op og 10:00 stod vi på toppen af bakken i Csolnok.  Derefter blev motivationen meget lettere da det viste sig at vejret var perfekt. Jeg fik to flyveture, hvor top højden var 520m med termiske opdrift på op til 12km/t, det er noget der sætter gang i adrenalinen også glemmes alt om træthed. Robi var endnu mere heldig han fandt en termisk opdrift der bragte ham op i 1000m højde…..bare det havde været mig.

Det er nu søndag og Pia hviler på sofaen. Drengene er på værelserne, de er også trætte da de kom rigtigt sent i seng og jeg tror jeg skal en tur hen på sofaen før vi køre ned på den lokale restaurant, kaldet noget så international som ”American dinner” for at få aftensmad.

Szia Fam. Mortensen