Kaos og kobberbryllup

Det er rart at kunne tjene lidt lommepenge ved at gäre fars bil ren

Kaos i kälderen

Synkron PC

en dejlig dag paa bjerget

Torsdag da vi sad og spiste, kom talen ind på Camilla’s skole og igen var det hendes nye bekendtskab ”tyrker mor”, der blev bragt op. Faktisk hedder hun Ayze og hende og Camilla taler rigtigt meget sammen. Camilla syntes det er utroligt interessant og høre om deres levemåde, kultur og religion. Camilla har endda prøvet at gå med hovedbeklædning og hun er også begyndt at putte salt på friske æbler før de spises. På et område er der dog ingen interesse og det er med hensyn til kærester før man er gift. Camilla var lidt chokeret over, at man først måtte være sammen med sin kæreste på bryllupsnatten og at forældrene ventede uden for soveværelset for at checke om der var blod på lagnet, hvilket indikerede en pigen havde været jomfru. Jeg tror ikke der er en konvertering til islam at vente i den nære fremtid.

Lørdag og søndag var ren afslapning. Lørdag var hele familien en tur på Gaisberg og søndag tog drengene og jeg til Flachau. Desværre mistede Emil sit skikort på første nedtur, så da humøret var lidt slukøret besluttede vi os for at køre hjem.

Onsdag havde jeg en medarbejdersamtale og jeg havde ikke fået slået min telefon fra og pludselig ringede den under samtalen. Jeg trykkede hurtigt optaget og lagde den til side. 5 min. senere ringede den igen og igen trykkede jeg optaget. Jeg kunne godt se at det var et kald hjemmefra, men slog det hen med at Pia nok prøvede lidt senere. Endnu to gange fik hun ringet før jeg endelig måtte sige til min medarbejder at jeg lige måtte tage telefonen. Det var en lettere rystet og temmelig ophidset Pia der ringede. Gennem den grådkvalte stemme fik hun fortalt historien. Hun havde siddet i stuen og pludselig havde der lydt et stort brag i kælderen. Derefter var der kun en lyd af plaskende vand, der gjorde det nødvendigt, at checke hvad der var sket. Det var ikke et skønt syn der mødte hende nede i vaskekælderen. Vores vaskemaskine og tørretumbler står normalt på en lille forhøjning, ca. 30 cm. men ikke denne dag, begge maskiner var faldet på gulvet og lå nu med fronten nedad. Vaskemaskinen havde revet forsyningsslangen til vand over så der stod en stråle hen over bagsiden af vaskemaskine og tørretumbler, lige der hvor alle elledningerne kommer ud af maskinen. Trods sin angst for strøm havde Pia formået at komme hen over maskinerne, hen til hanen der hurtigt blev slukket. Det var herefter hun prøvede at fange mig, da der stadigvæk var vand over hele kældergulvet, helt ud i gangen, incl. vand på elledninger og forlængerstik. Heldigvis indså jeg at efter 5 gentagende forsøg på at ringe til mig måtte det være vigtigt. Herefter fik jeg hurtigt guidet hende hen til sikringsskabet og slået HFI relæet fra. Vi fik en snak og efter nogle minutter var hun faldet til ro. Jeg kunne herefter færdiggøre min igangværende medarbejdersamtale, hvorefter jeg gik tilbage til mit kontor. Jeg var knap kommet indenfor, før Axel, den ene af de 3 andre danskere i Ungarn stormede ind på mit kontor….Bo du skal ringe hjem, den er helt galt. Næsten samtidig ringede telefon men igen. Denne gang var det Jannek, som vi besøgte i vinterferien i Budapest, der også kunne informere at jeg skulle skynde mig at ringe hjem. Jeg ved ikke hvor mange Pia har nået at ringe til, men jungletrommerne arbejder åbenbart hurtigt, når en desperat kvinde råber på hjælp.

Fredag kom familien Holst på besøg. De skulle på en uges skiferie og da Mogens og Mads havde været hernede tidligere på året, havde de deres ski til at stå i vores garage. Det blev kun til en kop kaffe, men om søndagen tog vi alle til Wagrain (undtagen Camilla, hun havde været til karneval om lørdagen). Pia blev placeret i solen og 10 grd. på toppen sammen med en kop kaffe og hendes strikketøj, hvorefter vi andre fik et par skønne timer på bakkerne. Selv efter 4 timer på toppen udenfor var Pia ikke begyndt at fryse, men det var også en fantastisk dag på bjerget.

Lørdag var en speciel dag, det var nemlig vores kobberbryllupsdag. Vi havde ikke aftalt at gøre noget sammen, så fredag bestilte jeg efter anvisning fra en kollega i Grundfos Østrig et bord på en meget moderne og ”in” restaurant. Camilla skulle til karneval og Kasper og Emil havde jeg arrangeret pasning for, hos Hans Jørgen og Tanja. Pia vidste stadigvæk ikke besked Lørdag kl. 12:00. Flere gange spurgte hun om vi ikke skulle købe noget lækkert til om aftenen når vi nu skulle hygge os ekstra meget. Kl. 15:30 fik hun besked på at tage noget fint tøj på og gøre sig klar. Børnene blev afleveret, hvorefter Pia og jeg kørte ned til den meget fine restaurant. Her tilbragte vi næsten 3 timer med top betjening og den mest fantastiske mad, som selv Gordan Ramsy ville give top karakter. Efter en fantastisk middag kørte vi tilbage til Hans Jørgen og Tanja for at hente børnene. Vi fik dog ikke lov til at køre, men blev inviteret ind. Indenfor i stuen fandt Hans Jørgen champagne og Tanja fandt friske jordbær også var aftenen fuldendt.

Jeg vil godt bruge lejligheden til at takke både Pia’s familie og min familie for opmærksomheden om lørdagen. Blomster og fine breve, hvor specielt brevet med 12½ øre i kobber ramte lige i plet.

Det er nu søndag aften og vi skal til at lave en af vores yndlingsretter på grillen og selv om det nok ikke kommer til at slå lørdagens middag, så glæder vi os til at spise.

Servus Fam. Mortensen