Ja det er rigtigt, det er jedi ridderen Pia Mortensen i infight med Darth Moll
Her støbes siderne til en fantastisk isfigur
Sådan kan brugte tulipaner genbruges
Her er det roser der udgør en smuk silhuet i isvasen
Emil med sin brækket arm.
Et flot stemningsbillede fra Camilla der er på langren med praktiksteddet
Frugtfarve kan også kombineres med isfigur
Her kæmper Dan og jeg med at få åbnet noget så simpelt som flødeis
Det var fredag og jeg havde set frem til denne dag, da jeg og 9 andre kollegaer fra arbejdet skulle tilbringe week enden med at stå på ski. Klokken var nu 14:00 og dermed kun en time til afgang, da telefonen ringede. Det var Pia og da jeg ikke sad i møde tog jeg straks telefonen. Det var tydeligt at høre på hendes stemmeføring, at der var noget galt. Ved du hvor jeg lige har været,spurgte hun og uden at afvente et svar fortsatte hun. Jeg kommer nede fra lægen, hvor Emil netop har fået konstateret en brækket arm. Jeg så for mit indre Emil med en brækket arm efterfulgt af et billede, hvor mine kollegaer stod på ski uden mig. Hvad er der sket spurgte jeg, da jeg vidste, at han først på ugen var faldet under gymnastik og havde forstuvet den ene armen. Han var faldet ned af trapperne i skolen og samme arm som var forstuvet var nu brækket i håndleddet. Er den kommet i gips spurgte jeg. Det var den ikke, da han senere kl. 18:00 skulle tilbage til en speciallæge, der skulle beslutte om den skulle opereres eller bare i gips. Heldigvis viste undersøgelsen at den kun skulle i gips.
Ugen bød på to vigtige mærkedage. Først havde Pia og Jeg kend hinanden i 20 år. Det vil sige, at det var 20 år siden jeg blev nr. to til Danmarks stærkeste mand og fejrede det i det lokale natteliv i Bjerringbro, hvor jeg mødte Pia for første gang. Jeg havde købt og smuglet 3 kæmpe roser ind i kælderen, en for hvert af vores børn og næste morgen da Pia kom ned stod de på spisebordet med en invitation til middag uden drengene, der havde accepteret, at få en gang fast food om aftenen og selv klare at gå tidlig i seng. Det var en hyggelig aften som vi nød, på det lokale spisested, hvor vi fik en god robust gang Ungarsk and og gåselever med æble, svesker og kartoffelmos. Senere da vi kom hjem var drengene selvfølgelig ikke gået i seng, de er trods alt kun drenge
Anden mærkedag var min Navnedag. I Ungarn har man både en dåbsdag og en navnedag. Årets mange dage er inddelt i navnedage og får man et navn under dåben, der ikke findes ansøger man om registrering af navnet i de offentlige bøger. Da vi skulle på skitur med kollegaerne kom samtalen ind på navne dage og af en eller anden grund blev det aftalt, at hvis jeg bagte en kage til turen så ville de registrere min navn Bo med en navnedag til den 11. Feb. Som sagt som gjort, lørdag aften blev jeg fejret af kollegaerne, med hjemmebagt kage (Pia’s kreation). Jeg er ikke sikker på, jeg fremover vil blive fejret for hjemme, var Pia og drengene godt fornærmet over at jeg fik registreret min navnedag og de ikke har nogen navnedag. Jeg kan måske godt se, at jeg er lidt forfordelt. Jeg har fødselsdag, jeg har en farsdag og nu har jeg også en navnedag.
Week enden gik hurtigt for mig og uden uheld. Hjemme i Budapest var Pia og drengene på besøg hos Dorit og Dan, der har en pige på 6 og en dreng på 4. Her lavede de isvaser/figure som er en af Pia’s nye dille, hvor hun har udnyttet de lave temperaturer i ugens løb. Det har resulteret i at hele haven og terrassen er fyldt med is ting, hvor de om aftenen er oplyst med fyrfadslys. Desværre er vi ikke så meget ude om aftenen for at nyde dem, for de er faktisk rigtigt flotte med tulipaner og roser frosset ind i iset og i skæret af fyrfadslyset giver det et fantastisk silhuet virkning.
I Østrig er Camilla begyndt i praktik, hvilket hun havde glædet sig til. Hun skulle hjælpe til i et hjem for ”behindrede” som det kaldes i Østrig, eller som det kaldes på dansk: Et hjem for mennesker med en eller andet form for handikap. Det er gået rigtigt godt og det er klart for Camilla at hun godt kan lide at arbejde med mennesker. At de også kan lide når hun arbejder med dem er noget helt andet. I denne uge lovede hun, at de sammen skulle lave nogle danske specialiteter. Selvfølgelig blev det frikadeller, men at det blev fastelavnsboller som dessert var en overraskelse. Med en næsten online hjælp fra Pia blev begge retter en succes, så mon ikke hun kommer til at lave andre traditionelle retter som smørrebrød eller flæskesteg med rødkål.
Lørdag kørte Kasper og jeg til Media Markt for at købe en trådløs printer. På vej hjem fik vi en god snak omkring det at gå i skole. Han mente ikke han havde lært ret meget mere engelsk end da de startede i Sep. sidste år. Jeg er total uenig, specielt når jeg læser deres skrevne opgaver er det utroligt hvor mange forskellige ord de benytter til at forklare en situation. En af de opgaver jeg har set der bedst beskriver dette var en spøgelseshistorie Kasper har skrevet. Her er et uredigeret afsnit af historien:
The darkness made me foreboding and the echoing sound made me think that someone was in the middle of sneaking up on me. Then suddenly I heard a voice “there you are” I fast bend down in terror of what if I was going to die. But I wasn’t dead and there were no a voice to hear any more. I wanted to find out what was happening in the bleak, so I hurried up to the place where the voice was coming from. I swallowed carefully and listen in the room “Now again! Can’t you just be a little more carefully, it is ridicules”. Crack. What was that, where did it come from. The sound came from John when he stepped on the leaking floor.
Det er sagt før men jeg tror først de opdager det når de kommer til Danmark, at den gave I form af engelsk og tysk kundskab de får med sig hjem er uerstattelig. Jeg ved de ikke lige nu syntes at alt er rosenrødt, men det skal nok ændre sig senere i livet.
Det er nu søndag, bloggen er ved at være færdig, Kasper laver matematik opgaver med brug af algabra, Emil laver en Engelskopgave, hvor han skal bruge metoden PEE (Point, Explanation, Evedience) til at uddybe en passage i en sætning og Pia er i kælderen hvor hun bruger Pop Art teknikken til at male. Jeg er ved at være færdig med bloggen og da der både er dansk og engelsk tekst, må jeg vist hellere bruge den indbyggede stavekontrol i Word.
Szia Fam. Mortensen
No comments:
Post a Comment