Her er drengene og Pia i gang med og lave kulisserne til deres animerede kortfilm
Så høje er dørene til hospitalerne i Ungarn
en half time i en Ungarsk MRI scanner er en hård omgang
Det færdige resultat, en kulisse der ligner en undergrundsbane, hvor der udkæmpes en krig
Her er kulissen til Emils middelalder borg
Påskeferie findes ikke i Ungarn med mindre man går i skole, så har man nemlig 14 dages ferie. Dette var tilfældet for Kasper og Emil. Jeg havde dog en dags ferie, som jeg brugte i forlængelse af sidste uges week end.
Sidste week end gik med besøg. Om fredagen
havde vi gæster fra Danmark, Anna og Brian og deres to børn, hvor en var en
pige et år yngre end Kasper og Emil. Hun var vældig sød og ikke genert, så der
gik ikke længe før de ungdommelige hormoner var ved at tage overhånd. Men
drengene nød selskabet, det var det vigtigste.
Lørdag havde vi igen gæster denne gang var det
Kristina og Hans. De havde også to børn, men yngre så de var ikke så
interessante for Kasper og Emil.
Det er tydeligt at Kasper og Emil er kommet i
puberteten, deres stemmer er blevet utrolig irriterende, høje og skingrende og
i et vibrerende toneleje, der når de bliver begejstret over noget, går
fuldstændigt i overgang. Det kom derfor
ikke som en overraskelse da Emil en dag satte sig ved siden af mig i sofaen og
spurgte, hvornår jeg begyndte at få hår under armene. Han kunne ikke forstå at
han havde fået det og ikke Kasper. Jeg prøvede at berolige ham med, at jeg var
yngre end ham da jeg fik mine, hvortil han svarede: nå det er derfor du har så
meget hår i dag. Den var svær at give igen på.
Lørdag var vi ude og købe nyt tøj til
drengene. Nu vokser de så hurtigt, at de ikke engang kan nå at slide hul på
bukserne. I MOM part, som er et af de mange shopping centre, gik vi rundt og
kiggede på butikkerne, da to piger pludseligt passerede os med høje fnis og en
hilsen med hånden. Kasper og Emil kiggede lige ud som om de ikke kendte
pigerne. Da vi spurgte hvem de var svaret de, at det vist var nogle fra skolen.
Jo, puberteten og foråret er kommet til Ungarn.
Lørdag var vi også en tur på det offentlige
hospital, hvor Pia skulle scannes i forbindelse med hendes hovedpine. Det var
første gang jeg var på et af de offentlige hospitaler. Jeg kan kun sige, at Jer
der bor i Danmark ikke burde beklage Jer. For det første er bygningerne så
gamle, rådne og dårligt vedligeholdt at jeg ikke tror de ville kunne bruges som
offentlig bygning, ikke engang som kontor. Den scanner Pia kom ind i var
ligeledes så gammel at selv om Pia fik beskeden at hun skulle ligge stille, så
vibrerede scanneren som et damplokomotiv. Det bliver spændende og se om
billederne af Pias, nakke og hjerne kan bruges til noget. PS. Deres kaffe
automat lavede også forfærdelig kaffe.
Et af drengenes mange projekter i skolen er en
kortfilm. Derfor skulle Kasper og Emil ned til en kammerat, hvor de sammen med
to andre skulle starte deres film projekt. Kort fortalt så handler filmen om,
at en farlig skurk undslipper et fængsel, hvorefter den hemmelige agent sætter
jagten ind. Dette indebar, at faren til Andreas skule udlåne hans Audi A6, der skulle
bruges som flugt bil. I filmen ser det faktisk ud som om Andreas køre væk i bilen,
men drengene har formået at bruge vinklet filmteknikker så man ikke ser at det
er storebroderen der køre bilen. Næste uge flytter de så optagelsen til en
golfbane, der ligger ved Balaton søen og sidst men ikke mindst, så skal slutscenen
optages hos os, hvor skurken dør i vores pool. Ind til nu har de allerede
optaget 1 time og 20m. Når man ved de stadigvæk mangler to optagelsesdage og
regner med at den samlede film kun skal vare 4-5 min, så burde de ikke få
problemer med mængden af materiale, kun kvaliteten J
Det er nu søndag, Pia og drengene er i
kælderen for at færdigøre deres andet film projekt. Her skal de fremstille
kulisser i miniformat, der senere skal bruges til en animeret film. Jeg har
været ude og løbe som forberedelsen til min bjergbestigning af Gross Glockner
senere på sommeren og for dem der tror, at jeg ikke længere prøver at tabe mig,
så kan jeg oplyse at jeg på en god dag er nede mellem 96 og 97 kg.
Szia Fam. Mortensen
No comments:
Post a Comment