Danmark tur retur

Som altid når vi er på besøg hos Camilla, bliver man sat i arbejde. Man skulle ikke tro hun havde en kærste der er uddannet tekniker

Vi var heldig at opleve rejsningen af et 1. maj baun træ, som er en tradition i Østrig

Her er vi på vej over kædebroen for at deltage i den lokale brødfestival i Budapest

Der var også andet end brød på festivallen......pokkers at man er på diæt :-)

De lokale jomfruer forstod at danse

Ugen gik hurtigt, da vi alle om fredagen havde taget fri for at påbegynde rejsen til Danmark. Første step var dog først til Salzburg for at hente Camilla, der også skulle med hjem.  Rejsen startede med at drengene blev hentet og fra skolen og derfra kørte vi direkte til Salzburg. Turen gav os et par overraskelser, pludselig begyndte bilen at lave en stille vibrerende lyd, som også kunne føles i rattet. Efter et stykke tid, hvor det kun var blevet værre stoppede jeg bilen og gik ud for at sparke til dækkene, for at se om de var løse. Der var intet at bemærke så vi kørte videre, men lyden og vibrationerne blev kun værre som tiden gik. Jeg stoppede derfor igen, men denne gang brugte jeg hænderne, til at rykke i dækkene for at se om de var løse. Intet resultat så vi kørte videre. Da lyde og vibrationer kun blev værre, stod det klart at der måtte være noget galt. Vi rådførte os derfor med Pia’s bror, Brian, der kunne fortælle at det ikke var nok at bruge hænderne til at rokke hjulene, vi skulle prøve at standse og bruge hjulnøglen. Få minutter senere stod jeg og skruede boltene på venstre baghjul flere omgange før de igen var spændt. For en sikkerhedsskyld fil de resterende 3 hjul også en efterspænd. Herefter var bilen som ny.  At bilen føltes som ny var selvfølgelig et godt tegn, men uheldigvis havde det også bivirkninger. ca. 40 km. fra Salzburg holdt politiet i en patruljevogn i siden af autobanen og af en eller anden grund fik de mig registreret for 156 km, hvor vi måtte køre 130 km. Vi blev stoppet og jeg måtte betale den beskedne sum af 50 EURO, det var jeg ikke sluppet med i Danmark. Jeg måtte også puste i alkoholmetret, der naturligvis viste nul. Tilbage i bilen begyndte Kasper og jeg at diskutere, da vi havde forskellig opfattelse af hvad betjenten havde fortalt på tysk. jeg havde opfattelsen, at han forklarede, at 156 km. var for meget og havde jeg kun kørt 145 km. så havde de ikke stoppet mig. Kasper derimod havde forståelsen, at betjenten i skarpe vendinger formanede mig ikke at køre for stærkt igen, da de ellers ville arrestere mig, hvis de fangede mig en gang til….jeg troede mest på min fortolkning, men holdt mig under 145 km. J

Programmet for Danmark var stramt. Fredag 20:00 da vi ankom, var hele Pia’s familie samlet til aftensmad. Lørdag kørte vi kl. 12:00 til konfirmation og var først hjemme 23:45. Søndag kørte vi til Vesløs for at besøge Tanja og Benny og om aftenen var vi til middag hos vores gamle naboer på Pindsvinekrattet. Camilla nåede en hel 1½ dag med veninden Camilla Dahl incl. en tur til Viborg Lørdag aften…og nat. Vi ændrede dog vores program og besluttede at køre hjem Mandag efter morgenmaden for ikke først at skulle køre til Salzburg og derefter til Budapest i et stræk. Det betød at vi tirsdag havde en halv dag i Salzburg, som vi brugte sammen med Camilla og et hurtigt besøg hos Tanja og Hans Jørgen, vores venner fra da vi boede i Salzburg.

Tirsdag morgen stod Camilla og jeg tidligt op for at løbe en tur langs floden Salzsach. Først kørte vi til en parkeringsplads i udkanten af Hallein og herfra løb vi på en lille sti, med Salzsach på den ene side og et mindre vandløb på den anden side. de første 2 km. foregik i skoven, men da den ophørte havde vi en grøn åben mark, der strakte sig helt op til kanten af Alperne, der stadigvæk havde sne 1/3 del ned fra toppen. Denne kombination af højt solskin, grønne marker, en brusende flod og et malerisk sceneri med Alperne i baggrunden, påvirker helt sikkert en og både Pia og jeg føler begge, at Østrig er blevet vores anden hjemland og et sted vi altid vil vende tilbage til.

Det var dejligt med en kort uge, for det var en travl week end. Lørdag kørte vi ned til Budapest, hvor vi gik 2 km. for at komme op til det gamle slot, hvor der blev afholdt en brødfestival. Det var spændende at se de mange brød, men det var ikke brødene der imponerede. Derimod var der mange boder, med de mest farvestrålende marcipan konfekt og naturligvis måtte vi købe 6 stykker (200g) med hjem til Lørdag aften. Søndag stod drengene og jeg tidligt op for at køre til en lokal fiskesø. Der mødtes vi med en arbejdskollega og hans dreng. Igen var vejret fantastisk og vi undervurderede fuldstændigt de 4 timer under åben himmel og genskæret fra vandet, så da vi kom hjem var det tydeligt at vi alle havde fået lidt for meget sol. Det kan godt være der var meget sol, men fisk var der ikke meget af. Kasper fangede en 6-7 cm. lang fisk af ukendt oprindelse, så vi blev alle enige om at det nok var en ny art, som vi hurtigt døbte Kasperfisk, før den nænsomt blev sat tilbage i søen.

Der er ny søndag aften, vores IT expert (Jannek) har været på besøg for at installere en ny satellit receiver, så vi kan se alle de forskellige HD kanaler. Kasper og Emil er færdige med deres lektier, så nu spiller de på MAC’en. Pia er færdig i haven og er nu online på facebook, jeg skriver vores blog på den bærebare, mens Samsungs SmartTV viser Manchester United og Swansea fodboldkamp i HD.  Godt vi først på dagen har tilbragt kvalitetstid uden digitale medier.

Szia. Fam. Mortensen