To pære danske piger med godter fra hjemlandet
To utroligt stolte drenge med deres præmier og awards for skoleåret 2011
Efter 2,5 times mountainbike cykling i bjergnene i Ungarn kan man sove hvor som helst
Pia i køkkenet men det var ikke græskarsuppe hun skulle lave
Et flot græskarhoved lavet af Pia
Familien Mortensen på vej ind i grotterne og de termiske bade i Misckole
Det har været en travl uge for Pia og drengene. Mandag startede med international dag, hvor Danmark, Belgien, Tyskland og Holland teamede op til den internationale dag på drengenes skole. Pia og Christina repræsenterede de danske indlæg og mad. Dette år skulle det være lidt lettere, så ”danskerne” kom med rugbrød og spegepølse. Pia havde også været i køkkenet for at lave en rigtig dansk kage som alle os over 40 år kende ”citronmåne”. Da mange af de besøgende var børn, var vi i skarp konkurrence med Tyskland, der serverede Haribo vingummi, Belgien der serverede pølser og pomfritter og Holland der serverede lokale kiks med smør og kagekrømmel. Som altid var der lavet alt for meget ved samtlige stande, men dette år gik resterne til et godt formål, de blev samlet og bragt ud til et område med hjemløse, der så kunne smovse sig i spegepølse, Sushi og andre lækre specialiteter der ikke var børnenes favoritter. Pia fik dog lov til at få resterne af citronmånen med hjem og den må have været god, for da jeg kom hjem fra arbejde, var alle resterne væk.
Tirsdag var der Award overrækkelse, hvor både Kasper og Emil var indstillet til flere Awards. Den Britiske skole har et system, der både fremmer performance og motivation. Hver elev får hvert år et fastlagt mål for slutningen af året. Dette mål bliver delt ned i kvartalsmål, der hvert kvartal bliver evalueret af lærerne og de nødvendige aktiviteter bliver initieret, hvis kvartalsmålene ikke nås. De elever der når deres slutmål når året er omme, bliver belønnet denne aften. Der er også en Award til elever, der har udvist en ekstraordinær indsats for at nå sit slutmål. Emil fik en Award i Engelsk for den ekstraordinære indsats og for mål nået i Fysik, Ekstra engelsk og computer. Kasper fik en Award for sin ekstraordinære indsats i både Fysik og ekstra engelsk. Der var kun en gruppe Award, det var for bedste film og blev det næsten pinligt, da Kasper vandt første præmien og Emil vandt anden præmien. En ting var sikkert, vi forældre var ømme i hænderne af alt den klappen.
Som afslutning på den internationale uge var der fredag opvisning med musik, præsentationer fra de forskellige årgange, lokale danse og mange andre indlæg. Emil havde lavet skulptur magen til de armløse græske buster og Kaspers gruppe havde lavet et flot banner med forskellige landes ordsprog.
Hvis ugen havde været travl så blev lørdagen hård. Vi skulle ud og cykle med min paraglider ven Tibor og hans dreng. Det blev en tur rundt om det bjerg hvor vi paraglider, en tur på 15 km med 300 højdemeter og 2 timer og 20 min. kørsel ad små bjerg stier, der nogle gange var mere ujævne end de var behagelige at køre på. Da vi kom hjem fik vi frokost og jeg besluttede mig for en kort power nap…..der varede en time og da jeg kom ned i stuen var alle faldet i søvn oven på den hårde tur.
Min nye sport Paragliding har ført mig til mange steder i Ungarn, fra den nordlige del i vindistriktet Eger til den sydlige del tæt på grænsen til Serbien i vindistriktet Villany, hvor jeg var Søndag. Her ligger et 500m højt bjerg, med vinmarker for neden. Dette bjerg er supert når vinden kom fra sydøst og om sommeren er der gode opdrift vinde pga. vinmarkerne. Desværre er efteråret ikke den bedste tid for termiske vinde, så vi måtte nøjes med vinden, der blev bøjet af når den ramte bjerget og ændrede retning mod opadgående. Det betyder også at man skal svæve på langs af bjerget og helst så tæt på bjerget som muligt. Jeg var første mand der lettede fra toppen af bjerget og straks efter take off, lavede jeg et flot sving til venstre, da vi vidste at der var god opdrift 200-300 til venstre for start stedet. Ganske rigtigt ramte jeg en god opadgående vind der løftede mig 50m op. Derefter foretog jeg en 180 grd drejning for at svæve tilbage og forbi take off stedet, hvor de andre stod og beundrede mit svæv. Desværre var vinden meget fluktuerende så efter 4-5 ganges svæv på tværs af bjerget begyndte jeg at tabe højde. Jeg vendte derfor om for at svæve mod venstre og hen mod det sikre og gode sted for opdrift. Uheldigvis var der rimeligt langt hen til stedet, sa jeg fortsatte med at tabe højde og pludselig begyndte træerne på bjergsiden at komme faretruende tæt på sædet jeg sad i. Nogle gange var de kun få meter fra bunden af sædet, men jeg var jo på vej mod det gode sted og den sikre opdrift….troede jeg. Med kun få meter mellem trætoppene og mit sæde svævede jeg ind i zonen, hvor der burde have været opdrift, men lige i dette øjeblik forsvandt vinden og min nedtur fortsatte og denne gang kunne jeg ikke undgå trætoppene. Per instinkt indtog jeg positionen for landing og på ganske få meter fik jeg styret sædet ned mellem to 4-5m høje træer, hvor jeg undgik at lande på klipperne. Faldskærmen derimod landede i træerne med linerne til skærmen viklet godt ind i grene. Det tog over en ½ time at få alle linerne ud og da jeg var færdig var der kun et halvt træ tilbage, resten var af knækkede grene. Som paraglider siger man at der findes to typer af paraglider: Dem der har prøvet at lande i træer og dem der endnu ikke har prøvet det. Jeg er nu officielt flyttet fra den ene til den anden kategori.
Mandag morgen kørte hele familien nord på til en større by der hedder Misckole. Her besøgte vi vores venner Familien Poulsen, der tilbragte efterårsferien på et dejligt hotel. Det specielle ved stedet var et termisk bad, der var bygget ind i det nærtliggende bjerg, hvor man kunne svømme rundt i grotter og tunneller i bjerget. Det var en helt speciel fornemmelse, men utroligt dejligt da vandet var rigeligt varmt.
Det er nu tirsdag og vi har stadigvæk efterårsferie. Pia og drengene er ved at planlægge hvad der skal pakkes, for i morgen tidlig tager de toget til Salzburg, hvor de skal fejre Camillas fødselsdag på Torsdag.
Szia Fam. Mortensen
No comments:
Post a Comment