Sunday, December 8, 2013

Ghost chili og julemad

Så gøres der klar til chili smagning, 3 slags fra 60.000 på scovile skalaen til 1 mill………meeeeeget stærk



Kom og køb gaver vi vil så gerne vinde julekonkurrencen, siger Emil til Julemarkedet i skolen


På toppen af Janus bjerget med bål, simpelt mad, øl og grilpølser


En fantastisk bøf som afslutning på en fantastisk dag sammen med Brian, Thomas og Bjarne


Dette er så vores nye sofa, købt i Leiner i Salzburg. Nu mangler vi bare et hus at sætte den i


Det er ikke indgangen til vores nye hus, men indgangen til vores husnisse. Den hvide ting i højre hjørne er en stikkontakt



Flere signaler signalerede, at vi nærmede os jul eller at Julen allerede var over os. Tirsdag havde drengene Julemarked på skolen og begge drenge havde opgaver i forbindelse med markedet. I skolen var flere hold grupperet for at konkurrer med hinanden, hvor konceptet var, at alle havde 7000 Florinder til at investere og derefter få til at yngle ved at sælge ting eller ydelser under julemarkedet. Emil havde som en smart tiltag, allierede sig med Pia, der de sidste 3 uger op til dagen, havde fremstillet snotugler, der skulle sælges for 4000 Florinder stykket. Derudover havde de arrangeret forskellige games, der kostede penge at deltage i. Det gik ikke bedre end at Emils gruppe vandt hele konkurrencen, hvortil Pia naturligvis måtte tildeles en stor del af sejren og det hårde arbejde med at fremstille de mange snotuglerne. Kasper have frivilligt meldt sig til at gå rundt med et videokamera og interview de besøgende for at få et empirisk datagrundlag, der kunne bruges til at give input til et andet spil kaldet ”water challenge”. Begge drenge var vældig begejstret og nød hele dagen.

Om fredagen havde jeg besøg af alle mine chefer og deres påhæng. Det var en hyggelig aften og en form for afsked, hvor jeg holdt tale og hvor de også hver i sær holdt deres farveltale til mig. Pia havde som sædvanlig lavet en lægger julemad incl. Risalamande med mandel og traditions tro spillede vi også pakkeleg, som var noget de virkeligt nød og sikkert altid vil huske som en speciel dansk juleaktivitet.

Lørdag startede tidligt for mig, da jeg var sat stævne af Brian sammen med Thomas og Bjarne. Vi vidste ikke hvor vi skulle hen, men vi skulle både have indendørs gymnastiktøj med og udendørs tøj. Første stop var en badmintonhal, hvor vi i to timer spillede badminton så sveden drev af os. Vi delte os i to hold så vi kunne spille duble og selvfølgelig gik konkurrencegenet helt amok, så vi kæmpede som gale……Bjarne og jeg vandt naturligvis J. Derefter kørte Brian os til foden af Janus bjerget, hvor vi med opbakning gik de 300 højde meter op til toppen. Her pakkede vi alle taskerne ud og opdagede, at der både var brænde, frisk rugbrød spegepølse og leverpostej og naturligvis pølser vi kunne grille over bålet. Det var rigtigt hyggeligt, lidt koldt men hyggeligt. Nede igen kørte vi så over til Brian, hvor vi spille lidt vest i 2 timer….sammen med en flaske gin. Derefter endte vi nede i byen på et fantastisk beef house, til en rigtig god middag med en rigtig god afslutning på en rigtig god dag.

Selv om jeg kom sent hjem måtte jeg tidelig op næste morgen, hvor drengene skulle kæres ned midt i byen, hvor der var en Gamer udstilling. De ville gerne være blandt de første der ankom og ville derfor gerne stå i kø i 2 timer. Da vi ankom kl. 8:00 stod der allerede 100 i kø og der var stadigvæk 2 timer til de åbnede. Desværre var der så mange mennesker på messen da de endelig kom ind, så oplevelsen blev rigtigt dårligt for drengen. Heldigvis blev dagen reddet da jeg kørte dem ud til Media Markt, hvor de fik lov til at købe et nyt spil til deres PS.

Dette har nok været en af de travleste uger i 2013. Masse af arbejde også kørte vi Mandag eftermiddag til Østrig, hvor vi Tirsdag og Onsdag fik afklaret alt fra skole, forsikring, kontrakt til hus, bil og flytning. Vi fik endda også købt en ny sofa til vores nye stue. Det var godt at få vinket  mange tingene på ToDo listen af og vi var da også godt tilfredse da vi kørte hjem igen.

Lørdagen havde vi igen gang i kødgryderne. Igen var det fam. Poulsen og Okkels der var inviteret på besøg for at tømme vores fryser. Vi skulle have spareribs, men da vi ikke troede vi havde nok i fryseren købte vi lige 8 ekstra i Østrig. Det viste sig at vi nu søndag skal have spareribs som aftensmad for ikke igen at fylde fryseren med spareribs.
Jeg havde arrangeret en overraskelse til Brian og Thomas. Efter æbleskiverne fik de besked på at forlade stuen og da de kom tilbage var spisebordet klar med 3 stole, et spækbræt, og 3x3 chili. Den svageste var en Rio med en styrke 60.000 på Scoville skalaen. den anden var en Habanero der ligget på ca. 300.000 på Scoville skalaen og sidste var en Trinidad Ghost Chili med over 1 mill på Scoville skalaen. Brian og Thomas var med på ideen, som var at vælge en og prøve at spise den. Thomas udvidede dog konceptet da han foreslog, at vi spiste alle tre, fra den svageste til den stærkeste. Da vi ikke vidste hvad vi gik ind til, gik vi med på ideen. Den første var stærk som Tabasco (samme styrke), men til at klare selv om den gav varmen. Habanero’en gav virkelig sved på panden og en stærk varme/smerte bredte sig i munden. Vi var dog standhaftige, drak et glas mælk før vi indtog den berømte Ghost chili, hvorom man siger at sjælen forlader kroppen når man spiser den. Der var ikke noget der forlod kroppen, derimod opstod en brænden og uudholdelig smerte fra det bagerste af munden, ned i svælget og senere op af halsen helt op til ørene. Det var en smerte man ikke kan udholde siddende stille og der gik da heller ikke lang tid før alle styrtede hen til køleskabet for at få mælk. De næste 15 min, blev to liter mælk drukket og det hjalp lidt på smerten, men der gik næsten en time før vi igen turde drikke eller spise noget. Det hele blev optaget med kamera så når det er spillet over på PC’eren lægger jeg et link ud på internettet.

Det er nu søndag og jeg har igen fået glæde af chilien (toiletbesøg), Pia sidder og klipper mønster til at sy efter, Kasper og Emil sidder med deres nye iMac og spiller og om lidt skal vi have rester fra i går……altså spareribs ikke chili…..

Szia Fam. Mortensen

No comments: