Sidste blogg................

Vi er dog kommet så meget på plads at vi igen er begyndt at lave lækker retter. Her er det rødbede bruchetta med kyllingbryst i persille marinade

Dagens billede fra første tur til Flachau

Et stemningsbillede fra flytterodet....ikke den bedste stemning

Her er stemningen god, da mine medarbejder i gæstefunktionen overraskede mig på sidste arbejdsdag med morgenmad

Mere flytterod

Sidste dag i Ungarn med mere stærk mad fra den Hells Kitchen

Så kan jeg bare sætte mig ned og spille fornærmet

Så kan vi alle bare sætte ned og spille fornærmet

Vores nye køkken mens det stadigvæk rodede

Endelig lidt plads og når man så også har fået en ny sofa, så skal det nydes

Julestemning

Endnu mere julestemning

Cool julestemning

Dette er så det endelige og sidste blogg fra Ungarn. Et kapitel af vores liv er ovre og vi siger farvel til alle de trofaste læsere, der har fulgt vores færd, først i Østrig også i Ungarn. I skal dog ikke snydes for genfortællingen af de sidste 3 uger der for alle i familien har været travle og til tider stress fuldt.

Igen blev det en travl week end, da jeg både holdt julefrokost kombineret med afslutning for 2 af mine kundeorienterede afdelinger (Grundfos gæstefunktion og Kundeservice). De have alle udtrykt, at de forventede noget specielt fra mig, så jeg allierede mig med Pia. Om torsdagen før fredagen startede Pia med at lave æbleskiver på sit æbleskivejern, der kan lave 6 æbleskiver ad gangen. Da vi blev 30 personer regnede hun med 90-100 æbleskiver. Hun var godt i gang da drengene kom hjem og da de også havde sidste skoledag om fredagen, fik de overtalt Pia til at lave 50-60 ekstra til deres klasser. De mange bestillinger resulterede i at Pia sad 5 timer i træk og vendte æbleskiver, hvilket vi alle var utroligt taknemligt for. Både i skolen men også på arbejdet var de ellevilde med Pia’s æbleskiver og da mine medarbejder også fik serveret god dansk gløgg til æbleskiverne, vil det helt sikkert blive en oplevelse de husker i lang tid. Pia vil helt sikker også huske de 5 timer hun sad ved æbleskivejernet i laaaang tid.

Søndag sagde Pia farvel til Wamp markedet med et sidste besøg søndag formiddag. Det har ellers været Pia og hendes veninders tilbagevendende søndags event, men mon ikke der findes en lignende ”designer” marked i Salzburg. Søndag tog jeg også afsked med paragliding vennerne med en julefrokost ved Tibor. Det blev en rigtig hyggelig aften med billeder, videoer og gensyn med mange minder og gode historier. Jeg må også som Pia ud og finde nogle nye Paragliding venner her i Salzburg. Heldigvis så jeg forleden 6 paraglider, der svævede henover Gaisberg, så mon ikke de skulle være til at finde.

Mandag kl. 9:00 ankom flyttemændene, 6 ungarer der de næste 3 dage skulle være alene med Pia. Heldigvis viste Pia fra starten hvem der bestemte og med en fast vilje styrede hun dem rundt i huset, hvor de fik pakket alle vores ting. Onsdag aften var vores sidste aften i Ungarn og da Thomas og Brian var græsenkemænd, besluttede vi os for at spise ude sammen med dem. Da vi havde vores chilismagning i frisk erindring og mente vi var blevet hærdet, valgte vi ”Funny Dinner”, hvor vi bestilte burgeren kaldet ”Hells Kitchen”. Dette navn har den fået, da salat var skiftet ud med habanero chili. Toget ramte ikke som da vi spiste chili sidste gang, men vi havde ikke problemer med kulden, da vi gik ud til bilerne. Natten tilbragte vi hos Brian og Anna og næste morgen var det endeligt farvel til Ungarn, familien Poulsen og de mange minder fra en fantastisk tid.

Torsdag kl. 14:00 parkerede vi foran vores nye hus, hvor ejendomsmægleren skulle møde os for overtagelsen. Det var en speciel fornemmelse at åbne døren ind til det der skulle blive vores hjem de næste år. Vi havde været der før, men denne gang var huset tomt og så meget mindre ud en forventet. Vi var dog optimistisk og da vi fik 4 højskabe i god kvalitet med fra de tidligere ejere, så det ikke så uoverskueligt ud. Det gode ved at flytte til et område, hvor ens datter allerede bor, er at selv om flyttefirmaet først kom næste dag med vores senge, kunne vi overnatte ved Camilla. Vi fik dog forklaret, at hun på lige fod med os forventede at flytte ind næste dag, hun ville i hvert fald ikke sidde alene i en lille lejlighed, når vi boede lige om hjørnet.

Næste dag ankom flyttemændene kl. 9:00 og igen dirigerede Pia dem struktureret igennem indflytningen. Jeg skulle lige hen på arbejdet for at ordne et par ting, men det endte med at jeg var væk 3 timer. Det var også en speciel fornemmelse, at træde ind igennem døren til Grundfos vel viden at næste gang (2014) ville jeg være ansvarlig for hele firmaet. Heldigvis kendt jeg en masse af folkene og da jeg blev vist rundt for at hilse på dem, der sad på kontoret, var der masse af velkendte ansigter.

Hjemme i huset blev flere og flere kasser læsset ind og da huset er i 4 etager, kælder, stue, første og anden sal, svedte flyttemændene selv om det var Dec. måned. Når man flytter et helt hus, der er pakket ned i kasser med masse af papir for at beskytte glas og sarte genstande, fylder det dobbelt så meget som normalt. Det betød også at fra en positiv stemning da vi startede endte Lørdag med en knap optimistisk stemning. Hele huset var fyld med kasser og igen så det helt uoverskueligt ud.

Søndag kørte flyttemændene omkring 14:00 tilbage til Budapest for at holde Jul med deres familier. Vi stod nu med et hus der var delvis pakket ud, vel viden at vi mandag morgen skulle køre til Danmark for at holde vores Jul med vores familier. Det var både et til kommen afbræk i flytterodet, men også lidt stressende at vide, at hjemme i Østrig var et halvt ud pakket hus.

Som altid er køreturen til Danmark noget vi ikke ser frem til, men samtidig er de mange timer vi er sammen i en bil, noget der på sin helt specielle måde er hyggeligt (undtagen når en fiser). Heldigvis er turen 4 timer kortere end fra Ungarn og denne gang kørte vi de 1287 km på 10½ time.

Denne Jul var noget specielt. Normalt har vi holdt Jul i udlandet og Nytårsaften i Danmark, denne gang skiftede vi rækkefølgen om. Det betød at vi Juleaften var sammen med det meste af Pia’s familien hos Gitte og Ivan. Selvfølgelig startede vi med alverdens dejlig julemad, men naturligvis var det juletræet og pakkerne børnene glædede sig til. Kasper kom men en sjov og meget rigtig kommentar: Nu når vi holder Jul i Danmark så har vi ingen problemer med at nå rundt om Juletræet, det har vi altid i Ungarn. Ganske rigtigt så var der rigeligt med mennesker til at slå ring omkring træet og specielt ”nu er det Jul igen” blev en succes, hvor vi dannede en lang slange, der smøg sig igennem det meste af huset.

Første juledag var vi oppe ved Tanja og Benny, hvilket er ved at være en tradition. Traditionen tro fik vi også en virkelig lækker julefrokost, hvor specielt vreden kål og medisteren skilte sig ud som noget vi hvert Jul ser frem tilJ. En anden tradition vi holdt i hævt var pakkeleg og som altid var der spænding til det sidste. Da vi pakkede gaverne ud fik vi en forsmag på, at vores drenge er ved at blive mere voksen end vi går og tror. Emil havde fået et sæt af 4 rustfri fyrfadslysstager. Da vi naturligvis troede han ville bytte dem for f.eks. slik, fik vi svaret, at dem ville han gemme til når han skulle flytte hjemme fra….der går nu nok nogle år, men at tanken allerede er til stede er tankevækkende.

Anden juledag var vi sammen med Pia’s fætre og kusiner og deres familier. Igen holdt vi det hos Gitte og Ivan og man må tage hatten af for deres ildhu og drive til at arrangere og afholde disse komsammener. Som årene er gået er vi blevet flere og flere og denne gang var vi 24 samlet også manglede vi endda 2 personer. Igen spillede vi pakkeleg, men selv om man er barn eller voksen så bliver man vel aldrig helt træt af at spille om pakker J

De næste to dage besøgte vi Jesper og Marianne, hvor vi fik en fantastisk thai suppe og hyggede os med at snakke om sidste års skitur i Østrig. Næste dag besøgte vi Kenth og Mie i Randers. Kenth er min tidligere chef fra da jeg arbejde i Danmark, så der var også en masse minder.

Lørdag kørte vi tilbage til Østrig og tilbage til vores nye hus fyldt med kasser. Heldigvis havde jeg ferie til den 7. Jan. så vi regnede med at der var rigeligt tid til alt de vi skulle nå. Nu er det den 6. Jan og vi er 90% på plads. Det er som altid de små detaljer der mangler, men dagligdagen med indkøb, madlavning og hygge er på plads. Vi er alle trætte da vi hver dag har arbejdede med at komme på plads ind til 20-21:00 om aftenen før vi satte os i sofaen.  Heldigvis kan vi se enden på indflytningen og nogle rum er 100% på plads, så mon ikke vi fra I morgen hvor Drengene skal i skole og jeg på arbejde kan få en forholdsvis normal dagligdag……..så normal den kan være når man nu starter i skole i et anden land med et andet sprog og ligeledes med mit arbejde.

Det er måske normalt at have voksne børn boende hjemme men vi skal nok til at vende os til at hun får besøg på alle tider af døgnet. Søndag morgen ringede det på døren 5:30 og heldigvis var Camilla hurtig til at gå ned. Det viste sig at det var Pauli der havde været en lille tur i byen. Han var ikke helt appelsin fri fra som Camilla fortalte så talte han både dansk og spændte muskler for at vise hvordan jeg havde muskler. Det var først Søndag aften omkring 20:00 vi så han nede i stuen, ind til da turde han ikke rejse sig fra sengen da han var bange for at kaste op.

Det er nu Mandag (dagen er en helligdag i Østrig), jeg har nået at været 4 timer på løjperne i Flachau, lavet diverse småtterier i huset og ryddet endnu mere op. Pia har fået hængt billeder op, færdigt gjort soveværelset og vasket endnu mere tøj, så nu er vi også snart i bund med det beskidt tøj. Drengene har hygget hele dagen og gjort sig mentalt parat til i morgen og Camilla har øvet på lektier da hun har to test i næste uge. Desværre er Grillen ikke gjort klar så aftensmaden må laves i vores nye køkken.

Szia og Servus Familien Mortensen

PS. Det er taget op til overvejelse om vi skal fortsætte bloggen.......og det er ikke endeligt besluttet endnu, så måske kommer der noget på søndag !!!