Tequila, vin og schnitzel i dobbelt, alle i overflod

Her nyder vi alle et fantastisk glas tequila af den bedste slags

Her tyller Pia så en falske tequila af den bedste slags

Dette er samlingen af de flasker der blev prøvesmaget.....spørg ikke havd Mette og Thomas laver, men billedet var taget efter alle flasker var blevet prøvesmaget :-)

Så er vi til vinfestival

Og igen skal Pia vise sig med hendes evne til at sluge noget...denne gang ikke vin men et stykke flæsk fra mesterslagteren Laszlo.....det skal siges at det smagte fantastisk

Vi lavede også andet end at drikke da vi var i budapest. Indimellem drikkeriet gik vi på slangejagt, her et et af de eksemplar vi fangede

Så er der brunch på hotel Frischacer på Pia's fødselsdag

 En glad Pia med sin fødselsdagsgave. Hun havde ønsket sig en telefon og det fik hun

En selfi af to halv Østrigere

Familien Hansen ved Wolfgangsee

Har har familien Hansen ige fundet ud af at en normal portion faktisk er ganske stor

Per skulle naturligvis ned og føle sneen da vi tog en tur på Untersberg

Det adelige foto af familien Hansen

Dette er så Hochkønig, hvor der stadigvæk er meget sne i 2300m højde

efter 6,5 times vandren og klatren bliver fødderne meget trætte

Det var fredag og vi tog tidlig af sted, for vi skulle til Budapest. Vi skulle ikke blot besøge nogle gode venner, men til to events. Fredag aften var hos Mette og Thomas, hvor temaet var Mexikansk. Det betød at Thomas og Mette havde lavet alverdens retter efter originale opskrifter, fra da Thomas var udstationeret i Mexiko. Det betød også at Thomas allerede fra starten stillede de 8 forskellige flasker tequila frem, han havde bragt med hjem og da det var dejligt varmt, var der naturligvis også Koronas til at stabilisere væskebalansen. Det var en fantastisk aften og allerede efter 2-3 forskellige tequilas glemte vi, at næste dag skulle vi alle til vinfestival i Etyek. Det skal så også lige siges, at tequilaen ikke var den med den røde hat vi kender fra da vi var unge, men nærmere noget der mindede om en gammel lageret cognac,....simple fantastic!!!

Næste dag var det forbavsende let at stå op, så måske det gamle råd med ikke at blande og at drikke rene vare er rigtigt. Det var i hvertfald let at starte med det første glas rødvin kl 14:30 sammen med et stykke fantastisk skinke fra mesterslagteren Laszlo. Hvad der skete imellem 14:30 og 23:00 er en lang historie, så den korte er: et helt glas rødvin over hvide shorts, tæt på at blive smidt ud fra en koncert, selfi i en mørk bus uden at bruge blitz og 5 timer på toiletgulvet fordi man er blevet allergisk over for et nyt skyllemiddel som sengebetrækket er blevet vasket i.   Søndag var vi alle trætte, men det betød dog ikke, at vi ikke var produktive. Mette havde i flere dage kæmpet med en slange, der var faldet ned i en kælderskakt og hvad er mere naturligt at lave efter en vinfestival end at gå på slange jagt. Under stor halløj og hvinen....også fra de voksne, måtte slangen lade livet. Den hviler nu i det lange græs uden for Jeres have, Mette og hvis der igen kommer en slange, så er det ikke den samme men en af dens fætre....

Saa blev det den 10. June, Pia’s födselsdag. Et af hendes store önsker var at kunne ringe til hendes foräldre. Jeg havde derfor i smug faaet oprettet et abonnement men havde ingen telefon. Gode raad var dyre, saa jeg gik ned i vores IT afdeling, hvor jeg fandt den perfekte telefon. Der var knapper og sidepaneler saa hun kunne omstille til all i huset og have speed dail paa alle i familien. Det burda da väre noget en hver Haus Frau med respekt for sig selv maatte have.......Jeg tror hun mest blev glad for gavekortet til töjbutikken og morgengaven som var en tur til Frisacher (et lokalt hotel), hvor hun sammen med drengene og Camilla fik en fantastisk brunch.

Alle havde set frem til Torsdagen, hvor Pia’s foräldre, Per og Birthe kom paa besög. Der var planlagt en masse aktiviteter, men en vidste de ikke noget om. Allerede om Fredagen blev de tvunget ned i Salzburg, hvor den lokale fotograf var klar med gammeldags udklädningstöj. Det er nästen blevet kotyme at alle familiemedlemmer skal med ned i den forretning og have taget et billede. Vi har nu billeder paa de fleste, men mangler stadigvök nogle faa......(Brian & Jane og Ulla & Sören, i ved hvad der venter). Det blev rigtig gode fotos og Gerda og Harry fik at vide de lignede de lokale adelige Sissy og Franz.

Den anden pröve de blev sat paa var en tur paa den lokale schnitzel wirt, for at see om de kunne spise en ”normal portion”. Det skal siges, at Per overraskede positivt og spiste hele hans portion og lidt af Birthe's. Söndag var dagen hvor jeg normalt vandre op af Untersberg, saa vi foreslog at gæsterne tog gondolen op 10:00 ogsaa gik jeg op kl. 7:30, saa ville vi ankomme samtidig. Naar man ikke har höjdeskräk saa er gondolturen en fantastik oplevelse.....men ikke hvis man spörger Birthe J Derudover fik vi vist dem baade Wolfgansee og Königsee, men der er stadigväk mange flotte og interessante omraader af Östrig, saa vi haaber de kommer tilbage näste aar. PS. Harry og Per, I bliver nöd til at komme igen for den samling under vasken i lavede er ikke helt tät endnu......

Camilla har i öjeblikket en 7 dags uge, da hun över til eksamen. Selv om vi har haft nogle fridage, saa bliver de brugt til at läse op paa pensumet. En ting holder hun dog fast i, hvilket er hendes daglige löbetur og nu er baade Pia og jeg begyndt at fölges med hende. Jeg löber nogle gange og andre gange er det Pia som cykler med hende. Paa den maade er det lidt mere motiverende og lettere at komme afsted dagligt.

Lördag var sidste store vandredag för den 2. Juli, hvor jeg skal bestige bjerget Piz Palu. Jeg havde faaet fortalt om en rute paa bjerget Hochkönig. Det var godt nok en lang rute paa nästen 7 timer, men det skulle pröves. Vejrudsigten viste höj sol, saa dagen för pakkede jeg til höjt solskin. Desvärre startede dagen med total overskyet og efter 2,5 times vandring, hvor jeg ankom til den höjeste top (2300m) var den däkket af skyer og haard vind. Det er tidspunkter som dette, at man läre paa den haarde maade, at man aldrig skal undervurdere vejret i bjergene og man skal altid väre forberedt paa det värste. 6 timer og 20 min senere var jeg hjemme, med 4 store vabler og en krop der var fuldständig trät at kulde og vandren. Men mon ikke det skulle väre forberedelser nok til Piz Palu.

Søndag blev brugt til restution, men da vejret viste sig fra den rigtige side, måtte jeg en tur til Werfenweng, hvor man paraglider. Desværre ankom jeg netop som vejret ændrede sig og jeg måtte tage hjem igen uden flyvning. Hjemme nød vi vejret på terrassen med hygge og bordtennis, ind til Pia serverede hjemmelavet chili concarne. Ikke for stærk men fantastisk.

Servus Fam. Mortensen