Det var så den ene gang I får mig at se med playstation joystick i hånden......spil er ikke for mig !!!
To glade gæster midt vejs op ad Untersberg.....hen mod slutningen smilte de ikke så meget :-) spøg til side, de klarede det faktisk rigtigt godt
Når man nu har forbrændt så mange kalorier på Untersberg er det vigtigt at man kompensere, hvilket blev gjort med milkshake og mer træning i kælderen
Først spillede jeg med Cornelis, også foreslog han at jeg skulle spille med Lisa, hvilket jeg troede ville blive en leg......det viste sig at hun gav mere end rigeligt modstand, well done
Det var så ugen hvor drengene fik en fuld normal uge og skoleskema. Det var ikke noget der var særlig meget velkommen, da de hver dag har mellem 8 -10 lektioner og en dag hvor de får fri 17:00. Der er desuden kommet fuld fart på lektierne, så det er ikke meget tid tilovers på en hverdag. Det er derfor flot at de trods alt har energi til at træne med mig 3 gange om ugen i kælderen med vægtene.
Vejret har ikke vist sig fra den bedste side og sidste week end var med regn det meste af tiden. Jeg fik dog tid til en enkelt løbetur fra Anif til Hallein langs floden Salzsach, hvilket er rekort efter jeg startede med løb (11,3 km).
Camilla har været hjemme hver week end, hvor hun fortsat benytter muligheden for at tage grøntsager med hjem fra stedet, hvor hun er i praktik. Det betyder at drengene er begyndt at brokke sig over at vi hele tiden får suppe. Vi andre syntes stadigvæk, at det er et dejligt alternativ til hvad vi normalt får til aftensmad. Det bliver nok ikke bedre i aften, hvor vi skal have pizza, hvor bunden er lavet med blomkåls mel :-)
Fredag fik vi besøg af Versluis (vores gamle naboer i danmark), der netop nu er udstationeret i Prague. Selv om det blev sent om fredagen, stod vi op for at bestige Untersberg. Der var mange spydige bemærkninger fra drengene (der blev hjemme), om at jeg var blevet gammel og det ville tage lang tid at bestige bjerget. Det var derfor en fornøjelse at komme hjem igen med en tid på 2 timer 38 min, hvor sidste tur med drengene var på 2 timer 51 min. Jeg fik dog svar tilbage, at sidste gang vi gik måtte de konstant vente på mig og det var derfor vi endte med så dårlig en tid.
Resten af lørdagen hyggede vi hjemme og da Cornelis går og overvejer at købe et trænings rack som det jeg har i kælderen, endte alle børnene, Cornelis og jeg nede i kælderen til en omgang træning og test af udstyr.
Resten af dagen blev til hygge med god mad og vin, hvor de sidste timer før vi gik i seng blev tilbragt på terrassen med jakker og tæpper........lige som hvis vi havde været i Danmark midt på sommeren :-)
Det er nu søndag, blomkåls pizzaen er i ovnen, Camilla og Pauli er kommet hjem, drengene og jeg er færdig med træning, så jeg må hellere hjælpe Pia med aftensmaden.
Servus Fam. Mortensen
No comments:
Post a Comment