Det er sådan Pia og Camilla får tiden til at gå når Camilla har fri fra skolen, kaffe på tagterrassen hos Steiner i Salzburg
Dette er så udsigten, så kaffen er nok ikke gratis.
Her tager jeg et billede af Pia der tatger et billede af familien Holst ved Golling vandfald
6 piger, klar til fest og god mad.....og god mad fik de, hvis man skal tolke deres mange og positive feedback
Her er Pia og jeg på køretur ned ad nogle utrolig små veje på et af de mange bjerge i omegen af Salzburg og det er ikke noget Pia bryder sig om, hvis man skal tolke hendes ansigtsudtryk.
Det er søndag og vi er alle trætte, speciel Camilla og jeg, men mere om det senere. Det er også derfor at denne blog bliver kort, lidt tekst og flere billeder.
Sidste weekend fik vi besøg af familien Holst, der kom om Lørdagen. Det fejrede vi med besøg på Schnitzel wirt om søndagen, men først var vi en tur i Salzburg, hvor vi virkeligt nød byen og det fantastiske vejr. Det var også ugen hvor jeg havde budget og bestyrelsesmøde i Grundfos Østrig, så jeg havde travlt på arbejde. Heldigvis blev jeg færdig med forberedelserne Tirsdag kl. 18:30 og 19:00 var Pia og jeg i St. Gilden, hvor vi mødtes med Holst og hvor vi fik en fantastisk middag ved Barbarossa, som er en restaurant med plads til 15-20 personer, der er ingen menukort, men maden er fantastisk.
Mad var også temaet fredag, hvor drengene skulle have mad med til brunch i skolen. Rigtigt mange tog toast med, men naturligvis skulle Kasper og Emil have varm leverpostej og bacon med. Det var dog også noget de andre kunne lide, så der var ikke meget tilbage da de kom hjem. Lørdagen handlede igen om mad, da Camilla fejrede fødselsdag med 6 piger og 6 drenge. Det var kun pigerne der skulle spise og Camilla havde bestilt, bruchetto, mørbrad med hjemmelavet peste og pandekager med orangesovs. Der var lavet rigeligt, så da drengen kom, var der stadigvæk noget tilbage. Dem der prøvede var vilde med kødet og senere på aftenen kunne vi høre fra Camilla's terrasse at drengene snakkede om det lækre kød vi havde lavet.
Søndag morgen tog jeg på bjerget, ad Toni lenz hytte ruten, som er lidt længere og af en eller anden grund var den ekstrem hård i dag. Jeg var heller ikke den eneste på bjerget, faktisk har jeg aldrig set så mange på bjerget og gondolen kørte da også dobbelt så mange gange som normalt, men vejret var også utroligt med 23 grd. Hjemme igen og efter en power nap kørte Pia og jeg på en opdagelsestur. Vi ved ikke hvor vi har været, men vi kan se bjerget vi var på når man køre mod Hallein, men spændende var det, enda så spændende, at jeg tror det er sidste gang jeg får Pia med op på de små veje igen.
Det er nu søndag og heldigvis har vi rester fra i går, så middagsmaden bliver let og lækker også er det tidelig i seng.
Servus Fam. Mortensen
No comments:
Post a Comment