Sunday, December 4, 2011

Hård træning og opkast

Vores nye cykelskur, er det ikke flot ??


Emil med boksehansker og klar til første runde


Den første "meget spæde" sne


Sådan ser langsiden ud på den Ungarske Formula 1 bane.....når man selv køre på den


Jeg var ikke i pole position da jeg startede, men en peugeot 508 burde ikke være noget problem



Allerede før jeg de sidste 2 uger var ude og rejse var bilen begyndt at sige en mærkelig lyd ved venstre forhjul. Mens jeg var ude og rejse kørte Pia i bilen og lyden blev endnu værre, så jeg fik vores ansvarlig for firmabiler til at kigge på hjulet. Det viste sig at vi manglede en bolt og de resterende var tæt på at falde af. Den forklaring han kom med var at vi ikke havde låsemøtrikker så nogle havde været ved at stjæle bilen. Heldigvis blev hjulet ikke stjålet og heldigvis opdagede vi de løse møtrikker. Jeg kunne lige forestille mig på motorvejen med 150 km i timen også miste det ene forhjul.

Jeg har få gange trænet så hårdt at jeg var ved at kaste op og nu har Kasper også prøvet noget lignende. De havde svømning og skulle både svømme og dykke over en distance, hvilket blev for meget for Kasper der efter et langt dyk måtte kapitulere og løbende prøve at nå toilettet før han kastede op. Det nåede han ikke, men heldigvis var han kommet op af vandet. Som far og tidligere ”top atlet” kan man ikke lade være med at være lidt stolt.

Kasper og Emil går i to forskellige klasser, så det er ikke de samme lektier og opgaver de arbejder med. Midt på ugen kan Kasper hjem og fortalte at hans klasse var en del af et fysikforsøg. Jeg blev straks nervøs, da et fysikforsøg i min verden er noget med at man bliver udsat for fysiske påvirkninger, nogle der måske også kunne være farlige. Jeg spurgte derfor straks ind til fysikforsøget for at berolige min nervøsitet. Svaret var højest uventet og meget mere positivt end håbet. Kaspers klasse har som mål at blive den bedste klasse nogen sinde i skolens historie i fysik og de tilhørende prøver, hvilket måske godt kan betegnes som et Fysikforsøg. Jeg er nu fuldt beroliget og har givet mit fulde tilsagn.

Camilla kæmper med skolen i Østrig, hun har mange timer hver dag og mange teste. Det har været svært pga. sproget da det er et nyt fagområde. Heldigvis går det fremad og her i torsdags scorede hun et lille 13 tal efter den gamle skala. Det var virkeligt flot og vi er naturligvis alle stolte.

Lørdag var jeg inviteret på team building med hele management teamet i Grundfos Ungarn. Det foregik på det køretekniske anlæg, der ligger i midten af den Ungarske Formula 1 banen. Fire forskellige glatbaner skulle vi igennem. Det var en fantastisk oplevelse, dels at lære hvordan man skal reagere i forskellig glatkørsel situationer, men også fordi vi pøvede de fleste baner med bilens elektroniske hjælpe funktioner tilsluttet og afbrudt. Det er helt klart at når man slår ABS og ESP fra bliver bilen næsten umulig at kontrollere på en glat bane, men bliver de tilsluttet har man virkelig en chance for at bevare kontrollen. Desværre var der tåget hele dagen, hvilket gjorde at vi ikke fik fuldt udbytte at dagens højdepunkt. Efter frokost kørte vi alle i kortege ud på Formula 1 banen og kærte to runder. Det var ikke med 300 km ned af langsiden, men den specielle fornemmelse at køre der hvor Schumacher, Senna, Prost og alle de andre havde kørt var fantastisk.

Det er stadigvæk tåget, koldt og vådt, faktisk er det også kedeligt, sådan en dag ville man ønske at man lige kunne smutte over til naboen eller ringe til familien og spørge om de gav kaffe. Heldigvis er det snart Jul og billetterne hjem til Danmark er købt, så vi ser alle frem til at se familien.

Szia Fam. Mortensen

No comments: