Så kom Julen og Camilla

Pigerne og Emil på vej hjem fra toppen af Normafa i Budapest Juleaftensdag

Camilla har indtaget Budapest

Det er ikke en rigtig jul uden Apple gadged

Det er tydeligt at det er mor og datter

Det burde også være tydeligt at det er far og datter

Camilla førte an i at hente gaverne fra kælderen

Kasper og Emil var nu heller ikke sen til at hjælpe

Så er der juleaftensmad med gås, hjemmelaver rødkål og mørkebrune kartofler

Mere flytterod, her er det Camilla's lejlighed i Hallein nær Salzburg

Gæsten får lov til at sætte stjernen/spiret på toppen af juletræet

Sådan ser en brændt adventkrans ud efter en vellykket brandslukning

Juletræet blev købt en uge før Juleaften. Det var meningen vi skulle købe et lille juletræ, da vi kun kunne nyde det i 4 dage. Vi fik også købt et lille juletræ…..i højden, men da vi lillejuleaften fik pakket træet ud af nettet, viste det sig, at det var det mest tætte og brede juletræ vi til dags dato har haft. Juletræet fyldte vores stue helt ud, men til gengæld er det et af de smukkeste vi nogen sinde har haft.

Drengene havde fri hele ugen op til juleaften, så mandagen blev brugt til frisør, Kasper, Emil, Jeg og Alfi blev alle klippet, så vi var klar til Juleaften og de obligatoriske julebilleder. Tirsdag eftermiddag kørte jeg hjem i Grundfos’s store bus, hvor sæderne var fjernet. På vej hjem stoppede jeg i det lokalt sportscenter og købte Kasper og Emils Julegave, et bordtennisbord, der med noget besvær blev ”smuglet” ind på Pia’s maleværrelse og gemt bag et stort billede.

Aftenen gik med at pakke bussen og da den var fyldt op med Camilla’s møbler og div. ting fyldte vi også Audi’en, Camilla skulle nemlig flytte ind i hendes lejlighed og hendes ting der var flyttet til Budapest med vores store flyttelæs skulle nu flyttes tilbage til Salzburg. Tidlig næste morgen kørte vi så til Salzburg. Pia i Audi’en og jeg i Bussen. Uheldigvis startede vinteren i Ungarn samme morgen og de første 200 km foregik i noget, der lignede snestorm. Heldigvis blev det bedre da vi kom tættere på Salzburg, men det var en hård tur. Heldigvis havde Camilla allierede sig med Pauli og en kammerat, der hjalp med at bære tingene op i lejligheden. Dagen var ikke ovre så vi kørte i IKEA og købte alt for meget, men dog ting der var nødvendigt når man flytter hjemmefra. Tilbage i lejligheden hjalp Pauli med at samle den indkøbte sofa og først kl. 23:30 kunne vi holde friaften, godt trætte, men nu var der både en seng og sovesofa i lejligheden og vi kunne gå til ro.

Der blev ikke tid til meget søvn for næste dag stod jeg tidlig op og kørte til skiløjpen for at være med den først lift op til toppen. Vejret var ikke det bedste, men det var første dag på ski og den blev udnyttet fuldt ud, incl. et par efterfølgende ømme ben. Hjemme igen i lejligheden blev de sidste hylder hængt op, før Camilla fik sagt farvel til Pauli og turen gik tilbage til Budapest. Uheldigvis var vejret stadig forfærdelig og turen hjem tog over 7 timer og først kl. 1:30 kunne vi krybe til køjs, men vigtigst af alt, Camilla var med os hjem.

Her i Budapest har Danskerforeningen den tradition, at familierne mødes på Normafa, som er det højeste punkt i Budapest. De forskellige familier medbringer hver en ting der kan spises/drikkes, som æbleskiver, krydersnaps og kager, også hygger man sig i et par timer. Det foregår som sagt på toppen af en bakke/lille bjerg, og denne juleaften var der sne på toppen, så børnene havde kælke med der ivrigt blev benyttet i det kuperede terræn. Eneste ulempe er, at dette naturområde er ivrigt brugt af de mange hundeejer (50% af alle Ungarer har hunde). Emil var den uheldige, der efter et flot styrt landede i den tynde sne og gled flere meter ned af bakke, hvor sneen var tynd og hvor hundelortene lå lige under overfladen. Resultatet en ½ meter lang brunlig område bag på bukserne, han var ikke propolær i bilen på vej hjem.

Tilbage i huset var uheldene ikke ovre. Midt i en skype samtale med familien i Danmark, råbte Emil ”Ildebrand” Det var adventskransen, der stod i flammer. Heldigvis var Pia hurtigt med et viskestyk og fik ilden under kontrol ind til jeg kom med en skål vand. Hvis der ikke lugte af gran så gjorde det nu og ikke den gode lugt.

Juleaften og julemad, alt var perfekt….eller næsten. De brune kartofler var blevet ”mørkebrune” men der var rigeligt kød og risalamanden var super. Som sædvanlig kunne drengene og Camilla ikke vente til gaverne, så da vi skulle danse omkring juletræet og Pia ikke lige kunne huske, hvor sanghæfterne var gemt, kom forslaget fra Kasper om vi ikke bare kunne synge de sange vi kunne huske. Hvilke sange kan I så huske spurgte vi. Stilhed, også kom svaret: nu er det jul igen. Kan I huske andre spurgte vi, men det kunne de ikke, så det blev en voksen beslutningen, hvor vi voksne sang for også gik det alligevel for børnene. Camilla blev vinder i forhold til mængden af gaver. De fleste var dog ting til lejligheden, så det havde ikke været svært ved at find julegaveideer. Pia var trods alt den der blev mest overrasket over hendes julegave. Det var en lille pakke på 15x10x5 cm og med en vægt på ca. 300g. Hendes gæt var naturligvis en parfume, men da hun åbnede blev hun mødt af en hvid boks, med påskriften iPhone. Pia er nu den lykkelige ejer af en ny iPhone 4S og er dermed blevet en del af vores ”Apple” gruppe. Heldigvis er Camilla her de næste 3 dage og kan undervise hende i brugen af telefonen.

Vi har virkeligt nydt første juledag, hvor hele familien har været samlet. Dagen er gået med fjernsyn, opstilling af bordtennisbordet, installation af Pia’s iPhone og råhygge med resterne af Pia’s hjemmelavet julegodter og vigtigst af alt, hele familien er samlet og vi nyder det i fulde åndedrag.

Szia og glædelig Jul Familien Mortensen