Kolde fingre og stærk gullasch

Nu er Kasper registreret med fingeraftryk. Han har ikke begået en forbrydelse, men det nye pas kræver fingeraftryk registrering

Så er der smerte konkurrence, hvem kan holde hænderne længst i isvand

Det er ikke to lyssværd der kæmpes med, men to arm i gips

Is er altid interessant, her er Kasper og Emil ved at klargøre poolen.

Endelig en stille uge, hvor Pia og drengen kun skulle til læge to gange for inspektion af armene, der var i gips. Tirsdag fik vi dog besøg af en kollega fra Danmark, der skulle til møde i Ungarn. Jeg havde lovet Jørn, at Pia ville lave gullasch. Sidst på eftermiddagen ringede Pia, jeg tror jeg har lavet gullaschen for stærk sagde hun, jeg fulgte bare opskriften, der godt nok indeholdt spidskommen, chili, og paprika. Det var derfor med spændte forventninger vi satte os til bordet om aftenen. Pia havde prøvet at fortynde sovsen og det var faktisk lykkes. Gullaschen var meget smagsfuld, men tilpas krydret uden at være for stærk. heldigvis havde Jørn og jeg rejst meget sammen i Asien så vi var, vandt til stærk mad og nød den velsmagende gullasch.

Week enden bød på fantastisk vejr, ikke de helt høje temperature, men trods alt omkring 10 grd. vindstille og højt solskin. Det betød også vi brugte tid udendørs med klargøring af haven, fodbold og dumme konkurrencer. Isen på poolen var ved at tå og selvfølgelig syntes drengene at det var sjovt at smadre isen. På et tidspunkt beklagede de sig over at de frøs fingrene, hvilket triggede min hukommelsen om en fjernudsendelse, hvor tvillinger blev testet for hvor ens de var. En test var at undersøge, hvor meget smerte de kunne udholde og måden var at holde en hånd i en balje med isvand. Her midt i haven havde vi tvillinger og isvand, så inden længe sad vi alle tre med hånden nede i isvandet. Første minut var OK. efter to minutter kom smerten snigende og efter 3 minutter begyndte vi alle og komme med undskyldninger for hvorfor vi skulle stoppe på samme tid. 4 minutter gik der før vi alle blev enige om at stoppe. Det er en utrolig underlig fornemmelse og smerte under neddykningen, men efter hånden er ude af vandet føltes det næsten som om man har skoldet hånden. Jeg kan godt forstå hvordan vinterbadere må føle det, når de efter neddykningen kan stå på badebroen, med kokrød hud i en snestorm uden en travl på kroppen og blot nyde det. Kroppen er simpelthen narret til at tro den ikke fryser længere. Vi var nu glade for det kun var hånden vi havde neddyppet og ikke hele kroppen, vinterbadere tror jeg aldrig vi bliver.

At foråret er på vej er helt sikkert. Et af de vigtigste tegn, er at vi siden fredag har grillet 4 gange incl. Kyllingen på dåsen som Pia er ved at forberede til aftensmad i aften. Nu venter vi bare på at der skal blive 15 grd. varmt, hvilket er temperaturen, hvor poolen kan blive åbnet. Dette er noget både drengene og jeg ser frem til…….hvis altså vandet er de 30 grd. som det plejer at være.

Szia Fam Mortensen