Sunday, March 25, 2012

Kommunikation er en svær ting

Mere sjov på terrassen


Dette billede er taget få sekunder før Emil træder ned i svømme poolen


Dette er toppen af Normafabakken på Buda siden af Budapest. Er udsigten ikke fantastisk


Pia laver stadigvæk farverige..........ting :-)



Det var dejligt at have Camilla hjemme og specielt Pia nød Mandag og Onsdag, hvor Camilla stadigvæk besøgte os. Også Camilla nød det og det gjorde ikke noget, at det også blev til et par nye sko, en jakke og et par trøjer. Onsdag morgen fulgte Camilla med til Tatabanya, hvor jeg afleverede hende på togstationen og perron 3.

Pia bruger alt for meget tid på at køre i bil og specielt turene til skolen kan ødelægge en hel dags planlægning, da det er ca. 1 time om morgenen og det samme om eftermiddagen. Vi havde derfor bestemt, at Kasper og Emil skulle køre med skolebus. Busordningen er et privat firma, der har en række minibusser som samler børnene op på forudbestemte ruter. Hvad vi var interesseret i, var hvor lang tid turen tog om morgenen og om eftermiddagen. Vi ville helst ikke at drengene skulle bruge alt for meget ekstra tid i bussen. Pia fik derfor informationspapir i receptionen på skolen og startede en længere SMS korrespondance. Vi vidste godt kommunikation kan være svært, men denne var en af de værre. Direkte oversat fra engelsk til dansk forløb korrespondancen sådan:

Busfirma:   Hej, vi kan samle børnene op kl. 7:25 for 5000 HUF

Pia:           Hej og hvornår vil de være tilbage igen om eftrmiddagen ?

Busfirma:  Vi starter normalt fra skolen 15:55 så de vil være hjemme ca. 16:30

Pia:           Hvorfor tager det kortere tid hjem

Bus firma: Hej omkring 30 min

Pia:           Hej, Men hvorfor tager de dobbelt så lang tid om morgenen ?

Busfirma:  Hej Til skole og hjem er 2590 HUF og en vej er 1680 HUF

Pia:           Hvorfor er morgenturen 1 time og 15 min, når eftermiddagsturen er 35 min.

Busfirma:  Hej, de ankommer til skolen 8:20 fordi negerbørnenes første time er kl. 8:30

Pia:          Ok,

På det tidspunkt opgav vi at kommunikere via SMS.

Jeg var på lederudviklingskursus fra torsdag til lørdag eftermiddag. Kurset blev afholdt på et hotel, der lå ned til Balaton søen, på den nordlige side, så man havde udsigten mod syd. Det var fantastisk. Vi havde temperatur op til 24 grd. så vi sad ude om eftermiddagen og nød den dejlige udsigt og vejret, selvfølgelig samtidig med at vi drak en velskænket weiss bier.

Hjemme igen er det blevet søndag. Vejret er stadigvæk dejligt, dog blæser det lidt, men det gør ikke noget, da drengene og jeg har været ude og løbetræne til næste uges løbetest i skolen. I køleskabet ligger 4 dejlige tornadobøffer af oksemørbrad, og der er købt kuskus, salat og avocado, så depoterne skal nok blive ladet op.

Szia Fam. Mortensen

No comments: