Goddag og farvel

En badenymfe der nyder vandfaldet i poolen

Mere sjov i poolen

Sådan nyder man livet i Ungarn, Her i Szentendre sammen med Søren go Ulla

Der var også besøg hos Bella og Alfi, men det var mest Alfi der nød det.

Cuff cakes kan bruges til meget, men jeg er ikke sikker på at denne smager så godt

Her siger vi så farvel for første gang til Kasper og Emil, der skulle på skoleudflugt i en hel uge

Der blev lavet, finish, frame resize and voice over ind til fredag, da det var her drengene skulle aflevere deres film. Emil og hans hold kunne ikke holde de 4 minutter, men afleverede en meget professionel 12 min. lang film som læren syntes var flot. Kasper og hans hold lavede en animeret film med LEGO figur, der brugte 3000 billeder før den var færdig. Jeg har lagt de to film på bloggen. Næste uge regner jeg med at min film, der blev optaget for 3 uger siden også bliver lagt på bloggen.

Det blev en kort week end for mig, da jeg allerede kl. 10:00 lørdag, blev hentet for at flyve til Usbekistan, herfra skulle vi videre til Kasakhstan og først næste lørdag kl. 18:00 var jeg tilbage. Det var en kæmpe oplevelse, men jeg vil blot nævne to eksempler. Det var ugen hvor jeg kun en dag fik sovet mere end 5 timer, ellers var det 1,2,3,4,5 timer per dag. To dage fik jeg kun sovet 1 time, plus lidt i bilen. Det skal dog siges, at næsten alle i Usbekistan og Kasakhstan køre i store 4 hjulstrækker, da vejene er ikke bar lidt dårlige, men utrolig dårlig. At sove i bilen er derfor ikke muligt. Den anden oplevelse var fra den fisketur vi var på til søen Balhas, der er den længste sø i Kasakhstan. 620 km. Lang og 80 km. Bred. Her fiskede vi i 1,5 dage og der blev fanget store fisk. Min chef fangede den største ”cat fisk” på 2,35 m og 82 kg. Dag to fangede han en på 2,1m heldigvis fangede jeg også en på 1,75 m og 35 kg. Aldrig i mit liv har jeg haft sådan en fight. i 20 min kæmpede jeg med monsteret, en kamp, hvor mine arme syrede til og enden af fiskestangen borede sig ind i lysken. En sådan stor fisk kan let trække med 50-80 kg.  Men heldigvis var min form bedre end fisken. Da min chef fangede den store fisk tog det 1,5 time og tre mænd at kæmpe med fisken før den kunne hales ind i båden.

Det var også ugen, hvor drengene fik deres karakter fra eksamen. Begge havde forbedre sig markant og vi fik en email for både Emil og Kasper’s fysiklære, hvor han fortalte, at han var stolt af deres slutresultat, som var bedre end en normal engelsk skoles resultat. Det var naturligvis en motiverende kommentar, da begge har brugt utroligt meget tid på lektier. En anden oplevelse, der indikere at vi befinder os i et internationalt miljø på skolen, var da vi fik frokost i dag og snakkede om hvem de helst ville i gruppe med på turen. Vi blev lidt overrasket da Emil sagde Jen. Vi troede begge at han gerne ville være sammen med en pige og spurgte derfor ind til kammeraten. Det viste sig at det var en dreng fra Korea der hed Sung Jin, men blev kaldt Jin….ikke en pige.

Hjemme i Budapest fik Pia og drengene besøg af Faster Ulla og Søren. De ankom med campingvogn, men desværre kunne campingvognen ikke stå i indkørslen som da de besøgte os i Salzburg, så de fandt en lokal campingplads. Det betød også at der var flere til at fejre Pia’s fødselsdag. Ulla og Søren kom omkring kl. 11:00 søndag den 10. Juni, men inden da havde vi vækket Pia med flag og to gaver. Den ene var en pakke og den anden en konvolut. Pakken var en flaske parfume med en duft som en smuk og stolt valmue….lige som Pia. Konvolutten var en erstatning for den rigtige gave, der befandt sig i Danmark. Pia har haft en lille krise de sidste 3 uger, da hendes Laptop var gået i stykker (ingen Facebook). Hendes fødselsdagsgave var derfor en ny laptop, men ikke en normal. Hun har nu vænnet sig til sin iPhone og den nye laptop skulle derfor også være fra appel familien. Det var den nye MAC book Air, en ultra tynd og let laptop, der kun har flash memory og derfor starter op som en iPad. Jeg skal til Danmark næste uge så  har jeg den med hjem om fredagen, på den måde har hun næsten fødselsdag to gange J

Op på formiddagen om søndagen ankom Ulla og Søren. Søren der har været buschauffør og kender Budapest fra hans mange besøg legede guide, da vi var blevet inviteret på frokost i en lille by kaldet Szentendre. Det er en lille by tæt på Budapest, hvor Kunstner fra hele verden igennem årene har opholdt sig eller slået sig ned. Det var lige nået for Pia og Ulla, mens Søren, drengene og jeg hurtigt syntes det blev kedeligt. Desværre er der 0 alkohol politik i Ungarn, så det blev kun til en plads i skyggen, hvor vi så ventede på pigerne, men vi betragtede det pulserende gadebillede med de mange turister.

Søren og Ulla sagde farvel Tirsdag, hvilket jeg også gjorde, da jeg skulle på strategi workshop. Hjemme forberedte Pia og drengene sig til Søndagen, hvor de skulle på en uges skoleudflugt til Østrig og Tyskland. Det betød indkøb af kuffert, rygsæk, ekstra tøj, toiletgrej og simkort til et par gamle mobiltelefoner vi havde fra Østrig.  Søndag sagde vi så farvel til Kasper og Emil klokken 5:30 på skolen, hvor de steg på bussen. Det betød at Pia og jeg var helt alene ind til kl. 19:00 hvor Pia’s veninder, Lene og Bente ankom med Ryan air. Jeg var dog taget af sted kl. 17:00 da jeg skulle deltage i et TV program i et spørgepanel sammen med 6 andre mænd. Debatindlægget var faderskab og det at være far og i et parforhold. Jeg skulle repræsentere det danske miljø og det at være i en høj position og udstationeret. Selve debatten var OK, det mest spændende var de ca. 30 tilskuer, alle kvinder, der helt sikkert både havde en fast holdning til mænd og faderskab. Da vi var færdig skyndte jeg mig af sted, da jeg let kunne se mig blive antastet af en kvinde, der ville fortsætte debatten i den efterfølgende pause.

Det er nu søndag aften, vi har sagt god dag og farvel til Ulla og Søren, Farvel til Kasper og Emil og goddag til Lene og Bente. I næste uge siger vi god dag til Camilla, der kommer på Onsdag og Fredag kommer Kasper og Emil hjem igen.

Szia Fam. Mortensen