Sunday, June 24, 2012

De hed: Lene, Bente, Jannek, Karina, Emiley, Camilla


Det første Camilla gjorde da hun ankom Onsdag var en tur i poolen


Når katten er ude leger musen på bordet. Sådan ser det ud når Pia og Camilla ordner negle på spisebordet


Her er Camilla på cafe i Budapest


Vores tre børn på bagsædet af bilen


Dette er råhygge, høretelefon og en god film på iPad'en, godt vejr og en solseng


Mindst en gang om dagen skulle der ordnes negle


Det var en helt speciel uge for Pia, Kasper og Emil var på lejertur, jeg var på  rejse og mandag og tirsdag havde hun besøg af Lene og Bente, Onsdag kom Camilla og Fredag kom alle hendes drenge hjem. For Pia var det en uge med to besøg til det lokale designer outlet, besøg hos kosmetik forretningen for at få ansigtsbehandling og negle manicure med Camilla. Igennem mine samtaler med Pia da jeg var ude og rejse og her i week enden, er det klart at hun har nydt en uge uden drenge og mandehørm, ingen der snakkede fodbold, ingen der skændtes om ligegyldig ting og ingen der spiste med maden hængende ud af munden.

Det var også ugen hvor jeg hentede Pia’s nye MAC BOOK Air. Jeg havde fået den sendt til Peter og Helle som jeg besøgte, da jeg var i Danmark. Faktisk sidder jeg og skriver på den her lørdag, mens jeg nyder aftenssolen på terrassen, men grillen er tændt og Pia og Camilla går i køkkenet.  Kasper og Emil har ikke lavet andet end være digital. De har oplevet en hel uge uden IT, men de har taget revanche med iPad og computer her i week enden. De har godt nok været en hel uge uden IT, men det lyder ikke som om de har savnet det. Først rejste de til Tyskland, hvor de boede tæt på den Franske grænse i et stort hotel. Første dag tilbragte de i Strasburg, hvor eleverne skulle finde vej gennem byen ved at kommunikere med de lokale. Da Kasper og Emil kunne tale tysk, var de udpeget til at kommunikere for deres gruppe, men de fik en åbenbaring, da en del af deres tyskkundskaber var gået tabt og nogle simple ord manglede for at kunne kommunikere optimalt. For håbeligt giver det stof til eftertanke. Kasper fik også testet hans forhandlingsteknik, da han skulle købe solbriller. Udgangsprisen var 12 EURO men han fik dem ned i 7 EURO. Vi er stadig ikke helt sikker på om det var en god handel. Senere på ugen var drengene i en af Europas største forlystelsespark, hvor Europas største rutsjebane findes. Kun Kasper prøvede den store rutsjebane og da han kom hjem kunne han ikke snakke om andet en de mange loop, de stejle og næsten lodrette fald og en top hastighed der næsten nærmede sig 200 km/t. På vej hjem fra skolen fik vi en forsmag på hvordan det bliver om nogle år. Da vi spurgte om drengen havde savnet os på turen, var udmeldingen, at de faktisk havde glemt alt om os, ikke lige det vi havde håbet på at høre, men da vi kom hjem, så det trods alt ud til at de havde savnet deres gamle omgivelser incl. Os.

 Søndag morgen stod jeg op kl. 6:00 da jeg skulle mødes med Hans for at bestige det lokale bjerg som forberedelse for vores Gross Glockner tur om 3 uger. Selv om vi startede kl. 7:00 var der allerede 23 grd. Og da vi 3,5 time senere kom tilbage til bilen var der 30 grd. Jeg tror, jeg mindst har mistet 5 liter væske så meget som jeg svedte under turen. Om eftermiddagen besøgte Karine, Jannek og Emiley os og selvfølgelig endte vi alle i poolen.

Det er nu sidst på eftermiddagen, Kasper og Emil sidder igen ved computeren, Pia og Camilla er i kælderen for at lave negle og jeg er ved at færdigøre bloggen før grillen skal startes op.

Szia Fam. Mortensen

No comments: