RedBull og grene i øjenhøjde

Sådan ser drenge ud der bliver hentet i den Britiske skole, flot og i jakkesæt

Anni og Pia hyggede sig rigtigt og nød det gode vejr

Pia som turist i Budapest

I hollywood har de stjernes fortov, i Budapest har de stjernes lokum

Jeg ved ikke hvad Anni og Pia syntes var så fantastisk ved døren men der bliver i hvert fald beundret

Er jeg ikke skøn

Så er Pia og Anni igen på Cafe

Det var ugen hvor Anni var på besøg. Hun kom Søndag og rejste Fredag og i alt den tid hun var her, snakkede Pia og Anni så meget, at Pia blev hæs i halsen. Det eneste tidspunkt, hvor begge var stille i 1½ time, var da de fik ansigtsbehandling. Jeg troede også at Faster Ulla var fotografi narkoman, men jeg har aldrig set så mange billeder fra en 2 timers bustur i Budapest. Nogle gange tror jeg dog der må have sket en fejl. f.eks. havde hun tage 9 billeder at en BMW bagfra på vej ind i en tunnel i Budapest……. eller også er hun utrolig vild med BMW’er.

Camilla er rigtigt begyndt at tjene penge. Sidste week end havde hun to jobs, hvor det ene var utroligt spændende. Om søndagen skulle hun til Wien med RedBull og deres flyver team, hvor hun skulle servere RedBull for tilskuerne. At hun fik penge var en sidegevinst, da hun sikkert ville gøre det bare for oplevelsen.

Jeg selv var i Amsterdam de 3 sidste dage i ugen og nej jeg var ikke på Coffee shop eller i Red Light Distrikt. Men jeg glædede mig til at komme hjem, da begge dage i weekenden skulle bruges på højdeflyvning med paragliding. Om lørdagen tog vi til Eger som er et berømt vindistrikt i Ungarn. Her mellem vinmarker og små vingårde lå en bakke på ca. 250m Turen op tog 25 min. mens turen ned tog mellem 5-10 min. Endelig kom vi til at flyve mere end 10-20 m og det var hele turen værd. Om søndagen tog vi til vores lokale bakke hvor den vestlige vind var perfekt til udspring fra bakken. Jeg nåede to spring, hvor begge var spændende. Den sidste var dog lidt mere spændende end nødvendig, også fik jeg skældud af træneren da jeg kom ned. På toppen er der et meget kort stykke land, der ender i højde med trætoppene på bakken. Hvis man ikke kommer rigtigt af sted ender man i trætoppene. Jeg var måske et ½ sek. for sent med at få vind under vingen, så jeg nåede ikke at komme fri at træerne. heldigvis pløjede min rygbeskytter sig igennem de tynde grene og blade så de føg omkring mig i øjenhøjde, før vinden igen fik fat i min skærm og trak mig fri af træerne. Hvor bakken ender og bliver flad ligger der en gammel forladt hangar med en flagstang og en vindvimpel. Dem der er gode plejer at lande tæt på der hvor bakken begynder. Jeg ville gerne forsøge at gøre det samme og med et perfekt anlæg fra højre strøg jeg ned mellem bakken og hangaren og landede perfekt mellem andre paraglider på jorden. Straks efter landingen kom træneren hen til mig, med kommentaren, at jeg godt nok lignede en professional der landede, men jeg skulle huske, at jeg stadigvæk var under oplæring og en landingen imellem to genstanden let kunne gå galt pga. turbulens. Han havde naturligvis ret, men jeg er nu stadigvæk ret stolt af min landing.

Det er nu søndag, drengene laver lektier, Pia står i køkkenet og jeg må hellere tage et bad, de andre siger jeg lugter af sved, men hvad kan man forvente når man i 24 grd. med 20 kg. på ryggen to gange har vandret op af en 200m høj bakke.

Szia Fam. Mortensen