Fra 11m spring til 143m høj svævebane

Første råhygge på terrassen

Så er vi klar til Canoyning med spring på 11m

Mere hygge....når man er sammen med Jan, spiser man meget 

Først en selfi ved Krimmler vandfaldet

Også et ordentligt billede

Dette er så startpunktet for Flying fox, som er en 1,6 km. svævebane 143m over jorden og med en fart på 130 km/t

Her ankommer man på den anden side af bjerget

Selvfølgelig sluttede vi ugen med en Hallein is

Både drengene og Camilla havde skoleferie, men Camilla skulle på arbejde.....på Grundfos. Hun havde fået et sommerferie job (ikke af mig), hvor hun skulle passe kantinen og gå for hånde. Det viste sig at have sine fordele, at ens datter passer kantinen, da hun de første to dage helt af sig selv kom til mit kontor med en kage, som var til overs fra desserten. Mon jeg fik kagen fordi jeg var hendes far eller øverste boss ??  :-)

Drengene fik tiden til at gå med spil og arbejde i huset, også var de faktisk også i skole. Vi har købt 4 hæfter (stav, 5,6,7,8) som er de respektive klassetrin. De er nu efter første uge halvt igennem 5 klasses pensum....ikke dårligt.

Fredag var så ugen hvor familien Langvad kom på besøg. Det er efterhånden en tradition, at vi holder ferie sammen og som altid havde jeg fundet nogle udfordringer til Jan. Første udfordring var Canyoning i bjergene nær ved Salzburg. Her fulgte vi en bæk, der løb ned gennem en kløft, hvor vi i vådedragter, gik, flød og sprang for at komme frem. Højeste spring var 11m, som faktisk er rigtigt højt, specielt når guiden påpeger, at man altså skal ramme midt i vandet, da det ellers ikke er dybt nok. Drengene var også med og de var ganske modige, hvor højeste spring for dem var 9m....ikke dårligt.

Næste udfordring var flying fox, men får vi ankom udfordringen tog vi en tur til Krimmler vandfaldet, som er det højeste vandfald i Europa med en fald på mere end 150m. Vi har været der en gang før, men det var stadigvæk et fantastisk syn og en oplevelse som alle der besøger Østrig burde se. På vej tilbage stoppede vi nær Zell am See, hvor vi købte billetter til Flying Fox. Flying Fox er en svævebane, hvor en wire er spændt op mellem to bjerge. Wiren er 1,6 km lang og hvor man er højest, er man 143m over jorden. Man opnår en fart på 130 km/t, så det er ikke for sjovt. Det bedste er at man bliver spændt op hængende på maven med hovedet i "flyve" retningen, også er det ellers om at huske ikke at åbne munden og nyde turen. Jeg var første mand der skulle afsted og det var med spænding jeg fulgte nedtællingen: 3 -2 - 1......men intet skete.....men så pludselig blev slæden udløst og jeg suste nedad i en acceleration, der fik kinderne til at blafre. 1,5 min. senere blev jeg bremset ganske hårdt, men ikke mere end jeg gerne ville have prøvet en gang til, hvis vi havde haft tid.

Vi har nu sagt farvel til familien Langvad, som vi glæder os til at se næste år til nye udfordringer og vi er nu ved at pakke det sidste før turen går til Italien, hvor vi skal være sammen med Familien Poulsen på øen Elba.

Servus Fam. Mortensen