Sunday, August 10, 2014

Det var så den sommerferie

En selfi fra færgeturen mod Elba


Monster hygge på terrassen, kaffe, cola og rødvin, så bliver det ikke bedre


Her er Brian en sen aften ved at vise drengen hvordan man tager armbøjninger med en arm......


Resultatet af vores fisketur med harpuner......man skal jo være ærlig....spækbrættet var kun 20*40 cm.


En fantastisk middag lavet af Brian, blåmuslinger der var hvidvins dampet og i tomatsovs


Så får man ikke en bedre udsigt og solnedgang


Her er drengen ved at gøre klar til deres Scuba dyk


Der høre naturligvis gaver med til en fødselsdag


Lige som der høre kagemand til, der får skåret halsen over med et hvin


Endnu en selfi af Thomas og jeg på toppen af Hohe Brett (2344m)



Tiden går altid så hurtigt her om sommeren med besøg og sommer gøremål. Knap var familien Langvad kørt hjem før bilen blev pakket og vi kørte afsted til øen Elba, ved kysten langs Toscana i Italien. Her skulle vi tilbringe en uge sammen med familien Poulsen.

Vi ankom om søndagen ved 16:00 tiden og fik vores mobilhome præsenteret. Den lå lige ved siden af Poulsens mobilhome, hvilket var super dejligt, men det var udsigten, der var den helt store overraskelse. Elba er en bjerg ø, hvor der ikke er flade arealer, så øen har 100 små og store bugte. Vores mobilhome var placeret omkring 80m over stranden i en stor bugt, der vendte mod vest. Det betød at om aftenenhavde vi solnedgangen med de røde stråler speglende sig i havet og ramte vores terrasse, samtidig med man kunne høre bølgernes brusen på stranden neden for os og skyggerne af Corsika kunne skimtes i horisonten. Det betød også at vi ikke gik meget på restaurant, men blev hjemme hvor vi de fleste aftner nød hjemmelavet pesto, godt Italiensk brød med ost og skinke.....og naturligvis rødvin.

For det meste nød vi stranden, men Brian og Jeg havde to events. Brian er den lykkelige ejer af to harpuner, så en morgen tog vi tidlig ned til vandet, hvor vi dykkede ud til klipperne for at fange aftensmaden. Der sker noget mærkeligt når man ser genstande igennem vandet, så vokser de med op til 50%. Jeg kan mindes fra fysiktimerne at det har noget med lysets bøjning...tror jeg nok. I hvert fald fangede vi 4 fisk, men desværre var de ikke alt for store da vi kom op til overfladen, en var enda næsten skudt fuldstændigt over. Det blev til endnu en aften med pesto, brød og skinke.

Om fredagen tog drengene, Brian og jeg afsted om morgenen mod det største bjerg på øen. Det er et lille bjerg på 1000m, men når man er tæt på ækvator (næsten), så er det faktisk ganske hårdt at bestige selv et lille bjerg i 30 grd. varme. Det blev ikke bedre af at vi farede vildt to gange på vej ned.

Familien Poulsen tog afsted en dag før os. For at lave noget sidste dag fik drengene et prøvedyk med fuld scuba udstyr. De fik faktisk næsten 60 min under vandet og ned til 6m dybte. Det var fantastisk oplevelse og vi har nu bestemt at de gerne vil tage dykker certifikat inden næste sommerferie.

Mens vi var i Italien var Camilla også i Italien, men kun hen over en week end. Det var ikke helt nede ved Adriaterhavet, men i en by kaldet Udine. Grunden til valget af Udine var de gode indkøbsmuligheder af tøj og sko. Nu havde hun jo også fået sin første løn fra Grundfos så de skulle bruges.

Mandagen var første arbejdsdag for mig og det var naturligvis hårdt, men man kommer hurtigt ind i rytmen. Drengen har hygget sig hjemme, med bordtennis, PC og lektier. Lektierne består af stavning også har de fået Spansk på lydbøger. Grunden er at deres lærerinde i skolen havde foreslået ekstra træning for at komme på højde med de andre elever, der havde haft 1/2 år mere end drengen.

Torsdag fik vi igen gæster fra Danmark. Denne gang var det Pia's veninde Bente og hendes kærste Martin, som var på vej ned til Italien. Som altid blev det til en masse kaffedrikken og naturligvis blev Bente og Martin slæbt ned til Salzburg (heldigvis om fredag, hvor jeg var på arbejde). Det var første gang vi mødte Martin og det viste sig at han også kunne lide at gå i bjerge, så om lørdagen tog vi på bjerget, men pigerne kørte i Europark. Det var også god timing at de kom da de så kunne være med til at fejre drengene fødselsdag. Vi har de sidste par år fået at vide, at vi aldrig stop tidelig nok op til at vække drengen mens de sov på deres fødselsdag. Denne gang var det ikke noget problem, for selv om klokken var 8:00 sov de tungt, som teenager gør når man er blevet 15 år. Det blev til en rigtig hyggelig dag, hvor drengen valgte at vi alle skulle på schnitzel wirt og have schnitzel og om eftermiddagen lavede Bente og Pia en rigtig kagemand, som på behørligvis fik skåret halsen over med en masse hvin.

Bente og Martin kørte vide til Italien om søndagen også var det igen mandag, hvor jeg skulle på arbejde.

Pia glædede sig til Fredag, hvor familien Okkels kom på besøg og dermed også Mette hendes veninde fra Budapest. Heldigvis fandt Thomas og jeg på at bestige et bjerg, men pigerne gik på shopping og drak kaffe.

Det er nu søndag og Camilla er kørt ud for at hente Camilla Dahl, hendes veninde fra Danmark, som kommer på ferie en hel uge. Desværre har vi ikke fået noget op der skal tilberedes på grillen, så hun må få grill rester fra de to sidste dage.....men i morgen starter vi grillen op igen.

Servus Fam. Mortensen

1 comment:

Unknown said...

tusind tak for en fantastisk ferie med jer.