Camilla, Körekort og endnu en week end med ski

Igen fantastisk ret: Kalkunbryst med stärk marinade, Tomat & hvidlög sauce med ris. tager kun 40 min at forberede og lave.

Saa er foraaret kommet til Salzburg. Her er Pia ved at reparere plänekipperen

Flitsbuen fra sidste aar blev fundet frem ogsaa blev der konkurreret

Tirsdag morgen omkring kl. 8:00 ringede mobilen. Jeg var netop ankommet på arbejde og sad på kontoret. Jeg kunne se det var Pia der ringede. Første tanke var: bare nu ikke vaskemaskinen er væltet eller en af drengene var faldet ned af trappen og havde brækket noget. Når man får et opkald på et tidspunkt, hvor man ikke forventer det, tror man straks der er noget galt, så det var med ængstelse jeg svarede mobilen. I den anden ende lød en glad stemme. Hej skat, sagde Pia, jeg vil blot lige ringe og fortælle, at der er minusgrader og det sner/hagler lige nu og vejrudsigten siger koldt hele ugen. Det var den bedste nyhed jeg kunne få. Det betød, at der var mulighed for endnu en week end på ski. Ganske rigtigt, Søndag morgen var der 2 grd. varme i Salzburg og minus grader på toppen af Flachau. Jeg nåede at få 2 fantastiske timer før sneen begyndte at blive blød. Nu går jeg og håber på at der måske kunne være en lille chance for også at kunne stå på ski næste week end.

Det var også ugen, hvor Camilla for første gang sad bag rattet i Pia’s bil. Hun havde besøgt køreskolen sammen med Pia og på vej hjem på vores gade fik hun lov til at køre bilen. Det var vist ikke den mest sikre oplevelse for Pia, for efterfølgende proklamerede hun, at det blev mig, der skulle køre med Camilla fremover. Her i Østrig har de forskellige programmer. Et hvor forældrene køre 3000 km. med barnet, et hvor man køre 1000 km. og et hvor det er kørelæren, der køre alle timerne. Vi har besluttet at vi tager de 1000 km. for derved at spare nogle køretimer.

Nogle vil sige at Østrig er charmerende. Andre vil sige det skyldes at de stadigvæk er 10-20 år bag efter resten af central Europa. Måske er Østrig charmerende fordi de er 10-20 år bag efter os andre. Det med 10-20 år bagefter fik vi delvis bekræftet, da Emil skulle læse en historie og senere lave et referat og genfortælle for klassen. Som et tillæg til bogen fik Emil et kassettebånd med hjem. Som den mest naturlige ting, forventer man åbenbart at man stadigvæk har en båndafspiller. Heldigvis havde Pia stadigvæk en stor og gammel ghettoblaster, hvor Emil kunne høre historien, så måske er det rigtigt, at Østrig er 10-20 år efter os andre.

Emil havde i ugens forløb beklaget sig over en ny rokketand. Det var 3 bagerste kindtand, men den sad ikke rigtig løs, men den gjorde ondt. Lørdag skulle drengene så i bad og de valgte badekaret. Pludselig lød der råben oppe fra badeværelset så højt at Pia løb op af trapperne. Hvad sker der ??, er nogen ved at dø ? ville vi vide. Det viste sig at drengene havde drillet hinanden med at bruge fødderne til at putte sæbeskum i hoved på hinanden. Uheldigvis var Kasper lidt for ivrig og med et veludrettet forsøg på at placere sæbe på Emils kind, sparkede han Emils rokketand ud af munden så den faldt ned i vandet. Jeg tror dog ikke det er en metode jeg vil anbefale hvis andre børn har en rokketand.

Søndagen er nu ved at være ovre. Camilla er hjemvendt fra hendes kæreste, Kasper og Emil er ved at skifte tøj efter en vandpistol kamp og Pia står i køkkenet og laver en dejlig tomat og hvidløgs sauce. Jeg selv har en kalkunbryst over grillen, så om 20 min. kan vi spise som slutning på denne fantastiske søndag.

Servus Fam. Mortensen