Fantastisk dessert. Ananas med grön peber, karamelsovs og vanilieis
Kotolet med svampe
Banan med karameliseret pulver og flödeskum med rum og sukker
Grillede asparagus med rucola, serranoskinke og parmasanost
Söndagshygge i solen pü terrassen
Läkre fyldte kyllingebryst med melonsalat
Sjov ved aftensmaden
Der er ikke meget at skrive om i denne uge. Som Pia sagde da jeg spurgte om der var noget at skrive om: Nej heldigvis. Jeg tror det er hendes måde at nyde ugen når jeg er væk. Der skal helst ikke være tekniske problemer i huset eller skader hos børnene.
Hvis man skal sige noget om denne uge, så er det ”WEBER”. Vi har 3 dage i træk fået grillmad hver dag. Ikke kun om aftenen men også til middag og som dessert. Det startede fredag med Græske kødboller med tomatsalat, chiabatta boller og hjemmelavet tzatziki. Lørdag aften fik vi marinerede koteletter med svampe og tomatsalat. Til dessert fik vi bananer på grillen med hjemmelavet karamel pulver og flødeskum iblandet rum og sukker og pyntet med appelsinskal. Søndag middag fik vi grillede grønne asparges med rucolasalat, parmesanost og en fantastisk dressing lavet af olivenolie, tyk balsamico salt og peber. Her til aften fik vi fyldte kylling bryst med ris, gurkemaje, nellike, kardemomme. Desserten er også lavet på grillen. Grillede ananas rullet i grønne peberkorn med hjemmelavet karamelsovs og vaniljeis. Jeg kan roligt sige, at det har været den week end, hvor vi har grillet mest i løbet af tre dage. Det hele kulminerede med et brag da vi sad og spiste. Det lød som om en stor fugl var fløjet ind i ruden bag grillen. Ganske rigtigt, ruden var revnet på tværs med flere revner i 180 grd. ud fra den ene side. Det var varmen fra grillen, der åbenbart fik glasset til at revne, så lad det være en advarsel for andre Weber entusiaster.
Søndag var der forholdsvis koldt om morgenen, så drengene og jeg tog til bjerget for at stå på ski en sidste gang. Man kan roligt sige, at det er en fantastisk oplevelse, når man køre med gondolen op mellem træerne, der allerede er grønne og kun 10 min. senere står vi på toppen, hvor der stadigvæk er fine snedækkede løjper. Vi nød virkelig den sidste gang på løjpen og da vi kørte ind på en af de mange cafeer på løjpen for at sidde i solen og nøde en varm chokolade med flødeskum, var vi alle enige om, at vi ville komme til at savne disse ture søndag morgen.
Det er nu søndag aften og skisæsonen er ovre, vi har dog siddet og nydt de grønne træer og marker med de snedækkede bjerge i baggrunden. Heldigvis ved vi, at der bliver mange dage, hvor vi stadigvæk kan nyde bjergene med sne på toppen, så det kan godt være skisæsonen er ovre, men snesæsonen er ikke helt ovre endnu.
Servus Fam. Mortensen
No comments:
Post a Comment