Monday, September 22, 2014

Blomkålspizza og hårdt arbejde

Det var så den ene gang I får mig at se med playstation joystick i hånden......spil er ikke for mig !!!


To glade gæster midt vejs op ad Untersberg.....hen mod slutningen smilte de ikke så meget :-) spøg til side, de klarede det faktisk rigtigt godt


Når man nu har forbrændt så mange kalorier på Untersberg er det vigtigt at man kompensere, hvilket blev gjort med milkshake og mer træning i kælderen


Først spillede jeg med Cornelis, også foreslog han at jeg skulle spille med Lisa, hvilket jeg troede ville blive en leg......det viste sig at hun gav mere end rigeligt modstand, well done



Det var så ugen hvor drengene fik en fuld normal uge og skoleskema. Det var ikke noget der var særlig meget velkommen, da de hver dag har mellem 8 -10 lektioner og en dag hvor de får fri 17:00. Der er desuden kommet fuld fart på lektierne, så det er ikke meget tid tilovers på en hverdag. Det er derfor flot at de trods alt har energi til at træne med mig 3 gange om ugen i kælderen med vægtene.

Vejret har ikke vist sig fra den bedste side og sidste week end var med regn det meste af tiden. Jeg fik dog tid til en enkelt løbetur fra Anif til Hallein langs floden Salzsach, hvilket er rekort efter jeg startede med løb (11,3 km).

Camilla har været hjemme hver week end, hvor hun fortsat benytter muligheden for at tage grøntsager med hjem fra stedet, hvor hun er i praktik. Det betyder at drengene er begyndt at brokke sig over at vi hele tiden får suppe. Vi andre syntes stadigvæk, at det er et dejligt alternativ til hvad vi normalt får til aftensmad. Det bliver nok ikke bedre i aften, hvor vi skal have pizza, hvor bunden er lavet med blomkåls mel :-)

Fredag fik vi besøg af Versluis (vores gamle naboer i danmark), der netop nu er udstationeret i Prague. Selv om det blev sent om fredagen, stod vi op for at bestige Untersberg. Der var mange spydige bemærkninger fra drengene (der blev hjemme), om at jeg var blevet gammel og det ville tage lang tid at bestige bjerget. Det var derfor en fornøjelse at komme hjem igen med en tid på 2 timer 38 min, hvor sidste tur med drengene var på 2 timer 51 min. Jeg fik dog svar tilbage, at sidste gang vi gik måtte de konstant vente på mig og det var derfor vi endte med så dårlig en tid.

Resten af lørdagen hyggede vi hjemme og da Cornelis går og overvejer at købe et trænings rack som det jeg har i kælderen, endte alle børnene, Cornelis og jeg nede i kælderen til en omgang træning og test af udstyr.

Resten af dagen blev til hygge med god mad og vin, hvor de sidste timer før vi gik i seng blev tilbragt på terrassen med jakker og tæpper........lige som hvis vi havde været i Danmark midt på sommeren :-)

Det er nu søndag, blomkåls pizzaen er i ovnen, Camilla og Pauli er kommet hjem, drengene og jeg er færdig med træning, så jeg må hellere hjælpe Pia med aftensmaden.

Servus Fam. Mortensen

Monday, September 8, 2014

Spagetti, Opera og Galamiddag

En ovn kan bruges til mange ting, her er det BH tørring


Vi blev ikke hentet i lufthavnen af en limousine, men en bus, hvor vi var de eneste passager


Super flot underholdning på gårdspladsen i en af Milanos mange små slotte


På vej til La Scala operaen i en sporvogn, hvor en tilfældig passager gav et nummer


Et af de mange kostumer der blev brugt i Operaen. Jeg tror sagtens at jeg kunne fylde den ud....men synge...nej


Domkirken i Milano med navnet II Duomo, er et fantastisk mesterværk, som helt sikkert er et besøg værd


Man siger jo, at der er 11 spiller på et fodboldhold, det var der også på dette bordfodboldhold



Så gik turen endnu en gang til Italien. Denne gang var det med Grundfos, som holdt GMM møde. Det er et møde hvor alle direktørerne i Grundfos mødes en gang om året og hvor deres koner også er inviteret med. Vore helt store udfordring var dog, at Camilla var i praktik i Linz, så drengene skulle være alene hjemme i 4 dage. De var dog ikke helt alene hjemme, da Pauli, Camillas kæreste sov i huset. Pauli havde dog aftenarbejde denne uge, så det var ikke meget drengen så til ham. De klarede dog de 4 dage super godt, hvor aftensmaden bestod af pitabrød, pasta og kødsovs også lavede kasper selv kylling i banan med kop formet ris og sursødsovs. Vores nervøsitet for drengene havde åbentbart været spildt, for de så både sunde og velernæret ud da vi kom hjem.

GMM mødet i Italien var en fantastik event, hvor der ikke var gået på kompromis med noget. Vi ankom om tirsdagen, hvor der om aftenen var cocktail på tagrerrassen af West in hotel i Milano, fulgt op af 4 retters italiensk middag i restauranten.
Onsdag var arbejdsdag, hvor alle direktørerne havde strategimøde, mens kvinderne var på fashion tur i Milano. Vi viste godt de skulle til Prada og de fleste af os var godt nervøs for, om vores koner købte noget (en jakke kostede 1400 EUR), jeg gik derfor næsten i koma, da jeg fik et billede af Pia og en anden pige drikke kaffe hos Prada, men teksten: Man får gratis kaffe hos Prada, hvis man har købt noget.......ikke den bedste besked når man skal holde fokus til et strategimøde. Heldigvis havde Pia været fornuftig og billedet var kun en spøg. Konerne var også til madlavning med en Micheling kok, hvor de lærte at lave en helt almindelig tomatsovs som den skal laves fra bunden incl. hjemmelavet pasta....det glæder vi os så til prøve nu vi er kommet hjem igen. Sidste på dagen blev vi kørt til et af de mange små parker i Milano, hvor vi fik en rundvisning i den tilhørende herregård. Aftenen blev igen sluttet af med fantatisk italiensk mad, vin og en utrolig flot underholdning.
Torsdag var udflugtstur, hvor vi sammen med konerne først fik en rundvisning i det mest berømte operahus i hele Italien, La Scala. Den sjove oplevelse var, da vi kørte i 3 privatlejet sporvogne hen til La Scala og den stoppede i et kryds. Pludselig steg en yngre kvinde op i vognen og spurgte om hun kunne køre med. Guiden prøvede at forklare at det var en privat sporvogn, der skulle til La Scala. Det viste sig at kvinden arbejde på La Scala og som tak for at kunne køre med, begyndte hun at synge opera mens vi kørte rundt i gaderne af Milano. Om eftermiddagen kørte vi 60 km up på landet, hvor vi besøgte et vinslot, Ca' del Bosco, der var berømt for sine muserende vine, som var lavet på samme måde som Champagne. Her blev vi inddelt i 13 grupper, hvorefter vi skulle lave vores egen rødvin ved at blande 3 forskellige vin sammen til en ny rødvin. Igen bød aftenen på masse af fantatisk mad og alt den vin vi kunne drikke :-)
Fredag var vi på sightseeing i Milano til fods igennem midt byen og med guide, der kunne fortælle en masse om de mange gamle og flotte bygninger. det var naturligvis domkirken i midten af byen, der dominerede oplevelsen. Om aftenen var der Gala middag, hvor Pia og jeg skulle bruge vores nyindkøbte Gala kjole og Toxedo. Jeg havde jo købt min i Danmark, hvor man bruger Kjole og hvidt, hvilket resulterede i, at jeg kom i min pingvin dress med lang jakke, hvor resten kom i normal jakke. Alle de andre havde også sort butterfly, hvor jeg havde både hvid butterfly men også ekstra krave og vest. Hvor det før middagen var Pia der var bange for at skille sig ud, blev det mig, der som eneste iblandt 50 direktør havde kjole og hvidt på. Igen fik vi masse af fantastisk mad og vin så jeg tror nogle af de kilo jeg havde tabt før ugen er kommet på igen.

Lørdag morgen ringede vækkeuret 5:15 efter kun 4 timers søvn, da vi skulle med et fly kl. 9:00. Det betød at vi ville være hjemme i Salzburg før kl. 12:00, desværre blev vores kuffert væk i næsten en time, også blev vi mere end to timer forsinket på motorvejen, før vi igen var hjemme ved Kasper og Emil, godt trætte men med en masse oplevelser vi helt sikkert vil snakke om i lang tid.

Søndag var ren afslapning, hvor vi alle nød de 25 grd  og den sidste dag før drengen skulle starte i skolen . Nu er det Mandag, drengene har været i skole og det har ikke været så hårdt som forventet, men mon ikke ungdomssløvsindet nok skal melde sig senere på ugen.

Servus Fam. Mortensen