Sunday, September 30, 2012

RedBull og grene i øjenhøjde



Sådan ser drenge ud der bliver hentet i den Britiske skole, flot og i jakkesæt


Anni og Pia hyggede sig rigtigt og nød det gode vejr


Pia som turist i Budapest


I hollywood har de stjernes fortov, i Budapest har de stjernes lokum


Jeg ved ikke hvad Anni og Pia syntes var så fantastisk ved døren men der bliver i hvert fald beundret



Er jeg ikke skøn

Så er Pia og Anni igen på Cafe




Det var ugen hvor Anni var på besøg. Hun kom Søndag og rejste Fredag og i alt den tid hun var her, snakkede Pia og Anni så meget, at Pia blev hæs i halsen. Det eneste tidspunkt, hvor begge var stille i 1½ time, var da de fik ansigtsbehandling. Jeg troede også at Faster Ulla var fotografi narkoman, men jeg har aldrig set så mange billeder fra en 2 timers bustur i Budapest. Nogle gange tror jeg dog der må have sket en fejl. f.eks. havde hun tage 9 billeder at en BMW bagfra på vej ind i en tunnel i Budapest……. eller også er hun utrolig vild med BMW’er.

Camilla er rigtigt begyndt at tjene penge. Sidste week end havde hun to jobs, hvor det ene var utroligt spændende. Om søndagen skulle hun til Wien med RedBull og deres flyver team, hvor hun skulle servere RedBull for tilskuerne. At hun fik penge var en sidegevinst, da hun sikkert ville gøre det bare for oplevelsen.

Jeg selv var i Amsterdam de 3 sidste dage i ugen og nej jeg var ikke på Coffee shop eller i Red Light Distrikt. Men jeg glædede mig til at komme hjem, da begge dage i weekenden skulle bruges på højdeflyvning med paragliding. Om lørdagen tog vi til Eger som er et berømt vindistrikt i Ungarn. Her mellem vinmarker og små vingårde lå en bakke på ca. 250m Turen op tog 25 min. mens turen ned tog mellem 5-10 min. Endelig kom vi til at flyve mere end 10-20 m og det var hele turen værd. Om søndagen tog vi til vores lokale bakke hvor den vestlige vind var perfekt til udspring fra bakken. Jeg nåede to spring, hvor begge var spændende. Den sidste var dog lidt mere spændende end nødvendig, også fik jeg skældud af træneren da jeg kom ned. På toppen er der et meget kort stykke land, der ender i højde med trætoppene på bakken. Hvis man ikke kommer rigtigt af sted ender man i trætoppene. Jeg var måske et ½ sek. for sent med at få vind under vingen, så jeg nåede ikke at komme fri at træerne. heldigvis pløjede min rygbeskytter sig igennem de tynde grene og blade så de føg omkring mig i øjenhøjde, før vinden igen fik fat i min skærm og trak mig fri af træerne. Hvor bakken ender og bliver flad ligger der en gammel forladt hangar med en flagstang og en vindvimpel. Dem der er gode plejer at lande tæt på der hvor bakken begynder. Jeg ville gerne forsøge at gøre det samme og med et perfekt anlæg fra højre strøg jeg ned mellem bakken og hangaren og landede perfekt mellem andre paraglider på jorden. Straks efter landingen kom træneren hen til mig, med kommentaren, at jeg godt nok lignede en professional der landede, men jeg skulle huske, at jeg stadigvæk var under oplæring og en landingen imellem to genstanden let kunne gå galt pga. turbulens. Han havde naturligvis ret, men jeg er nu stadigvæk ret stolt af min landing.

Det er nu søndag, drengene laver lektier, Pia står i køkkenet og jeg må hellere tage et bad, de andre siger jeg lugter af sved, men hvad kan man forvente når man i 24 grd. med 20 kg. på ryggen to gange har vandret op af en 200m høj bakke.



Szia Fam. Mortensen

Sunday, September 23, 2012

Hvem sagde mennesker ikke kan flyve

Sådan ser en rigtig forsvar ud når banen er lidt pløret


Hvis man ikke kan vinde i fodbold så må man jo vinde i noget andet


Det er ikke kun faren der ikke er bange for højder. Her er Emil også højt til vejr


Brian og Jeg smager den lokale fiskesuppe lavet over bål.....dertil høre også hjemmelavet palinka


Sådan ser hjemmelavet chips ud i Ungarn.


De voksne får rødvin og børnene more sig med valnødder til Vinfestivallen i Etyek



Det var ugen hvor alle undtagen mig blev forkølet. Kasper og Emil var hjemme fra skolen hele ugen med hosten og feber. Pia var også ramt men knap så hårdt som drengene, jeg gik fri lidt endnu….

Jeg var i konflikt med mig selv da der lørdag var familie dag på Grundfos og samtidig skulle mine nye paraglidning venner øve hele dagen på et sted hvor man kunne svæve langt. Som den ansvarlige familiefar og Grundfos ansat tog vi til familiedag. Der var også en anden grund til, at vi ikke kunne melde afbud. Allerede kl. 9:30 startede fodboldtuneringen hvor vi der sad i Executive Teamet stillede med et 7 mandahold. Jeg var udnævnt som stopper og skulle med alle midler stoppe dem, der kom tæt på vores mål. Jeg gik til opgaven med højt energi men da det havde regnet om natten var banen pløret. Som manager på Grundfos måtte vi jo ikke vinde over de ansatte, så vi gik efter andenpladsen, hvilket også blev vores placering. Heldigvis satte jeg det vindende hold på plads, da en forholdsvis stor spille ville lægge arm med mig. Reglerne blev hurtigt forhandlet på plads og hvis jeg vandt svarede det til at hele mit hold vandt turneringen. De gik ind på reglerne og 5 min. senere stod vores hold som sejerhere af hele turneringen. Det gjorde godt nok lidt ondt i skulderen men det tænkte jeg ikke over den dag. Vi havde spillet 5 kampe alle med to halvlege af 10 min og sidst på dagen spillede vi en ½ time med drengene, så jeg kan roligt sige at jeg var træt da vi kom hjem. Heldigvis morede drengen sig også med bueskydning, vægklatring og kørestolsrace foruden fodbold.

Der var ikke tid til at udhvile for allerede 8:00 om søndagen kørte jeg i 2 timer ud til et bakket område tæt på det højeste punkt i Ungarn. Har var der en officielt øveterræn plads for paraglidning. Jeg var kun lige ankommet før træneren kaldte mig hen og henviste mig en faldskærm med instruksen. Start som du plejer også løber du ud over bakken. Bakken var ca. 150m høj med skrå sider, så da jeg startede med faldskærmen over hovedet og lød ned af bakken forsvandt jorden hurtige og jeg svævede de 100-150m ned til dalen. Hele turen tog ikke længere end 40-60 sek. men det var den mest fantastiske fornemmelse. Min begejstring blev hurtigt afløst af pusten og stønne, da en komplet skærm med udstyr vejer 16 kg. Denne og min egne kropsvægt skulle jo op af bakken igen og det foregik på gåben. 10 ture senere var jeg segnefærdig men lykkelig. Jeg havde nu lært at dreje og lande rigtigt og var klar til større højder.

Jeg var ude og rejse hele ugen og kom først hjem lørdag kl. 12:00. Det var egentligt meningen at jeg skulle paraglide men midt på ugen fik jeg betændelse i min højre skulder så jeg måtte til læge og kunne ikke bevæge armen i to dage. Selvfølgelig fik armlægningingen og for meget paragliding skylden, men det skal ikke afholde mig fra paragliding i fremtiden. Pga. skulderen blev lørdagen brugt til at tage til Etyek vinfestival sammen med Anna og Brian og deres børn. Jeg tror hele familien nød de dejlige omgivelser. Pia og Anna fik noget pige snak, børnene løb rundt og fandt valnødder som de forsøgte at knække så nødden kom hel ud og Brian og Jeg testede forskellige vin. Lige pludselig var klokken 22:00 og vi var løbet tør for penge og besluttede at køre hjem, hvilket sikkert var den rigtige beslutning, da ret mange flere vintest helt sikkert ikke ville hjælpe på næste dags velbefindende.

Det er nu søndag, jeg har været på den lille øvebakke, men desværre var der ingen vind så det blev ikke til meget paragliding. Kasper og Emil skal have lommepenge, da de har vasket Pia’s bil. Pia venter spændt da hendes veniende Anni fra Danmark, der kommer her kl. 19:00 for at bo hos os i 5 dage. Jeg selv skal til at downloade træningsbogen til paragliding så tiden uden vind, kan bruges til at læse teorien om aerodynamik.

Szia Fam. Mortensen

Sunday, September 9, 2012

Terminator og paragliding

Dette kaldes en Para-break. Desværre må man tilpasse sig vinden, da det kun er en tåbe der ikke frygter vinden


Så er skærmen oppe og under fuld kontrol


Vinden er rigtig, retningen er rigtig, så er det bare med at løbe ud over bakken.



Den 5. September stod markeret i min kalender, det var vores bryllupsdag. Som sædvane købte jeg  den 4. september  3 roser, en for hvert af vores børn og gemte dem natten over i redskabsskuret. Om morgenen blev kaffen lavet og roserne stillet på bordet før Pia blev vækket. Derefter blev først Pia vækket med duften af en kop kaffe og lidt senere kom drengene ned til morgenbordet. Kasper var den første der så roserne og spurgte hvorfor de var der. Hvorfor tror du spurgte jeg, er det mors fødselsdag lød det promte. Jeg har lært at bruge en kalender til at huske bryllupsdage, men jeg tror også jeg skal til at lære drengene at bruge en kalender til at huske fødselsdage.

Ugen forløb ganske normalt, det var først da vi kom til lørdag, at tingene ændrede sig. Jeg og en kollega havde besluttet at påbegynde certifikat til at paraglide med faldskærm. Kl. 11:00 stop Tibor og jeg på toppen af den lokale bakke ved den nedlagte flyveplads, hvor Pia plejer at lufte Alfi. Den normale fremgangsmåde i Ungarn er, at man bruger 3 dage på at øve grundprincipperne også går man i gang med teorien. Det var fint med mig da jeg var kommet for at flyve. Jeg må tilstå at jeg blev overrasket. Jeg troede det var en sport, hvor man skulle nyde aktiviteten svævende i luften, men jeg blev klogere. Jeg har som stærkmand trukket lastbiler, brandbiler og andre tunge genstande, men at kæmpe med en 10m lang faldskærm i modvind kræver sin mand og jeg kæmpede i 8 timer. kl. 19:30 var jeg hjemme fuldstændig øm som om jeg havde været til stærkmand konkurrence. Om natten fik jeg krampe i mit ene lår, men dagen efter stod jeg igen på bakken kl. 10:00. Heldigvis bliver det lettere når man lære teknikken og efter en time fik jeg min første flyvetur. Vi havde skiftet side på vores træningsbakke til den mere stejle side. Her fik jeg god vind i faldskærmen og pludselig løftede den mig op i luften og udover bakken. Jeg troede jeg ville lande igen med det sammen men vinden ville andet og først efter 40m landene jeg igen. For en professionel er det ikke langt, men for mig var det en evighed og jeg kan ikke vente til at prøve 100m og 500m og 1000m.

Det er nu søndag og drengene har lavet lektier og afsluttet en af mine kulturelle læringer. De har fra fredag til her sidst på eftermiddagen set Terminater trilogien med Arnold Schwarzenegger, hvilket drengene nød, mens Pia hellere ville have set en familie film. Vi skal nu til at lave mad så jeg har kun et at sige: I’ll be back.

Szia Fam. Mortensen

Sunday, September 2, 2012

Skolestart og 10 kamp

Første dag i skolen, iført sort blazer



Sa er der morgen samling for Kasper og Emils klasser


Hygge før 10 kamp


Første kamp diciplin: Dart



Det måtte jo komme. Efter 9 ugers ferie skulle skolen starte. Det var ikke kun ny klasse men også mange nye klassekammerater, det er jo en international skole hvor 20-30 % af eleverne skifter hvert år, også skulle de også have nyt slips og som noget totalt nyt, skulle de nu gå med en mørk blazer. Selv om der var meget nyt og spændende så var stemningen som altid når man skal starte i skole….øv ferien er ovre og nu skal vi til at have lektier for og allerede anden dag fik de lektier for…mere øv.

Camilla og Pauli havde nydt 3 dage ved Balaton søen men måtte allerede tage hjem torsdag eftermiddag, da Camilla var blevet kaldt på arbejde om fredagen. Hun skulle ud og servere og det viste sig at hun skulle servere både fredag og lørdag, 7 timer hver dag.  Da vi snakkede med hende her søndag eftermiddag, var hun totalt udmattet, men 140 EUR rigere.

Lørdag kom Anna, Brian og børnene på besøg. Brian og jeg havde for 14 dage siden udfordret hinanden i 10 kamp og første match skulle nu afgøres. Brian havde bla. valgt dart og da jeg havde dartskive på terrassen blev det hos os. Desværre havde jeg mistet mine dart pile i sikkerhedskontrollen i Budapest lufthavn, det er en længere historie, men jeg har i hvert fald lært at man ikke må have dartpile med op i et fly. Det betød at jeg måtte spille med Brians pile, hvilket var min undskyldning, for da aftnen var omme førte Brian.

Vasarnap er søndag på Ungarsk og det skulle betyde noget hen ad: familiedag. Det har vi fået bekræftet flere gange. F.eks. er det næsten umuligt at have week end skift på vores fabrik. Ingen vil arbejde om søndagen. Vi havde også planlagt at se på biler i dag,  da jeg skal bestille ny firmabil i næste uge, så hele familien tog med til BMW og Audi i Budapest. Desværre er det ikke som i Danmark, hvor bilforhandlerne har åben i week enden, hvor kunderne har fri, så vi fik kun fedtet en masse ruder til da vi pressede vores hænder og næser mod forhandlernes ruder for at se de forskellige modeller og farver.

Det er ny søndag og hele familien er samlet i stuen og om lidt skal vi alle have rester fra lørdags aftensmad. Derefter skal vi sammen se en god film, så man kan godt sige at vi også holder familiedag.

Szia Fam. Mortensen