Julemænd i tangatrusser

Verdens sødeste honningkagehus, som er godt på vej til at blive spist af to honingkage drenge

Et stemningsbillede fra vores terrasse, men Untersberg flot i baggrunden, hvor blæsten fyger sne op på toppen

Dette er en helt speciel bus, det er nemlig Sound of Musik bussen. Jeg er ikke helt sikker på at vores hus har været med i filmen, så jeg ved ikke hvad den lavede på vores vej.

Advendtgaven var Beyblade, så der blev improviseret da der skulle fines en bane, hvor der kunne konkurreres.

Selv Alfi nyder sneen.

Og Katten nyder at vi har fået et træ ind i huset

Det var ugen, hvor jeg prøvede noget helt nyt. Tirsdag rejste jeg til Kina og skulle flyve lidt af en omvej, men den var valgt da det var den billigste rute. Jeg fløj til Dubai og derfra til Beijing, hvor jeg skulle have møde med Grundfos folk. På turen til Dubai sad jeg på række 28. række, hvilket var godt bagud i flyet. Da vi derefter skulle borde mod Kina, kunne jeg se på min billet at jeg skulle sidde på række 81. Det syntes jeg var mærkeligt, men måske havde de et underligt nummer system i Dubai. På vej ud til flyet i gate gangen lå jeg mærke til, at der løb en gang parallel, men oven på den gang vi gik i. Det var først da jeg kiggede på flyet, at jeg opdagede, at det havde to etager, hvilket betød, at det var verdens største fly, nemlig den nye Airbus A380 med plads til næsten 600 mennesker. Størrelsen var naturligvis imponerende, men det var først når man lettede, at man fornemmede at det var et stort fly. Det føltes som en evighed, at få flyet accelereret hen af landingsbanen, før den endelig i elegant stil lettede uden at man fornemmede den slap kontakten med jorden.


Onsdag kom drengene hjem med det mest fantastiske honningkagehus eller som man siger på tysk: ein liebkuchenhause. Her søndag, er der kun ganske få ruiner tilbage og jeg var heldig at få en kagedør, der endnu ikke var blevet spist da jeg kom hjem fredag.

Torsdag var Kasper og Emil i ”landes teater” med skolen, hvor de så König Badenslam. Man kan sige meget om Østrig, men de er utrolig kulturelle og gør meget for at udvikle de kunstneriske evner i børnene.

Fredag var Camilla til eksamen i Kemi, hvilket ikke er det fag hun syntes bedst om, men det skulle jo overstås som hun sagde. Det var en mundtlig eksamen og hun var lidt nervøs, da hun ikke følte hun kunne hele pensummet godt nok. Første spørgsmål gik ikke godt, mens andet spørgsmål gik meget bedre. Da hun var færdig med andet spørgsmål sagde sensor, at hendes performance var til et 3 tal, hvilket var OK for Camilla i Kemi. Sensor tilføjede dog, at hvis hun prøvede et til spørgsmål, kunne det måske trække gennemsnittet op….hun kunne naturligvis også være uheldig og trække det ned. Camilla tog chancen og kom op i NaCl også kendt som Kogesalt. Dette var hendes ønske spørgsmål, hun brillerede og endte med en 2 tal, hvilket er fantastisk. Faktisk tror jeg det er bedre end min karakter da jeg gik i skole ;-).

Da vi stod op fredag mødte jeg Emil der var på vej ud på badeværelset. Han gik med hænderne for øjnene, som om han ikke ville se noget. Jeg spurgte naturligvis hvad der var galt og blev lidt overrasket. Kasper og Emil har en Legokalender, hvor de hver dag får en lille ting eller figur. Denne morgen havde de fået en Julemand, hvilket jo var godt not. Denne julemand var blot nøgen, kun iført noget der lignede sorte tangotrusser. Dette var for meget for Emil, der ikke bryder sig om at se nøgne mennesker og slet ikke en Lego julemand. Jeg ved ikke rigtigt om jeg skal klage til Lego ? jeg tror ikke de vil tage mig seriøs hvis jeg gør det ;-)

Lørdag var store indkøbsdag, hvor vi tog til Globus i Tyskland. Her handlede vi ind for alt for mange penge. Vi fik dog handlet mad ind til efter Jul incl. Juleand. Mens vi handlede ind var Camilla på ski men hendes veninder. Da hun kom hjem var hun vældig begejstret da hun havde været lidt nervøs for hendes knæ. Alt var dog gået godt og eneste ulempe var, at hun var vældig træt, hvilket ikke var godt da hun skulle til pigefødselsdag om aftenen.

Lørdag tog drengene og jeg til Maxi Markt, hvor vi fandt en dansk juletræ til den famøse pris af 400 kr. vi havde besluttet os for ikke at have er for stort træ, da vi kun vil være os selv i julen. Men selv et lille juletræ koster altså 400 bobs i Østrig.

Søndag tog jeg som traditionen byder, bilen til et bjerg i nærheden af Anif. Denne dag tog jeg til Zauchensee, hvor jeg havde 3 fantastiske timer, med høj sol, fantastiske løjper og næsten ingen mennesker. Jeg måtte da også have en Morfar da jeg kom hjem og benene er endnu ikke helt fri for ømhed.

Det er nu søndag, juletræet har fået fod og står i stuen, hvor julesange strømmer ud af højtalerne. Foran mig står en enkelt væg af et tidligere flot honningkagehus, katten ligger under juletræet og Kasper, Emil og Pia har drukket deres varme kakao og er nu i kælderen for at pakke julegaver ind. Jeg sidder foran PC’eren med ømme ski-ben og nyder julemusikken og uden for ligger der 40 ca. fin puddersne. Vi er helt klar parat til Julen, den kan bare komme an.

Servus Fam. Mortensen.

Julehygge

Det er ikke kun i Danmark der er faldet sne

Det er rigtigt rart med en snefræser, men når man køre ind i juletræeskæden så går det galt.....juletræeskæden kunne ikke redes

I Østrig bruger man også juletræeskugler, men ikke i normal størrelse. her er en med størrelse som Kaspers hoved

Sådan et rensdyr må vi have, syntes Pia at sige. Heldigvis var den væk da vi gik tilbage.

Sådan ser et Christkind marked ud i snevejr

Juletiden er de gavmildes tid, specielt i Østrig. Her i december har vi været genstand for adskillige indsamlinger. Det startede i skolen, hvor Pia malede 4 malerier der skulle sælges til fordel til en skoleudflugt, så blev der samlet ind i skolen til hjemløse børn i Balkan, derefter skulle der samles legetøj ind til nogle andre børn. Ud over skolen har der været alverdens indsamlinger foran supermarkeder og andre offentlige steder. Vi har derfor også givet en mønt til førerhundens forening, bjergredningshundenes forening og rødekors. Det er jo julens tid og man skal tænke på andre, men man føler at de forskellige foreninger virkelig udnytter, at den gavmilde stemning høre til julen.


Dette var en af Kasper og Emils bedste uger. De skulle nemlig til fest fredag aften og de havde virkelig grund til fest. De var inviteret over til deres lærerinde: Frau Wallinger for at sige farvel. Frau Wallinger har fået nyt arbejde og skal forlade skolen. Det betyder at Kasper og Emil får en ny lærerinde, hvilket de glæder sig vanvittigt til. Frau Wallinger har ikke været hverken drengenes eller vores kop te. Hun er utrolig egocentreret og holder ro i klassen ved at indgyde frygt. Det er helt sikker ikke de mest pædagogiske metoder hun bruger, så Kasper og Emil glæder sig til et halvt år, hvor de ikke længere skal tyranniseres, som de siger.

Søndag tog jeg tidlig på bakken i Flachau. Hele ugen havde det sneet i Salzburg, så der var rigeligt sne på bjerget. Faktisk var sneen perfekt, det var lidt tåget, men skiene kunne få et fantastisk greb, der gjorde det muligt, at kørte som en professionel slalomkører.

Sidst på eftermiddagen søndag tog vi til det nærtliggende slot, Sloth Hellbrunn, hvor der er Christkind market. Vejret var perfekt, med let sne og temperatur omkring 0 grd. Folk parkerede op til 1-2 km. Fra slottet og jeg kan godt for stå det. Først går man ind i gennem en lang allé, hvor der er lys og boder. Så kommer man ind i slotsgården, hvor der er 40-50 pyntede juletræer og et utal af boder, hvor man kan købe alt fra Brændte mandler til Glüwein og varme kastanjer. Inde på slottet var de forskellige rum indrettet som små butikker med alt muligt hjemmelavet ”tingel tangel”. Det er helt sikker ikke sidste gang vi besøger slottet.

Den 12. dec. er halvvejs igennem december mod juleaften. Hele familien Mortensen syntes i hvert fald at tiden går alt for langsomt…….men så igen så skal man jo også have tid til købe julegaverne.

Servus Fam. Mortensen

Den onde ånd og den gode tid

Så er Kasper og Emil begyndt på kemi og fysik i skolen. Her forsøger de at få en tom tepose til at svæve ved at sætte ild til den.

Her er Emil i gang med at samle den første Adventsgave

Der er pyntet op med julefarver, selv Pia's billeder er begyndt at tage farver efter sæsonen.

Torsdag skulle Kasper og Emil igen til Judo og som altid glædede de sig. Jeg har på fornemmelsen at Judo ikke kun gavner som sport, men for Kasper og Emil tror jeg også det hærder dem. Det var i hvert fald hvad der var sket da jeg kl. 19:00 hentede dem i hallen, hvor de træner. Emil kom ud med næseblod på hans hvide træningsdragt og Kasper gik skævt med hovedet, da han havde fået en fod i halsen. Iht. Emil var grunden til hans næseblod, at 3 drenge 3 gange havde taget fejl af en bold og Emils hoved, da de spillede rugby som en del af Judo træningen.


Fredag aften var der julefrokost i Grundfos. Selve julefrokosten blev afholdt på det nærtliggende slot Hellbrunn, hvor der også var Christ kind marked i slotsgården. Så vi startede stå der mellem julepyntet juletræer med nyfalden sne, hvor vi drak Glüwein og spiste varme saltristede kastanjer. Det blev sent fredag…..eller tidlig morgen før jeg var hjemme, men det skyldtes alle de kollegaer, der brugte deres lettere beruselses til at ønske mig tillykke med mit nye job og saliggøre, hvor dejligt det havde været at arbejde sammen med mig. Jeg er ikke sikker på, jeg under normale omstændigheder på arbejdet ville have fået de samme tilkendegivelser, men de varmede naturligvis, speciel i denne kolde juletid.

Vi er nu i December måned og med December kommer også Krampus arrangementerne. Krampus er den onde juleånd, der plager de børn, der har været uartige igennem året. I den moderne udgave er det stadigvæk grusomme væsner med horn og skrækkelige ansigter, men det er ikke længere børn de går efter. Inden i de fleste Krampus dragter befinder sig unge mænd mellem 16-25 år, så de mest eftertragtede personer at tugte er de unge piger, hvilket både er noget de unge mænd og piger begge syntes er vældig sjovt. Camilla og hendes veninder er i hvert fald fuldstændigt grebet af Krampus feberen og i indeværende uge har hun været til 4 Krampus arrangementer. Sidste arrangement er i dag, hvor hun var ekstra spændt da det var et Krampus løb, de skulle til. Det betød at hun iførte sig lange underbukser og derefter tykke jeans. Grunden er, at Krampus har piske som de bruger til at slår pigerne henover lårene. Denne aften skulle pigerne gennemføre løbet i en indhegnet strækning, hvor de ikke kunne undslippe de mange Krampuser med piske. Det bliver spændende at høre hvordan det er gået og hvor mange blå mærker hun har fået.

Søndag startede vi den rigtige skisæson på de kendte og nærtliggende skiløjper. Drengene og jeg tog derfor til Flachau, hvor vi stod på ski i 3 timer i fantastisk vejr og nogenlunde sne. Det var noget vi alle blev godt trætte af, så resten af søndagen tilbragte vi med afslapning og en lille morfar på sofaen.

Ved middagsbordet søndag begyndte drengene at drille Camilla. Camilla var ikke sen til at give igen og efter et stykke tid med drilleri hen over bordet, sluttede Emil med at annoncere at han skam var glad for Camilla, men han ville ønske hun var ældre. Det kunne vi andre ikke rigtigt forstå, så vi bad ham uddybe udmeldingen. Det er da logisk sagde han, hvis hun var ældre ville hun være flyttet hjemmefra. Logikken fejler ikke noget, men jeg tror nu han kommer til at savne Camilla, når hun engang i fremtiden flytter hjemmefra.

Nu er julen og skisæsonen skudt i gang, julekalenderen i fjernsynet er startet og kalenderlyset er begyndt nedtællingen til juleaften. For drengene går tiden alt for langsomt, hvorimod Pia og jeg syntes den går hurtigt. Men en ting er sikker, vi glæder os alle til juleaften, juleferien hjemme på Pindsvinekrattet og Nytårsaften.

Servus Fam. Mortensen.

Så gik det galt igen

Ugens opskrift: Kogt kyllinge bryst i en marinade af mynte, hvidløg og olivenolie, dertil en ciabatta brød med en blanding af gede og hvidløgsost med kogte rødbedestænger og tynde seleri skiver.....Hmmmmmmm

 I løbet af få timer var vores hus pyntet til julen 2010

Tirsdag brækkede Pia sin lilletå. Som altid var det ved at støde tåen ind i en stol.

Det eneste man gør ved en brækket tå er at tæpe den samme med de raske tær

Et stemningsbillede fra Lørdag morgen kl. 7:30

Dette er vores vinterbadere, der er ved at banke hul på isen i poolen. Efter nøje overvejelse besluttede de sig for at de nok var for unge til at starte som vinterbadere.

Mandagen startede med at jeg var ved lægen og få fjernet to modersmærker, der havde mere end to pigmentfarver. Disse ville være udsat for solens stråler pga. pigmentfarven og jeg havde derfor valgt at få dem fjernet. Operationen gik godt, den var ambulant og det gjorde slet ikke ondt, i hvert fald ikke før bedøvelsen hørte op med at virke. Desuden var sårene lukket med indvendige sting, så et ar ville blive minimal. De interne stings ender er hermed indelukket i huden og når man så lægger sig ned, føles det som om man ligger på nåle. Men som man siger, så må man lide for skønheden.


Fra tirsdag til torsdag var jeg ude og rejse. Tirsdag aften ringede jeg til Pia for at høre hvordan det gik. Det er altid når du rejser det går galt, var hendes svar. Hvad er der nu sket, spurgte jeg lettere nervøs for svaret. Jeg tror jeg har brækket min tå. Min fod er ved at blive blå omkring lilletåen og den gør ondt svarede hun. Ganske rigtigt, da hun næste dag gik til læge kunne han konstatere, at den var brækket. Hun fik den derfor tæppet sammen med hendes tå ved siden af den brækket tå også må det tage den tid det nu tager var svaret fra lægen.

Fredag havde vi planlagt en forlænget week end i Budapest. Formålet var at lære det området at kende, hvor vi fra næste sommer skal bo og selvfølgelig også at se noget af Budapest. Desværre havde jeg en masse arbejde, så jeg kom senere hjem end planlagt. Vores henrejse startede derfor først kl. 16:00 og i mellemtiden var det begyndt at sne kraftigt. Sneen sammen med myldertrafikken gjorde, at efter en times kørsel, hvor vi kun havde nået at køre 30 af de totale 550 km, besluttede vi at vende om. Hvis vi ikke havde vendt om ville vi med den fart ankomme efter 10 timer og midt om natten. Vi havde ellers glædet os at se byen Budapest og en dansk kollega havde endda lovet en rundvisning i de beboelsesområder, hvor udstationerede normalt slår sig ned. Nu går vi ind i sne månederne og ski månederne så næste besøg for familien i Budapest bliver nok ikke før foråret.

Da det var planlagt, at vi skulle være væk i week enden, havde Camilla planlagt en pigeaften hjemme i huset. Da hun fandt ud af at vi ville være hjemme lørdag, blev hun ikke videre begejstret. Heldigvis for Camilla fik vi planlagt et besøge hos Hans Jørgen og Tanja. Her fik vi printet spilleplader til det sidste Bingo Banko program. Stemningen var høj til det sidste, selv om der ikke blev vundet noget og da den velkendte tyske stemningssang løb over skærmen, blev stuen fyldt med høje stemmer, der fik loftet til at løfte sig. Smukt var det ikke, men efter et par glas rødvin synger alle med samme næb.

Søndag eftermiddag omkring kl. 16:00 kørte vi over til den nærtliggende skovsø, hvor der igen i år var mange små boder, åbent ild og glüewein. Samtidigt var der et fantastisk lysshow omkring boderne og en smuk lysskulptur midt i søen, der konstant skifter farver. At det samtidig begyndte at sne gjorde ikke helhedsindtrykket dårligere. Man kan sige meget om Østrigerne, men de forstår at skabe stemning og at hygge sig.

Nu er den pesto indsmurte og injektions marinerede kalkunbryst placeret i grillen. Pia står i køkkenet og forbereder tomat salsaen. Kasper og Emil er ved at drive hinanden…og os til vanvid med deres konstante drillerier. De mangler at komme ud at få brændt noget af deres energi af, hvilket de forhåbentligt kommer næste week end, når ski sæsonen starter om lørdagen.

Servus Fam. Mortensen

Fuglehuse og sæsonstart for ski

Så er det fodretid

Første skitur og åbning af skisæsonen kræver forberedelser af ens udstyr. Her bliver skiene skærpet og smurt med voks.

 Rigtig forberedelse kræver også at man forbereder sig mentalt. her er Emil ved at sætte sig i den rigtige stemning.

Dette er ikke forberedelse til skisæsonen, men Camilla og Pia der lægger arm.....for sjov :-)

Ugens ret: Porre og fennikle tærte med torskeruller i serano skinke og et drys af mynte....en rigtig vinter ret.

Igen en dejlig stille uge, hvor ingen er kommet til skade, Pia har haft tid til at være kreativ og alligevel prøvede vi noget nyt.

Pia har rigtigt været kreativ. Hun har produceret hele to billeder…som begge i skrivende stund er ved at blive modificeret. Hun har også haft det problem, at hun ikke kan finde ler til juledekorationer. Hun havde derfor allieret sig med Tanja, hendes veninde, der kender Salzburg og området. Desværre fandt de ikke rigtig ler, de fandt gips og en lille pakke speciel ler, der kostede en formue. Det hele fandt dde i en ny forretning, der sælger tilbehør til kreative sjæle. Pia nøjes derfor ikke kun med at købe førnævnte, men kom også hjem med en bog, der viser hvordan man laver fuglehuse. Første spørgsmål da hun kom hjem var derfor: Har vi noget træ og en stiksav. Jeg er naturligvis glad på vegne af de fugle der ”måske” får et fuglehus, men jeg er også bekymret om min rolle i de fremtidige fuglehuse projekter :-)

Nu hvor det er besluttet at vi flytter til Ungarn næste sommer, får vi naturligvis snakket en del om hvad Camilla skal lave. Hun vil gerne blive i Salzburg og gøre en uddannelse færdig. Konstant argumenterer hun for, at hun er voksen og sagtens kan klare sig selv. Vi er ikke helt så sikker. Da hun skulle i byen lørdag, kom hun ind til os med en del af pandehåret snoet og ført om langs siden på hovedet. Med hovedet lidt på skrå så vi kunne se den side, hvor det snoede hår skulle sidde, bekræftede hun vores bange anelser, idet hun sagde: Jeg ved ikke helt om jeg skal have to eller en hårspænde i håret, hvad syntes I. Lidt senere kom hun med en sort støvle og en brun støvle og igen spurgte hun om hvilken vi syntes passede bedst. Senere igen var det trøjen det var galt med. Der er selvfølgelig mere end et halvt år til vi flytter, så man har jo lov til at håbe hun når at bliver mere voksen….og beslutsom.

Søndag startede vi skisæsonen. Kasper, Emil og jeg kørte til Dachstein Gletcheren, hvor vi tilbragte 2 timer på ski. Da det er en gletcher lå løjperne på toppen af bjerget og desværre begyndte det at blæse op og da vi besluttede at tage hjem, stormede det så meget, at både sne, men også isstumper piskede rundt i luften. På et tidspunkt måtte vi kæmpe os op mod vind, is og sne så Kasper og Emil næsten var ved at græde af smerte, når de blev ramt af is i ansigtet. Jeg kan kun bekræfte at det faktisk var virkelig smertefuldt. Det var først da vi en time senere var hjemme og Pia havde lavet en varm kop chokolade, at de kunne grine af oplevelsen.

Næste week end regner vi med at tage en tur til Budapest for at se på vores kommende hjemby. Det bliver spændende at se hvad Budapest kan tilbyde, men mere om det næste uge.

Servus Fam. Mortensen





En stille uge, hvor der aligevel skete noget

Som altid bruger vi grillen en del i løbet af en uge. denne dag fik vi grillede squash med hjemmelavet humus og oliven med et tvist af cayenne peber og marinerede kotoletter

Her får vi en fantastisk carry suppe med rejer og en tynd skive brød med Philidelphia med timian bagt få minutter i ovnen

Frokosten lørdag kom fra en kogebog jeg fik på Frisholt. Stegt Feta med rucola og en appelsin glace lavet på honning, kalvesky og appelsiner

Fredag aften fik vi også en opskrift fra kogebogen fra Frisholt. Bagt torst med Koriandermousse og en pient i chileolie......fantastisk

To hjerner er somme tider bedre end en. her prøver Pia og Camilla at finde en mulig løsning til at slippe af med deres brikker i spillet Rummikub

Endnu et smukt naturområde. Dette er vandfaldet ved Golling

En stille uge, helt igennem en stille uge og en uge, hvor der ikke er sket noget, som Pia so præcist udtrykte det, da jeg spurgte hvad der var sket i ugens løb. Jeg vil derfor kun nævne to ting og derefter skitsere hvordan en ganske almindelig søndag hos familien Mortensen i Østrig er gået.


Først og fremmest var det ugen hvor Camilla havde endnu 3 prøver i forskellige matematik fag, to skriftlige og en mundtlig. Sidste uge havde hun også en eksamen som hun manglede at få karakter fra. Ugen gik fantastisk for Camilla. Hun scorede 1 i alle prøver undtagen i den mundtlige, hvor hun fik 2. Det burde svare til 10-13 i det ”gamle system” fra da jeg gik i skole. Fredag lige før hun skulle i byen med veninderne skulle hun lige prøve om hun kunne bruge de gode karakter til andet en komme videre i skolesystemet. Far sagde hun på den mest forførende måde. Alle de andre i skolen får en ting af deres forældre, hvis de kommer hjem med gode karakter….syntes du ikke mine var gode sagde hun smilende med store dådyrøjne. Jeg kunne godt bruge lidt penge til når vi skal i byen, fortsatte hun. Som forældre er det utroligt svært at være standhaftig og stå fast på sine principper, når en datter både får gode karakter og spørger på en sådan bedårende måde. Det endte med at jeg kørte hende og en veninde ind til byen, i stedet for at de skulle tage en bus. Så brød jeg ikke mine principper og alligevel var Camilla glad.

Torsdag da vi stod op kl. 6:15 var Kasper allerede stået op, trukket i tøjet og lavet morgenmad til han selv. Han lavede lektier og fik også tid til at spille lidt LEGO univers før han skulle i skole. At han var så dygtig til at klare sig selv, resulterede i at han med ramme alvor fortalte os, at han faktisk selv syntes han var klar til at flytte hjemme fra. Han kunne jo godt klare sig selv og havde bevist det. Samtidig var Emil gået ned i kælderen og netop som Kasper var færdig med hans udmeldelse råbte Emil fra kælderen: MOR kom lige ned i kælderen, jeg kan ikke finde ud af hvad der er rent tøj og jeg mangler noget tøj at tage på i skole. Jeg tror og håber Kasper fik input til lidt reflektering om, at han og Emil måske ikke endnu er klar til at flytte hjemme fra.

Søndag vågnede jeg kl. 7:45. Der var lyst uden for og jeg kunne gennem en sprække i gardinerne se, at der var skyfri himmel. Nede i stuen kl. 8:00 var Kasper og Emil allerede i gang med at lege med LEGO. Jeg fortalte, at jeg tog en tur på Gails Berg og at de godt måtte vække Mor kl. 9:00 da Oliver kom og legede med drengene kl. 10:00. Turen på Gais Berg var fantastisk. Ingen vind og høj solskin. Jeg lavede en rekord tid på en opstigning og nedstigning og allerede kl. 9:50 var jeg hjemme igen. Pia var lige stået op da Kasper og Emil havde glemt at vække hende. Jeg gik i bad og mens jeg blev færdig kom Wolfgang med sønnen Oliver. Pia og Wolfgang stod stadigvæk og snakkede da jeg kom ned og det endte da også med, at vi tog en kop kaffe før han sagde farvel. Herefter gik Pia op på maleværelset og jeg begravede mig i en bog i få minutter før Camilla ringede og spurgt om vi kunne hente hende. Det tog en halv time og da jeg kom Hjem var Pia ved at stege bacon som skulle bruges til vores frokost. Frokosten bestod af to 100% rugbrøds stykker, 1 cm. tykke, ristede og med smør. Herpå placeres en grøn bund af blød stegt rucola og baby salat og oven på salaten 50g røget laks. På laksen placeres en spiseske græsk yoghurt, salt og peber og til sidst pyntes med bacon stykker. Efter dette fantastiske stykke frokost syntes jeg det var passende med en hurtig ”power nap” på ca. 20 min. Pia gik til bage til maleriet og da min ”power nap” var ovre gik jeg i gang med at skifte til vinterdæk på Pia’s bil.

Kl. 15:45 kørte vi Oliver hjem og da Olivers far havde fortalt om et nyt hus de havde købt, blev vi inviteret hen til huset for at se hvad de havde købe. Det var et gammelt hus på en forholdsvis stor grund. Det fantastiske var, at grunden endte nede ved den lokale å. Ikke en å som i Danmark, men en lille elv, men klart vand og store sten. Lige hvor de havde deres grund var der en lille dæmning der gjorde, at de faktisk havde 10-15m med stille vand og fint sand.

Efter vi havde sagt farvel til Oliver og familien besluttede vi os for at køre til et sted, vi havde hørt, om men ikke besøgt. Det var vandfaldet i Golling, der lå ca. 20 min. Kørsel fra os på små veje. Vejene vi kørte på blev mindre og mindre og til sidst måtte vi gå i 10 min. ind i skoven før vi endte i en lysning. Her var det mest idylliske vandfald, hvor man næsten fik løst til at hoppe i poolen foran vandfaldet. Desværre var det ved at blive mørkt, så vi må tilbage en anden gang når der er bedre lys.

Hjemme igen gik vi i gang med at lave mad. Børnene havde bestilt hjemmelavet spareribs. Så Pia gik i gang med at koge vores 6 hele ribben. Samtidig lavede jeg en marinade af Ketchup Farin, Hvidløg, Soya, Sweet chilli sovs og et skvis af tabasko. I skivende stund trækker de kogte ribs med et tykt lag BBQ sauce, før de skal på grillen. Henne i sofaen er Pia på facebook, Emil ser en ninja film, Kasper er oppe på værelset for at optage en LEGO film med vores video kamera, Camilla er gået i kælderen og ingen ved hvad der foregår der nede.

En helt igennem stille uge, nu glæder vi os til at få Spareribs og komme hen i sofaen, så vi kan lade op til næste uge, der helt sikkert bliver mere spændende end denne uge 

Servus Fam. Mortensen

En hemmelighed blev offentliggjort

Kasper og Emils klasse for fuld udblæsning i det lokale stenteater

En Østrigsk skønhed der er klar til at spise før hun skal til bal.

Koncentration, fokus og balance, så er man klar til kamp

Det har været en stille uge, men så alligevel, så er der faktisk sket en masse.

Jeg var ude og rejse de første 3 dage af ugen, så Pia og børnene var alene hjemme. Onsdag blev der ringet fra fritteren, at drengene skulle hentes, hvilket vi helt havde glemt. De skulle nemlig på den årlige udflugt til det nærtliggende stenteater. Her opførte forskellige klasser fra Kasper og Emils skole en række sange og teater stykker. Det hyggelige er, at stenteateret er en grotte i en klippe, der ligger alene i en stor park og da det er sidst på dagen bliver lyssætningen utrolig autentisk med lys fra fakler og stearinlys.

Vi har i hele huset 3 pumper. 2 Grundfos pumper og en Wilo pumpe. Denne uger gik Wilo pumpen igen i stykker. Det er anden gang i den tid vi har boet i huset, at Wilo pumpen er gået i stykker. Desværre vil damen der ejer huset ikke skifte den til en grundfos, da der stadigvæk er garanti på pumpen. Det er trods alt godt at få bekræftet at Grundfos levere kvalitet ;-)

Torsdag er Judo dag og denne gang var drengene virkelig spændte, de skulle nemlig have deres Judodragte….og hvidt bælte. Da de kom hjem fra træning var de ikke til at skyde igennem, de følte sig allerede som små Judomestre. Henover week enden blev der flittigt trænet, hvilket gav en del blå mærker og da vi kørte en tur på cykel søndag kunne Kasper kun beklage sig over alle sine blå mærker, der gjorde ondt når han cyklede.

Fredag var en vigtig dag for Camilla, hun skulle til sin første eksamen, der var karaktergivende. Det startede ellers dårligt med en sur rutebilchauffør, der var flabet over for Camilla, da hun var på vej til skole. Heldigvis syntes Camilla prøven gik nogenlunde og det var endda i faget Matematik. Næste uge har hun endnu 3 prøver, to skriftlig og en mundtligt. Husk at krydse finger for hende.

Fredag var Pia og jeg inviteret i byen sammen med 4 andre kollegaer fra kontoret. Grunden var, at Harald fra kontoret var blevet gift og de nærmeste kollegaer havde derfor inviteret ham og konen på middag. Det betød også at Camilla skulle passe drengene, hvilket bestemt ikke passede hende. Hun ville hellere i byen med vennerne. Vi skulle mødes med de andre kl. 19:30 og da klokken var 19:00 spurgte Camilla hvornår vi skulle af sted. Vi svarede 19:15. Derefter var der en kort tænkepause fra Camilla, hvorefter hun i fuld alvor spurgte om vi så igen kunne være hjemme kl. 20:00. Det tog et stykke tid før vi kunne holde op med at grine og forsikre Camilla, at vi nok ikke var hjemme før efter kl. 23:00, så hun kunne lige så godt arrangere at Pauli kom og besøgte hende og drengene.

Lørdag og søndag var ren afslapning. Vi var hjemme begge dage, søndag kørte vi dog en lille tur over på en nærtliggende legeplads og fodboldbane, hvor vi tilbragte 2 dejlige timer i 17 grd. varme, med fodboldspil, ta-fat og efterårsleg i kæmpebunker af blade.

Sidst men ikke mindst var det også ugen, hvor det blev offentligt!!……Vi rejser til Ungarn når min kontrakt er ophørt i Østrig. Faktisk starter jeg på mit nye job i vores produktion i Ungarn allerede 1. januar. Jeg er blevet tilbudt en stilling som Customer relation and Supply Chain Director for hele produktionen, hvilket er 3 fabrikker, et distributions center og vores regionale akademi: Grundfos City. Det er helt sikkert et spændende job med masse af udfordringer. Udfordringerne er naturligvis også for hele familien. Kasper og Emil kommer til at gå i international skole, hvor de skal snakke engelsk. Camilla bliver måske i Østrig et eller to år for at gøre en uddannelse færdig. Hun har dog ikke helt besluttet hvad hun vil, men der er næsten 10 md. til vi flytter så hun når nok at beslutte sig. Alle børnene har taget det fint og det ser ikke ud til at vi pt. Har de store problemer. Vi ved dog godt hvordan det er at flytte familie til et nyt land, så vi er forberedt og lidt erfaring har vi jo. Vi kommer til at bo i Budapest, på vest siden, hvor der er flottest og hvor de fleste danskere er udstationeret. Allerede nu ser det ud til at vi kommer til at få en del flere venner, da jeg allerede er blevet budt velkommen af de 3 andre danskere, der også arbejder i Ungarn. Nu hvor det er offentligt og vi i længere tid har vænnet sig til tanken, begynder man faktisk at blive lidt spændt….men mere om det når tiden nærmere sig.

Servus Fam. Mortensen



Halloween og fødselsdag

Fødselslaren Camilla pakker sine gaver op mandag morgen den 25. Okt.

Sådan hygger man sig når der kun er 15 grd. i huset

To mestre i græskarudskæring

Resultatet af en et internet indkøb og en rolig hånd

Selv om der er efterårsferie skal man jo stadigvæk øve Judo. Her er kasper og Emil godt i gang med øvelser af nærkampsteknikker.



Hip Hip hurra i dag er det Camilla’s fødselsdag, sang vi alle mandag morgen. Det var efterårsferie i Østrig og selvfølgelig skulle Camilla vækkes med en fødselsdagssang. Om hun havde været artig ved jeg ikke, men i hvert fald begyndte det at sne, mens vi spiste morgenmad, og Camilla pakkede gaver ud. Denne gang blev hun faktisk fejret 3 gange. Først om morgenen den 25. Okt. Så om aftenen, hvor vi skulle med biltoget hjem. Her havde Pia lavet varmt kakao med flødeskum, som vi drak i toget, mens Camilla fik en sidste gave. Sidste gang vi fejrede hende var om lørdagen, hvor vi i Danmark var samlet med Pia’s familie for både at fejre både Camilla og Sascha.

Største bekymring ved at få en ”halvgammel” teen ager er, at hun nu ifølge Østrigsk lovgivning må starte på kørekort. Dette indebære, at hun skal køre 3000 km. I min bil mens jeg sidder ved siden af hende og inden for et år kommer hun og spørger om hun må låne min bil……skræk.

Tirsdag middag ankom vi til et koldt hus i Danmark. 1½ dag er ikke nok til at varme et hus op, hvor fyret har været slukket ned siden foråret. Det hjalp lidt da ovnen og en varmeblæser blev tændt, men det var først om onsdagen at vi kunne nyde at være i huset.

Kasper og Emil havde spillet en del Nitendo på vej hjem til Danmark og da de fortsatte da vi ankom til Pindsvinekrattet, brokkede jeg mig og fortalte dem, at de godt kunne finde på noget andet at lave. Lidt fortørnet slukkede de deres Nitendo spil, men det varede kun få minutter før de igen var i gang. Da jeg spurgte hvad de havde gang i svarede de hurtigt, at de havde et problem med at finde på noget andet at lave. Hvilket problem var det, spurgte jeg. Jo, de havde som barn været så kreative og brugt deres fantasi så mange gange, at den måtte være brugt op, så de kunne ikke finde på noget at lave…….den var svær at svare igen på, men jeg måtte give dem point for den mest kreativ undskyldning jeg længe havde hørt.

Som altid fik vi besøgt en masse venner og som altid var det et travlt program. Vi nyder dog alle sammen, at se vores familie og venner når vi er i Danmark.

I sidste blog fik jeg fortalt, at Pia havde lært at handle på nettet og resultatet fik jeg at se i denne uge. Hun havde nemlig bestilt en græskarudskæringssæt til Halloween. Om torsdagen lavede Pia, Gitte, Sascha, Nicklas, Kasper og Emil 6 flotte græskar. De var så flotte at da Pia var i Bjerringbro og viste billeder af de udskårne græskar til en veninde i en tøjforretning, måtte hun hente et som de kunne bruge foran forretningen om fredagen, hvor der var Halloween aften i Bjerringbro.

Vi havde den mest fantastiske hjemtur fra Munchen til Salzburg. Vejret i Østrig var fantastik (20 grd.) og da vi begyndte at kunne se de snebedækkede bjerge, grønne marker og de flotte skove i de mange efterårsfarver, følte vi os alle meget glade for at være tilbage i Østrig. Selv drengene syntes det var dejligt, at komme tilbage til vores hus i Salzburg.

Klokken er nu 17:30…vintertid, Camilla besøger sin ven Pauli, Kasper og Emil har endnu engang opbrugt deres fantasi og er gået op for at spille Vii, Pia har også opbrugt hendes fantasi, hun er på face book, jeg er nok den eneste der stadigvæk har fantasi tilbage…..så jeg tror jeg snart vil udvide min horisont med en god film i HD på vores nye fladskærm….;-)

Servus Fam. Mortensen



Tandlæger og sne

Sådan ser en hotdog ud når den er lavet med kvalitets råvare. Hjemmelavet rødkåls saurkraut, Dijon sennup og kødfyldte Østriske pølser.

En cm. er der taget af hendes anden tå og ca. en ½ cm. af nr. 3 tå

Her er der fyldt hus til kaffe lørdag med fam. Holst og Nielsen....samt 9 børn med vores.

Her laver er Mogens ved at forberede bagte kastanjer. faktisk smager det ikke så dårligt.

Så er kælken fundet frem før vores søndagstur til Grossglockner

Dette var det eneste tidspunkt Pia og Camilla var uden for bilen, da de skulle gå 300m ned til en restautrant for at få en kop varm chocolade

Desværre var vejret ikke det bedste, men det er let at se at i 2500m højde er der faldet rigeligt med sne.

To kælkedrenge der begge er våde helt ind til skinnet

Jeg hader tandlæger. Altså ikke tandlægen, men det at have ondt i tænderne. Allerede onsdag i sidste uge begyndte jeg at få ondt i øreregionen og en del af kæben. Det var ikke meget, så jeg tog til Ungarn, hvor vi havde budget møder. Torsdag blev smerten være og fredag da jeg kørte hjem fra Budapest, besluttede jeg mig for at tage direkte på skadestuen, da smerten i øret var udholdelig. På skadestuen undersøgte de øret og fandt ingen problemer. Ørelægen tog derfor en metal pind og startede med at slå på mine tænder. Da han kom til min anden inderste kindtand eksploderede mit hoved i smerte og jeg sprang en ½ meter i vejret. Årsagen til problemet var fundet. Derefter blev jeg sendt til hospitalets kæbeafdeling, hvor de tog et røntgenbillede. Ganske rigtigt så havde jeg betændelse i tandroden. Da det var en kæbeafdeling anbefalede lægen, at jeg bedøvede kroppen (tanden) og tog til en nødtandlæge lørdag. Den nat var lang og nødtandlægen åbnede først kl. 15:00. Tandlægen fjernede den gamle plombe og rodbehandlede to rødder. Det hjalp lidt og jeg tog hjem igen. Desværre fortsatte smerten og desværre skulle jeg rejse mandag, så først tirsdag kunne jeg besøge min egen tandlæge. Hun kunne konstatere, at der nok var flere end to rødder i tanden. Hun anbefalede mig at konsultere en anden tandlæge, da det kunne være svært, at finde alle rødder i en overkæbe tand og vi havde kun et forsøg ellers måtte tanden ud. Jeg måtte igen bedøve kroppen og vente til næste dag hvor tandlægen havde tid. 1½ time lå jeg i stolen, mens tandlægen borede, kiggede i mikroskop, filede og skyllede mine rødder. 4 rødder fandt hun, der alle var betændte. Nu har jeg en tand med 4 hule rødder, der er fyldt ud med medicin og plomberet. Sådan skal jeg gå i 14 dage, mens alt betændelse bliver bekæmpet. Jeg har stadigvæk lidt ondt, så jeg håber ikke der er en 5 rod, der endnu ikke er fundet.

Om mandagen fik Camilla trukket/skruet de to nåle ud at sine tær. Det var ikke spor rart, specielt da hun ikke var bedøvet. Men nu var det muligt at se resultatet af operationen og det så ud til det var gået godt. Der var kun to små ar på oversiden af tæerne og godt nok var de blevet en del kortere, men ikke noget man lægger mærke til, hvis man ikke lige ved det. Camilla skulle stadigvæk gå med en stiv støtte sko i 1-2 uger og her søndag er hun begyndt at gå i normalt fodtøj.

Fredag ankom Mogens, Mads, Lærke og Maj i bil og senere på aftenen ankom Marianne med fly fra Italien. Det har jo været efterårsferie i Danmark eller som vi siger i Østrig….kartoffelferie.

Søndag tog vi alle til Bad Tolz i Europa’s næst største badeland. Familien Holst havde ikke været der før og vi nød alle en vidunderlig dag i alle de varme kilder og 7 rutschebaner. Desværre var Pia blevet forkølet så hun restituerede hjemme. Søndag aften kørte Mogens og jeg til Kroatien, hvor vi mandag morgen havde møde. Jeg er ikke helt sikker på at det var godt at lade Pia alene hjemme med Marianne. Da vi kom hjem mandag aften kunne Pia glad fortælle at hun havde lært at handle på internettet, hvilket hun praktiserede de næste 3 dage. Tirsdag blev vi inviteret ud til Tanja og Hans Jørgen, der også kender Fam. Holst. Det var rigtigt hyggeligt, selv med 9 børn i huset. Alt gik godt lige indtil Alexander kom farende op fra kælderen og med frygt i stemmen fortalte, at der var sket et uheld. Hvad er der sket, spurgte vi. Det ville han ikke sige, men vi skulle selv komme ned i kælderen. Nede i kælderen lå Kasper under en stor lænestol, der var væltet hen over ham. Han lå helt stille lige indtil vi stod helt tæt på ham, så begyndte han at grine…….en gang i mellem er de drenge en tand for frække.

Sædvanen tro når Fam. Holst er på besøg, tog vi på Sushi restaurant sidste aften de var her. Børnene syntes det er fantastisk med det lange transportbånd, hvor små kinesiske retter kommer kørende. Jeg elsker også Sushi, faktisk er det kun Pia der ikke kan lide det, men det er fordi hun bliver køresyg af at se på alle de transportbånd der køre maden rundt og rundt og rundt og rundt i restauranten.

Vores fjernsyn var efterhånden ved at have et par år på bagen og vores kanalmodtager var også gået i stykker, få vi købte et nyt fjernsyn i denne uge. Det var et Samsung, hvilket specielt Kasper syntes var sejt (Samsung er nemlig hovedsponsor for Chelsea). Det er et 50” plasma med alle moderne funktionaliteter, men mest af alt er det et af de fjernsyn, der får bedste anmeldelser for billedkvaliteten. Det fik vi at se, da vi så Avatar i HD kvalitet lørdag aften. Aldrig har jeg set så godt et billede og med surround sound var det næsten som at være på stedet, der hvor filmen blev optaget.

Lørdag var også dagen da Camilla fik 6 veninder på besøg. De fejrede hendes fødselsdag og igen sædvanen tro måtte de i vores barskab for at finde forskellige typer Gajol shots fra Danmark. Som altid opførte de sig ordentligt og da de gik, var alle inde i stuen og sige pænt farvel.

Søndag var udflugtsdag. Vi havde besluttet at tage en tur på Grossglockner, da det var sidste week end bjergpasset havde åbnet. Kasper og Emil var helt vilde og 4 bobslæder blev pakket i bilen, jeg havde nemlig lovet, der ville være sne på toppen. Vejret var ikke godt da vi forlod Salzburg, men efter et par tunneller og bjerge blev vejret bedre. Desværre var vejret igen blevet overskyet med blæst, da vi ankom til toppen på Edelweiss spitze, ikke et vejr Pia og Camilla brød sig om. Det var derfor let at overtale dem til at besøge restauranten på toppen for at få et glas varmt chokolade. Senere på vej ned fandt vi en bjergside med masse af sne. Her fik Kasper og Emil (og jeg) kælket, så vi alle var gennemblødt ind til skinnet. Alt den friske og tynde luft var så hårdt for børnene at de faldt i søvn resten af vejen hjem.

I skrivende stund er Pia og drengene nede i kælderen for at pakke gaver ind til Camille. I morgen er det nemlig hendes fødselsdag og det er også i morgen vi rejser til Danmark for i den kommende uge har børnene efterårsferie i Østrig. Vi glæder os til at hilse på familien og vennerne og til at fejre Camillas fødselsdag i Danmark.

Servus Fam. Mortensen



Snobrød og røvhuller

Man skal ikke prale af at man var god til badminton som barn. Det gjorde Pia, så Kasper og Emil ville naturligvis gerne se Pia i action. Helt dårlig var hun nu ikke.

Hængesofa, snobrød og røg, bedre hygge får man ikke på en Søndag.

Måske er der aligevel noget der er bedre hygge. Her nyder Pia og Camilla: sol, varme, te og ingen røg

30 sek. efter dette billede var taget, skrumpede æggekagen til en femtedel. Måske var der kommet lige loveligt meget bagepulver i dejen.

Endelig en stille uge. Jeg var kun ude og rejse 1½ dag og ingen kom til skade. Mandag var Camilla til kontrol med tæerne og for at få stingene af. Tæerne så godt ud, så vi regner med Camilla kan få nålene trukket ud næste mandag.

,
Da Camilla blev opereret havde hun en uheldig/sjov oplevelse. Da det var tæerne der skulle opereres, fik hun kun en lokalbedøvelse, men da hun ikke kunne lide at se/høre hvordan operationen foregik, fik hun en slumre pille. En slumre pille får ikke en til at sove, men en til at slappe af som om man er fuld. På et tidspunkt under operationen begyndte Camilla’s ben og ene balle at sove, da det ene ben lå i en udspændt stilling. Dette generede Camilla, så hun prøvede hun, at sige det il sygeplejersken, der stod ved siden af hende. Desværre virkede slumre pillen også bedøvende på talemusklerne, så da hun prøvede forklare at hendes ene balle sov (På tysk med dialekt), fik hun sagt et ord, der kunne opfattes som ”røvhul”. Sygeplejersken syntes det lød mærkeligt så hun spurgte om Camilla sagde ”røvhul”. Camilla, der ikke ville misforstået, prøvede endnu en gang at fortælle, at hendes ene ben og balle sov. Denne gang misforstod sygeplejersken fuldstændigt hvad Camilla prøvede at fortælle. Kalder du doktoren en røvhul, spurgte hun lettere fornærmet. Camilla prøvede endnu en gang at forklare problemet, men herefter var sygeplejersken fuldstændig overbevist om at Camilla syntes doktoren var et røvhul, fordi han opererede hendes tå. Det lykkes ikke Camilla at forklare den rigtige sammenhæng, så den dag i dag går der en sygeplejerske rund og tror Camilla er en flabet teenager pige, der ikke er spor taknemlig for det doktoren har gjort for hende.
,
Torsdag begyndte Kasper og Emil til Judo. Det var første gang de deltog og bagefter var der kun begejstring over træningen. Det er helt sikkert noget de vil fortsætte med og de glæder sig til at få en Judodragt med bælte.
,
Lørdag havde vi inviteret Camilla kæreste, Pauli og hans forældre ud og spise, da de havde passet Alfi, da vi var i Bulgarien i sommers. Stedet var en gasthaus højt oppe på bjerget Slanken. Fra restauranten havde vi den mest fantastiske udsigt over Hallein og hele strækningen til Salzburg og mens vi sad og spiste gik solen ned og skabte et sceneri af røde farver over bjergene og hele vejen ud i horisonten. Restauranten hvor vi spiste var berømt for deres snitsler. De kunne fås i to størrelser, en lille og en normal. Alle andre end mig bestilte en lille, jeg bestilte en normal. Jeg forstår dog ikke hvorfor de bruger betegnelsen, lille og normal. Den snitsel jeg fik fyldte ca. 1½ tallerken, men alle var enige om at snitslerne var de bedste vi end til videre har smagt her i Østrig. Efter middagen sagde vi farvel til Camilla og Pauli der skulle til fest. Pia, børnene og jeg tog med hjem til Pauli’s forældre, hvor vi hyggede os med smagsprøver af alverdens forskellige frugtsnaps, Sturm, øl og rødvin. Først kl. 2:00 da Camilla og Pauli kom hjem besluttede vi os også for at tage hjem.
,
Søndag slappede vi af med fantastisk vejr, hvor solen skinnede hele dagen og vi kunne sidde på terrassen og nyde bjergene og ungerne, der lavede snobrød på weber grillen. Næste uge kommer Mogens, Marianne og børn på besøg, hvilket vi glæder os til.
,
Servus Fam. Mortensen