Sunday, December 23, 2012

Næsten Jul.........


Det første billede fra den første skitur i denne sæsson



Er det ikke smukt


Den ene er jeg gift med......




Så blev det endelig….eller næsten jul i vores lille hjem i Budapest. Stuen er pyntet på den nøjsomme og simple, men stadigvæk hyggelige måde, som kun Pia kan pynte en stue. Vores Juletræ blev pyntes i går og er om endnu smukkere en sidste år, med hovedsagelig røde kugler og røde lys mens guldengle og få andre farvet julepynt skaber en fin harmoni med træets grønne løv.  I køkkenet står Pia, hvor hun har stået de sidste 15 min, ved gryden med risengrød. Der røres rundt så vi i morgen kan få traditionens hjemmelavet risalamande som afslutning på Juleaftensmiddagen.  Familien er endelig samlet, vi hentede Camilla i Salzburg i fredags, hun sidder dog allerede og skyper med kærsten i Østrig. Drengene og Camilla er også fladet ind i den sædvanlige søskende rolle, med smådrillerier og diskussioner om ting der ikke er vigtig og som i hvert fald er glemt i morgen Juleaften. Det er skønt at være samlet igen og trods arbejdet i køkkenet, drillerierne, nyder vi dagene fra vi står op til vi går i seng og mens vi nyder hinandens nærvær flader sneen stille udenfor, der er minusgrader og ingen vind og vejrudsigten for i morgen er frost….Julen er kommet til Ungarn og nu glæder vi os ikke kun til i morgen men også til de følgende dage, hvor vi køre til Danmark for at forlænge Julen og senere at fejre Nytår og fødselsdag men flere familie medlemmer og venner.

Er denne tid på året ikke vidunderlig, Vi nyder den og vi håber også i nyder den.

Glædelig Jul og Godt Nytår fra Familien Mortensen

Sunday, December 16, 2012

Fængsel og ny bil

Et af de mange julegave hæklerier....jeg er ikke helt klar over hvordan slut resultatet kommer til at se ud.


Alt hvad der ligger på gulvet må man træde på...og det er hele familien enig om incl. Alfi


Så er der julehygge med æbleskiver og hjemmelavet kakao og flødeskum



Mandag og tirsdag var jeg i København og jeg var nær strandet i Danmark, dels pga. vejret men også fordi jeg havde en nær ”fængsel” episode i lufthavnen. Det hele startede før August, hvor Kasper og Emil ønskede sig en mobiltelefon. Aftalen var at de skulle have en iphone i kombineret fødselsdagsgave og julegave. Derudover havde jeg en indkøbsliste med til København, der bla. indeholdt to pakker palmin. Da jeg skulle igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen, blev der pludselig stort opmærksomhed med min kuffert. Ham der kontrollerede indholdet via røntgen, tilkaldte pludselig en af de bevæbnede vagter og sammen fulgte de min kuffert hen til mig. Er det din kuffert, spurgte de med strenge miner, der bestemt ikke osede af Julestemning. Ja svarede jeg, må vi kigge i indholdet var deres kommentar. De fik selvfølgelig lov og efter en grundig gennemgang så de knap så strenge ud. Er du dansker spurgte de, ja svarede jeg, så vil vi gerne vise dig noget. De viste mig deres røntgen billede af kufferten, hvor der var to tydelige mørke firkantede skygger med to tilsvarende gennemlyste elektronik devises oven på. Da jeg havde pakket kufferterne, havde jeg uden omtanke placeret de to iphone oven på de to pakker palmin, og som den ene betjent sagde, så var røntgen billedet af min kuffert et af skoleeksemplerne på, hvad der kunne ligne et terrorist forsøg på at smugle to plastiksprængstof bomber ind i et fly. Episoden endte godt, jeg fik lov til at boarde flyet og betjentene har sikkert fået sig en god kaffepause historie.

Onsdag kom Julen tidelig til Ungarn, jeg fik leveret min nye bil. Det er også en Audi A6, men med en lidt mindre motor, men til gengæld mere udstyr. En ny bil er fantastisk, specielt lugten og de fuldstændig rene paneler og den voksbehandlede lak, hvor vandet preller af eller samler sig i små halvdråber. End til nu må der hverken spises eller drikkes i bilen, men lad os nu se hvor lang tid det vare, vi skal snart til Salzburg og Danmark J

Lørdag var storehyggedag, hvor vi hentede vores Juletræ. Det var sædvanen tro kun drengene og jeg der tog af sted. Vi fandt et smukt mindre træ, der sagtens kunne være bag i bilen, selv om det pinte mig at skulle putte et vådt grannålefældende træ ind i min nye bil. Hjemme havde Pia lavet æbleskiver med et strejf af citron og kardemomme og dertil serverede hun, hjemmelavet varmt kakao med flødeskum. Julehyggen var ikke ovre for vi havde bestilt premiere billetter til storfilmen ”Hobitten” så resten af eftermiddagen tilbragte vi sammen i biografen med 2 x 3 liters popcorn og 3 liter Cola

Det er nu søndag, vi er netop kommet hjem fra Karina og Jannek, Kasper og Emil’s Juleferie er startet, Pia har derimod travlt med at hækle bestilte julegaver og jeg må også vente til Onsdag eftermiddag med at holde ferie, men en ting er sikker, vi glæder os alle til Julen, hvor vi skal være sammen med Camilla og senere familien og vennerne i Danmark.

Szia Fam. Mortensen

Sunday, December 9, 2012

Camilla, Balut og en hård lørdag

Drenge !!!! så er Camilla hjemme og jeg finder mig ikke i hvad som helst


Her får Camilla og Verli ansigts massage. Det ser nu dejligt ud....men jeg tror nu nok jeg stadigvæk vil invitere mine mandlige besøg på Thai massage


Så må der ønskes :-)


Se mor vi er ude og bade....altså hvis isen ikke kan holde


Sneskovle kan bruges til meget andet end skovle sne


Så er der igen lavet negle der passer til årstiden


Ugens første dage gik hurtigt med skole, arbejde og forberedelse til Camilla og hendes veninde Verli som kom Torsdag. Der var stor glæde ved gensynet af Camilla, specielt fra Pia, men også for Kasper og Emil. Det hjalp naturligvis at hun havde en julestrømpe med, hvor der var julegoter til drengene.

Som altid når Camilla besøger os, skal hun til frisør. Denne gang benyttede Verli sig også af den billige timeløn og da de begyndte med ansigts massage og behandling sluttede Pia sig til pigerne. Resten af fredagen gik med pige ting….shopping og neglelak.

Heldigvis havde jeg noget ”drenge tid” om fredagen. Kl. 18:00 kørte jeg og to andre ned til en sportsbar kaldet ”Champ”.  Baren har en meget beskeden indgang, der føre ned i kælderniveau, men indenfor er det et større område på næsten 150 m2, indrettet i mindre arealer, gange og båse, der er bygget i mørkt træ. Over alt er der pokaler, klub banner og vimpler og hvor der ikke er flag, er der rigtige billeder eller malede billeder af sportsbegivenheder som Olympiaden og lignende. Bagerst i lokalet mødtes vi med 16 andre ”drenge”, der alle havde sat hinanden stævne til JuleBalut. Som før fortalt er Balut et Yatsi lignende spil, der er opfundet af danskere, der bor i udlandet så de har noget at mødes omkring. Der afholdes endda landskampe og verdensmesterskab. Balutten var naturligvis vigtigt, men for at det skulle være en rigtig Julebalut, startede vi med sild, varm leverpostej, flæskesteg og risalamande. Dertil var der rigeligt med Tuborg Julebryg og 3 forskellige snaps. Når man så sidder der og spiller Balut i 4 timer mens der ikke mangler mad eller drikke, bliver man meget træt når klokken er 2:30 og værtshuset er ved at lukke……..dermed også sagt, at det passede mig fint at pigerne skulle ud og shoppe om lørdagen og Kasper og Emil havde lektier for og lyst til at spille i et par timer.

Når Camilla kommer hjem er vi naturligvis alle enormt glade og vi nyder det, men det er også sjovt at observere hvordan ”normale” rutiner og væremåder hurtigt genfinder sig ”gamle” leje. Der går f.eks. ikke mange timer før drengene og Camilla individuelt kan irritere hinanden så meget, at vi må påminde dem om at vi skal nyde de dage vi alle er sammen, men sådan er det nok at være søskende, tid og afstand er ikke stærkere end blodets bånd.

Det er faktisk blevet vinter i Ungarn. Vi har haft så meget frost at vandet i poolen er frosset til, endda så meget at det kan bære Kasper og Emil. Her søndag havde vi snebold kamp, hvor en rigtig fodbold indgik. Pludselig rullede bolden ud på isen og per refleks gik Kasper ud for at hente bolden……og isen holdt. Det hjalp dog ikke at Pia også så drengenes forsøg på at teste isen, de blev hurtigt beordret ind på fast grund.

Det er nu søndag og der er mørkt og koldt udenfor, men det gør ikke så meget når der er pyntet til jul indenfor med hele tre julestjerner, adventskrans og kalenderlys. Nu venter vi kun på julekalenderen i TV.

Szia Fam. Mortensen

Sunday, December 2, 2012

Galla og blå juletræ


Her står jeg ved indgangen til en af de store sale i muset for finere kunst i Budapest


Her står vi uden for muset


Sådan ser en rigtig chef kok ud stolt af hans netop serveret hovedret


Pia har rigtigt sørget for julehygge....katten i midten er Bella og ikke en juleting


til julemarked i Budapest. Her kan juletræerne åbentbart være blå (Ses i baggrunden)


Her er så resultatet af Pia's vægmonteret juletræ...flottere fås det ikke.



Så kom torsdagen med Galla og middag på museum for finere kunst I Budapest. Pia var flot  I en næsten sort kjole og højhælet sko, så hun næsten var lige så høj som mig. Da vi ankom startede vi med pindemadder og champagne, så blev vi ført ind i en stor sal, hvor vi fik den ene tale efter den anden. Heldigvis blev talerne efterfulgt af klassisk musik eller retter sagt fortolkninger af klassisk musik. Det lød faktisk godt, men efter 2-3 numre så havde jeg hørt nok. Middagen var også fin, men det spændende kom da vi fik adgang til en særudstilling af Cezanne. Cezanne var en del af min barndom da mine forældre havde et reproduceret billede, der viste to kortspiller ved et simpelt bord. Det selv samme billede var også udstillet og da vi kom ud i souvenir butikken kunne man købe billedet i en reproduktion…..jeg er nu den lykkelig ejer af en reproduktion af Cezzanne J

Lørdag kørte jeg hjemmefra allerede 9:30 da vores Executive team i Grundfos skulle lave mad til hele management teamet i Grundfos Ungarn (60 personer incl. påhæng). Det foregik på en fin restaurant hvor chef kokken var en kendt TV kok. Det blev  til en fin 4 rets menu:
Appetizer:
Kyllingelever parfait
Red peber coulis
Hvid Gazpacho

Starter:
Makral lasange med Jerusalem artiskok ceam

Hovedret:
Mangalica mørbrad med Vanilla-paprika ratatouille og kartoffelmos med trøffeloilie og parmesan chips

Dessert:
Krydrede pære med honning appelsin sovs og Vanilla is.

Det var en vældig succes med hensyn til smags og sanse indtrykket af alle retterne, men vi i vores Executive team er nu alle bekymret for hvilke forventninger vores koner har til fremtiden og vores formåen i køkkenet.

Denne lørdag var Pia og børnene i skolen, hvor der var julemarked. Pia lod sig velvilligt overtale til at købe en række tombolalodder, da første præmien var et 42” TV. Både Pia og Jeg er ved at være trætte af drengene, der konstant skal spille deres nye spil ”Black Ups”, der er et krigsspil, hvor der også er Zombie baner. Så et nyt fjernsyn, der kan stå i deres værelse, hvor døren kan lukkes vil være fantastisk. Mens Pia og drengene var i skolen stod jeg på den nærtliggende bakke og var heldig at få en kort tur i luften….første paraglider tur i December.

Søndag var det meningen vi skulle mødes men Charlotte og Bo ved Julemarkedet i Budapest. Vi satte os alle i bilen og kørte ind til hvor vi troede det var. Da vi stod midt i Julemarkedet ved siden af et stort Juletræ men blå lys, ringede vi til Charlotte og Bo. Hej Charlotte, sagde Pia, nu står vi ved siden af Juletræet midt i Julemarkedet sagde hun. Det gør vi også svarede Charlotte, jamen vi kan ikke se jer, sagde Pia og så sig omkring. Vi kan heller ikke se Jer, sagde Charlotte. Det er ved det store Juletræ med blå lys spurgte Pia…nej var svaret fra Charlotte, vores er grønt. Sådan fandt vi ud af at Budapest er større end vi egentlig regner med, et julemarked er ikke nok for sådan en storby.

Det er nu søndag aften, dagen startede med sne udenfor, så Julemarked også slutter vi af med julekalender i fjernsynet, man kan vel ikke starte december måned bedre end på den måde.

Szia Fam. Mortensen