Alt optaget på hotel Mortensen

Det er ikke fordi der er udbrudt krig i Østrig, blot mine ønsker om gardiner der ikke slipper lys ind i soveværelset, der er grunden til at Pia syr to gardiner sammen

Når man nu har besteget Untersberg på 4½ time har man brug for at køle fødderne ned.

Piger kan også have brug for at køle fødderne, men det skyldes power shopping

Alle gæster hos os på Göllstrasse bydes naturligvis velkommen med en weiss beir

Så kan der vist ikke være ret mange flere personer i poolen

Afslapning med en spændende bog

Efter en løbetur er det vigtigt at strække ud også er det godt at være to

En ferie kan bruges til meget, her er der hækleopskrifter der diskuteres

Så ankom familien Pinnerup og sædvane skulle det fejres med weiss bier

Mandag var en dag vi alle så frem til. Det var dagen, hvor Helle, Keld, Nikolaj og Emma kom og besøgte os. Drengene havde virkeligt set frem til besøg, Pia glædede sig til at få en tøse snak og jeg så frem til selskab på vej mod toppen af Untersberg.

,
Allerede om eftermiddagen og aftenen gik vi drenge i planlægnings mode og besluttede os for at benytte ruten fra Tysklands siden over Toni Lenz hytten mod toppen af Untersberg. Tirsdag morgen startede med en smoothi lavet på bananer for at give energi til turen og rygsækken fyldt med vand og energibar. Turen gik godt, dog syntes Keld at luften blev lige lovligt tynd på toppen, det var i hvert fald ikke konditionen der var noget galt med.
,
Tirsdag skulle Gitte, Ivan, Sasja og Niclas ankomme omkring kl. 24:00. desværre havde de problemer med deres GPS, der på et tidspunkt førte dem tæt på Tjekkiet. De ankom derfor først hen på morgenen kl. 04:00. Der var fyldt godt op i huset, så da jeg kom ned om morgenen lå Gitte på sofaen og sov med et tørklæde over både hoved og krop pga. alle de mange fluer der var i stuen.
,
Onsdag tog vi afsked med Keld og Familie og nød resten af dagen i solen. Vi havde op til 34 grd. de første 4 dage af ugen. Det var først fredag det begyndte at regne. Det var derfor godt at Ivan og jeg gentog forsøget på at bestige Untersbjerg om torsdagen. Sidste gang de besøgte os nåede vi kun ½ vejs op af bjerget, dette skulle ikke gentage sig igen. Vi havde besluttet at tage doppler steige ruten, som er den hurtigste, men også den stejleste og farligste. Desværre var der en del skyer omkring den mest farlige del af stigningen, men det afholdte os ikke og kl. 7:50 startede opturen. Allerede da vi passerede det sted, hvor vi sidste år vendte om, kunne vi se at vores mellemtid var god, så vi fortsatte optimistisk. På et tidspunkt, hvor vi netop var kommet ind i skyerne holdt vi et hvil. Da vi stod der så jeg noget der bevægede sig på klipperne ca. 40-50 m foran os. Jeg kunne ikke helt se hvad det var, men regnede med det var en bjergged, så jeg rettede Ivans opmærksomhed på dyret foran os. Pludselig spurgte Ivan lidt bekvemt om der fandtes bjørne her i bjergene, han syntes nemlig at bevægelserne af dyret ikke lignede en bjergged, men snare en Grizzly bjørn. Mens vi snakkede bevægede dyret sig uden for vores synsvidde, og vi fik aldrig afklaret om det var en bjergged, en bjørn eller en Østrigsk Big foot. 1 time senere stod vi på toppen af Untersbjerg, vi havde overvundet bjerget selv om den farlige doppler steige med den tætte tåge forsøgte at forhindre vores opstigning mod toppen.
,
Sammen med Gitte og Ivan kom også Camilla Dahl, der skulle besøge vores Camilla i en uge. Hun kom med flyet fra Hamburg og skulle blive i lidt mere end en uge. Det er ikke meget vi har set til Camilla og Camilla, da de enten er på værelset eller sammen med deres Østrigske venner. Det er nu 4 gang hun besøger os det er virkelig noget vores Camilla glæder sig til når hun kommer på besøg.
,
Lørdag blev der så igen fyldt i huset. Heldigvis skulle Camilla og Camilla i byen, hvor de sov ude, hvilket var godt da familien Pinnerup (5 personer) kom på besøg for en enkelt nat. De havde også haft problemer med trafikken fra Italien til Salzburg, men vi nåede at få en hyggelig aften og morgen. Efter morgenmaden tog vi alle til Bad Dürenberg for at prøve sommerrodelhbahn, der er en 2,2km. Lang sommer bobslæde bane. Desværre var den lukket, men så var det heldigt at en anden turistattraktion, den lokale saltmine var åben. Vi havde besøgt minen 3 gange så vi sagde farvel til familien Pinnerup og kørte hjem.
,
Det er nu søndag eftermiddag, Tour de France er ovre, vi sidder alle i sofaen og slapper af som man nu skal når man har ferie og heldigvis er ferien ikke helt ovre, Ivan og Familie rejser først hjem midt på næste uge, så vi har stadigvæk tid til hygge.

Turen gik til Bulgarien

Stilhed før stormen, Kasper og Emil leger med deres legobiler før vi skal afsted mod Bulgarien

Et sidste billede af vores bjerg med sne, nu er det spændende og se om alt sneen er forsvundet når vi kommer hjem

Dette var ruten frem og tilbage:

Frem : Salzburg - Wien - Budapest (Ungarn) - Beograd (Serbien)- Sofia (Bulgarien) - Burgas - Obzor.

Tilbage: Obzor - Sofia (Bulgarien) - Beograd (Serbien)- Zagreb (Slovenien) - Salzburg

5 glade medlemmer af familien Mortensen parat til at tage på ferie

2½ times kø mellem Ungarn og Serbien

Endelig i Bulgarien og klar til sol og strand

Dette var så en del af udsigten fra vores 30m2 terrasse med udsigt over både strand og bjerge på toppen af hotellen. Bedre får man det ikke.

Camilla med strand hår, fletningen er lavet af Pia

Fra det skjulte tager paparatzzi sit billede af de to berømtheder der shopper på copi market i Obzor

Det var ikke til at opdrive en Weis bier, så jeg måtte nøjes med almindelig kold lokal fadøl for at holde væskeballancen i orden.

To turister på torvet i Obzor

Emil den kommende model for badebukser

Selv med en brækket arm kan man godt grave og lege i sandet

Et stemningsbillede fra torvet i Obzor

Jeg ved man kan vågne med en morgen stiv... men at man også kunne vågne og have bryster vidste jeg ikke.

Selvfølgelig skulle Bo og Camilla prøve bananbåden

Igen et paparatzzi billede af familien Verne og Mortensen incl Nanny Astrib (længst til højre)

Godt nok var gipsen ikke gips men glasfiber, men tøres skulle den.

5 medlemmer af familien Mortensen der desværre skal forlade Obzor

Sådan ser en forskærm/kofanger ud når den med 120 km har ramt et sprængt dæk fra en lastbil

Det var ugen op til fredag, hvor vi skulle til Bulgarien på ferie. Det var også ugen op til fredagen, hvor skolesommerferien startede. Det var også ugen, hvor min sommerferie startede, så alle var spændte. Vi var også spændte, da Kasper skulle på hospitalet for at få skiftet gips. Pia havde fået opsnuset, at man kunne få en speciel gips, der kunne tåle vand, så hun forberedte sine overtalelsesevner til hospital besøget. Senere fortalte Pia, at hun var helt nede på sine knæ for at bede om den specielle gips. Det har helt sikkert ikke været smukt, men det var effektivt, Kasper fik sin gips lavet af glasfiber.

,
Fredag k. 14.00 startede vi med kurs mod Bulgarien og 24 timer senere ankom vi til Obzor beach ressort. Det var en lang tur og det skyldtes primært, at vi havde valgt skoleferiens startdag som så mange andre tusinde turister, der også havde valgt at kørte mod syd i egen bil.
,
Jeg vil ikke fortælle om alt det vi lavede i Bulgarien, blot nævne nogle højdepunkter. Når det så er sagt, så havde vi 6 dejlige dage på et førsteklasses hotel med en penthous lejlighed og kæmpe terrasse med udsigt både til syd og nord.
,
Vi skulle ned og besøge Lisbeth, Carsten og deres to børn Sandra og Nicklas. Carsten var blevet direktør for to hoteller og familien var flyttet der ned i sommerferien. Emil og Nicklas havde gået i klasse sammen så de glædede sig også til at se hinanden. Hele ugen legede Kasper, Emil Nicklas og andre danske ferie børn samme. Det foregik i poolen, i computer og game rummet og på stranden, hvor de spillede fodbold og badede. Vi voksne fik rigtigt slappet af, enten på stranden, terrassen eller i pool baren.
,
Camilla og Pia fik også shoppet en del. En dag måtte jeg sågar køre til Sunny Beach da Camilla skulle have en ny pung (1½ times kørsel). Selv Kasper og Emil fik shoppet. Der var billige fodboldtrøjer og bukser og med en netop overstået world cup, var det et hit at få tøj med navne på af deres fodbold helte.
,
En dag tog vi til byen Varna, som er Bulgariens anden største by. Carsten har kontor i Varna så han kendt byen godt. Byen er faktisk en havne by, men Bulgareren bruger den også som ferie by, hvilket stammer helt tilbage fra kommunist tiden, hvor partilederne også brugte byen som ferieby. Det er også derfor, at Varna har en 5 km. Lang strand promenade og park, der går helt ned til stranden. Det var en af de varmeste dage, men da der var sportsbutikker med fodbold tøj og et lille tivoli i parken, så betød varmen ikke så meget for børnene.
,
På 5 dagen kom Emil ind i stuen, lettere irriteret. Det kløede på skulderen og vi kunne konstatere det var fordi han skællede pga. for meget sol. Jeg foreslog det var fordi han var ved at skifte hud og blive til en mand. Den købte han ikke, men efter et par sekunders betænksomhed udbrød han, at der nok snarere var fordi han muskler voksede og ikke kunne være i skinnet.
,
Tiden gik hurtigt og da det blev Lørdag morgen og vi skulle hjem, tror jeg vi alle godt kunne have brugt et par dage til, men vi skulle jo hjem, da vi allerede mandag fik besøg fra Danmark. Turen hjem tog heldigvis kun 18 timer, men kunne let have taget længere. Midt i Serbien og midt på motorvejen, havde en lastbil tabt et dæk der var sprængt. Det betød at der lå et godt 2 m. lang dæk på tværs af vejen. Jeg nåede at se dækket og nåede at bremse ned til omkring 100 km./t men det gav et gevaldigt drøn og to bump da vi kørte over dækket. Vi blev på vejen men de to tågelygter og kofanger blev beskadiget, men heldigvis ikke mere end at vi kunne fortsætte.
,
Det er nu søndag og vi har en billig brugt ferie i Bulgarien til salg. Kasper og Emil er allerede ved at kede sig igen, men heldigvis kommer Helle og Kjeld samt børn i morgen så de overlever nok en dag med kedsomhed.
,
Servus Fam. Mortensen

Fodbold eller fodvold ???

Selv med en brækket arm kan man stadigvæk godt spille fodbold

Sådan ser en brækket tå ud når man har spillet fodbold på fliser

Det er godt nok venstra arm der er brækket men uheldigvis er Kasper venstra håndet så han øver sig nu på at bruge højre hånd

Det er ikke Emil og Kasper der snitter træmænd fordi de har været uartige. De er såmænd i gang med at snitte hjemmelavede sværd.

Lørdag morgen da jeg kom hjem fra Danmark havde jeg en ekstra fødselsdagsgave med til Pia fra Gitte. En pung der var lavet ud af kaffeposer.

Her nyder vi søndagsvejret sammen med Bente, Lars og familien

En ulykke kommer sjældent alene. Først måtte Pia hente Kasper i skolen, da han havde fået en fodbold lige i ansigtet, så pædagogerne troede han havde brækket næsen. Dette var i uge 21 og han måtte en tur på skadestuen. Ugen efter spillede Emil fodbold på fliserne i vores indkørsel, med det resultat at han sparkede foden ned i fliserne og slog storetåen. Endnu engang måtte Pia på skadestuen og denne gang var tåen brækket. Sidste uge blev der igen ringet fra fritidsordningen. Denne gang var det Kasper, der havde spillet fodbold og i en takling var han faldet og havde slået sin arm. Han havde mange smerter, så da jeg kom hjem, måtte jeg en tur på skadestuen. Det viste sig, at den ene af de to knogler i underarmen var brækket. Heldigvis et ukompliceret brud, men 3 uger i gips, hvilket ikke noget man ser frem til, når man skal til Bulgarien på ferie og besøge en klassekammerat fra Danmark. Som prikken over I’et brækkede jeg tåneglen her i lørdags ved at spille ”fodvold” (Det kalder vi det nu) på en kunststofbane med sandaler.

Hele uge 25 var Camilla i Italien med skolen. Det var ikke meget vi hørte til hende, men de få gange hun ringede hjem, havde turen været fantastisk. De startede ca. 20 elever i en bus til 54 personer så plads manglede de ikke. Hotellet de boede på havde altan mod havet og der var kun 30 m til stranden. Ifølge Camilla er Venedig overvurderet, der er alt for mange mennesker også er alt dobbelt så dyrt som andre steder. En børne pizza kostede 10 EURO og en ½ times kanalrundfart i en gondol kostede 70 EURO. Men ellers var Italien fantastisk, de var også i det lokale fun park, der også var overfyldt med turister og en tur i en krystal grotte. Nu glæder vi os alle i familien til vi sammen skal til Italien med Camilla som guide, men ifølge Camilla så skal vi nok vente til uden for turist sæsonen.

Torsdag i uge 25 var Kasper og Emil til fødselsdag hos Miki, der er deres bedste legekammerat. De var inviteret til bowling og ifølge Kasper og Emil, var de blandt de bedste i klassen, men med varierende performance.

Søndag i sidste uge kom de første dansker på besøg: Bente, Lars og deres to børn: Emil og Nana. Bente er en af Pia’s gamle arbejdskollega og de havde ikke set hinanden i mange år, undtagen på face book . Det var et kort besøg, de ankom kl. 12:00 og kørte kl. 22:00. Heldigvis var vejret fantastisk og Lars og jeg tog en rundtur i omegnen og endte på toppen af Gaisberg, mens Pia og Bente fik udvekslet den sædvanlige kvinde sladder.

Hele denne uge har der været varmt….meget varmt. Som sagt så blæser det aldrig her i Østrig og når der så flere dage i træk er over 30 grd. Så får man nok af varmen. Heldigvis har vi købt en air condition, den blæser nu på fuld kraft I soveværelset med åbne døre så den kolde luft trækker ned I stuen. Kasper og Emil sover i kælderen og vi har også slukket for varmen i poolen. Vandet i poolen er nu oppe på 28-29 grd. også er det ikke svalende at gå i vandet når luften er 33 grd.

Fredag eftermiddag og aften sad jeg og kiggede på bjerget. Bjerget var 1800m højt og hed Untersbjerg. Det var dragende, som det stod der i skumringen med silhuetten af forbjerget og bjergstationen på toppen. De lokale i Salzburg kaldte det ”Deres bjerg” og det på trods af, at det har krævet flere dødsfald af uforsigtige bjergvandre, der enten er blevet fanget af mørket eller ikke har været forsigtigt nok på de strækninger, hvor man har frit fald ved siden af vandrestien. Som jeg sad der og bjerget blev mere og mere mørkt i sløret fra den nedgående sol, traf jeg beslutningen. Søndag skulle bjerget bøje sig for mig, jeg ville bestige det for første gang i 2010. Sidste år var bedste tid 2 timer og 40 min. Jeg havde ingen forventninger om at nå samme tid på første bestigning, 3 timer var et meget bedre bud. Søndag morgen kl. 7.35 startede jeg opturen og kl. 10.15 stod jeg på toppen. Det var ikke en ny rekord, men en tangering af bedste tid fra sidste år.

Det er nu mandag morgen og jeg er på vej til arbejde, hvor nedtællingen til fredag og 2½ uges ferie venter med spændende oplevelser for hele familien.

Servus Fam. Mortensen