Sunday, October 19, 2014

Små veje og lækker mad

Det er sådan Pia og Camilla får tiden til at gå når Camilla har fri fra skolen, kaffe på tagterrassen hos Steiner i Salzburg


Dette er så udsigten, så kaffen er nok ikke gratis.


Her tager jeg et billede af Pia der tatger et billede af familien Holst ved Golling vandfald


6 piger, klar til fest og god mad.....og god mad fik de, hvis man skal tolke deres mange og positive feedback


Her er Pia og jeg på køretur ned ad nogle utrolig små veje på et af de mange bjerge i omegen af Salzburg og det er ikke noget Pia bryder sig om, hvis man skal tolke hendes ansigtsudtryk.



Det er søndag og vi er alle trætte, speciel Camilla og jeg, men mere om det senere. Det er også derfor at denne blog bliver kort, lidt tekst og flere billeder.

Sidste weekend fik vi besøg af familien Holst, der kom om Lørdagen. Det fejrede vi med besøg på Schnitzel wirt om søndagen, men først var vi en tur i Salzburg, hvor vi virkeligt nød byen og det fantastiske vejr. Det var også ugen hvor jeg havde budget og bestyrelsesmøde i Grundfos Østrig, så jeg havde travlt på arbejde. Heldigvis blev jeg færdig med forberedelserne Tirsdag kl. 18:30 og 19:00 var Pia og jeg i St. Gilden, hvor vi mødtes med Holst og hvor vi fik en fantastisk middag ved Barbarossa, som er en restaurant med plads til 15-20 personer, der er ingen menukort, men maden er fantastisk.

Mad var også temaet fredag, hvor drengene skulle have mad med til brunch i skolen. Rigtigt mange tog toast med, men naturligvis skulle Kasper og Emil have varm leverpostej og bacon med. Det var dog også noget de andre kunne lide, så der var ikke meget tilbage da de kom hjem. Lørdagen handlede igen om mad, da Camilla fejrede fødselsdag med 6 piger og 6 drenge. Det var kun pigerne der skulle spise og Camilla havde bestilt, bruchetto, mørbrad med hjemmelavet peste og pandekager med orangesovs. Der var lavet rigeligt, så da drengen kom, var der stadigvæk noget tilbage. Dem der prøvede var vilde med kødet og senere på aftenen kunne vi høre fra Camilla's terrasse at drengene snakkede om det lækre kød vi havde lavet.

Søndag morgen tog jeg på bjerget, ad Toni lenz hytte ruten, som er lidt længere og af en eller anden grund var den ekstrem hård i dag. Jeg var heller ikke den eneste på bjerget, faktisk har jeg aldrig set så mange på bjerget og gondolen kørte da også dobbelt så mange gange som normalt, men vejret var også utroligt med 23 grd. Hjemme igen og efter en power nap kørte Pia og jeg på en opdagelsestur. Vi ved ikke hvor vi har været, men vi kan se bjerget vi var på når man køre mod Hallein, men spændende var det, enda så spændende, at jeg tror det er sidste gang jeg får Pia med op på de små veje igen.

Det er nu søndag og heldigvis har vi rester fra i går, så middagsmaden bliver let og lækker også er det tidelig i seng.

Servus Fam. Mortensen


Sunday, October 5, 2014

Paragliding og horehus

Hårdt arbejde i haven, vores elektriske plæneklipper var gået i stykker, men så var det jo godt vi have gemt vores gamle skubbeklipper


En selfi fra toppen af Lijak bjerget, lige før vi skal til at lette


Et stemningsbillede fra vores gasthaus terrasse i Lijak, så bliver det ikke mere idylerisk


Endlig er teamet samlet igen, Tibi, Robi og mig


Hvad er det ?? det var hvad vi spurgte Camilla om, da hun kom hjem med det. Hun har jo arbejdet på et gartneri og dette var et sted, der skulle hjælpe insekter til at leve bedre (hulrum til at bo i eller  materiale til at bygge eget bo)  og dermed hjælpe bestøvningen af blomster. Det blev derfor hurtigt døbt "horehuset"




Dette bliver nok en af de korteste opdateringerne i lang tid. Alt har stået i arbejdets, skolen og forkølelsens tegn. Hele familien har en efter en haft forkølelse og Pia har det endnu. Skolen er blevet mere skrap end før og i denne uge var vi kaldt til samtale med drengenes spansklærer, hvor vi fik at vide, at de skulle have ekstra undervisning for at få samlet det halve år op de mangler fra sidste år, hvor vi jo ankom i midten af skoleåret. Vi er derfor i fuld gang med at finde en underviser, der kan komme og give intensiv undervisning i spansk.

Camilla er netop færdig med praktikum i Linz, som er gået rigtigt godt. Hun har lige som sidste gang fået tilbudt job, men desværre mangler hun jo et helt skoleår. At hun er færdig med praktikum, betyder også, at hun er flyttet hjem igen, hvilket Pia helt sikkert har glædet sig til, nu er hun ikke helt alene med os drenge.

Fredag morgen kørte jeg hjemmefra kl. 6:30 mod Slovenien, hvor jeg skulle mødes med mine gode paraglider kammerater fra Ungarn. Vi skulle flyve i to dage ved Lijak som er et af de bedste flyvesteder i Slovenien. Vejret var ikke helt perfekt, men jeg fik en hel times flyvning dag et og 1100m højde. Dag to var vinden ekstrem stærk, specielt ved landing, så det blev kun to to små ture, men absolut bedre end hvad jeg har gjort de sidste 6 md. i Østrig, hvilket er lig nul.

Efter to dage uden bad og frisk luft hele dagen var det godt at komme hjem. Desværre fik jeg en fibersprængning da jeg var ude og løbe denne morgen, så jeg har siddet med ispose det meste af dagen......er jeg mon ved at blive gammel.......nej det må være alt for meget motion :-)

Drengene er ved at læse lektier, Pia har gang i vasketøjet og nu tror jeg at jeg igen skal have fat i isposen, jeg skulle jo gerne blive klar hurtigst muligt så jeg kan komme ud og paraglide igen.

Servus Fam. Mortensen