Sunday, December 8, 2013

chilismagning Brian Thomas og Bo

Ghost chili og julemad

Så gøres der klar til chili smagning, 3 slags fra 60.000 på scovile skalaen til 1 mill………meeeeeget stærk



Kom og køb gaver vi vil så gerne vinde julekonkurrencen, siger Emil til Julemarkedet i skolen


På toppen af Janus bjerget med bål, simpelt mad, øl og grilpølser


En fantastisk bøf som afslutning på en fantastisk dag sammen med Brian, Thomas og Bjarne


Dette er så vores nye sofa, købt i Leiner i Salzburg. Nu mangler vi bare et hus at sætte den i


Det er ikke indgangen til vores nye hus, men indgangen til vores husnisse. Den hvide ting i højre hjørne er en stikkontakt



Flere signaler signalerede, at vi nærmede os jul eller at Julen allerede var over os. Tirsdag havde drengene Julemarked på skolen og begge drenge havde opgaver i forbindelse med markedet. I skolen var flere hold grupperet for at konkurrer med hinanden, hvor konceptet var, at alle havde 7000 Florinder til at investere og derefter få til at yngle ved at sælge ting eller ydelser under julemarkedet. Emil havde som en smart tiltag, allierede sig med Pia, der de sidste 3 uger op til dagen, havde fremstillet snotugler, der skulle sælges for 4000 Florinder stykket. Derudover havde de arrangeret forskellige games, der kostede penge at deltage i. Det gik ikke bedre end at Emils gruppe vandt hele konkurrencen, hvortil Pia naturligvis måtte tildeles en stor del af sejren og det hårde arbejde med at fremstille de mange snotuglerne. Kasper have frivilligt meldt sig til at gå rundt med et videokamera og interview de besøgende for at få et empirisk datagrundlag, der kunne bruges til at give input til et andet spil kaldet ”water challenge”. Begge drenge var vældig begejstret og nød hele dagen.

Om fredagen havde jeg besøg af alle mine chefer og deres påhæng. Det var en hyggelig aften og en form for afsked, hvor jeg holdt tale og hvor de også hver i sær holdt deres farveltale til mig. Pia havde som sædvanlig lavet en lægger julemad incl. Risalamande med mandel og traditions tro spillede vi også pakkeleg, som var noget de virkeligt nød og sikkert altid vil huske som en speciel dansk juleaktivitet.

Lørdag startede tidligt for mig, da jeg var sat stævne af Brian sammen med Thomas og Bjarne. Vi vidste ikke hvor vi skulle hen, men vi skulle både have indendørs gymnastiktøj med og udendørs tøj. Første stop var en badmintonhal, hvor vi i to timer spillede badminton så sveden drev af os. Vi delte os i to hold så vi kunne spille duble og selvfølgelig gik konkurrencegenet helt amok, så vi kæmpede som gale……Bjarne og jeg vandt naturligvis J. Derefter kørte Brian os til foden af Janus bjerget, hvor vi med opbakning gik de 300 højde meter op til toppen. Her pakkede vi alle taskerne ud og opdagede, at der både var brænde, frisk rugbrød spegepølse og leverpostej og naturligvis pølser vi kunne grille over bålet. Det var rigtigt hyggeligt, lidt koldt men hyggeligt. Nede igen kørte vi så over til Brian, hvor vi spille lidt vest i 2 timer….sammen med en flaske gin. Derefter endte vi nede i byen på et fantastisk beef house, til en rigtig god middag med en rigtig god afslutning på en rigtig god dag.

Selv om jeg kom sent hjem måtte jeg tidelig op næste morgen, hvor drengene skulle kæres ned midt i byen, hvor der var en Gamer udstilling. De ville gerne være blandt de første der ankom og ville derfor gerne stå i kø i 2 timer. Da vi ankom kl. 8:00 stod der allerede 100 i kø og der var stadigvæk 2 timer til de åbnede. Desværre var der så mange mennesker på messen da de endelig kom ind, så oplevelsen blev rigtigt dårligt for drengen. Heldigvis blev dagen reddet da jeg kørte dem ud til Media Markt, hvor de fik lov til at købe et nyt spil til deres PS.

Dette har nok været en af de travleste uger i 2013. Masse af arbejde også kørte vi Mandag eftermiddag til Østrig, hvor vi Tirsdag og Onsdag fik afklaret alt fra skole, forsikring, kontrakt til hus, bil og flytning. Vi fik endda også købt en ny sofa til vores nye stue. Det var godt at få vinket  mange tingene på ToDo listen af og vi var da også godt tilfredse da vi kørte hjem igen.

Lørdagen havde vi igen gang i kødgryderne. Igen var det fam. Poulsen og Okkels der var inviteret på besøg for at tømme vores fryser. Vi skulle have spareribs, men da vi ikke troede vi havde nok i fryseren købte vi lige 8 ekstra i Østrig. Det viste sig at vi nu søndag skal have spareribs som aftensmad for ikke igen at fylde fryseren med spareribs.
Jeg havde arrangeret en overraskelse til Brian og Thomas. Efter æbleskiverne fik de besked på at forlade stuen og da de kom tilbage var spisebordet klar med 3 stole, et spækbræt, og 3x3 chili. Den svageste var en Rio med en styrke 60.000 på Scoville skalaen. den anden var en Habanero der ligget på ca. 300.000 på Scoville skalaen og sidste var en Trinidad Ghost Chili med over 1 mill på Scoville skalaen. Brian og Thomas var med på ideen, som var at vælge en og prøve at spise den. Thomas udvidede dog konceptet da han foreslog, at vi spiste alle tre, fra den svageste til den stærkeste. Da vi ikke vidste hvad vi gik ind til, gik vi med på ideen. Den første var stærk som Tabasco (samme styrke), men til at klare selv om den gav varmen. Habanero’en gav virkelig sved på panden og en stærk varme/smerte bredte sig i munden. Vi var dog standhaftige, drak et glas mælk før vi indtog den berømte Ghost chili, hvorom man siger at sjælen forlader kroppen når man spiser den. Der var ikke noget der forlod kroppen, derimod opstod en brænden og uudholdelig smerte fra det bagerste af munden, ned i svælget og senere op af halsen helt op til ørene. Det var en smerte man ikke kan udholde siddende stille og der gik da heller ikke lang tid før alle styrtede hen til køleskabet for at få mælk. De næste 15 min, blev to liter mælk drukket og det hjalp lidt på smerten, men der gik næsten en time før vi igen turde drikke eller spise noget. Det hele blev optaget med kamera så når det er spillet over på PC’eren lægger jeg et link ud på internettet.

Det er nu søndag og jeg har igen fået glæde af chilien (toiletbesøg), Pia sidder og klipper mønster til at sy efter, Kasper og Emil sidder med deres nye iMac og spiller og om lidt skal vi have rester fra i går……altså spareribs ikke chili…..

Szia Fam. Mortensen

Sunday, November 24, 2013

Tysk og spas

Et lille stemningsbillede fra Italien med bjerget Matterhorn i baggrunden


Applebanden


Det er så resultatet af 6 md. med bøjler på tænderne, jeg ved ikke om Pia var glad for igen at kunne smile


Og dette er resultat af alt for meget sukkerholdig sodavand


Igen en uge hvor jeg skulle rejse. Denne gang var det dog til lidt spændende himmelstrøg, nemlig Cervinio i Italien. Det var for  at deltage i en workshop, men heldigvis fik vi også en dag på ski, den første gang i denne sæson. Vi boede i 2050m højde i en lille landsby i et lille hotel med den mest fantastiske og hyggelige indretning, rigtigt gammelt italiensk. 

Det var også ugen hvor Pia og drengene startede med tyskundervisning. Jeg vidste det godt, men blev visuelt påmindet, for da jeg kom hjem var der tysk sedler rundt omkring med opgaver som Pia havde fået af tysklæren. Heldigvis er både Pia og drengene glade for tysklæren, der er en venlig dame og det hjælper også hun har samme interesse som Pia idet hun går til undervisning i syning. Faktisk har Pia givet hende lektier for i syning, idet Pia har spurgt om hun ikke kunne finde ud af hvordan man lavede en bestemt syning som Pia selv havde problemer med.

Lørdag var vi på besøg hos familien Poulsen. Det blev til en rigtig hyggelig aften, med god mad, spas og planlægning af hvordan vi skulle komme og besøge hinanden. 

Her søndag har vi netop hentet drengene i biografen, hvor de var inde og se Hungar games sammen med en fælles kammerat. Det var første gang de var helt alene nede i Mamut indkøbscenteret, så vi var lidt nervøse, men det gik godt, de farede ikke vild, blev kidnappet eller bestjålet. 

Det er nu søndag aften og Pia er ved at lave fennikelsalat, drengene laver lektier og jeg skal ud og tænde grillen.

Szia Fam. Mortensen


Sunday, November 17, 2013

Jesus og vinterdæk

Er det ikke flot af en førstegangs pandekagebager


Sådan ser en teenager ud der lige har fået bøjlen af tænderne….rigtig glad og har svært ved at lukke munden og stoppe med at smile ubehersket.



Så kan de lære det. Pia's bil skulle have vinterdæk på og som far syntes jeg det var min pligt at lære dem hvordan det skulle gøres……de fik naturligvis lommepenge, jeg bruger ikke børnearbejde :-)



Det var en ganske almindelige uge i Ungarn, eneste ualmindelighed var at jeg var i Danmark fra onsdag til fredag også var det ugen hvor Pia blev halvt voksen. Hun fik nemlig bøjlen af i overmunden så nu er der kun bøjle i undermunden. Hun er vældig glad for resultatet og går nu rundt og smiler til alle hun møder, det er næsten skræmmende med sådan en forandring, jeg tør næsten ikke tænke på hvad der sker når bøjlen i undermunden forsvinder :-)

Lørdag sad vi omkring middagsbordet og snakken kom ind på hvordan universet var opstået. Det fik Kasper til at proklamere at han ikke troede på at Gud opfandt universet, faktisk havde han også svært ved at tro på Jesus. Jesus kunne jo faktisk som han forklarede, bare være en af de aller første tryllekunster der som første trick kunne forvandle vand til vin. Det grinte vi meget af og blev enig om at det nok ikke var godt at joke med det når vi kommer til Østrig, der jo er en del mere religiøse end os dansker.

Søndag var jeg en tur med Thomas og Jannek i bakkerne på mountain bike og det var hårdt. De små nips der kun vejer fra 70-80 kg. har ikke et begreb om hvordan det er at fremføre 100 kg. op af bakkerne i vores område og det var da også en hård tur. Tilbage igen pakkede jeg paraglideren og tog tilbage til de selv samme bakker for at se om vinden var god nok til at flyve. Desværre var det ikke tilfældet, så det blev kun til 50 m og 15 sek. i luften. 

Tilbage igen fik drengene en uddannelse og en praktisk erfaring i at skifte dæk på en bil. Der er nok ingen tvivl om at de engang selv får bil også vil de måske også skulle skifte dæk. Det var derfor en oplagt mulighed for at lære drengene principperne omkring dækskifte, nu hvor Pia's Polo skulle skifte fra sommer til vinterdæk. Faktisk klarede de det rigtigt godt og der blev også trænet fysik, da vi brugte et 3/4 tommer rør som forlænger til krydsnøglen så de ikke skulle bruge så mange kræfter til at løsne boltene. De var straks klar over at det var kraft x arm som gjorde forskellen.

Det er nu søndag, drengen laver lektier, Pia hjælper da det er kunst de har for og Gullaschen er klar i køkkenet, så nu skal vi til at spise.

Szia. Fam. Mortensen





Sunday, November 10, 2013

Store IT uge

3 dejlige piger til wellness og VIP forplejning


Så ankom de…..drengenes nye iMAC PRO med Hasswell chip og det kunne ikke gå hurtig not at få dem åbnet


Flere flotte kreationer fra Pia


Når man er for lang tid i IKEA, så bliver man træt, men så er det jo godt, man er nød til at teste sofa'er til det nye hus


Sådan set mit nye vægttræningsstativ ud. Et multistativ, der giver rigeligt med udfordringer til drengene og jeg


Jannek i fuld gang med at skille min iMAC ad, så den kan blive opdateret med nogle super hurtige SSD RAM




Som far er der nogle ting man må og skal oplære sine sønner i. Jeg kom for sent med at binde slips, hvor Pia var hurtigst, men denne uge fik jeg opfordringen til at lære drengen at barbere sig. En kammerat fra skolen var begyndt at barbere sig en gang om ugen og da drengene også var begyndt at få sorte små dun under næsen, hvor specielt Camilla var kommet med kommentar, syntes de begge det var på tide, de begyndte at barbere sig. De har nu barberet sig 2 gange uden at skære sig og med hæderligt resultat, så mon ikke jeg kan markere denne opgave som afsluttet.

Det var også store IT uge da drengenes nye MAC Book Pro med Hasswell chip blev leveret fredag. Det betød, at det meste af week enden er gået med udforskning af Laptoppen. Også jeg havde store IT uge, da jeg sammen med Jannek skulle skille vores iMAC ad for at opgradere den med en SSD ram for at gøre den 2-3 gange hurtigere. To kabler og RAM var købt og kl. 14:00 søndag gik vi igang. 15:30 var iMAC'en skilt ad og vi skulle montere kablerne……..til skræk og rædsel så havde vi fået et forkert kabel. 16:30 var vi færdig med og samle iMAC'en (uden ny RAM) og heldigvis sidder jeg pt. og skriver ved den, så vi fik samlet den korrekt. Et nyt kabel er ny bestilt og for håbentlig kan vi næste week end endnu engang adskille iMAC'en.

Lørdag tog Pia og jeg en tur i IKEA for at se på nye møbler. Vi havde besluttet at købe nye stuemøbler da vores gamle er meget gamle, men også fordi vores nye stue er meget lille og vi vil gerne have nogle møbler der af udsende og design syner mindre for derigennem at give indtryk at at fylde mindre.

Søndag morgen startede jeg sammen med Bjarne og Thomas for at køre en lille tur med Mountain bike. Det blev til 2 timer og alt andet end en lille tur. Det havde regnet om natten og nogle steder var der så mudret ned af bakkerne i skoven at når jeg bremsede gled julene blot i mudret og pga. de stejle bakker accelerede jeg fortsat. Det var en utrolig spændende tur og jeg er glad for at jeg ikke kom galt afsted.

Det er nu søndag, der er total stille i huset…..alle sidder ved en PC :-)

Szia Fam. Mortensen

Sunday, November 3, 2013

Spøgelser og OB'er

En smuk viking ungmø med afstamning fra Danmark


Dette er så vikingbanden, klar til at servere danske specialiteter til den internationale dag i drengenes skole


Det er ikke et kæmpe OB pia er ved at fremstille, men et spøgelse til Camillas, 20 års fødselsdagsfest


Dette er så til gengæld OB'er, der er lavet om til spøgelser på en snor.


Pia og Emil i fuld gang med pyntning af Camillas lejlighed


Lørdag spiste vi ude på en fantastisk Italiensk restaurant….men vi bestilte til to dage da pizzaerne var store som normale familie pizza.


Efter vi havde besluttet os for vores nye hus i Salzburg gik vi i gang med at møblere den nye stue….indefor i vores eksisterende stue, så der var rammet ind og møblerne blev flyttet rundt.


Her er en mand der kæmper for at gennemføre klatrebanen



Det var ikke kun i England vikingerne hærgede, men helt ned til Ungarn og endda i nyere tid. Mandag var international dag i drengenes skole, hvor Pia og 3 andre mødre repræsenterede det danske madbord. Trods pigernes udklædning som vikinger, så var bordet godt besøgt og de andre nationaliteter fik serveret alt godt fra Danmark, der kunne puttes på et rugbrød og en afslutning med en god dansk æblekage. Som en anden specialitet havde pigerne været nede på den danske ambassade for at låne nogle ”danske billeder” så i en 3 dage var der lyse tomme kvadrater på væggene i Ambassaden, hvor de lånte billeder havde hængt.

Et af årets bedste flyvninger var søndag den 20. Okt. ud fra toppen af bjerget Pilis i Ungarn. Normalt tager det over en time at gå til toppen, men denne gang havde mine paraglider venner arrangeret en minibus, så det blev til to ture til toppen og en 26 min. tur i luften samt en 70 min. tur i luften. Der var stærk vind og min start var lidt skræmmende. Jeg have kun lige løftet skærmen i luften, før vinden rejste den højt over mit hoved og  vinden fortsatte med at løfte både mig og skærmen op. Det betød at i stedet for at starte med at løbe fremad og dermed få vind i skærmen, blev jeg løftet lodret op til ca 50m over startpladsen. Det hele tog mindre en 5 sek. så man når ikke at tænke så meget, men efterfølgende kunne det godt virke lidt skræmmende. Derefter blev turen dog en ren fornøjelse med en højde på næsten 1000m.

Ugen efter var der efterårsferie for drengene. Jeg havde også taget fri de 3 første dage, hvor mit efterårsprojekt var at købe en VHS og DVD afspiller også gå i gang med at overspille gamle stærkmandsudsendelser. Når man først er gået i gang med sådan et projekt, så løber tiden hurtigt. Det skyldes at man hurtigt bliver grebet af udsendelsen og pludselig sidder man og ser 5 timers stærkmandudsendelse i træk. Det var dog også en mulighed for at oplyse drengene om deres fars gyldne år og heldigvis var de ikke skuffet……kun 1994 hvor jeg kunne været blevet Danmarks Mester hvis jeg ikke havde dummet mig (det er en helt anden historie). Pt. er vi stadigvæk ved at optage bånd så mon ikke familien får nok af stærkmand når vi først er færdig.

Fredag skulle vi til Østrig, dels for at fejre Camilla’s fødselsdag men også for at se på huse. Camilla skulle om lørdagen holde fest for nogle veninder, så Pia havde forberedt en overraskelse. Mens Camilla var til Diendle bal fredag aften, pyntede vi hele lejligheden op med alt fra spøgelser, flagermus og edderkopper, der kunne måle sig med selv det sejeste spøgelseshus. Hun blev fuldstændigt overrasket da hun kom hjem og selvfølgelig glad og det samme blev veninderne da de kom dagen efter.

Lørdag og Søndag brugte vi på at kigge efter huse og heldigvis fandt vi et hus der passede til vores behov. Det var ikke let, for enten lå husene ikke det rigtige sted eller også var der noget galt med indretningen. Vi valgte dog et hus i Grödig ikke langt fra Grundfos og kun få minutter fra vores tidligere hus i Anif. Det har ikke den største stue og spisestue, men hvis vi udskifter vores gamle møbler med nogle, der er syner mere spinkle, så har vi besluttet, at det nok skal blive godt.  En god ting ved huset er at udsigten stadigvæk er med udsyn til Untersberg også er der en underjordisk garage, hvilket betyder at vi aldrig behøves at fjerne sne eller skrabe vinduer fri for is.

Mandag var en hård dag for Pia, det var her hun for anden gang i Ungarn fyrede en medarbejder. Vores eksisterende rengøringskone var ved at blive træt af at gøre rent og da vi pludselig fik muligheden for at overtage Anna og Brians rengøringskone, måtte Pia igen til at fyre en medarbejder, det var ikke sjovt, men hun klarede også denne fyring med bravur.

Torsdag mødtes vi med familien Jørgensen og Skov, nogle gode venner fra Danmark, der havde taget turen til Budapest. Denne dag var kun afsat til et par timers shopping og grill aften. Lørdag var helt anderledes, da mændene tog af sted til Challenge Park, hvor vi tilbragte 3 timer i toppen af træerne. Formålet var at køre Lars træt, da hen havde for vane at vågne tidligt endda før 7:00. Det gik ikke helt som beregnet, da det var Keld der kæmpede en brav kamp og som nok var mest træt da vi igen landede på jorden.

Fredag var en helligdag i Ungarn og her mødtes vi men hele familien Poulsen og Okkels. Drengen tog til Gokart banen, hvor vi havde 3 heat af 9 omgange. De to første blev brugt til at vende sig til banen, men så i 3 heat blev der gået til makronerne. Først snurrede jeg rundt så både de voksne men også børnene overhalede mig. Derefter fik jeg kæmpet mig tilbage i halen på Brian og Thomas og i 7 omgang på langstrækningen fik jeg fart på i inderbanen, klemte mig forbi Mads og snittede Thomas så han skred ud, ramte Brian på venstre side af gokarten så han snurrede rundt og vupti så var jeg på førstepladsen.
Hjemme ved Thomas var pigerne gået i gang med græskarudskæring og for beredning til aftensmaden. Aftensmaden var en god gammeldags Mortens and…eller 4 ænder, vi var jo en del sulten racerkører. Til anden var der lavet hjemmelavet rødkål, en fantastisk sovs og brune kartofler, så det var ikke så underligt, at 22:00 var vi alle fuldstændigt bombet.

Søndag inviterede Pia, Emma, Anna og Mette på wellness…..og jeg betalte…..det vil sige, at da jeg var med kunder til formula 1. i sommers, fik jeg to gavekort for i alt 4 personer. Det var disse gavekort, der skulle bruges inden de blev for gamle. Efter pigernes fortælling var det et fantastisk sted og vild luksus. Hvad jeg ikke forstår er, at de faktisk var trætte da de kom hjem efter 4 timer wellness ???? Drengene og jeg sparede 2500 kr. da vi tog til Dechatlon for at købe et vægttræningsstativ. Det var allerede nedsat med 1250 kr. sidste gang vi så stativet, men da vi ankom, var det yderligt nedsat, så fra nypris sparede vi 2500 kr. Vi opførte os som rigtige mænd, så det vi sparede forblev sparet og ikke brugt til yderlige indkøb ;-)

Det er nu søndag, vi holder pause med at samle træningsstativet, fjernsynet er tændt og et italiensk madlavningsprogram kører…man bliver helt sulten, så mon ikke vi snart skal have rester fra Fredagen, hvor vi fik pesto marinerede kalkunbryst….næsten italiensk J

Szia Fam. Mortensen



Sunday, October 13, 2013

Oktober festival

Fredag aften og klar til landskamp......fantastisk kamp.....indtil 2 min. ind i overtiden :-(


22 grd. masse af øl og oktober festival i Budapest


Det var ikke kun mændene der nød ølfestivalen


Aådan nu skal jeg nok vise dem hvordan man skyder med en armbryst


Lektier, lektier og atter lektier. Det var ugen hvor Kasper og Emil brugte næsten 12 timer per dag med skole og lektier. Det var dog også ugen hvor vi var til forældresamtale I skolen, hvor vi fik meddelelsen, at vores drenge arbejde hårdt, var interaktive I timerne og var ikke bange for at stille spørgsmål, når de havde problemer. Selv om det var en hård uge, så tror jeg at det fantastisk gode feed back også motiverede dem til at hænge ved, selv om det nogen gange kan være træls.

Det var også ugen hvor vi fandt de huse vi gerne vil se på når vi on 2 uger tager til Salzburg for at fejre Camilla’s fødselsdag. Vi startede egentligt ud med at lede efter et hus hvor der var plads til bade os og Camilla, men deme r der ikke så mange af  og dem der er, er meget dyre. Da Camilla derfor selv ytrede ønske om at hvis vi ikke fandt det rigtige hus til alle, så var løsningen måske at hun blev I lejligheden og vi så fandt et mindre hus. Som Camilla så rigtigt forklarede, så kunne det være enormt hyggeligt at hun kom hjem I week enden eller at drengene kom over til hende I week enden for at hygge og på den made kunne hun også tage hjem hvis hun havde brug for lidt privatliv. Vi har nu fundet nogle huse der tilgodeser bade at vi alle flytter sammen men også at Camilla bliver boende, så mon ikke det lykkes.

Lørdag var vi sammen med familien Poulsen og Okkels til Oktober festival og middelalderfestival. Middelalderfestival skulle have været på kongeborgen i Budapest, men da vi ankom var borgen tom. Vi skyndte os derfor hurtigt videre til den sydlige del af Budapest hvor Oktober festivalen blev afholdt og her var der gang i festen, men ca. 100 boder, mest med øl, men også alt andet spændende. Vejret var fantastisk med 22 grd, så det blev sent før vi tog hjem til Anna og Brian. Her sluttede vi af med en flaske rødvin, blot for at få lidt afveksling til alt den øl J

Det er nu søndag, kylling i cola er sat over grillen og nu skal drengene og jeg ned og træne og Pia skal til at gøre klar til international dag i drengenes skole imorgen.

Szia Fam. Mortensen




Sunday, October 6, 2013

Hjem til Østrig og Camilla


Her bliver der eksperimenteret i fysikklassen, nu ved Emil og Kasper alt om accelleration 


Der blev også tid til gaming ind i mellem lektierne sammen med to af drengenes klassekammerater


Sådan har vi aldrig fået serveret dessert, ikke noget man skal vire børnene så tror de bare at mad direkte på bordet er helt i orden.




Så er vi tilbage igen med vores liv I Ungarn……..men snart bliver de tom vores liv I Østrig. Ugens altoverstigende begivenhed var vores udmelding, at vi flytter tilbage til Østrig og Salzburg den 1. Januar. Dermed flytter vi også tilbage til Camilla og det glæder vi os alle til. Beslutningen havde været undervejs i 4-5 uger efter jeg var blevet spurgt, om jeg var interesseret i stillingen som General Manager for vores Østrigske Salgsselskab. I lang tid var det kun Pia og jeg der vidste noget, men sidste week end blev drengene informeret også blev den offentlige udmelding fra Grundfos send ud i Torsdags og hermed var det ikke kun en hemmeligt imellem os, men noget vi kunne dele med andre. Tilbagemeldingerne har været enorme, både kollegial i Grundfos men også med igennem Pia og Face book, hvor næsten 100 har kommenteret vores flytning.
Nu er det sværeste overstået (beslutningen), nu kommer de mange udfordringer, som at finde hus og skole, få arrangeret flytning og sagt farvel til alle vores nye bekendtskaber i Budapest, men heldigvis har vi næsten 3 md, så det går nok.

Jeg er nød til endnu engang at fortælle om en flyvning jeg havde Torsdags. Det var med start på østsiden af Budabakkerne, hvor betingelserne var perfekte. Det betød at jeg nåede op i 857m og dermed mulighed for at flyve henover de mange bakker og næsten halvvejs ned over byen til Donau og tilbage igen, alt i alt en perfekt afslutning på sæsonen med termisk flyvning.

Lørdag var Pia og jeg til management middag sammen med vores 7 managers. Det var en fantastisk oplevelse med en intim middag i private omgivelser, dannet af en gammel herskabslejlighed i midten af Budapest. Vi fik 6 fantastiske retter, hvor sidste var lidt ud over det normale. Efter andensidste ret blev det store aflange middagsbord fuldstændigt ryddet og en plastik dug blev lagt på. Derefter kom kokken og serverede desserten direkte på dugen, hvilket var noget af en speciel fornemmelse. Første tanke var at det ikke er noget man skal fortælle sine børn for så bliver det bare legalt at svine når man spiser.

Det er nu Søndag, drengene har haft besøg af et par kammarater for at lave lektier og selvfølgelig spille og hygge sig. Pia og jeg har hygget os med genudsendelse af TV2 Jubilæumsshow, men nu skal kyllingen sættes over på grillen så vi kan få noget at spise.

Szia Fam. Mortensen




Sunday, September 29, 2013

Besøg af præsidenten

Drengene og Pia syntes helt sikkert det var sjover at bade Bella end den syntes om badet :-)



Pia's nyeste instrument til at lave armbånd.....som vi alle ved så er det ikke kreativiteten der mangler, heller ikke når der skal laves hjemmelavet hjælpeværktøjer


Jeg prøver at tabe et par kilo, så jeg køre en lav kulhydrat diæt, så da Pia lavede hjemmelavet rygbrød med masse af kylhydrater så lavede jeg et hjemmelavet knækbrød uden kulhydrater.......Emil var ikke i tvivl om hvad der smagte bedst.....mors rugbrød



Det var Torsdag morgen og jeg ankom til vores nye fabrik kaldet GMH4. Jeg var nært ikke kommet ind, da der samtidig ankom en folkevognsrugbrød med politi og hunde. Inden for kunne jeg skimte flere sortklædte personer med høresnegle, der så veldigt bestemte ud. Grunden til alt det sikkerhedsopbud skyldes, at vi fik besøg af præsidenten af Ungarn, samt flere pronomenet personer fra Grundfos Danmark, der alle kom i forbindelse med åbningen af vores 4. fabrik i Ungarn. Det var en fantastik dag med utroligt mange taler, men også med et scene show, der var en præsident værdig, se evt. link til youtube video:

http://www.youtube.com/watch?v=oigdfvzHpiM

Først på ugen fik vi et hjemmelavet og fantastisk rugbrød fra en af Pia's veninder. Det var virkeligt lækkert, saftigt, blød og vamset og netop derfor tog jeg 4 tykt skårne skiver med på arbejde, hvor jeg smurte et tykt lag smør på og et stænk af salt og lavede fine små finger tern. Jeg serverede dem herefter til vores kundeservice (25 personer) med budskabet: Dette er noget af det mest sunde der fås, meget sundere end alt det hvide brød i spiser. Det smager fantastisk er blød, saftig og vamset og kan spises med alt pålæg. Det er grunden til at vi danskere er så sunde.......og stærke :) De var alle enig om at det smagte fantastisk, men at man blev stærk af det, var de ikke så sikkert på, der måtte kød og Gullach suppe helt sikkert være meget bedre.
Sammen med rugbrødet fik Pia også noget surdej, så her i dag startede hun i køkkenet og kl. 12:00 kunne vi spise frisk hjemmelavet rugbrød. Det sjove var, at vi ikke havde pålæg, men ingen beklagede sig, det gled ned bare med smør og lidt salt.

Lørdag var lektiedag for drengene og jeg paraglidede om eftermiddagen. Eftermiddagen brugte Pia og drengene til at bade katten. Drengene syntes det var vældigt sjovt, men katten så ikke ud til at nyde det i samme grad. Søndag tog Pia til Wamp med Henriette mens drengene og jeg prøvede at finde en minigolfbane. Efter to forsøg, hvor vi den ene gang endte i en skov, gav vi op og kørte i stedet til Mc Donald og fik en milkshake. Hjemme igen gik vi ned i kælderen, hvor vi trænede i 40 min.

Det er nu søndag, Pia er på vej i køkkenet for at lave hakkedrenge og ovnbagte rødbeder. Hakkedrengene skal naturligvis laves på grillen med masse af honning stegne bløde løg.

Szia. Fam. Mortensen




Monday, September 23, 2013

Vi undskylder

Kære læsere, vi undskylder mange gange, at der er gået alt for lang tid fra sidste opdatering af bloggen. Der er gået så lang tid siden sidste opdatering, at vi ikke husker detaljer, så de sidste uger bliver blot et billede galleri af de mange hændelser vi har haft.........også lover vi en mere reglmæssig opdatering :-)

I starten af September tog jeg med 3 venner til Slovenien til byen Tolmin, hvor bjerget Kobola ligger. Her lå vi i telt, mens vi paraglidede om dagen. Det var den mest vilde tur, hvor jeg opnåede at "touch cloud base" hvilket betyder at man røre skyerne. Det var i 2,2 km. højde jeg ramte skyen og det var en fantastisk oplevelse


Alt var enormt primitivt så morgenmaden var kogte bønner


Desværre regnede det fra morgenstunden om søndagen så teltene blev pakket ned.....surt show


Det var også måneden hvor vi var i Danmark i en kort week end til bryllup. Det var naturligvis datoen: 7-9-13, vi må håbe at det bringer brudeparret mange lykkelige år. Brudeparet var Pia's bror, Brian og Jane og de blev hentet i den fantastiske flotte veteranbil. Også Pia og Gitte syntes den var flot


Er vi ikke ømme og læg lige mærke til Pia, hun er iført hendes nyindkøbte kjole med strutskjørt indenunder


Tilbage igen var vi til Vinfestival på den gamle kongeborg i Budapest


Her mødtes vi med nogle gode venner og nød maaaange gode vin


I kælderen er fitnessudstyret blevet udviget med en bænk og en rigtig vægtstang og vægtskiver. Når jeg selv startede med vægtetræning da jeg var 15, er det naturligvis en fornøjelse at kunne instruere sine sønner når de kun er 14 år....specielt nu hvor de kloge siger at børn godt må vægttræne


Som den ansvarlige fader starter vi naturligvis kun vægtstangen


Som I kan se så er bænkpress stativet hjemmelavet og af træ. Det blev min skæbne, for da jeg testede stativet, havde jeg glemt et 30 cm. 3/4 tomme jernrør, der fra toppen faldt ned og lavede en flot flænge lige under læben, så dyb at det blødte inden i munden. Heldigvis var flængen ikke lang så jeg skulle kun have et sting. Da lægen skulle til at sy, fik jeg valget med en bedøvelse, hvilket krævede to stik, en på hverside af flængen eller to stik af synålen. Når man nu har set de seje helte sy sig selv i filmene valgte jeg også at blive syet uden bedøvelse.......jeg er nu glad for at det kun var et sting :-)





Sunday, August 25, 2013

Det gik næsten galt for os alle og lidt mere for Emil


Bedre servering kan man ikke få .....vel Ivan ;-)


To paintball soldater


Så sekunder efter at de fik beskeden at der stadigvæk var 900 km tilbage af køreturen


Man skal ikke falde i søvn ved stranden, alt kan ske


Også Kasper faldt i søvn


Her faldt Pia i søvn.......men vi turde ikke gøre noget


To tøser på ferie


Skarp konkurrence imellem Emil og Camilla....ikke et ord om hvem der vandt


Et stemningsbillede 


Så er der afgang ud i bølgerne


Sådan så Emils skulder ud efter turen i gummistolen


Jeg ved ikke hvad Pia tænker "er det altsammen mit" eller "jeg ved godt det er trejde portion men jeg kan godt" :-)




Fredag fik Ivan en overraskelse. Jeg havde taget ham med på en tur til den sydlige del af Budapest, hvor Celeritas shooting lĺ og hvor jeg havde bestilt to pakker ”Greatest hit” som involverede alt fra Glock til Dirty Harry’s favorit revolver, en Magnum 44, en Uzi og AK47. Jeg var lidt spændt da Ivan jo ikke er den store muskulřse type og en Magnum, giver faktisk et rimeligt rekyl, men han klarede det til UG selv om han syntes Magnum‘en rekyl godt kunne mærkes i hĺnden.

Fredag tog Familien Jensen hjem og om Lørdagen kom Familien Lundgren. Vejret var stadigvæk fantastisk så vi hyggede mest på terrassen og med rigeligt af dejlig mad. Tirsdag morgen tog Familien Lundgren hjem og Onsdag eftermiddag hentede jeg Camilla ved toget i Tatabanja.Grunden til Camilla kom til Budapest var, at vi Lørdag morgen kl. 4:00 startede i bil til Bulgarien og Sortehavet. Pia havde deltaget i en konkurrence på internettet og vundet et ophold incl. halvpension for hele familien.

Vi havde en gang før kørt til Sortehavet, men det var fra Salzburg og tog 24 timer, denne gang brugte vi kun 13,5 timer, men det var nært gået galt. De sidste 100km før Burgas i Bulgarien var det lavet en motorvej, den var åbnet 14 dage før vi ankom, så den var ganske ny. Da vi kørte ind på den nye strækning var der kun 50km. tilbage i tanken, men jeg regnede med, at der naturligvis ville være en tank på strækningen. Da vejen var ny kunne vores GPS ikke vise hvor der var en tank og da tanken viste 30km tilbage blev jeg bekymret. Plan B var at finde en afkørsel og derefter en tank og da vi ikke var kommet forbi en afkørsel de sidste 25 km, mĺtte der snart komme en. Snart viste tanken 20km og da den viste 10 km tilbage var alle i bilen yderst bekymret og pĺ nippe til at gĺ i panik. Heldigvis kom der et skilt, der viste at om 2 km kom der en afkřrsel. 2 km senere så vi afkørslen men til vores skræk stod der 7 km til nærmeste tank. Heldigvis gik det ned af bakke de sidste 2 km og vi nåede tanken uden motorstop.

Det var en ren solferie og hotellet lå fantastisk ned til privat strand og vi fik en lejlighed med havudsigt. Når vi gik i seng kunne vi høre havet og det første man hørte når man vågnede var havet. Ugen gik med solbadning (mest Camilla) og bølge leg af drengene og Jeg. 3 af dagene var der så store bølger, at det faktisk ikke var tilladt at bade. Vi fik dog tilsneget os tid til at lege med bølgerne i de meter hvor de knækkede over, hvilket nogle gange resulterede i, at vi blev slynget flere meter bagud op pĺ stranden. heldigvis fik vi ikke for mange knubs, det var kun Emil der var uheldig en dag der ikke var bølger. Da der ikke var bølger den dag prøvede vi en kæmpe oppustelig rund stol/skammel der blev trukken efter en speedbĺd. Der var dog så mange bølger at vi måtte klamre os til de håndtag der var i bunden. Emil var så uheldig at han gled ned på bunden og den ene skulder gned derfor op og ned af ryklænet, hvilket resulterede i en stor hudafskrabning, der stadigvæk ikke er helet helt.
Vi havde halvpension og er alle enig om at vi nok skal på slankekur nu hvor ferien er ovre. Fredag morgen kørte vi hjem igen og resten af week enden blev brugt til TOTAL AFSLAPNING, noget alle i familien trængte til.

Det er nu søndag, alt er ved det gamle, drengene og Pia sidder ved computerne, Grillen er ved at varme op og snart skal vi have stegte hakkebøffer med masse af bløde løg.

Szia Fam. Mortensen