Sunday, April 26, 2009

Cirkus Windspeil kom til Anif

Så kan foråret ikke være flottere, grønt i forgrunden og hvidt i baggrunden

Dennis vores nye "tyske" onkel i dyb dialog med kasper om det at være barn

Med foråret kommer også forårsoprydning

Regnøring af pool høre også foråret til

Og den årlige vask sker også i foråret

Akrobat Emil i fuld gang med hans trapez nummer

Det er slet ikke så let som det ser ud

,
Denne uge var der ingen problemer med at få Kasper og Emil i skole. De skulle øve Cirkus hele ugen og torsdag var opvisningsdag. Til at hjælpe dem med de forskellige numre, havde skolen lejet et mindre omrejsende cirkus, Cirkus Windspeil til at træne artisterne.
,
De første 3 dage gik med hård træning, hvor de begge kom hjem glade og fortalte om hvordan de byggede pyramider af mennesker, lavede kunster med en pov (håndtag, snor, kugle og stof). Specielt kasper var glad da han var blevet udvalgt til at skulle optræde med specielle øvelser og han havde fået ros af den ellers altid så sure Frau Wallinger. Torsdag oprand og jeg kom tideligt hjem fra arbejdet for at hente Pia. Desværre havde Kasper fået det dårligt med feber og hovedpine, men vi fik ham til at tage med, da vi håbede han ville skifte meneing. Men han blev desværre ikke bedre, så vi sad og så Emil. Emil derimod var både med til at bygge forskellige former ved hjælp af børn og udførte halsbrækkende kunster i trapezen. Det var virkelig impornerende hvordan medarbejderne/artisterne i Cirkus Windspeil brugte ledelses principper til at give børnene indsigt i alt fra Gruppearbejde, ansvar for en opgave, forståelses af nødvendige kompetencer og masse af ros.
,
Der var forår i luften så jeg kunne få det færdigt ,jeg var begyndt på i week enden. Med det færdige hegn har vi fået en fantastisk krog på terrassen. Men foråret satte også gang i oprydnings fornemmelserne. Jeg havde længe truet med at garagen skulle ryddes op, så jeg havde lånt en Ford Transit til at køre de ca. 30 flyttekasser jeg havde fyldt med alt fra gammelt ragelse til karton og indpakningspapir. Da jeg fik bilen fredag fik jeg også fyldt den med 14 kasser, hvorefter jeg kørte på genbrugsstationen. Jeg blev straks antastet af områdemedarbejderen da han kunne se jeg havde en masse skrald. Da jeg på gebrokken tysk havde fortalt, at jeg havde mest karton, blev han "næsten" sur og var ude i en længere forklaring om at hans kartonpresser var i stykker og det var week end hvor alle mennesker kom med affald. Efter et par minutters brok fik jeg lov til at læsse af bilen, men jeg kunne godt fornemme jeg ikke var velkommen en gang til. desværre havde jeg 2 hele læs endnu, så planen var, at lørdag havde de nok skiftet område medarbejder, så kunne jeg igen læsse af. Men da jeg kørte ind på pladsen stod men ven fra dagen før ved hans ødelagte kartonpresser. Jeg ved ikke om han genkendte mig, men jeg læssede kun det af ,der skulle i kontainer jeg ikke havde været i om fredagen. Derefter kørte jeg hjem med halv fyldt bil. Men jeg gav ikke fortabt, så jeg udtænkte følgende plan. Jeg læssede Audien med 4 kasser og det løse. Derefter skiftede jeg tøj og kørte endnu engang til genbrugsstationen. Planen lykkes, han ænsede mig ikke og jeg kom af med mit affald.
,
Lørdag eftermiddag hentede vi Dennis som pt. skal arbejde i et ½ år i Østrig. Vejret var dejligt så vi nød rødvin på terrassen og grillet svinemørbrad med hjemmelavet pesto pasta. Specielt Kasper og Emil kunne ikke lade ham være. De udspurgte ham konstant om alt fra hvilke tegnefilm han så til mere private ting. Da de skulle i seng var Dennis blevet til onkel Dennis fra Tyskland og jeg er sikker på at det ikke er sidste gang vi har ham på besøg.
,
Søndag uden ski, hvad gør man så? løber en tur. Jeg stod op som da jeg skulle på ski, men tog i stedet for løbesko på og løb en kort tur. Om eftermiddagen besluttede vi os for at køre en tur til Berchstengarden. Det var her Hitler havde sit sommerhus kaldet Ørneredden. Dette må endelig ikke forvekslet med Ørneborgen, der også var titlen på en tidlig krigsfilm. Ørneborgen ligger også tæt på Salzburg i byen Werfen (30km) men i dag var det Ørneredden vi skulle besøge. Desværre var der lukket, så vi må komme tilbage og se Hitlers sommerhus på et senere tidspunkt.
,
Servus Fam. Mortensen







Sunday, April 19, 2009

Ugen hvor Kasper havde en kærste i 17 min.

Når man gerne vil have lidt privatliv på terrassen må man lave et hegn



Det er sådan Pia og Camilla bruger week enden

Det er ikke et nyt familiemedlem men Alfi der er i bad

Og her har vi en rigtig uldtot

Dette er så til gendgæld ca. 100 nye familiemedlemmer. Vores store Gubi mor fik unger.


Det er ikke Harry Potter med Kasper med hans nye briller

,
Dette var en rejse uge for mig. Jeg var i Rusland, hvor Grundfos deltog i en Minemesse. Da jeg er ansvarlig for Mineforretning Globalt er det naturligvis interessant når et af vores støreste selskaber vælger at fokusere på Mine forretningen.
,
På Göllstrassen gik livet som sædvanlig....næsten. Børnene skulle kun i skole Onsdag og fredag da der var heligdage i forbindelse med Påsken. Tiden fik de bla. til at gå med HABBO, som er en hjemmeside, hvor man lever et "second life". Det er faktisk en god måde at lære adfærd, ogsa skal man skrive til hinanden, hvilket giver øvelse til Kasper og Emil. Kasper var da også kommet godt i gang med skriveriet og en pige fik interesse for ham. Hun må have været lidt fremlig for hun spurgte om hun måtte være kærster med han, dog først efter hun havde spurgt om hans alder og han havde svaret 13 år. Det gik da også godt i ca. 17 min. indtil hun syntes han havde for mange stavefejl når han skrev. Hun blev derfor godt sur og begyndte at sige han var grim og dum og det der var værre. På det tidspunkt viste Camilla at hun var storesøster til Kasper. Hun tog over og fortalte "tøsen" på nettet en ting eller to. Nogle gange skal der ekstern indflydelse til før at man virkelig oplever hvor stærkt blodet bånd er.
,
Andre gange er blodets bånd ikke så tykt. Det var også ugen hvor vores Gubier fik unger. Det var Kasper og Emil der pludselig med vild begejstring kom ned og kunne berette at akvariet var fyldt med 50...nej nærmere 100 gubiunger. Pia skyndte sig naturligvis op og ganske rigtigt mindst 100 unger. Da de stod der og betragtede fiskeynglen fik Pia sagt at hun ikke anede hvad de skulle gøre, hvortil Emil svarede uden at fortrække en mine: Bare vent til i morgen så har de andre fisk spist ynglet. Og ganske rigtigt, næste morgen var alle ynglet væk. At ynglet var væk er en ting, men den måde Emil forklarede det på var skræmende voksen og for naturligt.
,
Lørdag fik vi afsat drengene hos en legekammerat, hvorefter Pia og jeg kørte på indkøb. Vi skulle købe ind til en hegn uden om terrassen og et net til at skærme for resten af haven. Såndag var derfor dømt til hårdt arbejde, men.... da det var sidste dag i ski sæsonen tog Drengene og jeg til Flachau søndag morgen kl. 9:00 og fik 2½ time på ski i noget der nærmest må betegnet som softice. Men vi fik afsluttet sæsonen med maner og da vi kørte hjem var vi alle enig om at det havde været dejligt og vi trods alt glædede os til næste sæson, hvor camilla kunne være med.
,
Resten af Søndagen gik med at få bygget hegnet. Hårdt arbejde for en hårdt arbejdende mand. Solen skinnede fra en skyfri himmel og jeg tror jeg har fået min første solskolning på næsen. Pia og Camilla nød også solen, men det var i en mere afslappet stilling, liggende på trampolinen.
,
Livet er ved at gå sig sædvanlige gang igen, men intet er for givet, så hvem ved hvad næste uge bringer,
,
Servus Fam. Mortensen






Friday, April 3, 2009

Forberedelses uge og besøgsuge

Her er et billede fra mandag morgen i uge 14. 10 cm. sne

Hunden efter katten i sneen

Fredag eftermiddag i uge 15.........25 grd. Det er ikke til at tro at om mandagen var der 10 cm sne


Camilla afprøver et gammelt husråd fra hendes fysioteapeut, en slags yoghurt, der skulle trække vand og betændelse ud af knæet.

Pigerne i køkkenet, hvor de laver drengenes favorit spise... pandekager

Et sidste billede før vi tog til danmark i uge 15, mere idyllerisk får man det ikke

Første Påskefrokost i danmark, hos Per og Bodil med Tanja, Benny og Ulla og Søren

En IT ekspert der har krise (HP drivers er noget der er skabt i vrede; citat: Cornelis)

En af Alfi's nye legekammerater

En anden Påskefrokost i vores "måske" kommende sommerhus, sammen med familien Nielsen

Endnu en Påskefrokost med Familien Hansen

En af de få gange Alfi havde overtaget

Sidste dag i vores hus i Danmark. Selv om fjernsynet kun er 12" så kan det godt bruges til tegnefilm
,
Jeg vil gerne starte med at undskylde til vores faste læsere. Desværre endte uge 15 i travlhed, udmattelse og ingen internet. Om fredagen kørte vi til Danmark om nattet. Lørdagen gik med en power nap og Påskefrokost om aftenen. Søndagen var vi til fødselsdag og om aftenen prøvede jeg at komme på nette gennem en GPRS forbindelse, men havde glemt pin koden, så det endte med at kortet spurgte efter PUK koden :-( Derfor ingen uge 15 opdatering.
,
Uge 15 gik mest med pakning og opladning til vores Påskerejse til Pindsvinekrattet og vores hus i Danmark. Som vi sagde til børnene, så skulle vi på ferie i Danmark og besøge vores familie og venner.
,
Vi havde booked en stram tidsplan med besøg hver dag. Nogle dage havde vi faktisk 3 besøg og igennem hele ugen var vi tidligst hjemme kl. 22:00. Lørdag var vi hos Bodil og Per, hvor Ulla, Søren, Tanja, Benny og børnene også var inviteret. Det var en hyggelig dag, hvor vi startede med kaffe udenfor, men 25 grd. var det ikke ;-). Det var også dagen hvor jeg havde kørt hele natten, så fra 21:00 til 22:00 fik jeg en lille lur i en utrolig dejlig lænestol, der klamrede sig til mig og sang vuggeviser i øret på mig.
,
Mandag og tirsdag var jeg på arbejde, men man kunne godt se at det var Påske ugen, der var ikke mange på Grundfos....eller også var de på fordeling. Vi var så heldig at Pia kunne låne en bil, så hun drønede rundt og besøgte veninder, mens Kasper og Emil fik leget med de forskellige på vejen. Vejret havde været godt, så børnene legede ude med fuld fart på fodboldsbanen, på trampolinen og på legepladsen, så det var trætte drenge vi fik ind om aftenen.
,
Camilla blev aflevert ved hendes bedste veninde camilla Dahl. Her var hun indtil hun ringede næste dag for at skulle køres til Rødkjærsbro for at besøge en anden veninde og sådan gik det hver dag hele hele ugen igennem.
,
Torsdag tog vi til Begtrupvig, hvor vi besøgte Jesper og Marianne i deres næsten færdige, men nye sommerhus. De boede i et mindre gammel sommerhus mens de bygger deres eget sommerhus. Sommerhuset var til salg og ejeren ville sælge uden om en mægler. Vi kunne få første bud forde Jesper og Marianne var kommet godt ind på ejeren og efter en frokost og middag i sommerhuset var både Pia og jeg fulde af renovations ideer. På vej tilbage til Østrig brugte vi et par timer i bilen hvor vi ombyggede og indrettede det "gamle" sommerhus så det kom til at fremstå som et "nyt" renoveret sommerhus, hvor man sagtens kunne hygge sig mange år frem.
,
Fredag havde vi en totrinsraket, hvor vi først kørte til Vejle, hvor Cornelis og Lisa har købt hus (Vores gamle naboer på Pindsvinekrattet). Men før vi kørte om morgenen måtte jeg på Grundfos kl. 7:30 for at printe et dokument ud, jeg senere skulle scanne ind og maile til vores selskab i Kazakhstan. Jeg regnede med at kunne scanne dokumentet med hjælp fra Cornelis, han er nemlig IT ekspert, men desværre brugte vi de første to timer til at få en HP driver installeret. Gennem de to timer blev jeg flere gang præsenteret for Cornelie's holdning til HP og HP drivers, men efter mange forsøg lykkes det endeligt til trods for en kun delvis installation af HP's printer driver.
,
Eftermiddagen tilbragte vi hos Perter og Helle i Odense. De er flyttet delvis på landet, da de bor i udkanten af Odense men med skov som nabo til deres hus. Skoven er ejet af den tidligere Falck ejer og er en privat skov, men da Peter og Helle's hus er lejet fra samme ejer har de fået lov til at benytte denne fantastiske skov. Så da vi havde fået kaff og ká (fynsk dialekt) tog vi en lang gåtur i skoven. Igen fik børnene rigtigt brændt krudt af da de helt sikkert har løbet 3 gange så mange kilometer som vi gik. Da vi kørte hjem fra Odense kl. 22:00 gik der ikke lang tid før de sov i bilen.
,
Fredag var det så påskefrokost hos Gitte og Ivan og resten af familien Hansen. Som altid manglede vi ikke mad og da vi efter 8 timers "næsten" konstant spisning tog afsked med familien var vi mætte på mere en en måde. Jeg tror jeg snakker for hele familien når jeg siger at vi alle var fyldte med utrolig mange indtryk fra utrolig mange besøg hos utrolig mange gode venner og familiemedlemmer. Vi var alle trætte da vi ankom til Østrig, men vi var hjemme og selv om det virkede lidt kedeligt på Göllstrasse, oven på sådan en uge, så var vi hjemme, hjemme ved vores kat, hjemme ved vores by, hjemme hvor vi kunne sove i vores egen seng.
,
servus Fam. Mortensen