Så kom Julen og Camilla

Pigerne og Emil på vej hjem fra toppen af Normafa i Budapest Juleaftensdag

Camilla har indtaget Budapest

Det er ikke en rigtig jul uden Apple gadged

Det er tydeligt at det er mor og datter

Det burde også være tydeligt at det er far og datter

Camilla førte an i at hente gaverne fra kælderen

Kasper og Emil var nu heller ikke sen til at hjælpe

Så er der juleaftensmad med gås, hjemmelaver rødkål og mørkebrune kartofler

Mere flytterod, her er det Camilla's lejlighed i Hallein nær Salzburg

Gæsten får lov til at sætte stjernen/spiret på toppen af juletræet

Sådan ser en brændt adventkrans ud efter en vellykket brandslukning

Juletræet blev købt en uge før Juleaften. Det var meningen vi skulle købe et lille juletræ, da vi kun kunne nyde det i 4 dage. Vi fik også købt et lille juletræ…..i højden, men da vi lillejuleaften fik pakket træet ud af nettet, viste det sig, at det var det mest tætte og brede juletræ vi til dags dato har haft. Juletræet fyldte vores stue helt ud, men til gengæld er det et af de smukkeste vi nogen sinde har haft.

Drengene havde fri hele ugen op til juleaften, så mandagen blev brugt til frisør, Kasper, Emil, Jeg og Alfi blev alle klippet, så vi var klar til Juleaften og de obligatoriske julebilleder. Tirsdag eftermiddag kørte jeg hjem i Grundfos’s store bus, hvor sæderne var fjernet. På vej hjem stoppede jeg i det lokalt sportscenter og købte Kasper og Emils Julegave, et bordtennisbord, der med noget besvær blev ”smuglet” ind på Pia’s maleværrelse og gemt bag et stort billede.

Aftenen gik med at pakke bussen og da den var fyldt op med Camilla’s møbler og div. ting fyldte vi også Audi’en, Camilla skulle nemlig flytte ind i hendes lejlighed og hendes ting der var flyttet til Budapest med vores store flyttelæs skulle nu flyttes tilbage til Salzburg. Tidlig næste morgen kørte vi så til Salzburg. Pia i Audi’en og jeg i Bussen. Uheldigvis startede vinteren i Ungarn samme morgen og de første 200 km foregik i noget, der lignede snestorm. Heldigvis blev det bedre da vi kom tættere på Salzburg, men det var en hård tur. Heldigvis havde Camilla allierede sig med Pauli og en kammerat, der hjalp med at bære tingene op i lejligheden. Dagen var ikke ovre så vi kørte i IKEA og købte alt for meget, men dog ting der var nødvendigt når man flytter hjemmefra. Tilbage i lejligheden hjalp Pauli med at samle den indkøbte sofa og først kl. 23:30 kunne vi holde friaften, godt trætte, men nu var der både en seng og sovesofa i lejligheden og vi kunne gå til ro.

Der blev ikke tid til meget søvn for næste dag stod jeg tidlig op og kørte til skiløjpen for at være med den først lift op til toppen. Vejret var ikke det bedste, men det var første dag på ski og den blev udnyttet fuldt ud, incl. et par efterfølgende ømme ben. Hjemme igen i lejligheden blev de sidste hylder hængt op, før Camilla fik sagt farvel til Pauli og turen gik tilbage til Budapest. Uheldigvis var vejret stadig forfærdelig og turen hjem tog over 7 timer og først kl. 1:30 kunne vi krybe til køjs, men vigtigst af alt, Camilla var med os hjem.

Her i Budapest har Danskerforeningen den tradition, at familierne mødes på Normafa, som er det højeste punkt i Budapest. De forskellige familier medbringer hver en ting der kan spises/drikkes, som æbleskiver, krydersnaps og kager, også hygger man sig i et par timer. Det foregår som sagt på toppen af en bakke/lille bjerg, og denne juleaften var der sne på toppen, så børnene havde kælke med der ivrigt blev benyttet i det kuperede terræn. Eneste ulempe er, at dette naturområde er ivrigt brugt af de mange hundeejer (50% af alle Ungarer har hunde). Emil var den uheldige, der efter et flot styrt landede i den tynde sne og gled flere meter ned af bakke, hvor sneen var tynd og hvor hundelortene lå lige under overfladen. Resultatet en ½ meter lang brunlig område bag på bukserne, han var ikke propolær i bilen på vej hjem.

Tilbage i huset var uheldene ikke ovre. Midt i en skype samtale med familien i Danmark, råbte Emil ”Ildebrand” Det var adventskransen, der stod i flammer. Heldigvis var Pia hurtigt med et viskestyk og fik ilden under kontrol ind til jeg kom med en skål vand. Hvis der ikke lugte af gran så gjorde det nu og ikke den gode lugt.

Juleaften og julemad, alt var perfekt….eller næsten. De brune kartofler var blevet ”mørkebrune” men der var rigeligt kød og risalamanden var super. Som sædvanlig kunne drengene og Camilla ikke vente til gaverne, så da vi skulle danse omkring juletræet og Pia ikke lige kunne huske, hvor sanghæfterne var gemt, kom forslaget fra Kasper om vi ikke bare kunne synge de sange vi kunne huske. Hvilke sange kan I så huske spurgte vi. Stilhed, også kom svaret: nu er det jul igen. Kan I huske andre spurgte vi, men det kunne de ikke, så det blev en voksen beslutningen, hvor vi voksne sang for også gik det alligevel for børnene. Camilla blev vinder i forhold til mængden af gaver. De fleste var dog ting til lejligheden, så det havde ikke været svært ved at find julegaveideer. Pia var trods alt den der blev mest overrasket over hendes julegave. Det var en lille pakke på 15x10x5 cm og med en vægt på ca. 300g. Hendes gæt var naturligvis en parfume, men da hun åbnede blev hun mødt af en hvid boks, med påskriften iPhone. Pia er nu den lykkelige ejer af en ny iPhone 4S og er dermed blevet en del af vores ”Apple” gruppe. Heldigvis er Camilla her de næste 3 dage og kan undervise hende i brugen af telefonen.

Vi har virkeligt nydt første juledag, hvor hele familien har været samlet. Dagen er gået med fjernsyn, opstilling af bordtennisbordet, installation af Pia’s iPhone og råhygge med resterne af Pia’s hjemmelavet julegodter og vigtigst af alt, hele familien er samlet og vi nyder det i fulde åndedrag.

Szia og glædelig Jul Familien Mortensen

Storm troppers og juleknas

Nej det er ikke min kontorassistent, men Emil der sidder og laver lektier, stadigvæk iført sit slips

At Budapest var berømt vidste vi, men at selv inter galaktiske besøgende også ønskede at se Budapest, vidste vi ikke

Her tager Kasper en middagslur på en fakirseng, fyldt med flere tusind søm. Middagsluren varede dog ikke længe, da han syntes det følte som om der lå en ærte under madrassen.

At samle et puslespil uden at kunne se brikkerne er slet ikke så let, selv om brikkerne er lavet af træ og 3 cm. tykke

En rigtig jul kræver at Pia går i køkkenet og laver julekonfekt........jeg håber der stadigvæk er konfekt tilbage når min slankekur er ovre.

Nogle siger at Julen vare længe og der er længe længe til, men denne uge er fløjet af sted med skole, lektier og arbejde. Jeg var en smut i Danmark og benyttede lejligheden til at besøge Familien Anker i Odense. Som altid var det vældigt hyggeligt og Peter der læser Kommunikation på Universitetet og Jeg fik som sædvanlig nogle lange intellektuelle samtaler.


Sidste uge skulle jeg til julefrokost og denne uge skulle både Pia og jeg til julefrokost igen. Uheldigvis var det for begges vedkommende fredag, så drengene skulle være alene hjemme. Jeg måtte derfor love at drikke sodavand og komme hjem forholdsvis tidlig. Jeg var allerede hjemme kl. 22:30, men da drengene og jeg gik i seng kl. 01:00 var Pia endnu ikke kommet hjem. Hun påstod næste dag at hun ikke havde drukket og det sene tidspunkt kun skyldes at hun skulle køre sammen med to andre piger……… 

Godt nok er der mange kulturelle forskelle mellem Ungarn og Danmark, men en ting har de til fældes….Juletravlhed. Pia og jeg havde besluttet at købe Julegaver i denne week end og lørdag morgen tog vi til Budaörse, hvor der er alverdens forretninger. Nøjagtig som i Danmark var alle 2 mill indbygger i Budapest ude og købe ind og hvad der skulle være en lille hurtig indkøbstur til et par forretninger tog næsten 5 timer. Nu ved jeg godt at 5 timer ikke er meget hvis man er kvinde, men jeg er sikker på, jeg repræsenterer de fleste mænd når jeg påstår, at ens humør daler proportionalt med tiden man bruger på indkøb (undtagen hvis det er Apple produkter, elektronik eller motordrevne redskaber). Det værste er, at vi ikke blev færdige.

Søndag tog vi alle til julemarked, men heldigvis lå markedet lige ved siden af Budapest’s experimenttarium, så drengene og jeg skiltes med Pia, der så til gengæld fik alt den tid hun havde lyst til i Julemarkedet. Først syntes drengene det var kedeligt, men efterhånden fik de smag for mange af de 100 forskellige forsøg man selv kunne deltage i. En del forsøg gik ud på at finde løsninger på praktiske udfordringer, hvilket de syntes var utrolig spændende. Vi deltog også i et sceneshow, hvor forskellige forsøg med alt fra raketter til kuldioxid is, der genererede overtryk i forskellige flasker udgjorde store dele af showet. Selv om alt foregik på Ungarsk fik vi en god oplevelse. Faktisk gik tiden så godt, at pludselig ringede Pia og sagde hun var færdig, hvilket vi ikke var, så hun måtte vente 20 min. før vi kom ud…..en situation der normalt er omvendt, pigerne kigger og drengene venter.

Nu føles det som en rigtig jul, huset er pyntet, Pia står i køkkenet og laver chokoladekonfekt og juletræet er hentet, så det eneste vi mangler, er sneen og Camilla.

Szia Fam. Mortensen

Hård træning og opkast

Vores nye cykelskur, er det ikke flot ??

Emil med boksehansker og klar til første runde

Den første "meget spæde" sne

Sådan ser langsiden ud på den Ungarske Formula 1 bane.....når man selv køre på den

Jeg var ikke i pole position da jeg startede, men en peugeot 508 burde ikke være noget problem

Allerede før jeg de sidste 2 uger var ude og rejse var bilen begyndt at sige en mærkelig lyd ved venstre forhjul. Mens jeg var ude og rejse kørte Pia i bilen og lyden blev endnu værre, så jeg fik vores ansvarlig for firmabiler til at kigge på hjulet. Det viste sig at vi manglede en bolt og de resterende var tæt på at falde af. Den forklaring han kom med var at vi ikke havde låsemøtrikker så nogle havde været ved at stjæle bilen. Heldigvis blev hjulet ikke stjålet og heldigvis opdagede vi de løse møtrikker. Jeg kunne lige forestille mig på motorvejen med 150 km i timen også miste det ene forhjul.

Jeg har få gange trænet så hårdt at jeg var ved at kaste op og nu har Kasper også prøvet noget lignende. De havde svømning og skulle både svømme og dykke over en distance, hvilket blev for meget for Kasper der efter et langt dyk måtte kapitulere og løbende prøve at nå toilettet før han kastede op. Det nåede han ikke, men heldigvis var han kommet op af vandet. Som far og tidligere ”top atlet” kan man ikke lade være med at være lidt stolt.

Kasper og Emil går i to forskellige klasser, så det er ikke de samme lektier og opgaver de arbejder med. Midt på ugen kan Kasper hjem og fortalte at hans klasse var en del af et fysikforsøg. Jeg blev straks nervøs, da et fysikforsøg i min verden er noget med at man bliver udsat for fysiske påvirkninger, nogle der måske også kunne være farlige. Jeg spurgte derfor straks ind til fysikforsøget for at berolige min nervøsitet. Svaret var højest uventet og meget mere positivt end håbet. Kaspers klasse har som mål at blive den bedste klasse nogen sinde i skolens historie i fysik og de tilhørende prøver, hvilket måske godt kan betegnes som et Fysikforsøg. Jeg er nu fuldt beroliget og har givet mit fulde tilsagn.

Camilla kæmper med skolen i Østrig, hun har mange timer hver dag og mange teste. Det har været svært pga. sproget da det er et nyt fagområde. Heldigvis går det fremad og her i torsdags scorede hun et lille 13 tal efter den gamle skala. Det var virkeligt flot og vi er naturligvis alle stolte.

Lørdag var jeg inviteret på team building med hele management teamet i Grundfos Ungarn. Det foregik på det køretekniske anlæg, der ligger i midten af den Ungarske Formula 1 banen. Fire forskellige glatbaner skulle vi igennem. Det var en fantastisk oplevelse, dels at lære hvordan man skal reagere i forskellig glatkørsel situationer, men også fordi vi pøvede de fleste baner med bilens elektroniske hjælpe funktioner tilsluttet og afbrudt. Det er helt klart at når man slår ABS og ESP fra bliver bilen næsten umulig at kontrollere på en glat bane, men bliver de tilsluttet har man virkelig en chance for at bevare kontrollen. Desværre var der tåget hele dagen, hvilket gjorde at vi ikke fik fuldt udbytte at dagens højdepunkt. Efter frokost kørte vi alle i kortege ud på Formula 1 banen og kærte to runder. Det var ikke med 300 km ned af langsiden, men den specielle fornemmelse at køre der hvor Schumacher, Senna, Prost og alle de andre havde kørt var fantastisk.

Det er stadigvæk tåget, koldt og vådt, faktisk er det også kedeligt, sådan en dag ville man ønske at man lige kunne smutte over til naboen eller ringe til familien og spørge om de gav kaffe. Heldigvis er det snart Jul og billetterne hjem til Danmark er købt, så vi ser alle frem til at se familien.

Szia Fam. Mortensen

Jul og Atkins

Taget på fersk gerning, Cola, riskiks og Gitte på Skype

Første tegn på at slankekuren virker, livremmen skal spændes ind, men hvad gør man så når der ikke er flere huller....så bore men et.

En af de mange flotte broer over Donau i Budapest

En typisk Atkins middag, ingen kartofler, pasta eller hvid brød

Så bliver julepyntet fundet frem fra gemmerne under trappen

Her er julenissen ved at lave kaffe til nissemor

Man skulle næsten tro at hun fandt en gave fra sidste Jul der ikke var blevet pakket ud

To uger hvor jeg kun så familien i 15 timer. Det startede i sidste uge om mandagen, hvor jeg blev hentet af taxien 4:30 om morgen for at rejse til USA. Her tilbragte jeg hele ugen og rejste hjem fredag nat, men pga. tåge mistede jeg flyet i Amsterdam, der skulle bringe mig tilbage til Budapest. Jeg var derfor først hjemme kl. 18:30 om lørdagen og allerede 17:30 om søndagen blev jeg igen hentet i taxi for at flyve til England. Turen til USA var fantastisk. Vi tilbragte 3 dage i Chicago på et hotel i centrum af byen. Der blev derfor brugt mange timer på gåture i denne fantastisk smukke, rene og venlige by. Vi kørte med elevator op i John Hancock bygningen, der engang var den højeste bygning i Chicago og USA, men nu kun anden højeste, kun overgået af Sears Tower, der i dag er den højeste bygning i USA efter kollapset af de to Twin Towers. Bygningen har 100 etager og er næsten 350m høj, så man skal ikke lide af højdeskræk. Jeg tog forskud på julegaverne og brugte lidt penge i 3 forskellige Apple forretninger, så jeg kom hjem med den nye iPad2 incl. fleksible cover, et AppleTV, en TimeCapsel for back up og en docking station for Ipad og til sidst en taske og en Stylis pen til at skrive på Ipad’en. Det gode var at jeg sparede ca. 27% i forhold til Europa/Danmark da dollaren kursen er temmelig lav lige nu. Jeg tror efterhånden at hele familien er blevet konverteret til Apple fan, om det er godt eller skidt ved jeg ikke, men produkterne er i hvert fald fantastiske, specielt designet.

Hjemme i Ungarn havde Pia travlt med at besøge veninderne. Nogle gange havde hun for travlt. En dag skulle hun ud med skraldespandene og idet hun stræder ud af døren ved siden af porten, lukker den i med et klik. Så var gode råd dyre, Pia overvejede om hun skulle klatre over den 3m høje mur, for som hun sagde; når vores indbrudstyve kunne gøre det, så kunne jeg vel også. Heldigvis droppede hun ideen og prøvede at ringe på ind til naboen, der er ejer af vores hus. De svarede ikke, så tilbage i tænkeboksen. Heldigvis forsøgte hun endnu en gang at ringe på naboens dør og denne gang blev der svaret, heldigt for Pia, for hun stod udenfor uden overtøj i få graders varme.

Om søndagen havde drengene besøg af deres nye ven, Steffan, der er fra Belgien. Steffan er en lille dreng, der passer godt sammen med Kasper og Emil, både i størrelse og med interesser, så der var livlig aktivitet med badminton, bueskydning og computerspil.

Tirsdag i denne uge stod Kasper og Emil tidligere op end normalt. De havde en plan der skulle iværksættes og som krævede lidt forberedelse. Når man nu er tvillinger, så må man mindst en gang i livet prøve at skifte identitet, så på badeværelset fik Emil Id cream i håret og sideskilling og Kasper redte sit pandehår ned i panden. Da der bruges skoleuniform var tøjet ikke et problem, blot skulle Emil smøge ærmerne op som Kasper plejede at gøre. Da vi hentede dem om eftermiddagen var de begge opstemte og kunne næsten ikke holde op med at tale og grine af dagens episoder. De havde talt, at hele 27 personer var blevet narret og specielt en pige, som vist godt kunne lide Kasper……..eller var det nu Emil, var blevet helt forvirret. De var dog ikke gået så langt, at de havde byttet klasse, men både elever og lærere var blevet narret.

Jeg er på slankekur for at blive klar til skisæsonen. Det burde være let, da det er Atkins kuren, hvor man må spise alt det kød man vil, men ingen kulhydrater. Planen er at komme ned under 100 kg. og jeg er godt på vej. Om morgenen vejer jeg ca. 100 kg, men turen til USA og England spolerede de gode tendenser, da jeg ikke kunne undgå mad med kulhydrater. Heldigvis er jeg tilbage igen og allerede denne morgen er jeg nede på 100,4 kg. Når jeg siger det ikke er så let, så er det fordi der faktisk er kulhydrater i næstet alt man spiser eller drikker. De kulhydrater man må spise svare til 3-4 kopper salat, hvilket svare til de kulhydrater der er i 4 dl mælk. Det betyder også at rødvin og weissbier er bandlyst, ingen chokolade, ingen kartofler og brød, kun kød og salat/grøntsager med lavt kulhydrat indhold. Nu er jeg startet så jeg har besluttet at jeg fortsætter ind til den 23. dec. Der skal jo også være plads til de brune kartofler og risalamande 

Camilla er stadigvæk i Østrig og vi svaner hende meget…….

Szia Fam. Mortensen

Dagligdag og hygge i week enden

En lækker Piri Piri ret lavet baseret på Jamie Olivers 30 min. meals

Efteråret er også kommet til Ungarn.  Heldigvis giver efteråret også nogle fordele man kan muntre sig med.

Her træner Kasper til bjergbestigning

Det ny indkøbte bueudstyr checkes før første skud

Lige ved og næsten er ikke i plet, men den var tæt på

Det er ikke kun Kasper og Emil der konkurrere

1,5 uge er gået så her kommer en kort opdatering på små episoder.

Sidste uge fejrede vi Camilla’s fødselsdag før hun tog hjem. Da hun skulle med tog kunne hun ikke få de 5 helium fyldte balloner med hjem, de var oven i købet pink med påskriften: 18 år. Heldigvis kunne vi genbruge dem i denne uge da vi fejrede Alfis fødselsdag. Den blev 3 år Lørdag og da et hundeår ca. er 6 år passer det med de 18 år. Den pink farve er også Ok da Alfi er kastreret….så næsten en pige.

Det var også ugen hvor vi var til forældresamtale på skolen. Vi fik kun snakket med matematik, engelsk og fysik lærerne, Heldigvis var de alle positive og selvfølgelig kunne de kun kommentere, at når drengenes engelskkundskaber blev bedre, ville det også blive lettere i skolen.

I engelsktimerne har de i øjeblikket om attentatet af Guy Fawkes på det engelske parlament, den 4. November 1604. Godt nok er drengene 12 år og går i 8 klasse, men jeg syntes de måske får rigeligt med detaljer om historien. F.eks. kom de hjem og fortalte hvordan Gay blev tortureret. Først fik de ham til at skrive under på, at han planlage at myrde kongen, herefter kom han i strække maskinen, hvor arme og fødder blev trukket i modsat retning. Derefter skulle han igen skrive under på attentatet, så de kunne se det var samme tilståelse. Herefter blev han hængt men på en stille måde så halsen ikke brækkede. Han blev taget ned før han blev kvalt. Derefter blev hans mave skåret op så der var frit syn til indvoldene, men uden at han døde og som skræk og advarsel, blev han derefter  trukket rundt i Londons gader efter en hest for at vise befolkningen, hvad der sker med en forræder af England. Heldigvis har begge drenge kunne sove uden problemer, det må være fordi de spiller for meget black ups.

Det måtte jo ske. Kasper og Emil er udelukket fra biblioteket for en hel uge. Selvfølgelig påstår de, at det ikke var deres skyld, det var de andres. Episoden startede med at Kasper og Emil sad og læste i biblioteket og pludselig kom 4 piger hen til dem og startede med at snakke. Åbentbart snakkede de højt for pludselig kom lederen af biblioteket hen og udviste dem fra lokalet. Kasper og Emil havde selvfølgelig ikke sagt noget eller på anden måde larmet, det var kun pigerne ifølge drengenes udsagn, så de syntes naturligvis det var uretfærdigt, at de også blev smidt ud. Når man nu kender drenge og piger på 12 år er jeg ikke så sikker på at de var helt uden skyld J

Dette her vil glæde Faster Ulla. Pia er kommet med i den lokale danske ”bogklub” Jeg er ikke helt sikker på om hun er med pga. Bøger eller pga. Det sociale samvær. På sidste møde havde pigerne åbenbart set nogle af de hæklede ting Pia har lavet og mange syntes de var fine og originale. Hele opmærksomheden på disse hjemmelavede ”ting” fik flere af pigerne til at spørge om Pia ikke ville oprette en  ”nørkleklub”. Det var hun ikke helt sikker på, men efter 3-4 gentagende forsøg på at overtale hende, går hun nu med tanker om hvordan undervisningen skal administreres. Det bliver spændende at følge udviklingen i nørkleriet.

Szia Fam. Mortensen 

Camilla og Pauli kom på besøg

Så har vi været i Ikea igen....heldigvis kunne de selv samle legebordet

Så kom Camilla endelig hjem og hun havde Østrigsk slik med til Kasper og Emil

Selvfølglig skulle Camilla's 18 års fødselsdag fejres på dansk maner, med kagemand, flag og fødselsdagssang

Camilla og kærsten Pauli, der var taget med Camilla til Ungarn

Far og datter

En stolt Pia der får en ønskedrøm opfyldt. Her holder hun en flot tårnfalk som om hun var en ægte falkoner

Dejlige Ungarnske snobrod rullet i sukker og kanel nydes med største velbehag

Familien Mortensen med Pest siden af Budapest i baggrunden

Her står Kasper og Emil og beunder de mange paraglider  der starter på toppen af bakken ved den lokale svæveflyveplads

Endelig ferie, godt nok fik jeg kun 3 dage i den forgangne ugen, men Mandag og Tirsdag i denne uge har også været ferie. Drengene havde derimod ferie hele ugen. Ugens første dage gik med afslapning og nogle få lektier. Vi havde dog en enkelt udflugt til det lokale Media Markt, hvor vi kiggede på et nyt køleskab. Vi har en lille køleskab mindre end det i Østrig og samtidig er det helt sikkert 15 år gammel, uden automatisk afrimning og dårligt indrettet. Når man nu står og kigger på 10 køleskabe, der alle er er placeret på en række, med de billigste i den ene ende og de dyreste i den anden ende, er det let at blive ledt hen imod de mere avancerede modeller. Vi endte med et godt kompromis da de kun havde udstillingsmodellen af den vi gerne ville have. Det gav mulighed for forhandling om prisen og gratis levering og torsdag kom fragtmanden med vores nye side by side køleskab med isterninger og vandfilter. Dette var smart da vi derfor ikke længere behøves at købe flaskevand, hvilket helt sikkert kommer til spare os for 3-4 tusind kr. over de næste 2 år.

Fredag brugte vi i Aquaworld, et af Europas største vandlande. Den har når alle rutchebaner (små som store) er talt med, hele 10 baner. Selvfølgelig kan man også svømme udenfor i 32 grd. Varmt vand, hvilket helt sikkert bliver endnu bedre når vinteren kommer. Det bedste er at det er relativt billigt at besøge vandlandet. Det dyreste er faktisk Is da de har Europæiske priser. Kasper, Emil og jeg spiste incl. Drikkevare for ca. 150 kr.

Fredag aften kørte drengene og jeg til Tatabanya, hvor jeg skulle aflevere min PC hos IT afdelingen. Jeg havde fået tilladelse til at vise drengene rundt i fabrikken, som de syntes var vældig interessant.  De blev dog hele tiden ved med at spørge om vi ikke havde større pumper, så lidt skuffet var de måske, men stadigvæk imporneret over størrelsen på selve fabrikken.

Der var også en anden grund til vi skulle til Tatabanya fredag aften.  Efter PC’eren var afleveret kørte vi til togstationen for at hente Camilla og Pauli. De kom med toget fra Salzburg og ankom kl. 20:00. Det var fantastisk at se Camilla igen efter næsten 2 md. Hvor eneste kontakten havde været igennem cyber space. Hjemme igen var gensynet endnu større da datter og mor igen var genforenet.

Lørdag var en dyr dag, det var store shopping dag. Pia og Camilla forlod os kl. 11:00 og kom først hjem 17:00 med mange poser. Det var delvis Camilla’s fødselsdagsgaver og ekstra tøj og støvler til vinteren i Østrig. Hjemme fik drengene og Pauli tiden til at gå nede i kælderen med playstation og Black ops. Når man nu bor i Ungarn og får besøg, så bør en af middagsretterne naturligvis være Gullas. Lørdag var Gullas dag og der var rigeligt, så vi gik ikke sulten i seng.

Søndag tog vi alle undtagen Pia i Aqua world. 10 rutchebaner og 4 ”drenge” er den perfekte kombination. Heldigvis havde Camilla og Pauli også tid til at komme i Saunaland, hvor de begge fik massage. Da de kom ud kunne Camilla berette at hendes massøse  havde informeret, at hun havde infiltrationer i nakken pga. Forkert siddestilling i skolen og Pauli havde fået at vide, at han brugte PC’eren for meget og i den forkerte stilling og så skulle han drikke mere vand…..sådan, så kan de lære det de unge mennesker. Hjemme ventede Pia med varm hjemmelavet tomatsuppe og hjemmelavet lemonade, bedre kunne dagen ikke blive.

Mandag som i Ungarn også var en fridag ,tog vi ind til byen. Det var både vores og Pauli’s første tur til Budapest. Vi besluttede os for at se to seværdigheder: Fæstningen på toppen af Gellert bjerget med den fantastiske Mathias Kirke, hvor Franz Jozef den 1. Af Østrig lod sig krone for at forene Ungarn og Østrig under Haps dynastiet og Magrethe øen midt i Donau.  Oppe på fæstningen oplevede vi en rigtig Ungarsk specialitet. Der var flere små boder, hvor man kunne købe store snobrød rullet i forskellige ingredienser, som kanel, kokosmel, vanilje, sukker, mv. Det var så godt, at vi købte disse snobrød to gange og det er helt sikker, kommer vi forbi en sådan bod i fremtiden, så skal vi igen prøve denne dejlige specialitet. Magrethe øen er et fristed i midten af Budapest. Det er en 2,5 km. Lang og 500m bred ø , hvor det ikke er tilladt at køre med bil. Hele øen er lavet om til en stor park med friluftbade for sommergæster og hele vejen rundt om øen, er der lavet en løbesti, hvor underlaget er gummi. Dette giver en utrolig dejligt underlag for løbere. Det var tydeligt at løberne elsker øen, jeg tror at over halvdelen af dem vi så var iført løbesko, løbetøj og iPod eller iPhone for musik når de løb rundt om øen. 

Mandag aften spiste vi ude, det var en form for fødselsdagsmiddag og afskedsmiddag, da Camilla og Pauli allerede skulle af sted Tirsdag morgen kl. 7:00. Det var rigtigt hyggeligt og man følte sig igen som en hel familie. Camilla havde også svært ved acceptere hun nu var blevet 18 år og flyttet hjemmefra. På et tidspunkt kom hun i tanke om, at det snart var december og tid for adventsgaver, men hvordan skulle det nu foregå, når hun var flyttet hjemmefra. Dertil kunne Pia kun sige at hun nu var voksen, fyldt 18 år og flyttet hjemmefra også fik man ikke adventsgaver længere. Det var ikke lige det Camilla ønskede at høre men jeg ville ikke være så nervøs,  da jeg er sikker på, at Pia ser igennem fingre med både de 18 år og bopælen i Salzburg, når vi går in i december måned.

Tirsdag morgen tog vi afsked med Camilla og Pauli, med løfter om at vi snart skulle ses igen. Camilla havde dog nået at sætte sit præg på vores hjem, da flere af Pia’s ting hen over week enden var blevet til Camilla’s ting (make up og tørklæde) Kasper og Emil havde ikke haft den normale plads på bagsædet i bilen og vores køreture var da heller ikke foregået uden udveksling af kommentar og albue stød. Når man ikke har disse små oplevelser til daglig er de kærkommen krydderier, så vi glæder alle til Camilla igen kommer og besøger os….eller vi kommer til Salzburg for at besøge hende. 

Szia Fam. Mortensen 

Hvem stjal risalamanden

Pia måtte simpelthen have dette billede da det mindede hende om hendes barndom.......hvor gammel er det nu hun er ??

En gå tur i de Ungerske skove, koldt men dejligt forfriskende

WEB Brunch med Familien Verslaus, tættere kommer man ikke på besøg.

Er hun ikke yndig i rød uniform og kage med Dannebrog....lige til at spise....altså kagen

International uge, det må være betegnelsen for hvordan vores uge er gået. Jeg har været i Rusland og træne kollegaer fra Rusland, Ukraine, Kasakhstan, Polen og Slovenien i projektsalgs finansiering, så for mig har det helt sikkert været internationalt.

For Pia og drengene har det også været internationalt. Skolen havde international uge, hvilket betød mindre skolegang og mere underholdning. Forældrene til de mange nationaliteter af børn på skolen, havde til opgave, at kreere boder, der repræsenterede det land de kom fra. Der er over 20 nationaliteter på skolen, fra Skandinavien til Asien, så der manglede ikke på variation. Der er 3 danske familier, der har børn på skolen og selvfølge skulle vi repræsentere Danmark i røde og hvide farver. Det betød, at Mødrene blev klædt i rød, hvide farver. Kagen havde et flot dannebrogsflag lavet i glasur og der blev lavet retter som frikadeller og risalamande. Da en af børnenes far arbejdede på LEGO’s fabrik i Ungarn, sponsorerede de en række mandelgaver. Dette sammen med at børnene ikke altid forstod traditionen, skabte en del uro. I første hold var en dreng særlig kreativ. Da de fik at vide, at de skulle finde en mandel tog han skiltet ved vores bod, der forklarede traditionen, hvorpå der også var påklistret en mandel og forlangte at få en mandelgave, da han nu havde fundet en mandel. Den gik ikke og det gik heller ikke når børnene fik en tallerken med risalamande som de så systematisk hakkede igennem med skeen, hvorefter den blev smidt i skraldespanden og der derefter blev spurgte på endnu en portion. Det værste var dog, da hele skålen med risalamande blev stjålet at en dreng. Han snuppede hele skålen og løb ud af hallen for at finde mandlen. Han blev dog senere fundet og fik en del straf point i hans lektiebog. Pia fik prøvet en del internationale retter og ifølge hende så skulle den Bulgarske nationalret være særdeles skrækkelig, hvorimod den Canadiske skulle være fantastisk.

Torsdag var musik/koncert dag, hvor alle eleverne skulle optræde med deres indøvede musikstykker. Kasper og Emil var første hold på scenen og ifølge Pia slap de rimeligt godt fra præsentationen. Koncerterne varede næsten hele dagen, men der var 1½ times pause hvor Pia mente hun lige kunne smutte ned til vores frisør, der ligger på Buda siden af Budapest og tæt på skolen. Desværre missede hun en gade og 5 min. senere fandt hun sig selv på vej over en af de mange broer mod Pest siden som er city centrum. Men det skræmte ikke Pia og selv om hun engang var på vej ind i en ensrettet gade, lykkes det hende at finde tilbage til Buda siden og skolen inden børnene skulle hentes. Dette er en utrolig flot præsentation da selv København blegner ved sammenligning når det gælder om at finde rundt i bil…..godt gået Pia.

Camilla har kæmpet hele ugen med at terpe til prøve. Dette er ud over de 10 timer hun går i skole om dagen. Vi er rigtig stolte over den måde hun slider idet, da det ikke må være let med et nyt fagområde også på et sprog hun kun kan snakke til daglig brug, men uden kendskab til de nye fagudtryk. Vi krydser alle finger for dig.

Lørdag var der stadigvæk fantastisk vejr, ikke varmt men solskin og ingen vind. Vi kørte derfor en tur til Pilisbjergene for at vise Pia dette smukke naturområde. Vi gik også en tur i skoven, men fandt hurtigt ud af at når solen ikke trænger igennem bliver der hurtigt koldt.

Søndag fik vi næsten gæster. Vi havde en WEB brunch med Lisa og Cornelis. Dette indebar at vi havde lavet bacon, pølser og røræg. Vi havde derefter pyntet op på vores spisebord og sat vores PC (iMAC) for enden så vi både havde skærm og kamera. På den måde kunne Lisa og Cornelis ”næsten” føle de var i Ungarn. Det var rigtigt hyggeligt og vi spiste og snakkede i over en time. Resten af søndagen gik med fjernsyn, videospil og boglæsning, der var nemlig ingen lektier for, da drengene har efterårsferie hele næste uge.

Det er nu søndag og jeg sidder ved min computer og skriver bloggen. Det er mindre end 7 timer siden vi var i cyper space til WEB brunch, drengene har spillet online, hvor de er interactive og kan spille og tale med kammerater i Danmark og Østrig. Pia og jeg har set to film streamet fra vores iMAC direkte til vores fjernsyn og inden for få minutter bliver denne tekst up loaded til internetter og tilgængelig for hele verden. Alt dette er blevet muligt inden for de sidste 5-10 år, det er både skræmmende, men også forbedrende, specielt når man er udstationeret, så vi har taget teknologien til os og nyder når den kan bruges til at vedligeholde forbindelsen til familien og vennerne rundt om i verden.

Szia Fam. Mortensen.