Havearbejde og godt vejr

Kasper og Emil samt vennerne nyder det gode vejr

Havearbejdet er knap så kedeligt når man bruger maskiner

Der blev gået til den, så der var dobbelt op på lommepengene denne week end.

Man skulle være barn, Kasper og Emil havde stadigvæk ferie i denne uge og trods det var de på skolen Onsdag. Mandag var de igen nede ved deres venner, hvor de fik filmer mere til deres film. Onsdag skulle de så ned på skolen for at arbejde med konstruktionen af filmen. Det var ikke let for normalt må de ikke komme på skolen i ferien da de ikke er forsikret, men deres ICT (Computer undervisning) lære fik dem ind. Torsdag var de også sammen med vennerne, men her hos os, hvor de lavede alt fra film, til bueskydning, bordtennis og badminton. Det er godt at se de endelig har fået nogle kammerater de kan være sammen med når de har fri.

Jeg selv skulle på team building med hele management teamet. Turen gik til Serbien, hvor vi boede i to byer, så 8 kirker og gamle historiske bygninger, travede 4-6 timer hver dag og spiste alt for meget godt mad. Desværre kan jeg ikke huske alle navnene, men historisk har den nordlige del af Serbien tilhørt Ungarn og et mindretal på ca. 300.000 personer snakker stadigvæk Ungarsk. Samtidig er der en række historiske monomenter og bygninger der stammede fra den gang Tyrkerne i 1500 hundred tallet i en lang årrække lå i krig med de omkring liggende lande, incl. Habs dynastiet der på det tidspunkt regerede i området.  Det var interessant at se de mange historiske mindesmærker, men jeg begynder at forstå, hvordan min søsters mand Søren, der hvert år er tvangsindlagt til at se på adskillige kirker og gamle bygninger på deres ferie i Europe må føle…..Søren jeg føler med dig J

Vi var først hjemme Lørdag aften 22:00 så søndagen er blevet brugt til at slappe af. Det vil sige, at vi lige faktisk er blevet inviteret på tidlig aftensmad hos Jannek og Karina. Det passer faktisk godt, da vores internet er nede. Det betyder at Pia ikke kan gå på face book, drengene kan ikke lave lektier eller spille Mind Craft, jeg kan kun lave teksten til bloggen ikke publicere den og jeg har ikke mulighed etablere forbindelse til Grundfos, hvis jeg skulle få lyst til at svare et par emails.

Mandag og internettet fungere igen J

Szia Fam. Mortensen

Ungarsk hospital og kort film

Her er drengene og Pia i gang med og lave kulisserne til deres animerede kortfilm

Så høje er dørene til hospitalerne i Ungarn

en half time i en Ungarsk MRI scanner er en hård omgang

Det færdige resultat, en kulisse der ligner en undergrundsbane, hvor der udkæmpes en krig

Her er kulissen til Emils middelalder borg

Påskeferie findes ikke i Ungarn med mindre man går i skole, så har man nemlig 14 dages ferie. Dette var tilfældet for Kasper og Emil. Jeg havde dog en dags ferie, som jeg brugte i forlængelse af sidste uges week end.

Sidste week end gik med besøg. Om fredagen havde vi gæster fra Danmark, Anna og Brian og deres to børn, hvor en var en pige et år yngre end Kasper og Emil. Hun var vældig sød og ikke genert, så der gik ikke længe før de ungdommelige hormoner var ved at tage overhånd. Men drengene nød selskabet, det var det vigtigste.

Lørdag havde vi igen gæster denne gang var det Kristina og Hans. De havde også to børn, men yngre så de var ikke så interessante for Kasper og Emil.

Det er tydeligt at Kasper og Emil er kommet i puberteten, deres stemmer er blevet utrolig irriterende, høje og skingrende og i et vibrerende toneleje, der når de bliver begejstret over noget, går fuldstændigt i overgang.  Det kom derfor ikke som en overraskelse da Emil en dag satte sig ved siden af mig i sofaen og spurgte, hvornår jeg begyndte at få hår under armene. Han kunne ikke forstå at han havde fået det og ikke Kasper. Jeg prøvede at berolige ham med, at jeg var yngre end ham da jeg fik mine, hvortil han svarede: nå det er derfor du har så meget hår i dag. Den var svær at give igen på.

Lørdag var vi ude og købe nyt tøj til drengene. Nu vokser de så hurtigt, at de ikke engang kan nå at slide hul på bukserne. I MOM part, som er et af de mange shopping centre, gik vi rundt og kiggede på butikkerne, da to piger pludseligt passerede os med høje fnis og en hilsen med hånden. Kasper og Emil kiggede lige ud som om de ikke kendte pigerne. Da vi spurgte hvem de var svaret de, at det vist var nogle fra skolen. Jo, puberteten og foråret er kommet til Ungarn.

Lørdag var vi også en tur på det offentlige hospital, hvor Pia skulle scannes i forbindelse med hendes hovedpine. Det var første gang jeg var på et af de offentlige hospitaler. Jeg kan kun sige, at Jer der bor i Danmark ikke burde beklage Jer. For det første er bygningerne så gamle, rådne og dårligt vedligeholdt at jeg ikke tror de ville kunne bruges som offentlig bygning, ikke engang som kontor. Den scanner Pia kom ind i var ligeledes så gammel at selv om Pia fik beskeden at hun skulle ligge stille, så vibrerede scanneren som et damplokomotiv. Det bliver spændende og se om billederne af Pias, nakke og hjerne kan bruges til noget. PS. Deres kaffe automat lavede også forfærdelig kaffe.

Et af drengenes mange projekter i skolen er en kortfilm. Derfor skulle Kasper og Emil ned til en kammerat, hvor de sammen med to andre skulle starte deres film projekt. Kort fortalt så handler filmen om, at en farlig skurk undslipper et fængsel, hvorefter den hemmelige agent sætter jagten ind. Dette indebar, at faren til Andreas skule udlåne hans Audi A6, der skulle bruges som flugt bil. I filmen ser det faktisk ud som om Andreas køre væk i bilen, men drengene har formået at bruge vinklet filmteknikker så man ikke ser at det er storebroderen der køre bilen. Næste uge flytter de så optagelsen til en golfbane, der ligger ved Balaton søen og sidst men ikke mindst, så skal slutscenen optages hos os, hvor skurken dør i vores pool. Ind til nu har de allerede optaget 1 time og 20m. Når man ved de stadigvæk mangler to optagelsesdage og regner med at den samlede film kun skal vare 4-5 min, så burde de ikke få problemer med mængden af materiale, kun kvaliteten J

Det er nu søndag, Pia og drengene er i kælderen for at færdigøre deres andet film projekt. Her skal de fremstille kulisser i miniformat, der senere skal bruges til en animeret film. Jeg har været ude og løbe som forberedelsen til min bjergbestigning af Gross Glockner senere på sommeren og for dem der tror, at jeg ikke længere prøver at tabe mig, så kan jeg oplyse at jeg på en god dag er nede mellem 96 og 97 kg.

Szia Fam. Mortensen

Brækkede knogler og trætte kroppe

Er det ikke tydeligt at de er tvillinger :-)

En af de gode dage med skolebussen, hvor der ikke var så mange små børn med

Pia og Marianne halvvejs oppe af bjerget på en klippeafsats og stadigvæk ved godt mod.

Aldrig har jeg set 3 voksne personer grine så meget af hinandens måde at takle nedturen i løse sten og visne blade

Her er Emil kravlet op på klippen for at finde krystaller. Det var ikke noget Pia syntes var en god ide

En ulykke kommer sjældent alene. Endnu før Kasper og Emil havde vænnet sig til ikke at have gips på, skete det der ikke måtte ske. Her søndag sidst på dagen var vi nede og spille fodbold, da Kasper og Emil var i infight tæt på den ene målstolpe. Pludselig sparkede Emil Kasper hårdt på siden af skinnebenet, hvilket resulterede i at benet gav efter, men Emil der havde så meget fart på sparket, tumlede rundt og slyngede højre arm ind i målstolpen. Begge drenge græd og senere på skadestuen viste det sig at Kasper havde brækket benet og Emil brækket armen. Skal man grine eller græde ??

Ugen startede ellers godt, med at Kasper fik hans gips af armen, hvilket var tiltrængt da den var begyndt at lugte af gammel sved. For Kasper var det stort, at komme af med gipsen da det betød at han kunne begynde at dyrke let gymnastik og fysisk aktivitet i skolen. En af de første aktiviteter de skulle udføre var en Cuba test, hvor de på 12 min. skulle løbe så langt som muligt. Kasper nåede ud på 2,2 km. og Emil 2 km. Måske ikke den længste distance, men som Kasper sagde, så løb han længere en nogle af 9 klasserne.

Trods sidste uges SMS’en med skolebusfirmaet startede drengene med at køre hjem med bus om eftermiddagen. Heldigvis tager det kun 5-10 min. længere end når Pia henter dem, mens det sparer Pia for en time om dagen. Nogle dage er bussen næsten fyldt og andre dage er der ganske få elever, men det er alle elever der går på drengenes skole. Det er tydeligt at Kasper og Emil er blevet større og næsten teenager, for de er begyndt at brokke sig over alle de små børn i skolebussen, der konstant snakker og stiller spørgsmål…..så kan de lære hvordan de selv har været engang og hvordan det er at være forældre :-)

Lørdag fik vi besøg kl. 14:00 Det var Marianne og Bjarne og deres søn Jacob. Vi havde aftalt at vi skulle ud og gå en tur i bjergene. Da jeg var bjergvandren skulle jeg føre an og vise vejen. Derfor kørte vi til et nærtliggende 700m høj bjerg, hvor der godt nok er stier, men stierne er på langs af bjerget og ikke ret stejle. Vi besluttede derfor at gå den tur jeg plejer, som er at følge en dyresti ind i skoven og op af en klippeside. Det er hvis jeg skal sige det, en ok stejl tur og også en krævende tur. Jeg var naturligvis nervøs for Pia, men hun sagde ikke fra, så vi startede opturen. Opturen gik godt om end den var hård for de to piger. Begge klarede det dog vældigt flot og de kan helt sikkert være stolte af dem selv. Erfarende bjergvandre siger at de hellere vil gå opad end ned, hvilket jeg er fuldstændig enig i. At vi klarede nedturen ved at følge tilsvarende dyrestier, med visne blade og løse sten, der gjorde det umuligt at vide om man ville skride når man tog næste skridt, var ikke en fornøjelse. Lidt hjalp det da vi kom til et hegn, der kunne hjælpe som gelænder. Denne tryghed afløste bekymrede miner med højt humør. Sjældent har jeg hørt voksne mennesker grine så meget, som da de sidste 100m ned blev overvundet og nede igen syntes alle at det havde været en fantastisk tur, som helt sikkert skulle gentages.

Søndag morgen kl. 9:00 havde Pia skiftet mening. Hele søndagen blev tilbragt i sofaen, hvor hun hvilede sine trætte og ømme lemmer og med formaninger om, at det var sidste gang hun uden forudgående træning, udførte en sådan krævende tur.

Det er nu søndag og Pia sidder stadigvæk i sofaen, Kasper og Emil har fundet gammelt legetøj frem fra da de var 10 år. Måske er de alligevel ikke kommet i puberteten og måske er de små børn i bussen ikke så små alligevel.

Szia Fam. Mortensen

PS. har det ikke været en fantastisk 1. april ;-) ikke flere brækkede lemmer