En næsten normal uge 4

Det er ikke et billede fra juleferien, Familien Versluis var på besøg igen


Det er ikke Darth Varder men Camilla, der har fået ny skinde til knæet.

Tysk er ikke bare svært for børnene ;-)

Uge 4 var en rejse uge for mig, hvilket ikke er unormalt, men når der sker noget hjemme, så sker det altid når jeg rejser. Jeg var i Tyskland, Waldsted, hvor jeg sad i møde med de 13 General Managers i regionen, 5 Busines Direktører og Søren Sørensen, da Camilla ringede. Hun vidste godt jeg var ude og rejse, så jeg forlod stille mødet for at ringe til Camilla. Hun tog ikke telefonen, den var optaget. Nogle minutter senere kom jeg igennem til Pia og fik en forklaring. Den skole Cmailla går på er et gammel Nonnekloster med høje gamle bygninger og tilsvarende gamle trapper, der er slidt skæve og glatte af mange Nonners gang og nu de mange skolebørn. Det var på disse trappper, at Camilla var faldet og rullet 10 meter ned. Det var naturligvis hendes dårlige knæ det gik værst ud over, så Pia kunne fortælle, at hun skulle på sygehuset og få undersøgt knæet endnu en gang. Heldigvis var der ingen alvorlige skader, men en mindre forstuening. Vi fik en skinne, hun skal bruge, når hun bevæger sig. Den understøtter at skinnebenet ikke bevæger sig frem eller tilbage i forhold til knæet, den er med andre ord en kunstig erstatning for et korsbånd.

,

Om lørdagen tog vi endnu en gang på ski og endnu engang var det med danskere. Familien Versluis, der besøgte os i juleferien, var endnu engang på skiferie, ikke i Salzburg, men ca. 100 km fra byen. Vi aftalte, at de på vej hjem tog et stop i Flachau, hvor vi møtes om formiddagen. Det var en fantastisk dag, fuld solskin, minus et par grader og ingen vind. Pia tog med på toppen, hvor hun fandt en sted hun kunne købe kaffe. Her sad hun og nød vejret og hun indrømmede at synet af de brede flade løjper, det dejlige vejr og de mange glade mennesker der morede sig på ski, fik det til at krible og en lille del af hende tænkte, at det faktisk kunne være sjovt at stå på ski igen. Vi andre fik en masse dejlige ture ned af en rigtig god børneløjpe. Det er sjovt og spændende at se hvordan både Kasper og Emil udvikler sig for hver gang de står på ski. Nu tør de tage en rød løjpe ved hjælp af store brede sving og en blå løjpe kan de tage i fuld fart.

,

Søndag tog vi igen afsted tidlig om morgenen. Pia havde migrene og måtte blive hjemme så det var kun mig og børnene der tog til Bad Stölz. Bad Stölz ligger i Tyskland, ca. 120 km fra Salzburg og har et badeland der hedder Alpenmare. det er et fantastisk sted, med 7 forskellige rutchebaner, 3 udendøres bassiner med 30 grd. varmt vand. Det ene bassin ligner noget en masse børn har tisset i, med gult vand, men det er vand men Ionsalte og miniraler, der skulle have en helbredende virkning. Indenfor er der yderligt et bølgebassin, et surfebassin og en fantastisk sauna afdeling. Bølgerne i bølgebassinet var så store at stod man med fronten skulle man passe på. Både Kasper og Emil opdagede, at en stor bølge kan slå så hårdt i skridtet, at man som mand/dreng må bukke for slaget :-). De fire timer vi havde betalt for var alt for lidt, så næste gang, når Pia er med, bliver det en heldagstur.

,

Servus Fam. Mortensen

,

PS. I fredags havde vi en middel blæst, hvilket nok kun er 5 gang på 5 md.

Denne uge fik vi endnu engang en ny mor

Trampolinen er ikke kun til sommerbrug



Her er et billede af husets vildkatte


Dette er så resultatet af endnu en tur til frisøren

Uge 3 var ugen hvor alle på en eller anden måde måtte til doktor. Først fik Kasper problemer med ørene. Han var begyndt at få ondt samtidig med han fik det dårligt. Det resulterede naturligtvis i at han måtte til lægen for at få checket ørene. Emil havde de sidste par uger jævnligt haft næseblod, så da Kasper skulle til læge tog Emil med. Kasper fik konstateret en virus, som kun kunne behandles med smertestillende medicin. Emil fik en hærdende salve der skulle sikre, at de sprøde blodkar blev mere stærke. Hvis det ikke hjalp så skal han senere have brændt karene i næsen. Camilla skulle til konsultation på Salzburg's hospital, hvor de behandler knæskader. Der blev hun undersøgt yderligt og meldingen var den samme som før, hun skal have nyt korsbånd. Tidspunktet bliver senere i foråret, hvor vi selv kan finde et tidspunkt, der i forhold til skole og ferie er optimalt. Pia fik et hold i nakken så hun var sengeliggende i en dag. Hun fik noget yderst stærkt smertestillende så hun konstant var svimmel og tågede rundt som en anden fulderik. Hvad skete der så med mig ?? jeg var blevet forkølet, hvilket ikke er specielt, men desværre havde bakterier funden vej gennem tårekanalerne så jeg udviklede øjnbetændelse også måtte jeg også til læge for at få ordineret salve og øjndråber. Her søndag er vi dog alle over vores skavanker og vi ser nu frem til en mere normal uge.

,

Da Pia fik klippet håret sidste uge var en af begrundelserne at det lange hår var tungt at bære rundt på. Det kom derfor som en overraskelse da jeg i Onsdags kom hjem fra en tur i Tyskland og fandt børnene med "endnu en ny mor" Pia havde været ved frisøren fået klippet håret yderligt og farvet det sort. Meeen det er ikke slut endnu for farven i håret har ikke farvet hele håret, så hun må tilbage til frisøren i næste uge. Hvordan hun ser ud efter endnu en tur til frisøren kan vi kun gisne om, men bliver det ved på den måde, ender vi med en skallet mor.

,

Lørdag var Kasper, Emil og jeg ude på ski. Vi var sammen med en dansk kollega, der bor her i Østrig og som har en dreng på 7 år. Vi møtes kl. 9:00 i Wagrain og stod på ski i mere end 5 ½ timer kun afbrudt af en chokolade pause og en grill kylling pause. Der gik kun få minutter efter bilen var startet med retning Anif før begge drengene sov og resten af dagen var det de mest stille og eksemplariske tvillinger man kunne tænke sig.

,

Søndag formiddag var jeg som sædvanlig på ski. denne gang med min Polske kollega Adam. Vi tog til Zachensee, hvor det viste sig at der var world cup i skiløb. Vi kørte et par ture på den nærliggende bakke, med det resultat, at et par talent spejder fik øje på os og spurgte om vi ikke kunne deltage på et vild card i World Cup løbet. Desværre skulle jeg med camilla på hospitalet så jeg måtte afslå ;-)

,

Hermed slut fra en syg ugen,

,

Servus Fam. Mortensen

Ugen hvor vi fik ny Mor og en god oplevelse

Vi fik ny mor i uge 2. I hvert fald fik hun ny frisure

Lektier på tysk er ikke altid sjovt

Men så er det godt man har en storesøster der kan og vil hjælpe

Denne week end gik turen til børne og øve bakken i Filzmoos, hvor der var spændende små bakketoppe

Her er Kasper ved at lære at flyve/hoppe. Jeg tror ikke det var påtænkt, men han landede på benene.

Da det blev aften startede 40 ballon teams med at pakke luft balloner ud

Med alt den varme luft, kunne man næsten holde varmen (kun næsten)

Uge 2 var en kort uge da tirsdagen var en helligdag. Hvad vi ikke vidste var, at mandagen var en fridag fra skolen, så mandag morgen blev der smurt madpakker og kørt til en lukket skole. Jeg selv skulle på arbejde, men kunne tage til St. Johann tirsdag morgen med min kollega Adam. Detblev en skøn formiddag på bakkerne uden uheld....... Men på vej hjem tog vi nogle små bjergveje over til Wagrain. Midt i et sving prøvede en rød BMW at overhale os et fuldstændigt vandvittigt sted, hvilket resulterede i, at han ramte min bil og lavede en lang ridse hele vejen fra bagdøren og til forskærmen. Da han standsede viste det sig, at han var en ældre person og professor fra det lokale gymnasium på ca. 60-70 år. Han påtog sig hele skylden.

Da Vi var var i Danmark, havde Pia været i en diskussion om, hvor langt ens hår måtte være når man er over 40 år. Dette sammen med at hun længe havde følt, at håret havde føltes tungt, gjorde at hun fredag gik til frisøren, der klippede 1/3 del af og gav resten fylde i form af store fald. Resultatet kan ses af ovenstående billede. Familien syntes det ser friskt og ungt ud.

Camilla var til kontrol med knæet hos lægen i Grødig. Resultatet var nedslående, han mente ikke hun skulle have nyt korsbånd og samtidig kunne han oplyse, at hun nok aldrig kom til at spille fodboldt. Dette er en melding vi ikke helt forstår, da mange sportsfolk springer korsbåndet, får et nyt og kommer tilbage til deres sportsgren. Vi har besluttet at snakke med hendes Fysioterapeut, som virker meget kompetent og som har behandlet mange knæskader.

Søndagen, som er vores oplevelesesdag, tog vi til Filzmoos, en mindre by 70 km fra Anif. Til daglig er det et middel stort skiområde, men i dag var det steddet, hvor 40 ballon teams havde stævnet hinanden i det årlige Filzmoos ballon stævne. Dette er en begivenhed, der trækker ballon teams til steddet fra hele Europa og denne gang havde stævnet 30 års jubilæum, så der var gjort ekstra meget ud af det. Vi startede dagen med at køre på ski, på en mindre øvebakke. Det var dog sjovt og udfordrende, da bakken havde flere mindre bakketoppe, der kunne give anledning til små flyveture, hvis man havde for meget fart på, noget både Kasper og Emil oplevede, men overlevede. Vi spiste derefter en let aftensmad på en af de lokale restauranter. Inden vi alle var færdig med at spise, var Kasper og Emil næsten faldet i søvn. frisk luft og motion trætter.

Da skumringen kom startede de første ballon teams med at blæse deres balloner op. Det er et fantastisk syn, at se hvordan de fra en stor plastikpose kan trække en stofballon frem, der når den blæses op bliver gigantisk. Når man står der i mørke sammen med 40 balloner, hvis stof er gennemsigtigt og der konstant blæses varme op i ballonerne med blæselamper, får man det mest fantastiske billede. Hver blæselampe sender en flamme på 3-5 meter op i ballonen, der lyses op som om det var en kæmpe pære og når der så er 40 kæmpe pærere samlet på et meget lille areal, bliver nat til dag. Dette var en fantastisk oplevelse og som Emil udtrykte det: så var det fantastisk og det var sådanne oplevelser, der er en af grundene til at vi er blevet udstationeret. Jeg har ham tiltænkt for at holde tal på oplevelserne, for at se om der er flere gode oplevelser end negative ting ved at flytte til Østrig. Forhåbentlig er der flere gode :-)

Servus fa. Mortensen

Nytåret 2008.... i Danmark

Der er ikke meget ved at komme hjem til et tomt hus i Danmark, men vi havde dog TV






Pia er klar til at få tvillinger igen, Naboen Anne Marie og Niels venter tvillinger i Januar

Jan i storform og charmerende nytårsaften

Kasper og Emil med alle naboernes børn

Vi nåede lige at deltage ifætter Nicklas's fødselsdag

Dagen der på, efter nytårsaften

Lørdag morgen efter vi er kommet hjem til Østrig

Klokken var 23:15 den 27. dec. og bilen var læsset med 3 børn på bagsædet, to dyner og 3 puder. I front var Pia med en dyne og en pude. jeg selv kørte bilen og min eneste udrustning var 4 Red Bull og Pia's nye CD med Josh Groban. 1300 km, 9 timer og 10 min, og 6 gange Josh Groban, så var i i Danmark på Pindsvinekrattet nr. 6.

,

De næste 5 dage i Danmark blev en sand marathon i besøg. Vi nåede at besøge og snakke med Hele Pias familie 3 gange, min familie, alle naboerne, mødregruppen og forskellige af Kasper og Emils gamle legekammerater. Uden at nogen skal misforstå det, så kan det godt være hårdt med så mange besøg, hvor man konstant er på og skal hygge. Camilla havde sit helt egen skema, hun skulle sove sammen med forskellige veninder hver dag, så det var ikke meget vi så til hende.

,

Den helt store dag var nytårs dag og aften, hvor jeg havde fødselsdag (39 år....... eller var det 42). Dagen startede med at jeg vågnede og måtte vække Pia som så kunne gå ind til Kasper og Emil og vække dem mens jeg sov rævesøvn. Så fik jeg en gave, et par bukser som jeg selv havde været nede og købe dagen før. De var pakke ind i den bærepose jeg fik dem i med et gammel julemandsreb fra en kunstig julenisse. Men det er jo tanken der tæller og man må improvisere når man overnatter i et næstent tomt hus.

,

Vi kom i tøjet og kørte op til Pia's forældre hvor resten af Pia's familie kom og fejrede fødselsdagen. Herfra kørte vi tilbage til Pindsvinekrattet holdt fri i en time og skulle derefter til kaffe hos Dorthe og Peter, hvor de andre vi skulle holde Nytårsaften også var inviteret. Der var bagt kagemand og de havde enda en gave til mig. Gaven til manden der har alt... en varme og massage pose til fødderne, lige det man har brug for når man fryser og har ømme fødder efter en lang dag på ski med nye stive sportsskistøvler. Derefter tænte vi op i grillen og gik hjem for at skifte om før middagen. Vi var 21 voksne og børn der alle hyggede os gevaltigt. efter midnat gik vi rundt til naboerne, der alle var i mere eller mindre overrislet tilstand. En havde låst sig inde på toilettet og vi måtte dirke låsen op for at rede hende. Andre gik rundt forklædt som kvindelig muslim med et viskestykke på hovedet og endelig var vi nogle, der sidst på aftenen besluttede at gå ned til Bjerringbro by night (kl. 3:00). Peter, Jan, Niels og jeg endte på "Walk in", det lokale discotek med unge fra 15-20 år. Vi var helt sikkert de eneste over 30 år, men jeg fik registreret, at Camilla ikke var der, hvilket var hele turen værd. Jeg fik også konstateret, at de unge må have for mange penge. Det kostede 100 kr. pr. person at komme ind og en Sommersby kostede 50,- kr. Hvordan de unge får råd til sådanne byture ved jeg ikke, men i min ungdom gik den ikke, vi måte låne dikkevare fra vores forældres barskab, så vi allerede var halvfulde før vi kom i byen.

De næste 2 dage gik med forskellige besøg, bla. mødtes vi med mødregruppen fra da Camilla blev født. Det var hos Keld og Helle og som altid havde de fået nyt legetøj. Mandelgaven havde været et Wii balance board og det blev brugt flittigt af både de voksne og børn til alles fornøjelse og morskab. Jeg er nu blevet plaget i 3 dage af Kasper og Emil for at få et Wii borad, så en gang i nær fremtid bliver de nok nød til at udføre en masse huslige opgaver så de kan gøre sig fortjent til et Wii board.

"Øst vest hjemme bedst" Et tomt hus uden noget personligt, ingen ting i slikskuffen og alt tøjet i en kuffert. Det er helt klart, at det ikke er huset der skaber ens hjem. Det er der hvor man føler sig hjemme fordi der er hyggelig, der er varmt og man har rutiner i form at skoleskema eller som i vores tilfælde at søndagen er oplevelses dagen, hvor hele familien laver noget sammen i dette nye spændende land. Jeg tror at vi allerede har vænnet sig vores nuværende tilværelse og har skabt rammerne for hvad der er vores hjem i Østrig.....men..... derfor var det nu dejligt at komme hjem og besøge familie, venner, kammerater og ex-kærster.

Servus Fam. Mortensen