Halloween og fødselsdag

Fødselslaren Camilla pakker sine gaver op mandag morgen den 25. Okt.

Sådan hygger man sig når der kun er 15 grd. i huset

To mestre i græskarudskæring

Resultatet af en et internet indkøb og en rolig hånd

Selv om der er efterårsferie skal man jo stadigvæk øve Judo. Her er kasper og Emil godt i gang med øvelser af nærkampsteknikker.



Hip Hip hurra i dag er det Camilla’s fødselsdag, sang vi alle mandag morgen. Det var efterårsferie i Østrig og selvfølgelig skulle Camilla vækkes med en fødselsdagssang. Om hun havde været artig ved jeg ikke, men i hvert fald begyndte det at sne, mens vi spiste morgenmad, og Camilla pakkede gaver ud. Denne gang blev hun faktisk fejret 3 gange. Først om morgenen den 25. Okt. Så om aftenen, hvor vi skulle med biltoget hjem. Her havde Pia lavet varmt kakao med flødeskum, som vi drak i toget, mens Camilla fik en sidste gave. Sidste gang vi fejrede hende var om lørdagen, hvor vi i Danmark var samlet med Pia’s familie for både at fejre både Camilla og Sascha.

Største bekymring ved at få en ”halvgammel” teen ager er, at hun nu ifølge Østrigsk lovgivning må starte på kørekort. Dette indebære, at hun skal køre 3000 km. I min bil mens jeg sidder ved siden af hende og inden for et år kommer hun og spørger om hun må låne min bil……skræk.

Tirsdag middag ankom vi til et koldt hus i Danmark. 1½ dag er ikke nok til at varme et hus op, hvor fyret har været slukket ned siden foråret. Det hjalp lidt da ovnen og en varmeblæser blev tændt, men det var først om onsdagen at vi kunne nyde at være i huset.

Kasper og Emil havde spillet en del Nitendo på vej hjem til Danmark og da de fortsatte da vi ankom til Pindsvinekrattet, brokkede jeg mig og fortalte dem, at de godt kunne finde på noget andet at lave. Lidt fortørnet slukkede de deres Nitendo spil, men det varede kun få minutter før de igen var i gang. Da jeg spurgte hvad de havde gang i svarede de hurtigt, at de havde et problem med at finde på noget andet at lave. Hvilket problem var det, spurgte jeg. Jo, de havde som barn været så kreative og brugt deres fantasi så mange gange, at den måtte være brugt op, så de kunne ikke finde på noget at lave…….den var svær at svare igen på, men jeg måtte give dem point for den mest kreativ undskyldning jeg længe havde hørt.

Som altid fik vi besøgt en masse venner og som altid var det et travlt program. Vi nyder dog alle sammen, at se vores familie og venner når vi er i Danmark.

I sidste blog fik jeg fortalt, at Pia havde lært at handle på nettet og resultatet fik jeg at se i denne uge. Hun havde nemlig bestilt en græskarudskæringssæt til Halloween. Om torsdagen lavede Pia, Gitte, Sascha, Nicklas, Kasper og Emil 6 flotte græskar. De var så flotte at da Pia var i Bjerringbro og viste billeder af de udskårne græskar til en veninde i en tøjforretning, måtte hun hente et som de kunne bruge foran forretningen om fredagen, hvor der var Halloween aften i Bjerringbro.

Vi havde den mest fantastiske hjemtur fra Munchen til Salzburg. Vejret i Østrig var fantastik (20 grd.) og da vi begyndte at kunne se de snebedækkede bjerge, grønne marker og de flotte skove i de mange efterårsfarver, følte vi os alle meget glade for at være tilbage i Østrig. Selv drengene syntes det var dejligt, at komme tilbage til vores hus i Salzburg.

Klokken er nu 17:30…vintertid, Camilla besøger sin ven Pauli, Kasper og Emil har endnu engang opbrugt deres fantasi og er gået op for at spille Vii, Pia har også opbrugt hendes fantasi, hun er på face book, jeg er nok den eneste der stadigvæk har fantasi tilbage…..så jeg tror jeg snart vil udvide min horisont med en god film i HD på vores nye fladskærm….;-)

Servus Fam. Mortensen



Tandlæger og sne

Sådan ser en hotdog ud når den er lavet med kvalitets råvare. Hjemmelavet rødkåls saurkraut, Dijon sennup og kødfyldte Østriske pølser.

En cm. er der taget af hendes anden tå og ca. en ½ cm. af nr. 3 tå

Her er der fyldt hus til kaffe lørdag med fam. Holst og Nielsen....samt 9 børn med vores.

Her laver er Mogens ved at forberede bagte kastanjer. faktisk smager det ikke så dårligt.

Så er kælken fundet frem før vores søndagstur til Grossglockner

Dette var det eneste tidspunkt Pia og Camilla var uden for bilen, da de skulle gå 300m ned til en restautrant for at få en kop varm chocolade

Desværre var vejret ikke det bedste, men det er let at se at i 2500m højde er der faldet rigeligt med sne.

To kælkedrenge der begge er våde helt ind til skinnet

Jeg hader tandlæger. Altså ikke tandlægen, men det at have ondt i tænderne. Allerede onsdag i sidste uge begyndte jeg at få ondt i øreregionen og en del af kæben. Det var ikke meget, så jeg tog til Ungarn, hvor vi havde budget møder. Torsdag blev smerten være og fredag da jeg kørte hjem fra Budapest, besluttede jeg mig for at tage direkte på skadestuen, da smerten i øret var udholdelig. På skadestuen undersøgte de øret og fandt ingen problemer. Ørelægen tog derfor en metal pind og startede med at slå på mine tænder. Da han kom til min anden inderste kindtand eksploderede mit hoved i smerte og jeg sprang en ½ meter i vejret. Årsagen til problemet var fundet. Derefter blev jeg sendt til hospitalets kæbeafdeling, hvor de tog et røntgenbillede. Ganske rigtigt så havde jeg betændelse i tandroden. Da det var en kæbeafdeling anbefalede lægen, at jeg bedøvede kroppen (tanden) og tog til en nødtandlæge lørdag. Den nat var lang og nødtandlægen åbnede først kl. 15:00. Tandlægen fjernede den gamle plombe og rodbehandlede to rødder. Det hjalp lidt og jeg tog hjem igen. Desværre fortsatte smerten og desværre skulle jeg rejse mandag, så først tirsdag kunne jeg besøge min egen tandlæge. Hun kunne konstatere, at der nok var flere end to rødder i tanden. Hun anbefalede mig at konsultere en anden tandlæge, da det kunne være svært, at finde alle rødder i en overkæbe tand og vi havde kun et forsøg ellers måtte tanden ud. Jeg måtte igen bedøve kroppen og vente til næste dag hvor tandlægen havde tid. 1½ time lå jeg i stolen, mens tandlægen borede, kiggede i mikroskop, filede og skyllede mine rødder. 4 rødder fandt hun, der alle var betændte. Nu har jeg en tand med 4 hule rødder, der er fyldt ud med medicin og plomberet. Sådan skal jeg gå i 14 dage, mens alt betændelse bliver bekæmpet. Jeg har stadigvæk lidt ondt, så jeg håber ikke der er en 5 rod, der endnu ikke er fundet.

Om mandagen fik Camilla trukket/skruet de to nåle ud at sine tær. Det var ikke spor rart, specielt da hun ikke var bedøvet. Men nu var det muligt at se resultatet af operationen og det så ud til det var gået godt. Der var kun to små ar på oversiden af tæerne og godt nok var de blevet en del kortere, men ikke noget man lægger mærke til, hvis man ikke lige ved det. Camilla skulle stadigvæk gå med en stiv støtte sko i 1-2 uger og her søndag er hun begyndt at gå i normalt fodtøj.

Fredag ankom Mogens, Mads, Lærke og Maj i bil og senere på aftenen ankom Marianne med fly fra Italien. Det har jo været efterårsferie i Danmark eller som vi siger i Østrig….kartoffelferie.

Søndag tog vi alle til Bad Tolz i Europa’s næst største badeland. Familien Holst havde ikke været der før og vi nød alle en vidunderlig dag i alle de varme kilder og 7 rutschebaner. Desværre var Pia blevet forkølet så hun restituerede hjemme. Søndag aften kørte Mogens og jeg til Kroatien, hvor vi mandag morgen havde møde. Jeg er ikke helt sikker på at det var godt at lade Pia alene hjemme med Marianne. Da vi kom hjem mandag aften kunne Pia glad fortælle at hun havde lært at handle på internettet, hvilket hun praktiserede de næste 3 dage. Tirsdag blev vi inviteret ud til Tanja og Hans Jørgen, der også kender Fam. Holst. Det var rigtigt hyggeligt, selv med 9 børn i huset. Alt gik godt lige indtil Alexander kom farende op fra kælderen og med frygt i stemmen fortalte, at der var sket et uheld. Hvad er der sket, spurgte vi. Det ville han ikke sige, men vi skulle selv komme ned i kælderen. Nede i kælderen lå Kasper under en stor lænestol, der var væltet hen over ham. Han lå helt stille lige indtil vi stod helt tæt på ham, så begyndte han at grine…….en gang i mellem er de drenge en tand for frække.

Sædvanen tro når Fam. Holst er på besøg, tog vi på Sushi restaurant sidste aften de var her. Børnene syntes det er fantastisk med det lange transportbånd, hvor små kinesiske retter kommer kørende. Jeg elsker også Sushi, faktisk er det kun Pia der ikke kan lide det, men det er fordi hun bliver køresyg af at se på alle de transportbånd der køre maden rundt og rundt og rundt og rundt i restauranten.

Vores fjernsyn var efterhånden ved at have et par år på bagen og vores kanalmodtager var også gået i stykker, få vi købte et nyt fjernsyn i denne uge. Det var et Samsung, hvilket specielt Kasper syntes var sejt (Samsung er nemlig hovedsponsor for Chelsea). Det er et 50” plasma med alle moderne funktionaliteter, men mest af alt er det et af de fjernsyn, der får bedste anmeldelser for billedkvaliteten. Det fik vi at se, da vi så Avatar i HD kvalitet lørdag aften. Aldrig har jeg set så godt et billede og med surround sound var det næsten som at være på stedet, der hvor filmen blev optaget.

Lørdag var også dagen da Camilla fik 6 veninder på besøg. De fejrede hendes fødselsdag og igen sædvanen tro måtte de i vores barskab for at finde forskellige typer Gajol shots fra Danmark. Som altid opførte de sig ordentligt og da de gik, var alle inde i stuen og sige pænt farvel.

Søndag var udflugtsdag. Vi havde besluttet at tage en tur på Grossglockner, da det var sidste week end bjergpasset havde åbnet. Kasper og Emil var helt vilde og 4 bobslæder blev pakket i bilen, jeg havde nemlig lovet, der ville være sne på toppen. Vejret var ikke godt da vi forlod Salzburg, men efter et par tunneller og bjerge blev vejret bedre. Desværre var vejret igen blevet overskyet med blæst, da vi ankom til toppen på Edelweiss spitze, ikke et vejr Pia og Camilla brød sig om. Det var derfor let at overtale dem til at besøge restauranten på toppen for at få et glas varmt chokolade. Senere på vej ned fandt vi en bjergside med masse af sne. Her fik Kasper og Emil (og jeg) kælket, så vi alle var gennemblødt ind til skinnet. Alt den friske og tynde luft var så hårdt for børnene at de faldt i søvn resten af vejen hjem.

I skrivende stund er Pia og drengene nede i kælderen for at pakke gaver ind til Camille. I morgen er det nemlig hendes fødselsdag og det er også i morgen vi rejser til Danmark for i den kommende uge har børnene efterårsferie i Østrig. Vi glæder os til at hilse på familien og vennerne og til at fejre Camillas fødselsdag i Danmark.

Servus Fam. Mortensen



Snobrød og røvhuller

Man skal ikke prale af at man var god til badminton som barn. Det gjorde Pia, så Kasper og Emil ville naturligvis gerne se Pia i action. Helt dårlig var hun nu ikke.

Hængesofa, snobrød og røg, bedre hygge får man ikke på en Søndag.

Måske er der aligevel noget der er bedre hygge. Her nyder Pia og Camilla: sol, varme, te og ingen røg

30 sek. efter dette billede var taget, skrumpede æggekagen til en femtedel. Måske var der kommet lige loveligt meget bagepulver i dejen.

Endelig en stille uge. Jeg var kun ude og rejse 1½ dag og ingen kom til skade. Mandag var Camilla til kontrol med tæerne og for at få stingene af. Tæerne så godt ud, så vi regner med Camilla kan få nålene trukket ud næste mandag.

,
Da Camilla blev opereret havde hun en uheldig/sjov oplevelse. Da det var tæerne der skulle opereres, fik hun kun en lokalbedøvelse, men da hun ikke kunne lide at se/høre hvordan operationen foregik, fik hun en slumre pille. En slumre pille får ikke en til at sove, men en til at slappe af som om man er fuld. På et tidspunkt under operationen begyndte Camilla’s ben og ene balle at sove, da det ene ben lå i en udspændt stilling. Dette generede Camilla, så hun prøvede hun, at sige det il sygeplejersken, der stod ved siden af hende. Desværre virkede slumre pillen også bedøvende på talemusklerne, så da hun prøvede forklare at hendes ene balle sov (På tysk med dialekt), fik hun sagt et ord, der kunne opfattes som ”røvhul”. Sygeplejersken syntes det lød mærkeligt så hun spurgte om Camilla sagde ”røvhul”. Camilla, der ikke ville misforstået, prøvede endnu en gang at fortælle, at hendes ene ben og balle sov. Denne gang misforstod sygeplejersken fuldstændigt hvad Camilla prøvede at fortælle. Kalder du doktoren en røvhul, spurgte hun lettere fornærmet. Camilla prøvede endnu en gang at forklare problemet, men herefter var sygeplejersken fuldstændig overbevist om at Camilla syntes doktoren var et røvhul, fordi han opererede hendes tå. Det lykkes ikke Camilla at forklare den rigtige sammenhæng, så den dag i dag går der en sygeplejerske rund og tror Camilla er en flabet teenager pige, der ikke er spor taknemlig for det doktoren har gjort for hende.
,
Torsdag begyndte Kasper og Emil til Judo. Det var første gang de deltog og bagefter var der kun begejstring over træningen. Det er helt sikkert noget de vil fortsætte med og de glæder sig til at få en Judodragt med bælte.
,
Lørdag havde vi inviteret Camilla kæreste, Pauli og hans forældre ud og spise, da de havde passet Alfi, da vi var i Bulgarien i sommers. Stedet var en gasthaus højt oppe på bjerget Slanken. Fra restauranten havde vi den mest fantastiske udsigt over Hallein og hele strækningen til Salzburg og mens vi sad og spiste gik solen ned og skabte et sceneri af røde farver over bjergene og hele vejen ud i horisonten. Restauranten hvor vi spiste var berømt for deres snitsler. De kunne fås i to størrelser, en lille og en normal. Alle andre end mig bestilte en lille, jeg bestilte en normal. Jeg forstår dog ikke hvorfor de bruger betegnelsen, lille og normal. Den snitsel jeg fik fyldte ca. 1½ tallerken, men alle var enige om at snitslerne var de bedste vi end til videre har smagt her i Østrig. Efter middagen sagde vi farvel til Camilla og Pauli der skulle til fest. Pia, børnene og jeg tog med hjem til Pauli’s forældre, hvor vi hyggede os med smagsprøver af alverdens forskellige frugtsnaps, Sturm, øl og rødvin. Først kl. 2:00 da Camilla og Pauli kom hjem besluttede vi os også for at tage hjem.
,
Søndag slappede vi af med fantastisk vejr, hvor solen skinnede hele dagen og vi kunne sidde på terrassen og nyde bjergene og ungerne, der lavede snobrød på weber grillen. Næste uge kommer Mogens, Marianne og børn på besøg, hvilket vi glæder os til.
,
Servus Fam. Mortensen

Klip en tå og hug en finger

En turist foran den største Madrassah i Usbekistan. Bygningen til højre indeholder den ældste koran der findes

Trapperne til den gamle by i Samerkand, der er en by bestående af huse der kun indholder gravsteder. Sagned siger, at kan man tælle til det samme antal trin på vej op og ned får man et ønske opfyldt.

Som førstegangs besøgende fik jeg foræret den lokale klædedragt....det er mig i midten.

Her får vi så frokost...vodka, tørt brød og agurk

Dette var de to Cat fisk vi tog med hjem, 25 og 15 kg.

Billedet er taget fra toppen af en sandbjerg i ørkenen. I midten af billedet er vores bil, hvor chaufføren er ved at skifte dæk, da vi var punkteret.

Sådan ser en bil ud når den har været igennem ørkenen i Kazakhstan

Sådan ser det ud når man stopper for at få frokost i Kazakhstan. Bordet er specielt, da man sidder med benene oppe under bordet.

Dette er så Camilla's tæer med de to stoppenåle, der holder tæerne på plads ind til de gror sammen

Her kæmper Emil med en flot ørred på næsten 2 kg. Efter den fangst var han ikke til at få med hjem.

Sådan ser det ud når man køre i ørkenen. man bruger ikke vindueviskerne til regn men ..........

Camilla har i flere år været irriteret over hendes venstre langemand tå var groet skæv og derfor overlappede tåen ved siden af. Løsningen var en opperation og den skulle foregå denne mandag. Det værste var ikke opperationen, men bedøvelsen. Der er en grund til at Zone terapeuter behandler hele kroppen gennem fødderne, de fleste nervebaner ender i foden og derfor er foden også utrolig følsom. De mange indsprøjtninger var derfor utrolig ubehagelig for Camilla, men heldigvis gik opperationen godt. For at rette tåen ud var lægerne nød til at forkorte tåen. Da den nu blev kortere end tåen ved siden af forkortede de også den tå. Hun har derfor gået rundt med to stoppenål lignende genstande stikkende ud fra tæerne.

,
Ugen efter opperationen startede Camilla i skolen. Det var en ny skole, med nye lærere, nye skolekammerater og et nyt sted. Heldigvis er Camilla faldet godt til og hun trives i de nye omgivelser. Det bedste er at hun i den nye skoleordning får lommepenge, hvilket også motiverer skolearbejdet.
,
Søndag aften rejste jeg til Usbekistan, som er det største land i Central Asien med mere end 28mill indbygger. Det er også det land der har mest historie, da mange lærde mænd i videnskab og astronomi fra det 15-16 århundrede kom fra Usbekistan. Jeg besøgte 3 byer, hvor jeg også så nogle historiske steder. Samarkand var første sted, hvor byen havde renoveret et gammelt observatorium og omdannet det til museum. Her fandt jeg både skrifter og tegninger af de 5 store astronomer fra det 16 århundrede, der udvekslede informationer om stjernerne. En af de 5 var vores egen Tycho Brahe, hvis navn flere gange var nævnt i de forskellige beskrivelser af deres lokale astronom, Muhammed Taragai Ulugh Beg.
,
Usbekistan er et fantastisk land. Det er et moderne muslimsk land, der med den nuværende præsident, bruger utrolig mange ressourcer på at restaurere historiske steder. Usbekerne er venlige, der er utrolig rent og er man interesseret i kultur og historie, er Usbekistan helt sikkert værd at besøge. Faktisk har Usbekistan over 1 mill. Besøgende turister hver år.
,
Fredag rejste jeg til Kazakhstan, hvor jeg blev hentet af vores direktør og deres export manager. Jeg var blevet inviteret på fisketur til søen: Balqash. Søen er 600 km lang og 80 km. Bred. Der løber to floder ud i søen, hvilket skaber to kæmpe deltaer, men fantastiske fiskemuligheder. Søen ligger 400 km. Fra Almaty, hvor vi startede. Jeg fik før afrejsen fra Almaty beskeden, at vi skulle på en rigtig Kasak tur. Turen startede kl. 5 om morgenen og allerede kl. 7:00 stoppede vi for morgenmad. Morgenmaden bestod af 3 rundhåndet shot med vodka til hver, en øl og tørt brød med agurk, tomater og grøn peber. Næste stop var 1½ time senere, hvor vi fik endnu 2 shot med brød og agurk. Sådan fortsatte det hele vejen end til vores endestation. Efter 340 km. Kørsel på asfalt stoppede vi pludselig. På det tidspunkt havde vi kørt på utrolig små og dårlige veje i 1 time uden af møde andre biler. Det eneste vi kunne se på det tidspunkt var ørken som man kender fra de gamle cowboy film, lange flade arealer med tør jord og tørre buske. Hvorfor stopper vi her spurgte jeg. Svaret kom hurtigt da vores chauffør, drejede ned af vejen og ud i ørkenen. De næste 2 timer var en fantastisk tur i en firhjulstrukken bil gennem et ørkenområde, hvor vi flere gange farede vild, før vi langt om længe endte ved nogle bebyggelser, der lå ned til en kanal med vand. Herfra skiftede vi køretøj fra bil til båd og snart efter sejlede vi med pæn fart gennem forskellige kanaler før vi endte på den åbne sø. Søen blev krydset og igen sejlede vi ind i små kanaler indtil vi pludselig fandt en sidegren af den ene flod i deltaet. Her lå en fiskelejer bestående af enkelte ”normale” huse og en masse Juntaer. En Junta er de runde telte/huse nomaderne i Central Asien brugte og stadigvæk bruger når de rejser rundt. Enhver der elsker natur og fiskeri vil elske dette sted. Naturen er uspoleret og der er mulighed for at fange store fisk. Der er 3 fisk man normalt fisker efter: Karper der kan blive op til 10 kg. Amour der kan blive op til 20 kg. Og Cat fisk der kan blive op til 150 kg. Og 3 m lange. De store fisk er naturligvis sjældne, men rekorden i 2010 blev sat blot 3 uger før vi kom. Det var en Cat fisk på 2,4 m og 105 kg.
,
Vi tilbragte 2 fantastiske dage med fiskeri, eneste nedtur var at jeg fik dårlig mave, hvilket ikke er rart når man konstant befinder sig i en båd. Jeg måtte da også et par gange sejles til land med høj fart ;-). Jeg fangede ikke en på 100 kg. Men fik adskillige karper på omkring 5 kg. En amour på ca. 10 kg. Og to Cat fisk, hvor den største var på ca. 15 kg.
,
Lørdag aften fik vi en invitation til at komme på Vildsvine jagt, hvilket vi naturligvis ikke afslog. Det foregår ved at man om natten flyder med strømmen langs sivene. Vildsvinene kommer på det tidspunkt ned til vandet for at drikke og spise søgræs og når man så stille flyder forbi de intet anede vildsvin tænder man en stor lommelygte og fanger man et dyr i lyset må der skydes. Jeg skød desværre ikke noget dyr, men vores to guider var på et tidspunkt gået på land og pludselig hørte vi 4 skud. Den ene guide kom farende tilbage til båden og under stor hurlumhøj sejlede vi hen, hvor der havde været skyderi. På land stod den anden guide og lyste ned på jorden, da et vildsvin pludselig rejste sig op. Det var det vildsvin de havde skudt, som ikke var helt død. Dyret løb 20-30 meter bort før det vendte sig om mod os og indtog en angrebsposition. Hurtigt fik guiderne deres gevær frem og en velanrettet kugle væltede dyret til jorden. Det var en dramatisk oplevelse, men utrolig spændende og en oplevelse jeg helt sikkert ikke glemmer foreløbig.
,
Tirsdag rejste jeg hjem og onsdag tog jeg til Rumænien, eller retter sagt den del af Rumænien, hvor Transsylvanien ligger. Jeg skulle deltage i et eksport fremstød og om aftenen havde arrangøren arrangeret et besøg på et nærtliggende slot. Slottet var et fantastisk idyllisk slot og vi fik fortalt, at det var blandt de 10 mest besøgte slotte i verden. Forklaringen på dette var, at slottet faktisk var det slot, hvor den rigtige Grev Dracula…eller Vlad som de lokale kalder ham, havde boet. Historien om Dracula er naturligvis fiktion og skabt af Bram Stoker, der i 1914 skrev bogen Grev Dracula. Stoker havde en ide til en bog og om en skabelse han kaldte Vampyr. Han manglede blot skabelsen og oprindelse stedet for hans historie. Han havde derfor rejst rundt i verden og i Transsylvanien, hvor den rigtige Grev Dracula havde regeret som en grusom hersker, der spidde tyve og mordere på pæle fandt han oprindelsen og sted for hans historie. Legenden siger om den rigtige grev Dracula, at da han døde blev han begravet på den lokale kirkegård, men pga. hans grusomheder ville man grave ham op og udstille ham. Da man kom til graven var kroppen væk og man siger han stadigvæk går omkring og myrdede. Bram Stoker var ikke sen til at bruge denne legende til at skabe vampyren Dracula. Vi mødte ikke Dracula….i hvert fald ikke den rigtige Dracula….men det var en fantastisk aften med masse af uforglemmelige indtryk.
,
Camilla var ikke den eneste der havde en hård uge. Om tirsdagen da Pia og børnene skulle besøge Camilla på sygehuset, begyndte hendes ring finger at hæve. Hen på aftenen blev det være og på et tidspunkt beslutte Pia at tage vores vielsesring af. Desværre var fingeren hævet så meget, at ringen satte sig fast på knoen. Efter adskillige forsøg lykkes det Pia at få ringen af, men desværre skete der noget med det ene led af fingeren. Fingeren hævede endnu mere og nu kunne Pia vippe fingeren bagover, som om den var gået af led. Næste dag måtte Pia så på skadestuen, hvilket heldigvis kunne kombineres med besøg hos Camilla. Fingeren blev røntgenfotograferet og heldigvis var den ikke brækket. Da den var hævet kunne lægerne ikke undersøge ledet eller senerne, så hun går nu med fingeren i en plastik skinne, der sikre hun ikke bøjer fingeren for meget.
,
Lørdag havde vi et fantastisk vejr, op til 22 grd. Det benyttede vi til at tage en tur i bjergene, hvor vi gik en lille tur indtil vi fandt en bænk, hvor Pia og jeg satte og ned. Her sad vi og nød udsigten over hele Salzburg dalen, med udsigt til Untersberg, Waztmann, Hochkönig og mange andre bjerge, hvor mange allerede havde snedækket top. Når man kiggede ned i dalen var engene stadigvæk grønne, mens træerne havde et begyndende tiltag af de brune og gule efterårsfarver. Der er nu mindre end et år tilbage og som vi sad der, kunne vi kun blive vemodige over den kommende hjemtur, så vi var begge enige om, at det sidste år skal nydes så meget som muligt.
,
Det er nu søndag og Kasper, Emil og jeg er netop hjemvendt fra vores første fisketur i Østrig. Jeg havde fået adressen på et Put&Take sted, hvor der var fangstgaranti. Vi havde nogle dejlige timer, hvor vi fangede 4 flotte ørreder og havde flere på krogen. Kasper og Emil var ikke til at trække hjem, de ville gerne blive mange timer endnu, men der er også begrænsning på, hvor mange ørreder vi kan spise.
,
Servus Fam. Mortensen.