Saturday, December 27, 2008

Juleaften i Østrig

Aftenen før Pia's store udfordring... på ski på Flachau bjerget






Her beviset, Pia på ski


Det er ikke en besejret storm tropper der ligger ned, det er blot Cmailla, der prøver Børnenes julegave



Alle undtagen Cornelis der var fotograf



Cornelis og Bo juleaften dybt involveret i programmering af Bo's LEGO gave.




Julemiddagen den 24. dec. 2008 på Göllstrasse 11, 5081 Anif, Østrig




God mad kræver grundig forberedelse




Her bliver træet pyntet med alt muligt julestas.... og enkelte LEGO ting :-)





Cornelis og Bo tester de 21 greb der skal til for at få gult bælte i jujitsu (Cornelis skal gradueres næste år)





Indendøres motion fik vi ved at spille Wii





Dette er en ægte kvalitetsdirektør der med "hands on" tester hans produkter




Træet blev slank, højt og flot.... det er træet til højre !!!! men ham til venstre er også høj, slank og flot !!!



Kasper, Lucas og Emil i dobbelt kamp med PC spil






Så kom Julen og Fam. Versluis til Østrig.

Den 21. dec.
Julen er en dejlig men også travl tid. For de voksne mest travlt med gave indkøb, planlægning og julehilsner. Men når den 23. er passeret, så kan man begynde at nyde. For børn er det meget værre. Hele december venter de kun på en ting… gaver og den forløsning kommer først den 24. kl. 20:30 når man har danset om juletræet. Denne jul var dog anderledes for Kasper og Emil. Allerede den 21. kom der en forløsning. Vores gamle naboer på Pindsvinekrattet kom for at tilbringe julen sammen med os, hvilket betød at Kasper og Emil havde to dansk talende børn at lege med i hele 6 dage.

Den 22. dec.
Vennerne kom søndag aften og mandag formiddag måtte jeg på arbejde, mens de pakkede ud. Om eftermiddagen prøvede vi at finde udlejningsski i Salzburg området, men alt var udlejet, men så fik de i det mindste en rundvisning af vores fantastiske by og område.

Den 23. dec.
Næste dag skulle jeg også på arbejde, så gæsterne tog på deres første skitur til Flachau området, hvor de fandt en ikke tømt skiudlejningsshop. I mens fik vi gjort klar til julen og da de kom tilbage gik Lisa og Pia på indkøb i Maxi Markt vores lokale indkøbscenter. Nu var Jule travlheden næsten overstået. Cornelis og jeg havde dog en opgave…. vi skulle købe ”Juletræet”, højt og slankt og smukt skule det være. Men den 23. om aftenen er udvalget desværre begrænset, men vi fandt dog et ok træ (sikkert fra Danmark) til små 250 kr. langt fra de 60 kr. når vi selv tager ud og fælder et.

Den 24. dec.
Dagen hvor de voksne kunne slappe af og nyde at travlheden var ovre. Det eneste der ikke var ovre, var børnenes plagen om at få en ”før” julegave. Men vi var standhaftig og nød tiden til at lave julemad. Vi skulle have 2 ænder tilberedt på Weber grill og masser af risalamande (nok til de næste 4 dage som dessert). Jeg var meget forundret over at vi havde brug for to ænder, men alle andre forsikrede mig om at de nok skulle krympe under stegningen og til min forundren krympede de så der næste ikke blev noget tilovers. Så kom den storeeee skål risalamande på bordet. Cornelis var den første til at tage en portion. Mærkværdigt nok tog han kun en lille skefuld fra oven, som han sagde så var han ikke sulten. Vi andre øsede som normalt op i store portioner for at få mandlen. Hvad vi ikke vidste, var at han havde haft en mandel med hjemmefra, så han behøvede ikke en stor portion. Men skæbnen ville at tilfældigt havde han netop valgt den lille portion hvor vores ”andres” mandel lå, så han endte op med at have to mandler. Behændigt gav han mig sin medbragte mandel og samtidig kunne vi så kræve vores ret til mandelgaven, hvilket skabte en del snakken og sjove kommentar.
Der blev danset om juletræet og endelig fik ”børnene” lov til at pakke ud. Fra det tidspunkt fik de voksne fuldstændig ro for da var børnenes stress også ovre. Der blev leget med gaver til den store guldmedalje og det var ikke kun børnene der legede. 14 dg. Før jul havde jeg været på LEGO og holde et indlæg, hvor jeg som tak havde fået den nye MindStorm æske med programmerbar LEGO så man kan bygge sin egen robot og programmere den. Som Kvalitetsdirektør for LEGO måtte Cornelis naturligvis teste min gave og som ingeniør måtte jeg naturligvis hjælpe til, så de næste 3 aftner byggede vi en robot der kunne køre rundt på et bord uden at falde ned og senere en robot der kunne køre rundt i stuen uden at støde ind i noget eller sætte sig fast under sofaen.

Den 25. dec.
Dette var en skelsættende dag for Pia. Da Camilla ikke havde brug for hendes ski og skistøvler overtalte vi Pia til at prøve dem på børnebakken i Flachau. Cornelis meldte sig som træner og på mindre end 3 timer formåede han at få Pia til at køre i en simpel træklift op på toppen af børnebakken og ned igen over en strækning på 250m uden og falde og med kommentaren: det er da sjovt. Pia var hermed blevet indviet i skiens sjove gøren og det endte da også med, at hun indvilligede i at ville med endnu en dag. På et sådan skisportssted bliver der naturligvis solgt ski og det må have været meget fristende, da Lisa og Cornelis begge købte nye ski. De havde nogle ældre ski og da de forhandlede om prisen foreslog Cornelis at de kunne tage deres gamle ski i bytte for at få prisen ned. Men da han hentede skiene grinede ekspedienten kun og sagde at de havde brug for nye ski, så det har nok været tiltrængt at de købte ski.

Den 26. dec.
Børnene blev hjemme for at lege med gaverne og Lisa, Cornelis og Jeg tog på bjerget for at få nogle gode voksne ture og teste de nye ski. Vi tog liften til toppen og nedad det gik… lige indtil Cornelis testede han evne til at dreje og kom på tværs af bakken. Jeg havde retning nedad og fart på, så da han kom på tværs måtte vi begge ud i en undvigelse manøvre, hvor jeg endte med at køre på en ski hen over hans nye ski og fortsætte på en ski ude af balance. Kun på grund af min fantastiske evne til at stå på ski lykkedes det at få mit andet svævende ben ned på sneen og bremse med begge ski på fast grund. Efter den oplevelse var jeg så nervøs for hvor Cornelis var, at jeg koncentrerede mig alt for meget om hans placering. Dette resulterede i, at jeg kørte over en skateboarder i fuld fart ned af pisten, støtte sammen med en ung smuk pige i bunden af dalen og undgik kun lige ikke at støde frontalt sammen med Cornelis midt på pisten, hvor vi begge var midt i et gigantisk carvin sving. Situationen var følgende, at Cornelis kom i et højre drej og jeg i et venstre drej direkte mod hinanden og igen var det kun pga. af mine færdigheder vi ikke stødte sammen, så alt i alt var det en spændende dag på bakken.

Den 27. dec.
Dette var dagen, hvor Pia overskred sine egne grænser. Vi tog alle på bjerget og mens Cornelis opfriskede de forskellige teknikker for Pia på børnebakken prøvede Lisa og Jeg, at finde en ikke for stejl pist. Vi var taget til Flachau Winkle, et nyt sted, så jeg kendte ikke området. Der var to lifte til toppen, så Lisa og jeg to helt op og tog turen ned til børnebakken. Det viste sig at den øverste halvdel var fladest så planen var at Pia tog liften til toppen og derefter kunne køre på det øverste stykke og derefter tage første lift ned forbi den først del som var mere stejl. Vi tog liften op til midterstykket, hvor der var en restaurant, her vi tog en kop kaffe og kakao til børnene. Hvad der gik galt herefter ved jeg egentlig ikke, men da vi fik ski på startede børnene med at køre ned og Lisa og Jeg fulgtes med børnene og Cornelis og Pia fulgtes sammen. Alt gik efter planen med undtagelse at vi nu var på vej ned at det stejle stykke uden mulighed for at komme tilbage. Børnene Lisa og Jeg kom til bunden men det stod hurtigt klart at vi havde taget den forkerte bakke og Pia sikkert ville være i store problemer. Men vi kunne kun vente og vi brugte derfor tiden til nogle ture på børnebakken, der lå for foden af den stejle bakke. Efter ca. 20 min dukkede Pia pludselig op på børnebakken….på ski og med begge hænder i luften i en triumferende gestus som om hun ville sige: Jeg gjordet det, se alle sammen jeg kom og besejrede bjerget, jeg er mesteren.
Historien ned af bjerget er i midlertidig således: Efter 3 forsøg hvor hun selv skulle prøve at krydse på tværs af bakken og med 3 styrt, blev hun placeret bag Cornelis. Her stod hun med armene omkring maven på Cornelis, kroppen tæt presset mod hans ryg, øjnene lukket og benene som gele. Sammen formåede de at ”plove” hele vejen ned af det stejle stykke… uden at vælte. Det positive var, at da hun nærmede sig børnebakken kørte hun direkte ned til børneliften og tog 2 ture på børnebakken for at bekræfte at hun godt kunne selv. Så for Pia var dagen helt sikkert en både skræmmende men også en bekræftende oplevelse.
Om aftenen tog vi afsked med gæsterne, da vi satte os i bilen og kørte til Danmark for at tilbringe nytåret og min fødselsdag på Pindsvinekrattet. Cornelis og familie blev i Salzburg endnu et par dage for at stå på ski og på den måde fik vi passet kat og fisk mens vi var i Danmark.

Servus fa. Mortensen










Sunday, December 14, 2008

Kasper og Emil havde venner med hjem. Emil havde Sofie med hjem


Kasper havde marcel med hjem



Far havde været på LEGO og holde en præsentation, der gav bonus i form at naturalier



Kasper og Emil brugte hele Søndagen på at samle de store Star Wars rumskibe. PS Cornelis (Quality Director, LEGO) siger at de kan fås til meget favorable priser på LEGO.COM



Bo fik også advents gave, det helt store Bose anlæg

Så ankom de, Familien Versluis (Gamle naboer) kom søndag aften den 21. dec.

De havde hund med, hvilket ikke passede alle i familien :-)

Der gik ikke lang tid før der var gang i Star Wars film og kamp i stuen


Fredag i uge 50 fik Camilla hendes dom. Hun var på sygehuset for at få fjernet stingene og samtidig fik hun checked stabilitetet i knæet. Desværre havde hun ikke meget bevægelighed i benet og stabilietetn i knæet var ikke god, så dommen var, at hun skulle have nye korsbånd. De næste 6 uger skal hun træne benet så når de operere hende er det på et rask og stærkt knæ.
,
Week enden var noget alle i familien havde set frem til, specielt børnene, da Grundfos havde inviteret i biografen for at se Madargaska 2....... på tysk. Børnene måtte tage en ven med og Kasper inviterede Marcel og Emil inviterede Sofie, som han sidder ved siden af i skolen. Om filmen var god ved jeg ikke, jeg faldt i søvn 10 min inde i filmen, men ifølge børnene skulle den være vældig god...selv på tysk.
Da vi kom hjen blev Sofie og Marcel et par timer, hvor de legede og spillede Wii til den store guldmedalje. Det var specielt sjovt at høre Kasper og Emil bruge tyske ord for at kommunikere med hinanden. der blev brugt ord som: Halt nicht das, was is das, Geil og sehr gut.
,
Om søndagen var jeg allene på ski i Flachau området. Jeg ankom som en af de første da liften åbnede og var med det første hold det kom til toppen. Solen skinnede og løjpen var ny præpereret og jeg havde mine nye ski og støvler på. Bedre fåes det ikke, men 2 timer allene, hvor man konstant køre op og ned er meget mere hårdt end man/jeg regnede med så resten af søndagen måtte jeg ligge på sofaen og restituere.
,
Lige så dårligt uge 51 sluttede for Camilla, lige så godt startede uge 52 da Camilla skulle til Fysioterapi. Da hun ankom kunne hun kun bøje benet 30 grd. men da hun forlod terapeuten kunne hun bøje 90 grd. og han havde udtalt at han ikke kunne forstå at hun skulle have nye korsbånd når hun allerede kunne bruge benet så meget. Denne melding var virkelig noget der fik Camilla's humør helt op i skyerne.
,
Med en uge til jul og 1½ uge til vi skal til Danmark var alle børnene helt ustyrlige. specielt Kasper og Emil glædede sig virkelig til at vores gamle naboer skulle komme den 21. dec. De glædede sig til at få nogle de kunne snakke og lege med, på dansk.
,
Søndag den 21. ankom de så, Lige til aftensmaden og de snakkede dansk. Luftmadrassen var blevet pumpet, gæsteværelser var redt op, så tiden blev ikke spildt, børnene gik strake i gang med Star Wars film og Jedi ridder kampe og der blev afsluttet med julekalender. Børnene har ikke fri fra skole mandag og tirsdag, så de var rigtigt sure over at de skulle i seng allerede kl. 8:30 nu hvor de endelig havde fået besøg af "danske" legekammerater.
,
Her søndag aften sidder jeg og skriver, Cornelis sidder med hans Lap top, Camilla med hendes Lap top og Lisa og Pia sidder i sofaen og ser The Julekalender. det er total Julehygge og vi nyder det.
,
Servus fam. Mortensen

Sunday, December 7, 2008

Så blev det endelig December

Så kom Camilla endelig på højkant..... selv om billedet ligger ned var hun "næsten" godt gående



Pænere kan det næsten ikke gøres når to korsbånd skal fjernes



Skype er en fantastisk opfindelse. Her er familien i samtale med Mormor og Morfar


Familie hygge foran Wii, også giver det også lidt motion


Selv Bo syntes det er sjovt :-)

Første December, en dato Kasper og Emil med længsen havde ventet på. Deres Lego julekalender er igen i år et kæmpe hit. Hverdag står de tidligere og tidligere op for at komme til at åbne kalenderen. Taktikken er at de stille lukker døren ind til deres værelse og formår at være stille i op til en ½ time, hvor de så leger med dagens figur.
,
Hver dag i ugen kørte vi de 60 km til Swarchzach for at besøge Camille. Hun lå på stue med ene af ældre damer, der alle skulle behandles for gammelkone sygdomme. Som Camilla fortalte, så kunne de både ligge i sengen, tisse og prutte i bæknet på samme tid.
Camilla blev opereret om mandagen. Hun fik en kikkertoperation, hvor begge korsbånd blev fjernet. Operation gik godt og allerede anden dagen begyndte hun genoptræning i en speciel bøje og strækkemaskine.
Da vi hentede hende om fredagen kunne hun gå med krykker. Selv om hun var blevet opereret om mandagen skulle hun blot prøve at belaste benet inden for det der smertemæssig var muligt. Her søndag, kan hun faktisk uden besvær gå på trapper med krykker.
,
Jeg havde fået at vide fra en dansker, der arbejder på Grundfos og bor i Salzburg, at i Tyskland, kun 15 km. fra Anif, lå et kæmpe supermarked med navnet Global. Det kan bedst sammenlignes med Bilka i danmark. Lørdag var derfor dagen, hvor vi tog i "Bilka". Hvad vi ikke havde regnet med var, at 80 % af kunderne i dette supermarked var fra Salzburg og pga. af den kommende mandags heligdag, var det som om det halve af Salzburgs indbygger var taget på indkøb i "Bilka"
,
Søndagen og ugedagen for Camilla's uheld på ski, havde jeg en aftale med en Polsk kollega om at stå på ski på det selv samme bjerg, hvor Camilla's styrt skete. Min Kollega er helt vild med ski og kendte området som sin egen bukselomme. Det viste sig, at vi kunne komme fra Flachau siden over bjerget og til Wagrain og Sct. Johann med de forskellige lift systemer. Dette skiområde er så stort, at vi vil kunne stå på ski i en hel sæson uden at have udforsket hele området.
Min kollega skulle ind og kigge på nye støvler, men fik ikke købt noget. Derimod endte jeg med at købe en hjelm, som helt sikkert er en god ting. Men jeg købte også nye skistøvler (min julegave), så med nye ski, støvler, hjelm er det ikke udstyret jeg går ned på.

Servus fam. Mortensen