Bøjle på tænderne og McDonald

Når Camilla ikke har fået internet, så må man på McDonald for at lave lektier...ikke det værste sted :-)

En stolt kasper med en anden plads for bedste raket. den fløj næsten 12 meter

Hej Jeg hedder Emil og jeg er en lille dreng

En grøn ko ???? kan det nu være rigtigt ???? Kasper og Emil er i hvert fald importeret.

Camilla er ved at gøre sig klar til diendle bal med farvet øjenbryn og iPhone

Her besøger vi Hans Jørgen og Tanja, der har en Xbox med danseprogram. Smukt var det ikke, men underholdende :-)

Datter af en rigtig gør det selv far, kan naturligvis også selv bore huller.

Det var fredag og jeg havde travlt med at komme hjem, da vi skulle pakke bilen for at køre til Salzburg og besøge Camilla. Week enden var nøje planlagt, da det var den week end, hvor Camilla skulle øve til næste ugens test. Hun skulle også til Diendle bal og selfølgelig være sammen med os. Selv om vores ankomst var kl. 23:00 og klokken var næsten 24:00 før vi gik i seng, var Kasper, Emil og jeg allerede på toppen af løjpen i Flachau kl. 9:00. Vejret var ikke det bedste, det sneede let, men det forhindrede os ikke i at nyde 6 timer på løjpen incl. en omgang kakao med flødeskum og en gang wiener schnitzel. Da vi sad og spiste schnitzlen begyndte Emil pludselig at spytte mad ud. Det viste sig at en kindtand var faldet ud…..det var måske ikke den mest møre schnitzel vi havde fået i Østrig. Hjemme igen blev Kasper og Emil sat af hos deres gamle klassekammerat Miki og jeg kunne hente Camilla hos svigerforældrene. Jeg regnede med at blive i bilen mens Camilla kom ud til mig, men pludselig stod svigerfaren ved siden af bilen og alt argumentation om at vi havde travlt, var omsonst. Jeg måtte ind og have en Weiss bier og en ½ time med samtale på tysk. Heldigvis er han den snaksaglige type, så jeg sagde mest: Ja und nein, men lidt tysk fik jeg dog snakket.

Søndag blev jeg hentes af to kollegaer fra Grundfos Østrig, for at tage på en 2 dags skitur ved en hytte, der lå direkte på pisten ved Zell am See. Det var en fantastisk træhytte, hvor hele øverste etage var privatejet, hvor vi boede og neden under var der restaurant. Det var to fantastiske dage, hvor jeg fik testet min teknik og udholdenhed, da begge var eksperter på ski. Jeg havde derfor nok med at følge med og når jeg følte jeg havde overskud prøvede jeg at følge dem i deres spor ned af løjpen, hvilket ikke altid var lige let.

Hjemme i Salzburg var der krise, da Kasper og Emil have hjemmearbejde for og de skulle bruge internet og Camilla havde ikke internet i hendes lejlighed. Gode råd var dyre og jeg blev ringet op for at bidrage med gode ideer. Min bedste ide var at tage på McDonald, hvilket de gjorde søndag formiddag i næsten 3 timer. Her fik de forbindelse med internettet og lektierne til Mandag blev lavet mens de fik pomfritter til morgenmad.

Tilbage i Salzburg fil Camilla og Pia styr på lejligheden og da jeg kom hjem Mandag kl. 16:00 var der ryddet op og endda boret 5 huller til viskestykke stativet, flot gået Pia 

Tilbage i Budapest igen var Pia ved at blive forvirret. Hun havde været ved fysioterapeut, med ryggen og nakken. Konklusionen på hvad der kunne hjælpe var ved at gøre Pia skizofren. Anbefalingen fra fysioterapeuten var, at hun skulle have bøjle på tænderne for at lette spændinger i kæberne og sko indlæg for at støtte ryggen. Som Pia selv forklarede følelsen, så føler hun sig som en teenager med bøjle på og en pensionist der er ved at blive platfodet.

Tirsdag sad jeg i møde da telefonen ringede. Det var Pia, men jeg trykkede optaget. Der gik kun få sek. så ringede telefonen igen, måske var det vigtigt. Jeg tog telefonen og spurgte om det var vigtigt, hvortil jeg fik en arrig Pia i røret. Hvis du ønsker at have lys i lamperne når du kommer hjem, så må du hellere lytte. Det viste sig, at to personer fra det lokale elselskab ønskede at lukke for strømmen fordi Grundfos ikke havde betalt elregningen. jeg fik ringet til vores økonomidirektør, der via telefonen fik kontakt til de to fra elselskabet. Heldigvis fik hun forklaret, at de ikke havde fået en regning men naturligvis ville betale. Nu går vi bare og håber at regningen bliver betalt.

Week enden er ved at være ovre, vi har besøgt nogle nye bekendte, haft gæster til kaffe, sovet længe og lavet lektier. Lige nu spiller Danmark og Serbien, vi er ved at gøre klar til at grille, men mens jeg skriver bliver det mere og mere spændende. Heldigvis har vi Mikkel Hansen, så vi håber på en fantastisk slutning på week enden……..Det blev for spændende men nu er det slut OG DANMARK ER EUROPAMESTER !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Szia Fam. Mortensen

Duelighedsdiplom og bomuldshunde

En glad Kasper der fremviser sit diplom

Aften over Budapest. Når man ved at Ungarn engang herskede over Transylvanian, kan man godt blive bange for at nogle varulve og vampyr skulle have forvildet sig til Budapest

Indgangen til Kasper og Emils skole. Billedet blev taget af Pia der kedede sig da hun ventede på drengene.

Når man har kæmpet og arbejdet hårdt er det rart at der kommer en belønning. Det var hvad der skete for Kasper. Jeg har flere gange beskrevet de mange timer drengene har brugt på lektier, ligesom Kaspers fysikforsøg, hvor 8 klasse skal prøve at blive lige så gode som 9 klasse i fysik. Torsdag i denne uge var der en offentlig annoncering i skolens auditorium. Alle eleverne i alle klasserne var samlet og 3 kategorier med 3-4 elever i hver kategori fik overdraget et diplom. Kasper var en af de 3 elever der blev nomineret i kategorien ”Certificate of Academic Progress”, hvilket betyder, at han er en af de elever, der har forbedret sig mest i første skolehalvår. Det var en meget stolt Kasper, der senere på dagen kunne fremvise diplomet. Det er helt sikkert, at det har motiveret Kasper til gå efter endnu bedre resultater. Emil er også blevet motiveret, han har nu tilmeldt sig en læsekonkurrence og håber dermed at han også kan opnå en anerkendelse.

Fredag var Pia’s hårde dag. Morgenen startede som altid med at drengene blev afleveret i skolen. Her var hun så uheldig at da hun parkerede bilen kørte hun over en kantsten, der var så høj at bilen sad fast på midten. Heldigvis var det ikke så slemt, så hun kom hurtigt fri igen. Derefter mødtes hun med 14 andre piger på en lokal cafe, hvor de fik morgenmad og helt sikkert en masse pige snak. Hjemme igen kl. 13:00 fik hun parkeret bilen og idet hun stiger ud passere en dame med to hunde vores indgang, hvor den ene hund ligner Alfi. Næsten per instinkt hører hun sig selv kalde på den total fremmede dame. Damen, der snakkede lidt engelsk vendte om og kom tilbage til Pia. Pia fik forklaret, at hun også havde en Bomuldshund og hun manglede nogle der også havde en bomuldshund at gå tur med. Damen forklarede, at hendes søster ejede hunden, men at hun boede i huset op mod den sydvendte del af vores grund. Efter en kort samtale skiltes de, men allerede en ½ time senere ringede det på døren. Lettere overrasket fandt Pia ud af at det var søsteren, der var kommet over for at snakke om at gå ture sammen med hundene. Det viste sig, at hun var læge og skrev lægebøger og hun ville gerne finde nogle tidspunkter, hvor hun og Pia kunne lufte hundene sammen. Senere spurgte jeg Pia, hvordan hun kunne få sig selv til at råbe af en total fremmede Dame midt på gaden midt i vores område, for at spørge om de kunne gå ture sammen. Det var ren instinkt og ikke en rationel beslutning var hendes begrundelse. Det var i det efterfølgende sekund, efter jeg havde anråbt damen, at rationalet tog over og jeg spurgte mig selv, hvad er det jeg har gang i. Heldigvis kom der noget godt ud af episoden og det kan måske lære os andre til ikke at være så bekymret over om noget der ”kun” syntes pinligt.

Lørdag kan beskrives kort: Indkøb. Først i Media markt for at bytte gaver, så i Declaton for at købe flistrøje , Intersport for at købe vinterjakker og dernæst i Auchen for at købe mad. Derudover brugte Kasper og Emil ca. 3 timer på lektier.

Søndag har derimod været meget mere afslapning. En kort løbetur om morgenen i det bakkede terræn i vores område, med en utrolig frisk vind, en blå himmel og temperatur omkring 0 grd. Kl. 14:00 prøvede vi for første gang en biograf i Ungarn. Vi var inde og se Sherlock Holmes. 3 personer med 2 af de største portioner popcorn og 2 liter cola, 110 kr. Det var ikke gået i Danmark eller Østrig.

Der kom lidt sne i nat, men ikke nok til snebolde eller en kælketur, så det er godt vi er i planlægnings mode, for at planlægge en tur til Østrig næste week end.

Szia Fam. Mortensen

Nytår og opkast

Selv Pia får spillet på Kasper og Emils nye bordtennisbord

Den nyeste model, der her udstiller en af Pia's kreationer

Her overrækkes en hjemmelavet gave til det nye medlem af familien: Emilie

Hun er nu sjov, hende moster Pia

 Selv Kasper og Emil syntes Emilie is sød

Fødselsdag, 45 år og stadigvæk smuk og stærk

Søstrene Hansen

Hvilket to uger. Vi nød rigtigt Camilla’s besøg, som helt sikkert var alt for kort. Måske var det godt, at det var for kort, for selv om vi havde flyttet hendes ting ugen før, gik hun på opdagelse i alle vores gemmer. Det var alt fra Pia’s tøj, til madvare og andre gode ting at have i en ny lejlighed. Det betød også, at da vi skulle af sted var bilen HELT fyldt op, hvilket var tagbox og bagagerum. Den 27. kørte vi til Salzburg, hvor vi fik sagt farvel til Camilla, der havde valgt for første gang at tilbringe Nytår i Salzburg. Vi andre kørte til Munchen, hvor vi tog biltoget til Danmark.

Den 28 landede vi i Langå, hos Pia’s søster, hvor vi skulle overnatte, da vores eget hus var blevet lejet ud. Da vi ankom, var deres mindste dreng Nicklas syg med opkast. Den 29. havde vi besøg af nogle fælles bekendte, hvor manden stadigvæk havde maveproblemer. Den 30. fik deres datter dårlig mave med opkast. Ind til den 31. var ingen af os syge……

Den 28. besøgte vi min søster, hvor vi som eneste gang fik spillet pakkeleg, hvilket drengene naturligvis syntes var dagens højdepunkt. Det var godt at være hjemme ved familien og vi fik da også en forhåndsanmodning om besøg, så vi ser frem til at se Ulla og Søren her til sommer i Budapest.

Den 30. var det turen til Pia’s familie, hvor middagen blev holdt hos hendes forældre. Hele huset var fyldt incl. nyeste medlem af familien ”Emilia”. Pia havde forsøgt sig med brune kartofler Juleaften, men med mindre held, så hendes far, der er ekspert og den der normalt laver brune kartofler, havde sørget for de lækreste kartofler med grønlangkål til. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har spist så meget som den aften….lækkert.

Den 31. min fødselsdag og ja jeg blev 45 år, blev holdt sammen med familien om morgenen og senere sammen med naboerne på vejen. Vi startede kl. 15:00 med kaffe hos familien Langvad, hvor vi også skulle sove ind til næste dag. Senere fik vi startet grillen og to fantastiske oksemørbrad blev grillet og nydt i festligt lag sammen med lidt rødvin. Peter Holme, der også var med til festen, er pt. i lære som Fyrværkerimester og havde sørget for aftenens højdepunkt, et 15kg. batteri og to 6” rørbomber. For at få mest ud af vores besøg cirkulerede vi mellem de forskellige huse på vejen og det blev vist lidt sent før vi kom hjem om morgenen.

Det var om morgenen det skete. Kl. 05:00 startede jeg med at kaste op og hele 4 gange måtte jeg ud og kaste op. Da de andre stod op kunne jeg kun blive i sengen og ligge der uden appetit og med feber. Det blev ikke bedre af, at jeg ikke kunne overbevise de andre om, at jeg var syg og ikke havde tømmermænd. Jeg blev i sengen hele dagen og heldigt for mig, så blev Emil syg sidst på dagen og nåede da også at kaste op i bilen på vej hjem til Pia’s søster. Jeg er stadigvæk ikke helt overbevist om at de andre virkelig tror, at jeg også havde omgangssyge og ikke tømmermænd.

Mandag tog vi tilbage til Ungarn og tirsdag var vi igen tilbage i vores hus. Ugen gik med vask og rengøring, da vi lørdag skulle have besøg af en dansk arbejdskollega og søndag havde Kasper besøg af en klassekammerat, da de havde et fælles klasseprojekt de skulle have færdig til mandag.

Vores nye medlem af Apple gruppen er stadigvæk ikke helt dus med hendes nye iPhone, men det hjælper og her i week enden fik hun installeret en blogger apps, så hun nu kan blogge direkte til hendes egen blog (http://piabilleder.blogspot.com/). Det betyder at hun fra hendes iPhone direkte uploader billeder og tekst direkte til bloggen. Jeg syntes det er flot hun sådan har taget den digitale tidsalder til sig, både med at lave hendes egen blogg, hvor hun udstiller de forskellige nips ting hun fremstiller, men også i at udforske de muligheder, der ligger i hendes iPhone. Værst var det dog her til morgen, da jeg kl. 8:30 vågnede med et sæt da soveværelset blev invaderet af en flok skræppende ænder…..troede jeg. Det var blot Pia der havde fundet en ringetone, der kunne vække hende, det vækkede helt sikker også mig.

Det er nu anden søndag i 1012, dagen før skolestart og starten på et nyt år. Heldigvis er en ting ved det gamle, når jeg nu er færdig med at skrive bloggen skal jeg ud og tænde for grillen for at gøre klar til at grille 24 timers marinerede kyllingebryster.

Szia Fam. Mortensen