Juleaften i Østrig

Aftenen før Pia's store udfordring... på ski på Flachau bjerget

Her beviset, Pia på ski

Det er ikke en besejret storm tropper der ligger ned, det er blot Cmailla, der prøver Børnenes julegave

Alle undtagen Cornelis der var fotograf

Cornelis og Bo juleaften dybt involveret i programmering af Bo's LEGO gave.

Julemiddagen den 24. dec. 2008 på Göllstrasse 11, 5081 Anif, Østrig

God mad kræver grundig forberedelse

Her bliver træet pyntet med alt muligt julestas.... og enkelte LEGO ting :-)

Cornelis og Bo tester de 21 greb der skal til for at få gult bælte i jujitsu (Cornelis skal gradueres næste år)

Indendøres motion fik vi ved at spille Wii

Dette er en ægte kvalitetsdirektør der med "hands on" tester hans produkter

Træet blev slank, højt og flot.... det er træet til højre !!!! men ham til venstre er også høj, slank og flot !!!

Kasper, Lucas og Emil i dobbelt kamp med PC spil

Så kom Julen og Fam. Versluis til Østrig.

Den 21. dec.
Julen er en dejlig men også travl tid. For de voksne mest travlt med gave indkøb, planlægning og julehilsner. Men når den 23. er passeret, så kan man begynde at nyde. For børn er det meget værre. Hele december venter de kun på en ting… gaver og den forløsning kommer først den 24. kl. 20:30 når man har danset om juletræet. Denne jul var dog anderledes for Kasper og Emil. Allerede den 21. kom der en forløsning. Vores gamle naboer på Pindsvinekrattet kom for at tilbringe julen sammen med os, hvilket betød at Kasper og Emil havde to dansk talende børn at lege med i hele 6 dage.

Den 22. dec.
Vennerne kom søndag aften og mandag formiddag måtte jeg på arbejde, mens de pakkede ud. Om eftermiddagen prøvede vi at finde udlejningsski i Salzburg området, men alt var udlejet, men så fik de i det mindste en rundvisning af vores fantastiske by og område.

Den 23. dec.
Næste dag skulle jeg også på arbejde, så gæsterne tog på deres første skitur til Flachau området, hvor de fandt en ikke tømt skiudlejningsshop. I mens fik vi gjort klar til julen og da de kom tilbage gik Lisa og Pia på indkøb i Maxi Markt vores lokale indkøbscenter. Nu var Jule travlheden næsten overstået. Cornelis og jeg havde dog en opgave…. vi skulle købe ”Juletræet”, højt og slankt og smukt skule det være. Men den 23. om aftenen er udvalget desværre begrænset, men vi fandt dog et ok træ (sikkert fra Danmark) til små 250 kr. langt fra de 60 kr. når vi selv tager ud og fælder et.

Den 24. dec.
Dagen hvor de voksne kunne slappe af og nyde at travlheden var ovre. Det eneste der ikke var ovre, var børnenes plagen om at få en ”før” julegave. Men vi var standhaftig og nød tiden til at lave julemad. Vi skulle have 2 ænder tilberedt på Weber grill og masser af risalamande (nok til de næste 4 dage som dessert). Jeg var meget forundret over at vi havde brug for to ænder, men alle andre forsikrede mig om at de nok skulle krympe under stegningen og til min forundren krympede de så der næste ikke blev noget tilovers. Så kom den storeeee skål risalamande på bordet. Cornelis var den første til at tage en portion. Mærkværdigt nok tog han kun en lille skefuld fra oven, som han sagde så var han ikke sulten. Vi andre øsede som normalt op i store portioner for at få mandlen. Hvad vi ikke vidste, var at han havde haft en mandel med hjemmefra, så han behøvede ikke en stor portion. Men skæbnen ville at tilfældigt havde han netop valgt den lille portion hvor vores ”andres” mandel lå, så han endte op med at have to mandler. Behændigt gav han mig sin medbragte mandel og samtidig kunne vi så kræve vores ret til mandelgaven, hvilket skabte en del snakken og sjove kommentar.
Der blev danset om juletræet og endelig fik ”børnene” lov til at pakke ud. Fra det tidspunkt fik de voksne fuldstændig ro for da var børnenes stress også ovre. Der blev leget med gaver til den store guldmedalje og det var ikke kun børnene der legede. 14 dg. Før jul havde jeg været på LEGO og holde et indlæg, hvor jeg som tak havde fået den nye MindStorm æske med programmerbar LEGO så man kan bygge sin egen robot og programmere den. Som Kvalitetsdirektør for LEGO måtte Cornelis naturligvis teste min gave og som ingeniør måtte jeg naturligvis hjælpe til, så de næste 3 aftner byggede vi en robot der kunne køre rundt på et bord uden at falde ned og senere en robot der kunne køre rundt i stuen uden at støde ind i noget eller sætte sig fast under sofaen.

Den 25. dec.
Dette var en skelsættende dag for Pia. Da Camilla ikke havde brug for hendes ski og skistøvler overtalte vi Pia til at prøve dem på børnebakken i Flachau. Cornelis meldte sig som træner og på mindre end 3 timer formåede han at få Pia til at køre i en simpel træklift op på toppen af børnebakken og ned igen over en strækning på 250m uden og falde og med kommentaren: det er da sjovt. Pia var hermed blevet indviet i skiens sjove gøren og det endte da også med, at hun indvilligede i at ville med endnu en dag. På et sådan skisportssted bliver der naturligvis solgt ski og det må have været meget fristende, da Lisa og Cornelis begge købte nye ski. De havde nogle ældre ski og da de forhandlede om prisen foreslog Cornelis at de kunne tage deres gamle ski i bytte for at få prisen ned. Men da han hentede skiene grinede ekspedienten kun og sagde at de havde brug for nye ski, så det har nok været tiltrængt at de købte ski.

Den 26. dec.
Børnene blev hjemme for at lege med gaverne og Lisa, Cornelis og Jeg tog på bjerget for at få nogle gode voksne ture og teste de nye ski. Vi tog liften til toppen og nedad det gik… lige indtil Cornelis testede han evne til at dreje og kom på tværs af bakken. Jeg havde retning nedad og fart på, så da han kom på tværs måtte vi begge ud i en undvigelse manøvre, hvor jeg endte med at køre på en ski hen over hans nye ski og fortsætte på en ski ude af balance. Kun på grund af min fantastiske evne til at stå på ski lykkedes det at få mit andet svævende ben ned på sneen og bremse med begge ski på fast grund. Efter den oplevelse var jeg så nervøs for hvor Cornelis var, at jeg koncentrerede mig alt for meget om hans placering. Dette resulterede i, at jeg kørte over en skateboarder i fuld fart ned af pisten, støtte sammen med en ung smuk pige i bunden af dalen og undgik kun lige ikke at støde frontalt sammen med Cornelis midt på pisten, hvor vi begge var midt i et gigantisk carvin sving. Situationen var følgende, at Cornelis kom i et højre drej og jeg i et venstre drej direkte mod hinanden og igen var det kun pga. af mine færdigheder vi ikke stødte sammen, så alt i alt var det en spændende dag på bakken.

Den 27. dec.
Dette var dagen, hvor Pia overskred sine egne grænser. Vi tog alle på bjerget og mens Cornelis opfriskede de forskellige teknikker for Pia på børnebakken prøvede Lisa og Jeg, at finde en ikke for stejl pist. Vi var taget til Flachau Winkle, et nyt sted, så jeg kendte ikke området. Der var to lifte til toppen, så Lisa og jeg to helt op og tog turen ned til børnebakken. Det viste sig at den øverste halvdel var fladest så planen var at Pia tog liften til toppen og derefter kunne køre på det øverste stykke og derefter tage første lift ned forbi den først del som var mere stejl. Vi tog liften op til midterstykket, hvor der var en restaurant, her vi tog en kop kaffe og kakao til børnene. Hvad der gik galt herefter ved jeg egentlig ikke, men da vi fik ski på startede børnene med at køre ned og Lisa og Jeg fulgtes med børnene og Cornelis og Pia fulgtes sammen. Alt gik efter planen med undtagelse at vi nu var på vej ned at det stejle stykke uden mulighed for at komme tilbage. Børnene Lisa og Jeg kom til bunden men det stod hurtigt klart at vi havde taget den forkerte bakke og Pia sikkert ville være i store problemer. Men vi kunne kun vente og vi brugte derfor tiden til nogle ture på børnebakken, der lå for foden af den stejle bakke. Efter ca. 20 min dukkede Pia pludselig op på børnebakken….på ski og med begge hænder i luften i en triumferende gestus som om hun ville sige: Jeg gjordet det, se alle sammen jeg kom og besejrede bjerget, jeg er mesteren.
Historien ned af bjerget er i midlertidig således: Efter 3 forsøg hvor hun selv skulle prøve at krydse på tværs af bakken og med 3 styrt, blev hun placeret bag Cornelis. Her stod hun med armene omkring maven på Cornelis, kroppen tæt presset mod hans ryg, øjnene lukket og benene som gele. Sammen formåede de at ”plove” hele vejen ned af det stejle stykke… uden at vælte. Det positive var, at da hun nærmede sig børnebakken kørte hun direkte ned til børneliften og tog 2 ture på børnebakken for at bekræfte at hun godt kunne selv. Så for Pia var dagen helt sikkert en både skræmmende men også en bekræftende oplevelse.
Om aftenen tog vi afsked med gæsterne, da vi satte os i bilen og kørte til Danmark for at tilbringe nytåret og min fødselsdag på Pindsvinekrattet. Cornelis og familie blev i Salzburg endnu et par dage for at stå på ski og på den måde fik vi passet kat og fisk mens vi var i Danmark.

Servus fa. Mortensen

Kasper og Emil havde venner med hjem. Emil havde Sofie med hjem

Kasper havde marcel med hjem

Far havde været på LEGO og holde en præsentation, der gav bonus i form at naturalier

Kasper og Emil brugte hele Søndagen på at samle de store Star Wars rumskibe. PS Cornelis (Quality Director, LEGO) siger at de kan fås til meget favorable priser på LEGO.COM

Bo fik også advents gave, det helt store Bose anlæg

Så ankom de, Familien Versluis (Gamle naboer) kom søndag aften den 21. dec.

De havde hund med, hvilket ikke passede alle i familien :-)

Der gik ikke lang tid før der var gang i Star Wars film og kamp i stuen

Fredag i uge 50 fik Camilla hendes dom. Hun var på sygehuset for at få fjernet stingene og samtidig fik hun checked stabilitetet i knæet. Desværre havde hun ikke meget bevægelighed i benet og stabilietetn i knæet var ikke god, så dommen var, at hun skulle have nye korsbånd. De næste 6 uger skal hun træne benet så når de operere hende er det på et rask og stærkt knæ.

,

Week enden var noget alle i familien havde set frem til, specielt børnene, da Grundfos havde inviteret i biografen for at se Madargaska 2....... på tysk. Børnene måtte tage en ven med og Kasper inviterede Marcel og Emil inviterede Sofie, som han sidder ved siden af i skolen. Om filmen var god ved jeg ikke, jeg faldt i søvn 10 min inde i filmen, men ifølge børnene skulle den være vældig god...selv på tysk.

Da vi kom hjen blev Sofie og Marcel et par timer, hvor de legede og spillede Wii til den store guldmedalje. Det var specielt sjovt at høre Kasper og Emil bruge tyske ord for at kommunikere med hinanden. der blev brugt ord som: Halt nicht das, was is das, Geil og sehr gut.

,

Om søndagen var jeg allene på ski i Flachau området. Jeg ankom som en af de første da liften åbnede og var med det første hold det kom til toppen. Solen skinnede og løjpen var ny præpereret og jeg havde mine nye ski og støvler på. Bedre fåes det ikke, men 2 timer allene, hvor man konstant køre op og ned er meget mere hårdt end man/jeg regnede med så resten af søndagen måtte jeg ligge på sofaen og restituere.

,

Lige så dårligt uge 51 sluttede for Camilla, lige så godt startede uge 52 da Camilla skulle til Fysioterapi. Da hun ankom kunne hun kun bøje benet 30 grd. men da hun forlod terapeuten kunne hun bøje 90 grd. og han havde udtalt at han ikke kunne forstå at hun skulle have nye korsbånd når hun allerede kunne bruge benet så meget. Denne melding var virkelig noget der fik Camilla's humør helt op i skyerne.

,

Med en uge til jul og 1½ uge til vi skal til Danmark var alle børnene helt ustyrlige. specielt Kasper og Emil glædede sig virkelig til at vores gamle naboer skulle komme den 21. dec. De glædede sig til at få nogle de kunne snakke og lege med, på dansk.

,

Søndag den 21. ankom de så, Lige til aftensmaden og de snakkede dansk. Luftmadrassen var blevet pumpet, gæsteværelser var redt op, så tiden blev ikke spildt, børnene gik strake i gang med Star Wars film og Jedi ridder kampe og der blev afsluttet med julekalender. Børnene har ikke fri fra skole mandag og tirsdag, så de var rigtigt sure over at de skulle i seng allerede kl. 8:30 nu hvor de endelig havde fået besøg af "danske" legekammerater.

,

Her søndag aften sidder jeg og skriver, Cornelis sidder med hans Lap top, Camilla med hendes Lap top og Lisa og Pia sidder i sofaen og ser The Julekalender. det er total Julehygge og vi nyder det.

,

Servus fam. Mortensen

Så blev det endelig December

Så kom Camilla endelig på højkant..... selv om billedet ligger ned var hun "næsten" godt gående



Pænere kan det næsten ikke gøres når to korsbånd skal fjernes



Skype er en fantastisk opfindelse. Her er familien i samtale med Mormor og Morfar


Familie hygge foran Wii, også giver det også lidt motion


Selv Bo syntes det er sjovt :-)

Første December, en dato Kasper og Emil med længsen havde ventet på. Deres Lego julekalender er igen i år et kæmpe hit. Hverdag står de tidligere og tidligere op for at komme til at åbne kalenderen. Taktikken er at de stille lukker døren ind til deres værelse og formår at være stille i op til en ½ time, hvor de så leger med dagens figur.

,

Hver dag i ugen kørte vi de 60 km til Swarchzach for at besøge Camille. Hun lå på stue med ene af ældre damer, der alle skulle behandles for gammelkone sygdomme. Som Camilla fortalte, så kunne de både ligge i sengen, tisse og prutte i bæknet på samme tid.

Camilla blev opereret om mandagen. Hun fik en kikkertoperation, hvor begge korsbånd blev fjernet. Operation gik godt og allerede anden dagen begyndte hun genoptræning i en speciel bøje og strækkemaskine.

Da vi hentede hende om fredagen kunne hun gå med krykker. Selv om hun var blevet opereret om mandagen skulle hun blot prøve at belaste benet inden for det der smertemæssig var muligt. Her søndag, kan hun faktisk uden besvær gå på trapper med krykker.

,

Jeg havde fået at vide fra en dansker, der arbejder på Grundfos og bor i Salzburg, at i Tyskland, kun 15 km. fra Anif, lå et kæmpe supermarked med navnet Global. Det kan bedst sammenlignes med Bilka i danmark. Lørdag var derfor dagen, hvor vi tog i "Bilka". Hvad vi ikke havde regnet med var, at 80 % af kunderne i dette supermarked var fra Salzburg og pga. af den kommende mandags heligdag, var det som om det halve af Salzburgs indbygger var taget på indkøb i "Bilka"

,

Søndagen og ugedagen for Camilla's uheld på ski, havde jeg en aftale med en Polsk kollega om at stå på ski på det selv samme bjerg, hvor Camilla's styrt skete. Min Kollega er helt vild med ski og kendte området som sin egen bukselomme. Det viste sig, at vi kunne komme fra Flachau siden over bjerget og til Wagrain og Sct. Johann med de forskellige lift systemer. Dette skiområde er så stort, at vi vil kunne stå på ski i en hel sæson uden at have udforsket hele området.

Min kollega skulle ind og kigge på nye støvler, men fik ikke købt noget. Derimod endte jeg med at købe en hjelm, som helt sikkert er en god ting. Men jeg købte også nye skistøvler (min julegave), så med nye ski, støvler, hjelm er det ikke udstyret jeg går ned på.

Servus fam. Mortensen

Det startede ellers så godt

Fredag var vi til det årlige Krampus Laufe, hvor Krampus "en ond ånd" kommer efter børnene

dette er vaskeægte krampus ånd

Sådan startede søndagen på toppen af Flachau, strålende solskind og god sne og løjper

Det er måske ikke til at se det, men her er Emil, Kasper, Camilla og jeg på vej ned mens Pia er på vej op med gondol

Så skete det, Camilla styrtede.... og hun måtte med helikopter til hospitalet i schwartzach

Her ligger Camilla og ved endnu ikke om hun har sprunget begge korsbånd

En ting er at flytte til et andet land med alle de nye ting der følger med, men lidt for spændende kan det også blive, sådan var uge 48.

,

Først blev Camilla ramt af influenza og var sygemeldt i to dage, men nåede at blive rask til fredag, hvor hun sammed med to skole veninder skulle til Krampus lauf. Kasper og Emil kom også til Krampus Laufe i den nærtliggend Waldhof.

Krampus er en ond ånd, der hjemsøger folk ved at slå dem over benene med en pisk, hvilket også er hvad de gør i virkeligheden. Vi var taget over i Waldhof, hvor der var boder, ild og Glüwine, men også krampus ånder. Disse ånder jagtede mest pigerne, men en gang i mellem kom de også hen til Kasper og Emil, hvilket de ikke brød sig om.

Camilla havde derimod haft en dejlig aften, da der jo var drenge inden i monsterne. Så selv om hun var blevet slået over benene så det gjorde ondt, havde det været spændende.

,

Det var også ugen, hvor Kasper og Emil konstant spurgte om det ikke var den 1. december eller advent. Pia og jeg var ved at få et flip over alle de hentydninger og reminder om hvad de ønskede sig i gaver.

,

Søndag pakkede vi bilen om kørte til Flachau, et fantastisk ski sportsted. Vi købte sæsonkort til alle i familien undtagen Pia, hun er endnu ikke blevet overtalt. Flachau ligger i Salzburger land, men mange af de kendte skisportsteder (Sct. Johann, Wagrin, mf.). Det er svært at beskrive hvor fantastisk det er når man tager en gondol fra dalen og direkte op i 2500m højde, hvilket giver 4 km nedtur af bredde løjper med perfekt sne. Man kan ikke andet end elske østrig for sine bjerge og tilhørende løjper i skisæsonen.

,

Vi tog alle gondolen op på bjergen incl. Pia. Hun valgte dog at blive på beværtningen ved gondolstationen, mens vi andre nød bakkerne. Vi var en enkelt gang nede ved Pia , hvor vi fik lidt til ganen og nogle pomfritter. Herefter valgte Pia og Emil at tage gondolen ned. Samtidig kørte Kasper, Camilla og jeg bag om stationen ned af en snæver vej med stejle sider, der endte på løjpen.

Det var her det skete. Jeg var kørt ned og ventede på De andre. Camilla var næste, men hun midste grebet om skiene og kørte skråt op ad sidevæggen, der var meget ujævn med det resultat, at hendes ski krydsede hinanden og hun styrtede. Hun havde rimelig med fart, men det værste var, at hendes ene ski ikke faldt af. Hun landene på siden med det ene ben oppe under sig, hvor skien stadigvæk sad fast. Hun skrej af smerte og der var tydeligt at der var noget galt. Jeg fik skien af hendes støvle, men måtte under ingen omstændighed røre hendes ben eller ændre på stillingen.

Jeg skyndte mig efter hjælp og snart efter kom hele 3 bjergredningsfolk, med 2 slæder. Den ene redder, der lød til at have en vis erfaring, evaluerede hurtigt at hun ikke kunne flyttes, så helikopteren blev bestilt. For at den kunne lande kaldte de på en af løjpebearbejdningsmaskinerne der forberedte en landingsplads for helikopteren. Sjældent har jeg oplevet noget magen til når en helikopter lander i sne. Alt bliver pisket væk, selv isklumper på størrelse med en tennisbold, men en redder og jeg var blevet ved Camilla så vi oplevede det sammen med Camilla på tæt hold. Lægen ombord fik lagt drop og Camilla fik både sove og smertestillende medicin. derefter kunne de få skistøvlerne af hende og lægge hende i vaccumposen, der skulle støtte hende under transporten.

,

Kasper som havde været meget forstående hele tiden ville nu gerne ned så hurtigt som muligt, men da vi var neden for den sidste liftstation måtte vi fortsætte med ned ad løjpen, mig med alt Camillaes udstyr og Kasper der var kold og træt. Desværre endte løjpen i en hård rød løjpe så Kasper valgte at kure på bagdelen en ½ km, og jeg fik et par ekstra ski at slæbe på.

,

Nede i dalen skyndte vi os at sætte kursen mod sygehuset. Da vi ankom var Camilla allerede i seng, men vågen. Hun var i smerte, men fik noget smertestillende der virkede hurtigt. Lægen formodede at det var hendes korsbånd der var revet over, men mandag morgen ville de foretage en kikkertundersøgelse for at få det bekræftet. Camilla var naturligvis meget ked af det, også fordi det skete i begyndelse af sæsonen, men vi håber på det bedste og ser morgendagen an.

Servus/Fam. Mortensen

Sneen kom til Østrig i uge 47

Så kon sneen endelig til Østrig. Her er Kasper og Emil ude og kælke. emil overlevede styrtet.

Dette er fredag hvor sneen begyndte, som I kan se er drengene vildt begejstret

Med sne følger sneboldtkamp

Camilla er også med i kampen

Ugen begyndte med problemer, da Kasper og Emil havde set på Dansk TV at der kom sne i Danmark. Jeg måtte derfor love at der også kom sne i Østrig (jeg havde set den Østriske vejrudsigt). Sneen kom fredag aften og Lørdag morgen lå der ca. 5 ca. sne i dalen (Salzburg).

.

Lørdag tog børnene og Jeg op på Gais berg, hvor der næsten oppe ved toppen ligger en lille idyllerisk restaurent. Her var der andre børn på kælke, bobslæder og andre redskaber de kælkede på. Der var også mere sne end i dalen, så vi nød den ½ m sne, incl. et lille flyvehop, hvor Kasper slap tyngtekraften for et kort øjeblik.

Søndagen tilbragte vi hjemme, hvor vi gik i haven og byggede en "lille" sneborg, der var trods alt ikke så meget sne. Men med hele familien i haven, hvor der var sne over alt, endte det selvfølgelig i en gigantisk sneboldtkamp. Kampen var ulige, 3 børn mod mig, efter ganske kort tid måtte de trække sig og jeg kunne udråbes som sejerherre.

.

Næste uge starter ski sæsonen så jeg kunne godt forestille mig vi skal ud og stå på ski, men mere om det på næste søndag. Indtil da ha en go uge 48.

Servus/Fam. Mortensen

Billeder fra vores første skitur til Dachstein gletcher den 16. nov.

På toppen af bjerget var der -2 grd. men på terrassen var der vindstille og 15 grd.

Tove og Pia i et af deres marathon samtaler om alt mellem himmel og hav.

Der var to store begivenheder i denne uge. Pia havde Tove på besøg og Camilla og jeg var på vores første skitur.

Egentligt skulle det både have været Tove og Annette der skulle besøge Pia, men desværre blev Annette syg aftenen før de skulle afsted. Tove, der ikke står tilbage for nogen udfordring, valgte at tage toget til Kastrup, nå at booke ind og boarde på under 50 min. flyve til Wien og dernæst med 3 tog til Salzburg, helt på egen hånd. Tove landede i Salzburg tirsdag aften, ved godt mod og rejste hjem 4 dage efter om lørdagen.

Der var godt nok planlagt en del aktiviteter før Tove kom, men desværre havde vi det første dårlig vejr i 3 uger. 3 af de dage Tove var her. Men Pia og Tove fik dog set noget af Anif og omegenen og Tove fik købt en krokodille taske som minde fra turen.

Om lørdagen kørte Camilla og jeg i Hervis (den lokale sportsforretning), for at blive klædt ordentligt på til vinterens skiture. Nu havde vi jo skiene, så måtte vi også have tøjet. Jeg havde jo godt nok min gamle (men gode) heldragt i lilla farve med neon gule striber, men Camille og børnene nægtede at tage på skitur, hvis jeg tog den gamle dragt på. Både Camilla og jeg fik invisteret i hvad jeg tror, bliver noget vi får rigtigt meget gavn af. Jeg fik både bukser og jakke i vind og vandtæt stof, med alle mulige finesser og Camilla fik nye bukser. Nu var vi klar til at stå på ski.

Om søndagen lavede vi den aftale at Camilla og jeg tog til Dachstein gletcheren der ligger i 2700m højde. Der er ikke endnu komme sne på de normale løjper, men her på gletcheren var der rigelig med sne. Pia, Kasper og Emil tog i legeland, hvilket også var godt for det viste sig, at der kun var de professionelle skiløbere der var på løjpen. Jeg lagde da også ud med at vælte to gange på første nedtur :-(, hvilket naturligvis skyltes de nye ski.... der viste sig at være fantastiske da jeg først havde lært dem at kende. Både Camilla og jeg nød at komme på ski og det bliver helt sikkert noget vi kommer til at gøre tit når vi får sne på alle de normale løjper der ligger inden for en radius af 50 km fra Salzburg.

Man kan sige meget om Østrig, men det er nu en fantastisk fornemmelse at sidde på terrassen i t-shirt og svede om formiddagen og derefter tage til bjergene og stå på ski.

Servus/fam. Mortensen

Ugens indlæg (uge 45)

Kasper og Emil der slåsser med sne på Gross Glockner

Endnu et billede af bjergene taget fra terrassen

Camilla med hendes nye Lady Ski og støvler

den berømte Gross Glockner gletcher, men for kasper var det blot mere sne :-)

!

Dette var ugen, hvor vi prøvede at komme på plads med det sidste i huset. Hverdagene var gået med arbejde, skole og indkøb, så fredagen var dømt til indgøb af hvad der måtte mangle. fredagen kom og alle børnene blev læsset i bilen og vi tog afsted. Da vi havde kørt 10 km begyndte Emil at kende retningen og spurgte hvad vi egentlig skulle. jeg kunne kun svare at vi skulle købe nogle lamper og et lagen. Mere nåede jeg ikke at sige, før jeg blev afbrudt af Emil der nærmest skrækslagen udbrød: ikke IKEA, ikke IKEA igen, jeg vil ikke. jeg kunne godt forstå ham for jeg har det efterhånden på samme måde efter at have været i IKEA 18 gange inden for 2 md.

!

Pia brugte ugen på at "ødelægge/rekonstruere" det billede hun havde malet og vi andre syntes var godt. Men hvad ved vi andre om billeder det er jo ikke os der er kunstner. Desuden har hun invarderet det ene børneværelse med læreder, maling og pensler, så produktionen af billeder er godt i gang på Göllstrasse.

!

Lørdag lykkes det os at få 80% styr på resten af huset, resten må vente til næste week end. Specielt kælderen er nu ved at være brugbar. Det betyder også at vi er klar til overnattende gæster. I den kommende uge får Pia da også besøg af to arbejdskollegaer, Annette og Tove. De bliver de første der overnatter i det færdige gæsteværelse.

!

I Søndag prøvede vi et nyt badeland. På en skala fra 1-5 fik den kun 3. rutchebanen var ok men steddet var lille. Børnene morede sig og de er ved at være rigtig gode til at svømme. Igen var det en fornøjelse at være i et Østrisk vandland, hvor man kunne svømme udenfor og nyde de omkringliggende bjerne, men den flunklende sne på toppen der med et blødt genskær skinnede i eftermiddagssolen.

Det var alt fra denne uge, vi ses næste uge.

!

KH/Fam. Mortensen

Uge 44 i Østrig

Så gik uge 44. En ganske almendelig uge, med arbejde (kun en rejsedag) og skole. Børnene havde dog fredagen fri og ligeledes på mandag, så for dem bliver det en lang week end. Det blev det også for os andre, da vi i fredag valgte kun at købte det mest nødvendige, for vi kunne jo købe ind om lørdagen. Men.... da lørdagen kom havde ingen forretninger åben absolut ingen og med søndagen, hvor der heller ikke var nogen, der holdt åben, måtte vi leve af konserves og Rasmus Klump pandekager fra Danmark vi havde på lager. Det viste sig at lørdagen er en Østrigsk helligdag hvor man besøger de døde, altså dem der er begravet på kirkegården, hvilket godt kan tage det meste af en lørdag.

Om søndag som er udflygts- og oplevelsesdagen tog vi til Berchtesgaden i Tyskland, hvor der ligger et mindre vandland. Vandlandet kunne godt indvendigt ligne et større et i Danmark, men derudover havde den et 30 grd. varmt udendøres bassin. Her var formet liggestole i bunden på det lave vand, hvor der var indbygget spa. Når man så lå der kun med hovedet over vandet (luften 12 grd.) havde man det mest fantastiske syn op mod den nærmeste bjerg 1000m væk med sne på toppen og længere nede var dalen med grønt græs. Dette er noget man aldrig vil komme til at opleve i Danmark.

Som en bibemærkning kan jeg nævne at i går havde vi 20 grd. og en varm vind, så vi sad på terresen og fik kaffe kun iført almindelig tøj :-)

De bedste hilsner Fam. Mortensen

Første hilsen fra Østrig

Kære familie og venner

Her er den først hilsen fra Østrig. Vi har nu boet i dette fremmede land i 2 md. 2 md. der har bragt mange oplevelser, men også mange udfordringer.

Huset vi er flyttet ned i var helt nyt med de mangler det nyt hus har. Men vores udlejer har vist sig at være en rigtig bolighaj, der kun tænker på at spare penge, så vi bliver nok nød til at leve med en række kosmetiske mangler og måske en større funktionel fejl, de næste 3 år hvor vi bor i Østrig.

Børnene er startet i skolen, kasper og Emil har så småt vænnet sig til den kontante måde lærerne styre klassen. Det betyder også at der er meget mere ro og ingen driller hinanden. Camilla syntes også at klassekammeraterne er venlige og imødekommende, men afsavnet af "kærsten" og vennerne i Danmark vejer stadigvæk stort.

Vi prøver at opleve noget hver Søndag og har allerede været på Gross Glocksner og slåsset i sne, vi har besteget to bjerne, prøvet en sommer bjergrutchebane på 2,2 km. Næste week end skal vi i et af tysklands største water parks.

I denne uge har vi købt ski til hele familien (undtagen Pia), så nu venter vi kun på at der skal komme sne :-).

I efterårsferien var Pia's søster Gitte, mand Ivan og børn, Sascha, Nicklas på besøg. hvilket var noget vi virkelig nød. Ivan kan du huske vores bjergbestigning ??? ½ tid i forhold til nomineret, vi var virkelig nogle seje fyre............. Det seje gik af os da vi næste dag skulle en tur op på das Unters Bjerg, hvor gondol liften en periode svævede i 700 m højde og da den paserede en mast begyndte at sveje kraftigt. men da vi først kom på toppen 1840 meters højde var det en fantastisk tur og udsigt.

det er nu uge 44 og vi ser frem til den 11. nov. hvor Pia får besøg af tove og Annette, to veninder der tager turen ned i tog. dette kan kun være en opfordring til alle andre der får lyst til at besøge os, vi har gæsteværelset klar så book en tid i vores besøgskalender.

Dette var alt fra denne gang. jeg lover at i den kommende week end får jeg oploaded nogle af vores billeder.

servus/Bo