Sneen er væk, men bjergene kan stadigvæk udfordre

Saadan saa vores frokost ud i lördags

Om det er fordi Camilla sidder bag rettet, at Pia holder sig for öjene ved jeg ikke, men turen gik godt

Kasper i gang med at finde to maalmandshansker, för töjet overfaldt ham

Saa laves der hjemmelavet konfekt

Det var påskeferie, men kun Kasper og Emil havde ferie. Den skole Camilla går på havde heller ikke ferie, så kun drengene og Pia var hjemme. Desværre blev Emil syg, med feber og opkast og måtte ligge i sengen i 3 dage. Jeg selv tog fredagen fri og har pt. nydt 4 dage med familien.

Det var også ugen, hvor Camilla lærte at have travlt. Hun går normalt i skole ind til 14:00 og om mandagen har hun ekstra engelsk undervisning i en anden skole. Derudover går hun til fitness 3 gange om ugen og sidst men ikke mindst skal hun de næste 3 uger, hver dag til teoriundervisning i kørekort til bil, hver aften. Allerede næste uge skal hun have den første køre time, hvorfor Camilla og jeg tog en tur til Grundfos søndag formiddag. Foran Grundfos er en stor parkeringsplads, hvor vi kunne øve de indledende principper, så som at starte i første gear uden at bilen hopper når man slipper koblingen. Som forventet gik det ikke godt de første 3-4 gange, men efter 7-10 gange formåede hun faktisk at starte ved at bruge både kobling og speeder i en kombination, der startede bilen blødt og sikkert. Bedst som vi havde øvet en parkering og holdt stille kom en flot Mercedes CLK kørende in på pladsen. Den parkerede lige ved siden af os. Ud steg et ældre par, der nysgerrigt kiggede på vores lille Polo, hvor Camilla sad ved rattet og jeg på passagersiden. Camilla kiggede kun stift frem for sig og vidste ikke om hun skulle bakke ud eller bare blive holdende. Heldigvis besluttede hun sig for at bakke, hvilket gik flot og uden at komme for tæt på den flotte Mercedes. Senere da vi kørte ind af Göllstrasse ringede Camilla til Pia, der skulle komme ud og få en tur med hende. Med lettere nervøsitet satte Pia sig ind i bilen, hvorefter Camilla starte i flot stil og kørte ned i den anden ende af gaden, hvor hun igen flot bakkede ud på marken og derefter tilbage på vejen. Måske er det alligevel ikke så usikkert at køre med Camilla i fremtiden.

Pia havde været hos damefrisøren, hvor hun i et tysk dameblad havde fundet nogle bøger med salater, så da jeg kom hjem fra Ungarn kunne hun præsentere hele 3 nye kogebøger, så selvfølgelig skulle vi have nogle nye salatretter i ferien. Dette samtidig med, at det er aspargessæson, gjorde at vi fik nogle fantastiske smagsoplevelser.

Søndag, der normal er skidag, måtte jeg jo finde på noget andet, så jeg pumpede min cykel og kørte mod Geisberg. 15 min. senere var jeg ved foden af bjerget, hvor opstigningen er mest stejl. Jeg havde næsten glemt hvor hårdt det var eller også har jeg taget for meget på. I hvert fald var jeg to gange tæt på at kaste op, så jeg har den dybeste respekt for Tur de France rytterne. På en eller anden måde nåede jeg næsten op til sidste års rekord, så det var en delvis sejer, da jeg 1½ time senere var tilbage på Göllstrase.

Opmuntret af min cykeltur ville Kasper gerne ud at cykle. Emil ville blive hjemme da han følte sig lidt træt, så Kasper og jeg tog alene af sted. Vi kørte ned mod floden, hvor der er en biflod med lidt skov og mulighed for at køre i skoven. Vejret var fantastisk med næsten 27 grd. så det var lidt hårdt, men vi drønede af sted og nåede ind i en lille skoven. Jeg var nok kommet til at køre lidt for stærkt for pludselig var Kasper væk. jeg var nået ned til floden, hvor jeg stoppede for at vente på Kasper. Det var først da jeg stoppede, at jeg så to piger kun 5 m fra hvor jeg stoppede. De sad og solede sig topløse og da jeg stoppede kiggede de på mig og jeg på dem. De må have tænkt, at det vær mistænkelig, at jeg af alle steder stoppede lige der hvor de lå, jeg kunne jo have stoppet alle andre steder. Heldigvis kom Kasper og jeg havde nu en legal undskyldning. Senere var vejen blokket af en mor og søn, der stod og gjorde sig klar til at cykle. Jeg kørte fint uden om, men Kasper, der i det løse sand ikke formåede at bevare kontrollen over cyklen, væltede lige foran de to fremmede. Det var en meget pinlig Kasper, der kom på benene og fik startet cyklen op igen.

Kasper og Emil har altid været lidt tynde i forhold til deres alder. De har nogle gange spurgt hvorfor de ikke var større. Hver gang har vi forklaret, at det er meget normalt, at tvillinger kan være lidt tyndere end deres venner på samme alder. Nu hvor de er blevet lidt ældre er bekymringen åbenbart blevet større og da Emil efter sine 3 dage med feber og opkast vejede sig og opdagede at han havde tabt 2 kg. blev det for meget. Vi er fra dags dato på fedekur, proklamerede de begge og lige siden har de spist og spist og spist. Hvor længe det holder ved jeg ikke, men de virker vældigt besluttet.

Både påsken og skisæsonen er ved at være ovre. Heldigvis er foråret kort og vi har næsten allerede sommertilstande med høj sol og varme. Næste ugen opgave må derfor være at få gjort poolen klar, til de kommende week ender.

Servus Fam. Mortensen

Camilla, Körekort og endnu en week end med ski

Igen fantastisk ret: Kalkunbryst med stärk marinade, Tomat & hvidlög sauce med ris. tager kun 40 min at forberede og lave.

Saa er foraaret kommet til Salzburg. Her er Pia ved at reparere plänekipperen

Flitsbuen fra sidste aar blev fundet frem ogsaa blev der konkurreret

Tirsdag morgen omkring kl. 8:00 ringede mobilen. Jeg var netop ankommet på arbejde og sad på kontoret. Jeg kunne se det var Pia der ringede. Første tanke var: bare nu ikke vaskemaskinen er væltet eller en af drengene var faldet ned af trappen og havde brækket noget. Når man får et opkald på et tidspunkt, hvor man ikke forventer det, tror man straks der er noget galt, så det var med ængstelse jeg svarede mobilen. I den anden ende lød en glad stemme. Hej skat, sagde Pia, jeg vil blot lige ringe og fortælle, at der er minusgrader og det sner/hagler lige nu og vejrudsigten siger koldt hele ugen. Det var den bedste nyhed jeg kunne få. Det betød, at der var mulighed for endnu en week end på ski. Ganske rigtigt, Søndag morgen var der 2 grd. varme i Salzburg og minus grader på toppen af Flachau. Jeg nåede at få 2 fantastiske timer før sneen begyndte at blive blød. Nu går jeg og håber på at der måske kunne være en lille chance for også at kunne stå på ski næste week end.

Det var også ugen, hvor Camilla for første gang sad bag rattet i Pia’s bil. Hun havde besøgt køreskolen sammen med Pia og på vej hjem på vores gade fik hun lov til at køre bilen. Det var vist ikke den mest sikre oplevelse for Pia, for efterfølgende proklamerede hun, at det blev mig, der skulle køre med Camilla fremover. Her i Østrig har de forskellige programmer. Et hvor forældrene køre 3000 km. med barnet, et hvor man køre 1000 km. og et hvor det er kørelæren, der køre alle timerne. Vi har besluttet at vi tager de 1000 km. for derved at spare nogle køretimer.

Nogle vil sige at Østrig er charmerende. Andre vil sige det skyldes at de stadigvæk er 10-20 år bag efter resten af central Europa. Måske er Østrig charmerende fordi de er 10-20 år bag efter os andre. Det med 10-20 år bagefter fik vi delvis bekræftet, da Emil skulle læse en historie og senere lave et referat og genfortælle for klassen. Som et tillæg til bogen fik Emil et kassettebånd med hjem. Som den mest naturlige ting, forventer man åbenbart at man stadigvæk har en båndafspiller. Heldigvis havde Pia stadigvæk en stor og gammel ghettoblaster, hvor Emil kunne høre historien, så måske er det rigtigt, at Østrig er 10-20 år efter os andre.

Emil havde i ugens forløb beklaget sig over en ny rokketand. Det var 3 bagerste kindtand, men den sad ikke rigtig løs, men den gjorde ondt. Lørdag skulle drengene så i bad og de valgte badekaret. Pludselig lød der råben oppe fra badeværelset så højt at Pia løb op af trapperne. Hvad sker der ??, er nogen ved at dø ? ville vi vide. Det viste sig at drengene havde drillet hinanden med at bruge fødderne til at putte sæbeskum i hoved på hinanden. Uheldigvis var Kasper lidt for ivrig og med et veludrettet forsøg på at placere sæbe på Emils kind, sparkede han Emils rokketand ud af munden så den faldt ned i vandet. Jeg tror dog ikke det er en metode jeg vil anbefale hvis andre børn har en rokketand.

Søndagen er nu ved at være ovre. Camilla er hjemvendt fra hendes kæreste, Kasper og Emil er ved at skifte tøj efter en vandpistol kamp og Pia står i køkkenet og laver en dejlig tomat og hvidløgs sauce. Jeg selv har en kalkunbryst over grillen, så om 20 min. kan vi spise som slutning på denne fantastiske søndag.

Servus Fam. Mortensen

Grill, Grill, Grill, Grill, Grill, Grill, Sne, Knust rude

Fantastisk dessert. Ananas med grön peber, karamelsovs og vanilieis

Kotolet med svampe

Banan med karameliseret pulver og flödeskum med rum og sukker

Grillede asparagus med rucola, serranoskinke og parmasanost

Söndagshygge i solen pü terrassen

Läkre fyldte kyllingebryst med melonsalat

Sjov ved aftensmaden

Der er ikke meget at skrive om i denne uge. Som Pia sagde da jeg spurgte om der var noget at skrive om: Nej heldigvis. Jeg tror det er hendes måde at nyde ugen når jeg er væk. Der skal helst ikke være tekniske problemer i huset eller skader hos børnene.

Hvis man skal sige noget om denne uge, så er det ”WEBER”. Vi har 3 dage i træk fået grillmad hver dag. Ikke kun om aftenen men også til middag og som dessert. Det startede fredag med Græske kødboller med tomatsalat, chiabatta boller og hjemmelavet tzatziki. Lørdag aften fik vi marinerede koteletter med svampe og tomatsalat. Til dessert fik vi bananer på grillen med hjemmelavet karamel pulver og flødeskum iblandet rum og sukker og pyntet med appelsinskal. Søndag middag fik vi grillede grønne asparges med rucolasalat, parmesanost og en fantastisk dressing lavet af olivenolie, tyk balsamico salt og peber. Her til aften fik vi fyldte kylling bryst med ris, gurkemaje, nellike, kardemomme. Desserten er også lavet på grillen. Grillede ananas rullet i grønne peberkorn med hjemmelavet karamelsovs og vaniljeis. Jeg kan roligt sige, at det har været den week end, hvor vi har grillet mest i løbet af tre dage. Det hele kulminerede med et brag da vi sad og spiste. Det lød som om en stor fugl var fløjet ind i ruden bag grillen. Ganske rigtigt, ruden var revnet på tværs med flere revner i 180 grd. ud fra den ene side. Det var varmen fra grillen, der åbenbart fik glasset til at revne, så lad det være en advarsel for andre Weber entusiaster.

Søndag var der forholdsvis koldt om morgenen, så drengene og jeg tog til bjerget for at stå på ski en sidste gang. Man kan roligt sige, at det er en fantastisk oplevelse, når man køre med gondolen op mellem træerne, der allerede er grønne og kun 10 min. senere står vi på toppen, hvor der stadigvæk er fine snedækkede løjper. Vi nød virkelig den sidste gang på løjpen og da vi kørte ind på en af de mange cafeer på løjpen for at sidde i solen og nøde en varm chokolade med flødeskum, var vi alle enige om, at vi ville komme til at savne disse ture søndag morgen.

Det er nu søndag aften og skisæsonen er ovre, vi har dog siddet og nydt de grønne træer og marker med de snedækkede bjerge i baggrunden. Heldigvis ved vi, at der bliver mange dage, hvor vi stadigvæk kan nyde bjergene med sne på toppen, så det kan godt være skisæsonen er ovre, men snesæsonen er ikke helt ovre endnu.

Servus Fam. Mortensen

Amigurumi og kvalme

Pia's nye hobby !!!

Förste middag pä terrassen, 1. april, 24 grd.

Östrig er det perfekte land hvis man kan lide badminton. Det blaeser nemlig aldrig.

Første tur paa Gaisberg 2011

Saa kan de lære at man faar kvalme af at rulle rundt

Det var en meget kort week end for mig, da jeg allerede skulle rejse lørdag morgen. Hele ledergruppen i Ungarn skulle besøge vores Koreanske salgsselskab og produktion. Jeg måtte derfor af sted kl. 9:00 lørdag morgen. Turen til Korea gik godt, men vores frokost og aftensmad bestod af alt for meget rå fisk. Når man i over 4 dage har fået rå fisk 5-6 gange så er det ikke mere så interessant. Vores store samtaleemne var de sidste nyheder vedr. Japan og evt. radioaktiv skyer der måtte blæse i retning af Korea. Heldigvis kommer vinden mest fra nord vest som i Danmark, hvilket føre evt. radioaktivitet ud over Stillehavet og ikke i retning af Korea.

Igen fik Camilla et 1 tal i skolen. Denne gang kom hun lidt lettere til karakteren, da det var i gymnastik. Ikke desto mindre bestod hun alle atletikprøverne. Det hjælper nok også at hun er begyndt at gå til fitness træning 3-4 gange om ugen.

De sidste 2 måneder har Kasper og Emil haft en projektopgave og fredag var præsentationsdag. Opgaven bestod i at drengene skulle fortælle om Danmark og skrive et 3-4 siders oplæg. De skulle så fremlægge opgaven ved at læse deres skriftlige oplæg. De andre elever havde fået 6 spørgsmål de efterfølgende skulle besvare. Vi (Kasper, Emil og Jeg) havde derfor brugt hver week end på at finde spændende elementer af Danmarkshistorien til deres oplæg. Selvfølgelig skulle Kongefamilien med og naturligvis også den lille havfrue, der sidste år var flyttet en tur til Shanghai. Vi fik også plads til Gorm den gamle, der gjorde Danerne kristne, Jellinge stenen og historiske fakta om Bjerringbro m.m.

Pia's nye hobby hedder Amigurumi. Den går ud på at man hækle små sjove tøjdyr og er åbentbart blevet den helt store dille. Pia har fået utrolig mange kommentar via facebook, hvor hun har vist billeder af kreationerne og dagligt udveksles der hækleopskrifter mellem Pia og hendes søster. Ind til videre er det kun gamle garn rester der bliver brugt, men i går begyndte hun at bestille opskrifter, øjne og andre specielle sager over nettet, så det er ikke godt at vide hvordan det ender.
Et af mine salgsargumenter over fro Kasper og Emil da vi fortalte vi skulle flytte til Østrig, var, at der i Salzburg lå en kæmpe legetøjsforretning. Jeg regnede naturligvis med, at en så stor by som Salzburg havde en ordentlig legetøjsforretning. Desværre havde de kun en mindre ToyR’us. Men som et mirakel havde Pia i denne uge fundet en kæmpe forretning i Tyskland tæt på Globus, hvor vi normalt handler ind. Den var i to etager og meget større end den i Salzburg. Det var derfor naturligt, at vi alle sammen om lørdagen tog til Freilassen, hvor forretningen lå. Den var stor, men desværre for Emil og Kasper var en del af forretningen tilegnet kreativ hobby, så den var ikke helt så imponerende som først antaget. Jeg følte dog jeg havde opfyldt mit løfte om en stor legetøjsforretning i Østrig…om end lidt forsinket indfrielse af løftet.

Fredag aften begyndte Pia pludselig at sige mærkelige lyde overe fra sofaen. Som sædvanlig var hun på facebook. Pludselig sprang hun op og tog en runde i stuen hvorefter hun igen fordybede sig i computeren. For en kort stund var hun ikke til at komme i kontakt med, men da hendes begejstring havde lagt sig fik jeg forklaringen. Pia er via facebook medlem af ”Rikke Darling’s” fanklub. Rikke er åbenbart en kendt maler i Danmark og hun har over 4000 fans. Pia havde på sin egen side skrevet en kommentar vedr et stykke musik og da Rikke åbenbart også kunne lide den type musik, kommenterede hun Pia’s opslag. Pia var ikke sen til at gribe chancen og snart var hun i en dialog med Rikke, incl. forespørgsel på privatundervisning næste gang vi var i Danmark. Senere fortalte Pia det til hendes søster Gitte, der også reagerede på samme måde som Pia. Som udenforstående er det svært at forestille sig et sådan reaktionsmønster, men hvis Arnold Schwarzenegger havde skrevet til mig, så havde jeg måske også reageret som Pia.

Det var aftalen at vi søndag skulle på skibakken for sidste gang i år. Desværre viste vejret sig fra den varme side, med temperatur op til 24 grd. både lørdag og søndag. Drengene og jeg besluttede os derfor til at bestige Gaisberg for første gang i år. Turen op var OK, lidt hård for drengene, men de klarede det godt. Lidt bedre gik det på vej ned lige indtil vi kom til et stort åbent stykke græsmark, der skrånede det sidste stykke ned til vores bil. Her fik Kasper og Emil den vanvittige ide, at de skulle rulle det sidste stykke vej. Jeg tror nok jeg hjalp lidt, da jeg sagde, at de fik 10 EURO til deling hvis de gjorde det. Som sagt som gjort, de rullede og rullede og fortsatte med at rulle til de var næsten nede. Det var først her de fandt ud af hvilken kvalme man får af at snurre rundt. Resten af turen hjem i bilen og den næste time gik med at beklage sig over kvalme, kast op fornemmelser og svimmelhed…. Så kan de lære det.

I skrivende stund er vi alle trukket indenfor, væk for varmen i middagssolen. Pigerne laver sommernegle på tæerne, drengene brokker sig over at poolen ikke er gjort sommerklar og jeg syntes snart jeg har fortjent en weiss bier på terrassen under parasollen.

Servus Fam. Mortensen