Så gik det galt igen

Ugens opskrift: Kogt kyllinge bryst i en marinade af mynte, hvidløg og olivenolie, dertil en ciabatta brød med en blanding af gede og hvidløgsost med kogte rødbedestænger og tynde seleri skiver.....Hmmmmmmm

 I løbet af få timer var vores hus pyntet til julen 2010

Tirsdag brækkede Pia sin lilletå. Som altid var det ved at støde tåen ind i en stol.

Det eneste man gør ved en brækket tå er at tæpe den samme med de raske tær

Et stemningsbillede fra Lørdag morgen kl. 7:30

Dette er vores vinterbadere, der er ved at banke hul på isen i poolen. Efter nøje overvejelse besluttede de sig for at de nok var for unge til at starte som vinterbadere.

Mandagen startede med at jeg var ved lægen og få fjernet to modersmærker, der havde mere end to pigmentfarver. Disse ville være udsat for solens stråler pga. pigmentfarven og jeg havde derfor valgt at få dem fjernet. Operationen gik godt, den var ambulant og det gjorde slet ikke ondt, i hvert fald ikke før bedøvelsen hørte op med at virke. Desuden var sårene lukket med indvendige sting, så et ar ville blive minimal. De interne stings ender er hermed indelukket i huden og når man så lægger sig ned, føles det som om man ligger på nåle. Men som man siger, så må man lide for skønheden.


Fra tirsdag til torsdag var jeg ude og rejse. Tirsdag aften ringede jeg til Pia for at høre hvordan det gik. Det er altid når du rejser det går galt, var hendes svar. Hvad er der nu sket, spurgte jeg lettere nervøs for svaret. Jeg tror jeg har brækket min tå. Min fod er ved at blive blå omkring lilletåen og den gør ondt svarede hun. Ganske rigtigt, da hun næste dag gik til læge kunne han konstatere, at den var brækket. Hun fik den derfor tæppet sammen med hendes tå ved siden af den brækket tå også må det tage den tid det nu tager var svaret fra lægen.

Fredag havde vi planlagt en forlænget week end i Budapest. Formålet var at lære det området at kende, hvor vi fra næste sommer skal bo og selvfølgelig også at se noget af Budapest. Desværre havde jeg en masse arbejde, så jeg kom senere hjem end planlagt. Vores henrejse startede derfor først kl. 16:00 og i mellemtiden var det begyndt at sne kraftigt. Sneen sammen med myldertrafikken gjorde, at efter en times kørsel, hvor vi kun havde nået at køre 30 af de totale 550 km, besluttede vi at vende om. Hvis vi ikke havde vendt om ville vi med den fart ankomme efter 10 timer og midt om natten. Vi havde ellers glædet os at se byen Budapest og en dansk kollega havde endda lovet en rundvisning i de beboelsesområder, hvor udstationerede normalt slår sig ned. Nu går vi ind i sne månederne og ski månederne så næste besøg for familien i Budapest bliver nok ikke før foråret.

Da det var planlagt, at vi skulle være væk i week enden, havde Camilla planlagt en pigeaften hjemme i huset. Da hun fandt ud af at vi ville være hjemme lørdag, blev hun ikke videre begejstret. Heldigvis for Camilla fik vi planlagt et besøge hos Hans Jørgen og Tanja. Her fik vi printet spilleplader til det sidste Bingo Banko program. Stemningen var høj til det sidste, selv om der ikke blev vundet noget og da den velkendte tyske stemningssang løb over skærmen, blev stuen fyldt med høje stemmer, der fik loftet til at løfte sig. Smukt var det ikke, men efter et par glas rødvin synger alle med samme næb.

Søndag eftermiddag omkring kl. 16:00 kørte vi over til den nærtliggende skovsø, hvor der igen i år var mange små boder, åbent ild og glüewein. Samtidigt var der et fantastisk lysshow omkring boderne og en smuk lysskulptur midt i søen, der konstant skifter farver. At det samtidig begyndte at sne gjorde ikke helhedsindtrykket dårligere. Man kan sige meget om Østrigerne, men de forstår at skabe stemning og at hygge sig.

Nu er den pesto indsmurte og injektions marinerede kalkunbryst placeret i grillen. Pia står i køkkenet og forbereder tomat salsaen. Kasper og Emil er ved at drive hinanden…og os til vanvid med deres konstante drillerier. De mangler at komme ud at få brændt noget af deres energi af, hvilket de forhåbentligt kommer næste week end, når ski sæsonen starter om lørdagen.

Servus Fam. Mortensen

Fuglehuse og sæsonstart for ski

Så er det fodretid

Første skitur og åbning af skisæsonen kræver forberedelser af ens udstyr. Her bliver skiene skærpet og smurt med voks.

 Rigtig forberedelse kræver også at man forbereder sig mentalt. her er Emil ved at sætte sig i den rigtige stemning.

Dette er ikke forberedelse til skisæsonen, men Camilla og Pia der lægger arm.....for sjov :-)

Ugens ret: Porre og fennikle tærte med torskeruller i serano skinke og et drys af mynte....en rigtig vinter ret.

Igen en dejlig stille uge, hvor ingen er kommet til skade, Pia har haft tid til at være kreativ og alligevel prøvede vi noget nyt.

Pia har rigtigt været kreativ. Hun har produceret hele to billeder…som begge i skrivende stund er ved at blive modificeret. Hun har også haft det problem, at hun ikke kan finde ler til juledekorationer. Hun havde derfor allieret sig med Tanja, hendes veninde, der kender Salzburg og området. Desværre fandt de ikke rigtig ler, de fandt gips og en lille pakke speciel ler, der kostede en formue. Det hele fandt dde i en ny forretning, der sælger tilbehør til kreative sjæle. Pia nøjes derfor ikke kun med at købe førnævnte, men kom også hjem med en bog, der viser hvordan man laver fuglehuse. Første spørgsmål da hun kom hjem var derfor: Har vi noget træ og en stiksav. Jeg er naturligvis glad på vegne af de fugle der ”måske” får et fuglehus, men jeg er også bekymret om min rolle i de fremtidige fuglehuse projekter :-)

Nu hvor det er besluttet at vi flytter til Ungarn næste sommer, får vi naturligvis snakket en del om hvad Camilla skal lave. Hun vil gerne blive i Salzburg og gøre en uddannelse færdig. Konstant argumenterer hun for, at hun er voksen og sagtens kan klare sig selv. Vi er ikke helt så sikker. Da hun skulle i byen lørdag, kom hun ind til os med en del af pandehåret snoet og ført om langs siden på hovedet. Med hovedet lidt på skrå så vi kunne se den side, hvor det snoede hår skulle sidde, bekræftede hun vores bange anelser, idet hun sagde: Jeg ved ikke helt om jeg skal have to eller en hårspænde i håret, hvad syntes I. Lidt senere kom hun med en sort støvle og en brun støvle og igen spurgte hun om hvilken vi syntes passede bedst. Senere igen var det trøjen det var galt med. Der er selvfølgelig mere end et halvt år til vi flytter, så man har jo lov til at håbe hun når at bliver mere voksen….og beslutsom.

Søndag startede vi skisæsonen. Kasper, Emil og jeg kørte til Dachstein Gletcheren, hvor vi tilbragte 2 timer på ski. Da det er en gletcher lå løjperne på toppen af bjerget og desværre begyndte det at blæse op og da vi besluttede at tage hjem, stormede det så meget, at både sne, men også isstumper piskede rundt i luften. På et tidspunkt måtte vi kæmpe os op mod vind, is og sne så Kasper og Emil næsten var ved at græde af smerte, når de blev ramt af is i ansigtet. Jeg kan kun bekræfte at det faktisk var virkelig smertefuldt. Det var først da vi en time senere var hjemme og Pia havde lavet en varm kop chokolade, at de kunne grine af oplevelsen.

Næste week end regner vi med at tage en tur til Budapest for at se på vores kommende hjemby. Det bliver spændende at se hvad Budapest kan tilbyde, men mere om det næste uge.

Servus Fam. Mortensen





En stille uge, hvor der aligevel skete noget

Som altid bruger vi grillen en del i løbet af en uge. denne dag fik vi grillede squash med hjemmelavet humus og oliven med et tvist af cayenne peber og marinerede kotoletter

Her får vi en fantastisk carry suppe med rejer og en tynd skive brød med Philidelphia med timian bagt få minutter i ovnen

Frokosten lørdag kom fra en kogebog jeg fik på Frisholt. Stegt Feta med rucola og en appelsin glace lavet på honning, kalvesky og appelsiner

Fredag aften fik vi også en opskrift fra kogebogen fra Frisholt. Bagt torst med Koriandermousse og en pient i chileolie......fantastisk

To hjerner er somme tider bedre end en. her prøver Pia og Camilla at finde en mulig løsning til at slippe af med deres brikker i spillet Rummikub

Endnu et smukt naturområde. Dette er vandfaldet ved Golling

En stille uge, helt igennem en stille uge og en uge, hvor der ikke er sket noget, som Pia so præcist udtrykte det, da jeg spurgte hvad der var sket i ugens løb. Jeg vil derfor kun nævne to ting og derefter skitsere hvordan en ganske almindelig søndag hos familien Mortensen i Østrig er gået.


Først og fremmest var det ugen hvor Camilla havde endnu 3 prøver i forskellige matematik fag, to skriftlige og en mundtlig. Sidste uge havde hun også en eksamen som hun manglede at få karakter fra. Ugen gik fantastisk for Camilla. Hun scorede 1 i alle prøver undtagen i den mundtlige, hvor hun fik 2. Det burde svare til 10-13 i det ”gamle system” fra da jeg gik i skole. Fredag lige før hun skulle i byen med veninderne skulle hun lige prøve om hun kunne bruge de gode karakter til andet en komme videre i skolesystemet. Far sagde hun på den mest forførende måde. Alle de andre i skolen får en ting af deres forældre, hvis de kommer hjem med gode karakter….syntes du ikke mine var gode sagde hun smilende med store dådyrøjne. Jeg kunne godt bruge lidt penge til når vi skal i byen, fortsatte hun. Som forældre er det utroligt svært at være standhaftig og stå fast på sine principper, når en datter både får gode karakter og spørger på en sådan bedårende måde. Det endte med at jeg kørte hende og en veninde ind til byen, i stedet for at de skulle tage en bus. Så brød jeg ikke mine principper og alligevel var Camilla glad.

Torsdag da vi stod op kl. 6:15 var Kasper allerede stået op, trukket i tøjet og lavet morgenmad til han selv. Han lavede lektier og fik også tid til at spille lidt LEGO univers før han skulle i skole. At han var så dygtig til at klare sig selv, resulterede i at han med ramme alvor fortalte os, at han faktisk selv syntes han var klar til at flytte hjemme fra. Han kunne jo godt klare sig selv og havde bevist det. Samtidig var Emil gået ned i kælderen og netop som Kasper var færdig med hans udmeldelse råbte Emil fra kælderen: MOR kom lige ned i kælderen, jeg kan ikke finde ud af hvad der er rent tøj og jeg mangler noget tøj at tage på i skole. Jeg tror og håber Kasper fik input til lidt reflektering om, at han og Emil måske ikke endnu er klar til at flytte hjemme fra.

Søndag vågnede jeg kl. 7:45. Der var lyst uden for og jeg kunne gennem en sprække i gardinerne se, at der var skyfri himmel. Nede i stuen kl. 8:00 var Kasper og Emil allerede i gang med at lege med LEGO. Jeg fortalte, at jeg tog en tur på Gails Berg og at de godt måtte vække Mor kl. 9:00 da Oliver kom og legede med drengene kl. 10:00. Turen på Gais Berg var fantastisk. Ingen vind og høj solskin. Jeg lavede en rekord tid på en opstigning og nedstigning og allerede kl. 9:50 var jeg hjemme igen. Pia var lige stået op da Kasper og Emil havde glemt at vække hende. Jeg gik i bad og mens jeg blev færdig kom Wolfgang med sønnen Oliver. Pia og Wolfgang stod stadigvæk og snakkede da jeg kom ned og det endte da også med, at vi tog en kop kaffe før han sagde farvel. Herefter gik Pia op på maleværelset og jeg begravede mig i en bog i få minutter før Camilla ringede og spurgt om vi kunne hente hende. Det tog en halv time og da jeg kom Hjem var Pia ved at stege bacon som skulle bruges til vores frokost. Frokosten bestod af to 100% rugbrøds stykker, 1 cm. tykke, ristede og med smør. Herpå placeres en grøn bund af blød stegt rucola og baby salat og oven på salaten 50g røget laks. På laksen placeres en spiseske græsk yoghurt, salt og peber og til sidst pyntes med bacon stykker. Efter dette fantastiske stykke frokost syntes jeg det var passende med en hurtig ”power nap” på ca. 20 min. Pia gik til bage til maleriet og da min ”power nap” var ovre gik jeg i gang med at skifte til vinterdæk på Pia’s bil.

Kl. 15:45 kørte vi Oliver hjem og da Olivers far havde fortalt om et nyt hus de havde købt, blev vi inviteret hen til huset for at se hvad de havde købe. Det var et gammelt hus på en forholdsvis stor grund. Det fantastiske var, at grunden endte nede ved den lokale å. Ikke en å som i Danmark, men en lille elv, men klart vand og store sten. Lige hvor de havde deres grund var der en lille dæmning der gjorde, at de faktisk havde 10-15m med stille vand og fint sand.

Efter vi havde sagt farvel til Oliver og familien besluttede vi os for at køre til et sted, vi havde hørt, om men ikke besøgt. Det var vandfaldet i Golling, der lå ca. 20 min. Kørsel fra os på små veje. Vejene vi kørte på blev mindre og mindre og til sidst måtte vi gå i 10 min. ind i skoven før vi endte i en lysning. Her var det mest idylliske vandfald, hvor man næsten fik løst til at hoppe i poolen foran vandfaldet. Desværre var det ved at blive mørkt, så vi må tilbage en anden gang når der er bedre lys.

Hjemme igen gik vi i gang med at lave mad. Børnene havde bestilt hjemmelavet spareribs. Så Pia gik i gang med at koge vores 6 hele ribben. Samtidig lavede jeg en marinade af Ketchup Farin, Hvidløg, Soya, Sweet chilli sovs og et skvis af tabasko. I skivende stund trækker de kogte ribs med et tykt lag BBQ sauce, før de skal på grillen. Henne i sofaen er Pia på facebook, Emil ser en ninja film, Kasper er oppe på værelset for at optage en LEGO film med vores video kamera, Camilla er gået i kælderen og ingen ved hvad der foregår der nede.

En helt igennem stille uge, nu glæder vi os til at få Spareribs og komme hen i sofaen, så vi kan lade op til næste uge, der helt sikkert bliver mere spændende end denne uge 

Servus Fam. Mortensen

En hemmelighed blev offentliggjort

Kasper og Emils klasse for fuld udblæsning i det lokale stenteater

En Østrigsk skønhed der er klar til at spise før hun skal til bal.

Koncentration, fokus og balance, så er man klar til kamp

Det har været en stille uge, men så alligevel, så er der faktisk sket en masse.

Jeg var ude og rejse de første 3 dage af ugen, så Pia og børnene var alene hjemme. Onsdag blev der ringet fra fritteren, at drengene skulle hentes, hvilket vi helt havde glemt. De skulle nemlig på den årlige udflugt til det nærtliggende stenteater. Her opførte forskellige klasser fra Kasper og Emils skole en række sange og teater stykker. Det hyggelige er, at stenteateret er en grotte i en klippe, der ligger alene i en stor park og da det er sidst på dagen bliver lyssætningen utrolig autentisk med lys fra fakler og stearinlys.

Vi har i hele huset 3 pumper. 2 Grundfos pumper og en Wilo pumpe. Denne uger gik Wilo pumpen igen i stykker. Det er anden gang i den tid vi har boet i huset, at Wilo pumpen er gået i stykker. Desværre vil damen der ejer huset ikke skifte den til en grundfos, da der stadigvæk er garanti på pumpen. Det er trods alt godt at få bekræftet at Grundfos levere kvalitet ;-)

Torsdag er Judo dag og denne gang var drengene virkelig spændte, de skulle nemlig have deres Judodragte….og hvidt bælte. Da de kom hjem fra træning var de ikke til at skyde igennem, de følte sig allerede som små Judomestre. Henover week enden blev der flittigt trænet, hvilket gav en del blå mærker og da vi kørte en tur på cykel søndag kunne Kasper kun beklage sig over alle sine blå mærker, der gjorde ondt når han cyklede.

Fredag var en vigtig dag for Camilla, hun skulle til sin første eksamen, der var karaktergivende. Det startede ellers dårligt med en sur rutebilchauffør, der var flabet over for Camilla, da hun var på vej til skole. Heldigvis syntes Camilla prøven gik nogenlunde og det var endda i faget Matematik. Næste uge har hun endnu 3 prøver, to skriftlig og en mundtligt. Husk at krydse finger for hende.

Fredag var Pia og jeg inviteret i byen sammen med 4 andre kollegaer fra kontoret. Grunden var, at Harald fra kontoret var blevet gift og de nærmeste kollegaer havde derfor inviteret ham og konen på middag. Det betød også at Camilla skulle passe drengene, hvilket bestemt ikke passede hende. Hun ville hellere i byen med vennerne. Vi skulle mødes med de andre kl. 19:30 og da klokken var 19:00 spurgte Camilla hvornår vi skulle af sted. Vi svarede 19:15. Derefter var der en kort tænkepause fra Camilla, hvorefter hun i fuld alvor spurgte om vi så igen kunne være hjemme kl. 20:00. Det tog et stykke tid før vi kunne holde op med at grine og forsikre Camilla, at vi nok ikke var hjemme før efter kl. 23:00, så hun kunne lige så godt arrangere at Pauli kom og besøgte hende og drengene.

Lørdag og søndag var ren afslapning. Vi var hjemme begge dage, søndag kørte vi dog en lille tur over på en nærtliggende legeplads og fodboldbane, hvor vi tilbragte 2 dejlige timer i 17 grd. varme, med fodboldspil, ta-fat og efterårsleg i kæmpebunker af blade.

Sidst men ikke mindst var det også ugen, hvor det blev offentligt!!……Vi rejser til Ungarn når min kontrakt er ophørt i Østrig. Faktisk starter jeg på mit nye job i vores produktion i Ungarn allerede 1. januar. Jeg er blevet tilbudt en stilling som Customer relation and Supply Chain Director for hele produktionen, hvilket er 3 fabrikker, et distributions center og vores regionale akademi: Grundfos City. Det er helt sikkert et spændende job med masse af udfordringer. Udfordringerne er naturligvis også for hele familien. Kasper og Emil kommer til at gå i international skole, hvor de skal snakke engelsk. Camilla bliver måske i Østrig et eller to år for at gøre en uddannelse færdig. Hun har dog ikke helt besluttet hvad hun vil, men der er næsten 10 md. til vi flytter så hun når nok at beslutte sig. Alle børnene har taget det fint og det ser ikke ud til at vi pt. Har de store problemer. Vi ved dog godt hvordan det er at flytte familie til et nyt land, så vi er forberedt og lidt erfaring har vi jo. Vi kommer til at bo i Budapest, på vest siden, hvor der er flottest og hvor de fleste danskere er udstationeret. Allerede nu ser det ud til at vi kommer til at få en del flere venner, da jeg allerede er blevet budt velkommen af de 3 andre danskere, der også arbejder i Ungarn. Nu hvor det er offentligt og vi i længere tid har vænnet sig til tanken, begynder man faktisk at blive lidt spændt….men mere om det når tiden nærmere sig.

Servus Fam. Mortensen