De små og store detaljer

Når nu sengen ikke kan komme op af trapperne så må man jo bruge krafterne på en anden måde

Det er ikke mere flytterod, men Kasper og Emil der laver en snydepakke til en fødselsdag

Et af de sidste penselstrøg før Camilla's lejlighed er færdigmalet

Et sidste farvel til lejligheden

Jeg ved ikke hvorfor, men tiden gaar ekstrem hurtigt i Östrig. Der er stadigväk saa mange smaa detaljer der tager tid. Pia er ved at pakke ud paa hendes värelse…..mange smaa detaljer, Camilla har haft 2 pröver og bruger hele hendes tid til at öve, Kasper og Emil, ja de pröver bare og hänge ved i skolen. Jeg selv er blevet klar over alle de smaa detaljer man er nöd til at kende til, naar man har den retslige ansvar for en virksomhed. Först havde jeg besög af en notar (ikke nåsåer) da vi er anpartsejer i vores Ukrainske selskab. Desuden havde vi hele sidste uge revisorer siddende for at gennemgaa vores regnskab som en del af aarsafslutnigen og konstant kommer der papir der skal underskrives af mig som som sidste godkendelse.........saa denne uge har väret tilegnet til de smaa detaljer.

En af de större detaljer har väret Camilla’s lejlighed. Efter 3 forsög paa at finde en maade at laane en trailer og bil saa vi kunne flytte de sidste 3 store ting hjem, det lykkes torsdag, hvor jeg laante en service vogn paa arbejde. Pauli og jeg fik derefter baaret de store ting ned, hvilket ikke var saa svärt da der var rimeligt plads. Det var meget värrere hjemme i huset, hvor Camilla’s dobbelt seng ikke kunne komme op af trapperne. Hvad skulle vi saa göre ?? heldigvis var vi to stärke mänd og beslutningen blev at hejse den op via altanen til anden sal og som sagt som gjort, 15 min. senere stod sengen paa plads i värelset.. Hele lördagen malede vi hendes lejlighed og i dag kom saa turen til slutrengöringen. Jeg tror vi alle gläder os til at faa afsluttet lejligheden og Camilla har faaet strenge ordre paa ikke at flytte de näste mange aar.

Som i sikkert har fornemmet saa har Kasper og Emil ikke väret alt for begejstret for at skulle flytte skole. Det har mest väret sporget og det at skulle til at snakke tysk men selvfölgelig ogsaa det at skulle finde nye kammerater. Nu har vi oplevet dem paa tysk et par gange og sproget bliver helt sikkert ikke et issue og först paa ugen kom de hjem med en indbydelse til en födselsdagsfest med overnatning. Fredag kl. 17:00 blev de derfor afleveret hos Tim og Lördag kl. 11:30 blev de igen hentet. Nu er de jo ikke saa gamle at de maa drikke alkohol, men saa er det jo godt, at der var energidrikke, hvilket ogsaa resulterede i at de faktisk ikke sov imellem fredag og lördag.

Det er nu søndag, Camilla's lejlighed er malet færdigt og gjort rent, vi har hygget os indendøres med varm cacao og film og nu er alle gået hver til sit. Jeg har 20 min. før grillen skal startes og kalkun medaljon skal grilles.

Servus Fam. Mortensen

Østrig, Ungarn und wider Østrig

Vi er ikke på plads men selvfølgelig er det første der fungere facebook

Så er vi tilbage til landet med de gode råvare. Herlig rødbede bruchetta med persille marineret kyllingbryst

Første dag på løjpen, over 1000m var der fantastisk vejr

Så har vi igen været i IKEA....nu er vi ved at være trætte af de mange ture til IKEA

Føhn vinden er over os med 16 grd. det føltes næsten som en mild dansk sommer :-)

Gruß Gut……..wir sind zurück,

Jeg lovede at tage de top til overvejelse om vi skulle fortsätte vores blogg. Efter närmere overvejelser og selv om det til tider ikke altid er en udsögt fornöjelse, saa er konklussionen, at vi fortsätter…..men I en neddroslet tempo.

14 dage i vores nye hjem og en samlet familie. Huset bliver mere og mere färdig, men som altid er det de smaa detaljer, der mangler at blive gjort färdig. Det er lamperne i Kasper og Emils sovevärelser, en ekstra forlängerledning, 4 hylder ogsaa Camilla’s värelse. Vi har nu 3 gange taget tillöb til at finde en bil og en träler saa vi kunne flytte de sidste af hendes ting. Sidste forsög blev, at jeg skulle bytte bil med en kollega paa arbejdet ogsaa laane en träler fra Grundfos. Jeg fik bil og nögler til träleren og lördag morgen kl. 9:00 var jeg klar til at koble träleren til den laante bil. Dette var desvärre heller ikke lykkens gang, for det viste sig, at strömstikket i bilen ikke passede til träleren.....surt show, saa naar man siger at 3. gang er lykkens gang, saa passer det ikke i Östrig.

Emil har väret hjemme hele ugen med en virkelig slem maveonde. Lägen kunne kun forklare smerterne med en virus og i 4 dage kunne han nästen ikke spise eller beväge sig. Heldigvis er hen igen paa toppen her i week enden.

Pia har ogsaa knoklet i huset enda saa meget at hun har faaet seneskedehindebetändelse i den ene haand og her i gaar snittede hun sig i haandfladen med en hobby kniv saa nu er begge händer skadet.....I skal ikke spörge om hvordan hun klare toilet besög J

Det er ikke saadan at faa hele familien samlet, nu hvor de alle er blevet halvvoksen og med multilanguistisk färdigheder. Til frokost sad vi og snakkede og pludselig kom snakken ind paa en youtube video, hvor det engelske ord ”cook” blev nävnt. Camilla vidste ikke hvad det betöd, hvilket drengen godt vidste, men de havde ikke lyst til at fortälle hvad det betöd. Det endte med at Emil tog en sennep og remoulade og forklarede dette var to ”klunker” saa tog han en halv pölse som han holdte imellem de to flasker og sagde at dette er forstadiet til en ”cook”, hvorefter han tog en ketchup flaske og erstattede med pölsen og igen forklarede at dette er hvad en ”cook” er. Herefter var Camilla 100% klar over hvad en ”cook” er.

En god ting vi har faaet paa plads er grillen, saa i gaar fik vi kylling paa daase, til frokost i dag fik grönne asparges med bacon og winerpölser og i aften skal vi have svinemörbrad pü grill med hjemmelavet pesto og pasta.

Servus Fam. Mortensen

Sidste blogg................

Vi er dog kommet så meget på plads at vi igen er begyndt at lave lækker retter. Her er det rødbede bruchetta med kyllingbryst i persille marinade

Dagens billede fra første tur til Flachau

Et stemningsbillede fra flytterodet....ikke den bedste stemning

Her er stemningen god, da mine medarbejder i gæstefunktionen overraskede mig på sidste arbejdsdag med morgenmad

Mere flytterod

Sidste dag i Ungarn med mere stærk mad fra den Hells Kitchen

Så kan jeg bare sætte mig ned og spille fornærmet

Så kan vi alle bare sætte ned og spille fornærmet

Vores nye køkken mens det stadigvæk rodede

Endelig lidt plads og når man så også har fået en ny sofa, så skal det nydes

Julestemning

Endnu mere julestemning

Cool julestemning

Dette er så det endelige og sidste blogg fra Ungarn. Et kapitel af vores liv er ovre og vi siger farvel til alle de trofaste læsere, der har fulgt vores færd, først i Østrig også i Ungarn. I skal dog ikke snydes for genfortællingen af de sidste 3 uger der for alle i familien har været travle og til tider stress fuldt.

Igen blev det en travl week end, da jeg både holdt julefrokost kombineret med afslutning for 2 af mine kundeorienterede afdelinger (Grundfos gæstefunktion og Kundeservice). De have alle udtrykt, at de forventede noget specielt fra mig, så jeg allierede mig med Pia. Om torsdagen før fredagen startede Pia med at lave æbleskiver på sit æbleskivejern, der kan lave 6 æbleskiver ad gangen. Da vi blev 30 personer regnede hun med 90-100 æbleskiver. Hun var godt i gang da drengene kom hjem og da de også havde sidste skoledag om fredagen, fik de overtalt Pia til at lave 50-60 ekstra til deres klasser. De mange bestillinger resulterede i at Pia sad 5 timer i træk og vendte æbleskiver, hvilket vi alle var utroligt taknemligt for. Både i skolen men også på arbejdet var de ellevilde med Pia’s æbleskiver og da mine medarbejder også fik serveret god dansk gløgg til æbleskiverne, vil det helt sikkert blive en oplevelse de husker i lang tid. Pia vil helt sikker også huske de 5 timer hun sad ved æbleskivejernet i laaaang tid.

Søndag sagde Pia farvel til Wamp markedet med et sidste besøg søndag formiddag. Det har ellers været Pia og hendes veninders tilbagevendende søndags event, men mon ikke der findes en lignende ”designer” marked i Salzburg. Søndag tog jeg også afsked med paragliding vennerne med en julefrokost ved Tibor. Det blev en rigtig hyggelig aften med billeder, videoer og gensyn med mange minder og gode historier. Jeg må også som Pia ud og finde nogle nye Paragliding venner her i Salzburg. Heldigvis så jeg forleden 6 paraglider, der svævede henover Gaisberg, så mon ikke de skulle være til at finde.

Mandag kl. 9:00 ankom flyttemændene, 6 ungarer der de næste 3 dage skulle være alene med Pia. Heldigvis viste Pia fra starten hvem der bestemte og med en fast vilje styrede hun dem rundt i huset, hvor de fik pakket alle vores ting. Onsdag aften var vores sidste aften i Ungarn og da Thomas og Brian var græsenkemænd, besluttede vi os for at spise ude sammen med dem. Da vi havde vores chilismagning i frisk erindring og mente vi var blevet hærdet, valgte vi ”Funny Dinner”, hvor vi bestilte burgeren kaldet ”Hells Kitchen”. Dette navn har den fået, da salat var skiftet ud med habanero chili. Toget ramte ikke som da vi spiste chili sidste gang, men vi havde ikke problemer med kulden, da vi gik ud til bilerne. Natten tilbragte vi hos Brian og Anna og næste morgen var det endeligt farvel til Ungarn, familien Poulsen og de mange minder fra en fantastisk tid.

Torsdag kl. 14:00 parkerede vi foran vores nye hus, hvor ejendomsmægleren skulle møde os for overtagelsen. Det var en speciel fornemmelse at åbne døren ind til det der skulle blive vores hjem de næste år. Vi havde været der før, men denne gang var huset tomt og så meget mindre ud en forventet. Vi var dog optimistisk og da vi fik 4 højskabe i god kvalitet med fra de tidligere ejere, så det ikke så uoverskueligt ud. Det gode ved at flytte til et område, hvor ens datter allerede bor, er at selv om flyttefirmaet først kom næste dag med vores senge, kunne vi overnatte ved Camilla. Vi fik dog forklaret, at hun på lige fod med os forventede at flytte ind næste dag, hun ville i hvert fald ikke sidde alene i en lille lejlighed, når vi boede lige om hjørnet.

Næste dag ankom flyttemændene kl. 9:00 og igen dirigerede Pia dem struktureret igennem indflytningen. Jeg skulle lige hen på arbejdet for at ordne et par ting, men det endte med at jeg var væk 3 timer. Det var også en speciel fornemmelse, at træde ind igennem døren til Grundfos vel viden at næste gang (2014) ville jeg være ansvarlig for hele firmaet. Heldigvis kendt jeg en masse af folkene og da jeg blev vist rundt for at hilse på dem, der sad på kontoret, var der masse af velkendte ansigter.

Hjemme i huset blev flere og flere kasser læsset ind og da huset er i 4 etager, kælder, stue, første og anden sal, svedte flyttemændene selv om det var Dec. måned. Når man flytter et helt hus, der er pakket ned i kasser med masse af papir for at beskytte glas og sarte genstande, fylder det dobbelt så meget som normalt. Det betød også at fra en positiv stemning da vi startede endte Lørdag med en knap optimistisk stemning. Hele huset var fyld med kasser og igen så det helt uoverskueligt ud.

Søndag kørte flyttemændene omkring 14:00 tilbage til Budapest for at holde Jul med deres familier. Vi stod nu med et hus der var delvis pakket ud, vel viden at vi mandag morgen skulle køre til Danmark for at holde vores Jul med vores familier. Det var både et til kommen afbræk i flytterodet, men også lidt stressende at vide, at hjemme i Østrig var et halvt ud pakket hus.

Som altid er køreturen til Danmark noget vi ikke ser frem til, men samtidig er de mange timer vi er sammen i en bil, noget der på sin helt specielle måde er hyggeligt (undtagen når en fiser). Heldigvis er turen 4 timer kortere end fra Ungarn og denne gang kørte vi de 1287 km på 10½ time.

Denne Jul var noget specielt. Normalt har vi holdt Jul i udlandet og Nytårsaften i Danmark, denne gang skiftede vi rækkefølgen om. Det betød at vi Juleaften var sammen med det meste af Pia’s familien hos Gitte og Ivan. Selvfølgelig startede vi med alverdens dejlig julemad, men naturligvis var det juletræet og pakkerne børnene glædede sig til. Kasper kom men en sjov og meget rigtig kommentar: Nu når vi holder Jul i Danmark så har vi ingen problemer med at nå rundt om Juletræet, det har vi altid i Ungarn. Ganske rigtigt så var der rigeligt med mennesker til at slå ring omkring træet og specielt ”nu er det Jul igen” blev en succes, hvor vi dannede en lang slange, der smøg sig igennem det meste af huset.

Første juledag var vi oppe ved Tanja og Benny, hvilket er ved at være en tradition. Traditionen tro fik vi også en virkelig lækker julefrokost, hvor specielt vreden kål og medisteren skilte sig ud som noget vi hvert Jul ser frem tilJ. En anden tradition vi holdt i hævt var pakkeleg og som altid var der spænding til det sidste. Da vi pakkede gaverne ud fik vi en forsmag på, at vores drenge er ved at blive mere voksen end vi går og tror. Emil havde fået et sæt af 4 rustfri fyrfadslysstager. Da vi naturligvis troede han ville bytte dem for f.eks. slik, fik vi svaret, at dem ville han gemme til når han skulle flytte hjemme fra….der går nu nok nogle år, men at tanken allerede er til stede er tankevækkende.

Anden juledag var vi sammen med Pia’s fætre og kusiner og deres familier. Igen holdt vi det hos Gitte og Ivan og man må tage hatten af for deres ildhu og drive til at arrangere og afholde disse komsammener. Som årene er gået er vi blevet flere og flere og denne gang var vi 24 samlet også manglede vi endda 2 personer. Igen spillede vi pakkeleg, men selv om man er barn eller voksen så bliver man vel aldrig helt træt af at spille om pakker J

De næste to dage besøgte vi Jesper og Marianne, hvor vi fik en fantastisk thai suppe og hyggede os med at snakke om sidste års skitur i Østrig. Næste dag besøgte vi Kenth og Mie i Randers. Kenth er min tidligere chef fra da jeg arbejde i Danmark, så der var også en masse minder.

Lørdag kørte vi tilbage til Østrig og tilbage til vores nye hus fyldt med kasser. Heldigvis havde jeg ferie til den 7. Jan. så vi regnede med at der var rigeligt tid til alt de vi skulle nå. Nu er det den 6. Jan og vi er 90% på plads. Det er som altid de små detaljer der mangler, men dagligdagen med indkøb, madlavning og hygge er på plads. Vi er alle trætte da vi hver dag har arbejdede med at komme på plads ind til 20-21:00 om aftenen før vi satte os i sofaen.  Heldigvis kan vi se enden på indflytningen og nogle rum er 100% på plads, så mon ikke vi fra I morgen hvor Drengene skal i skole og jeg på arbejde kan få en forholdsvis normal dagligdag……..så normal den kan være når man nu starter i skole i et anden land med et andet sprog og ligeledes med mit arbejde.

Det er måske normalt at have voksne børn boende hjemme men vi skal nok til at vende os til at hun får besøg på alle tider af døgnet. Søndag morgen ringede det på døren 5:30 og heldigvis var Camilla hurtig til at gå ned. Det viste sig at det var Pauli der havde været en lille tur i byen. Han var ikke helt appelsin fri fra som Camilla fortalte så talte han både dansk og spændte muskler for at vise hvordan jeg havde muskler. Det var først Søndag aften omkring 20:00 vi så han nede i stuen, ind til da turde han ikke rejse sig fra sengen da han var bange for at kaste op.

Det er nu Mandag (dagen er en helligdag i Østrig), jeg har nået at været 4 timer på løjperne i Flachau, lavet diverse småtterier i huset og ryddet endnu mere op. Pia har fået hængt billeder op, færdigt gjort soveværelset og vasket endnu mere tøj, så nu er vi også snart i bund med det beskidt tøj. Drengene har hygget hele dagen og gjort sig mentalt parat til i morgen og Camilla har øvet på lektier da hun har to test i næste uge. Desværre er Grillen ikke gjort klar så aftensmaden må laves i vores nye køkken.

Szia og Servus Familien Mortensen

PS. Det er taget op til overvejelse om vi skal fortsætte bloggen.......og det er ikke endeligt besluttet endnu, så måske kommer der noget på søndag !!!