Sunday, November 30, 2008

Det startede ellers så godt

Fredag var vi til det årlige Krampus Laufe, hvor Krampus "en ond ånd" kommer efter børnene


dette er vaskeægte krampus ånd


Sådan startede søndagen på toppen af Flachau, strålende solskind og god sne og løjper

Det er måske ikke til at se det, men her er Emil, Kasper, Camilla og jeg på vej ned mens Pia er på vej op med gondol
Så skete det, Camilla styrtede.... og hun måtte med helikopter til hospitalet i schwartzach




Her ligger Camilla og ved endnu ikke om hun har sprunget begge korsbånd

En ting er at flytte til et andet land med alle de nye ting der følger med, men lidt for spændende kan det også blive, sådan var uge 48.
,
Først blev Camilla ramt af influenza og var sygemeldt i to dage, men nåede at blive rask til fredag, hvor hun sammed med to skole veninder skulle til Krampus lauf. Kasper og Emil kom også til Krampus Laufe i den nærtliggend Waldhof.
Krampus er en ond ånd, der hjemsøger folk ved at slå dem over benene med en pisk, hvilket også er hvad de gør i virkeligheden. Vi var taget over i Waldhof, hvor der var boder, ild og Glüwine, men også krampus ånder. Disse ånder jagtede mest pigerne, men en gang i mellem kom de også hen til Kasper og Emil, hvilket de ikke brød sig om.
Camilla havde derimod haft en dejlig aften, da der jo var drenge inden i monsterne. Så selv om hun var blevet slået over benene så det gjorde ondt, havde det været spændende.
,
Det var også ugen, hvor Kasper og Emil konstant spurgte om det ikke var den 1. december eller advent. Pia og jeg var ved at få et flip over alle de hentydninger og reminder om hvad de ønskede sig i gaver.
,
Søndag pakkede vi bilen om kørte til Flachau, et fantastisk ski sportsted. Vi købte sæsonkort til alle i familien undtagen Pia, hun er endnu ikke blevet overtalt. Flachau ligger i Salzburger land, men mange af de kendte skisportsteder (Sct. Johann, Wagrin, mf.). Det er svært at beskrive hvor fantastisk det er når man tager en gondol fra dalen og direkte op i 2500m højde, hvilket giver 4 km nedtur af bredde løjper med perfekt sne. Man kan ikke andet end elske østrig for sine bjerge og tilhørende løjper i skisæsonen.
,
Vi tog alle gondolen op på bjergen incl. Pia. Hun valgte dog at blive på beværtningen ved gondolstationen, mens vi andre nød bakkerne. Vi var en enkelt gang nede ved Pia , hvor vi fik lidt til ganen og nogle pomfritter. Herefter valgte Pia og Emil at tage gondolen ned. Samtidig kørte Kasper, Camilla og jeg bag om stationen ned af en snæver vej med stejle sider, der endte på løjpen.
Det var her det skete. Jeg var kørt ned og ventede på De andre. Camilla var næste, men hun midste grebet om skiene og kørte skråt op ad sidevæggen, der var meget ujævn med det resultat, at hendes ski krydsede hinanden og hun styrtede. Hun havde rimelig med fart, men det værste var, at hendes ene ski ikke faldt af. Hun landene på siden med det ene ben oppe under sig, hvor skien stadigvæk sad fast. Hun skrej af smerte og der var tydeligt at der var noget galt. Jeg fik skien af hendes støvle, men måtte under ingen omstændighed røre hendes ben eller ændre på stillingen.
Jeg skyndte mig efter hjælp og snart efter kom hele 3 bjergredningsfolk, med 2 slæder. Den ene redder, der lød til at have en vis erfaring, evaluerede hurtigt at hun ikke kunne flyttes, så helikopteren blev bestilt. For at den kunne lande kaldte de på en af løjpebearbejdningsmaskinerne der forberedte en landingsplads for helikopteren. Sjældent har jeg oplevet noget magen til når en helikopter lander i sne. Alt bliver pisket væk, selv isklumper på størrelse med en tennisbold, men en redder og jeg var blevet ved Camilla så vi oplevede det sammen med Camilla på tæt hold. Lægen ombord fik lagt drop og Camilla fik både sove og smertestillende medicin. derefter kunne de få skistøvlerne af hende og lægge hende i vaccumposen, der skulle støtte hende under transporten.
,
Kasper som havde været meget forstående hele tiden ville nu gerne ned så hurtigt som muligt, men da vi var neden for den sidste liftstation måtte vi fortsætte med ned ad løjpen, mig med alt Camillaes udstyr og Kasper der var kold og træt. Desværre endte løjpen i en hård rød løjpe så Kasper valgte at kure på bagdelen en ½ km, og jeg fik et par ekstra ski at slæbe på.
,
Nede i dalen skyndte vi os at sætte kursen mod sygehuset. Da vi ankom var Camilla allerede i seng, men vågen. Hun var i smerte, men fik noget smertestillende der virkede hurtigt. Lægen formodede at det var hendes korsbånd der var revet over, men mandag morgen ville de foretage en kikkertundersøgelse for at få det bekræftet. Camilla var naturligvis meget ked af det, også fordi det skete i begyndelse af sæsonen, men vi håber på det bedste og ser morgendagen an.
Servus/Fam. Mortensen





















Sunday, November 23, 2008

Sneen kom til Østrig i uge 47

Så kon sneen endelig til Østrig. Her er Kasper og Emil ude og kælke. emil overlevede styrtet.

Dette er fredag hvor sneen begyndte, som I kan se er drengene vildt begejstret
Med sne følger sneboldtkamp


Camilla er også med i kampen


Ugen begyndte med problemer, da Kasper og Emil havde set på Dansk TV at der kom sne i Danmark. Jeg måtte derfor love at der også kom sne i Østrig (jeg havde set den Østriske vejrudsigt). Sneen kom fredag aften og Lørdag morgen lå der ca. 5 ca. sne i dalen (Salzburg).
.
Lørdag tog børnene og Jeg op på Gais berg, hvor der næsten oppe ved toppen ligger en lille idyllerisk restaurent. Her var der andre børn på kælke, bobslæder og andre redskaber de kælkede på. Der var også mere sne end i dalen, så vi nød den ½ m sne, incl. et lille flyvehop, hvor Kasper slap tyngtekraften for et kort øjeblik.
Søndagen tilbragte vi hjemme, hvor vi gik i haven og byggede en "lille" sneborg, der var trods alt ikke så meget sne. Men med hele familien i haven, hvor der var sne over alt, endte det selvfølgelig i en gigantisk sneboldtkamp. Kampen var ulige, 3 børn mod mig, efter ganske kort tid måtte de trække sig og jeg kunne udråbes som sejerherre.
.
Næste uge starter ski sæsonen så jeg kunne godt forestille mig vi skal ud og stå på ski, men mere om det på næste søndag. Indtil da ha en go uge 48.
Servus/Fam. Mortensen




Sunday, November 16, 2008

Billeder fra vores første skitur til Dachstein gletcher den 16. nov.





På toppen af bjerget var der -2 grd. men på terrassen var der vindstille og 15 grd.

Tove og Pia i et af deres marathon samtaler om alt mellem himmel og hav.


Der var to store begivenheder i denne uge. Pia havde Tove på besøg og Camilla og jeg var på vores første skitur.
Egentligt skulle det både have været Tove og Annette der skulle besøge Pia, men desværre blev Annette syg aftenen før de skulle afsted. Tove, der ikke står tilbage for nogen udfordring, valgte at tage toget til Kastrup, nå at booke ind og boarde på under 50 min. flyve til Wien og dernæst med 3 tog til Salzburg, helt på egen hånd. Tove landede i Salzburg tirsdag aften, ved godt mod og rejste hjem 4 dage efter om lørdagen.
Der var godt nok planlagt en del aktiviteter før Tove kom, men desværre havde vi det første dårlig vejr i 3 uger. 3 af de dage Tove var her. Men Pia og Tove fik dog set noget af Anif og omegenen og Tove fik købt en krokodille taske som minde fra turen.
Om lørdagen kørte Camilla og jeg i Hervis (den lokale sportsforretning), for at blive klædt ordentligt på til vinterens skiture. Nu havde vi jo skiene, så måtte vi også have tøjet. Jeg havde jo godt nok min gamle (men gode) heldragt i lilla farve med neon gule striber, men Camille og børnene nægtede at tage på skitur, hvis jeg tog den gamle dragt på. Både Camilla og jeg fik invisteret i hvad jeg tror, bliver noget vi får rigtigt meget gavn af. Jeg fik både bukser og jakke i vind og vandtæt stof, med alle mulige finesser og Camilla fik nye bukser. Nu var vi klar til at stå på ski.
Om søndagen lavede vi den aftale at Camilla og jeg tog til Dachstein gletcheren der ligger i 2700m højde. Der er ikke endnu komme sne på de normale løjper, men her på gletcheren var der rigelig med sne. Pia, Kasper og Emil tog i legeland, hvilket også var godt for det viste sig, at der kun var de professionelle skiløbere der var på løjpen. Jeg lagde da også ud med at vælte to gange på første nedtur :-(, hvilket naturligvis skyltes de nye ski.... der viste sig at være fantastiske da jeg først havde lært dem at kende. Både Camilla og jeg nød at komme på ski og det bliver helt sikkert noget vi kommer til at gøre tit når vi får sne på alle de normale løjper der ligger inden for en radius af 50 km fra Salzburg.
Man kan sige meget om Østrig, men det er nu en fantastisk fornemmelse at sidde på terrassen i t-shirt og svede om formiddagen og derefter tage til bjergene og stå på ski.
Servus/fam. Mortensen




Sunday, November 9, 2008

Ugens indlæg (uge 45)

Kasper og Emil der slåsser med sne på Gross Glockner

Endnu et billede af bjergene taget fra terrassen

Camilla med hendes nye Lady Ski og støvler


den berømte Gross Glockner gletcher, men for kasper var det blot mere sne :-)
!
Dette var ugen, hvor vi prøvede at komme på plads med det sidste i huset. Hverdagene var gået med arbejde, skole og indkøb, så fredagen var dømt til indgøb af hvad der måtte mangle. fredagen kom og alle børnene blev læsset i bilen og vi tog afsted. Da vi havde kørt 10 km begyndte Emil at kende retningen og spurgte hvad vi egentlig skulle. jeg kunne kun svare at vi skulle købe nogle lamper og et lagen. Mere nåede jeg ikke at sige, før jeg blev afbrudt af Emil der nærmest skrækslagen udbrød: ikke IKEA, ikke IKEA igen, jeg vil ikke. jeg kunne godt forstå ham for jeg har det efterhånden på samme måde efter at have været i IKEA 18 gange inden for 2 md.
!
Pia brugte ugen på at "ødelægge/rekonstruere" det billede hun havde malet og vi andre syntes var godt. Men hvad ved vi andre om billeder det er jo ikke os der er kunstner. Desuden har hun invarderet det ene børneværelse med læreder, maling og pensler, så produktionen af billeder er godt i gang på Göllstrasse.
!
Lørdag lykkes det os at få 80% styr på resten af huset, resten må vente til næste week end. Specielt kælderen er nu ved at være brugbar. Det betyder også at vi er klar til overnattende gæster. I den kommende uge får Pia da også besøg af to arbejdskollegaer, Annette og Tove. De bliver de første der overnatter i det færdige gæsteværelse.
!
I Søndag prøvede vi et nyt badeland. På en skala fra 1-5 fik den kun 3. rutchebanen var ok men steddet var lille. Børnene morede sig og de er ved at være rigtig gode til at svømme. Igen var det en fornøjelse at være i et Østrisk vandland, hvor man kunne svømme udenfor og nyde de omkringliggende bjerne, men den flunklende sne på toppen der med et blødt genskær skinnede i eftermiddagssolen.
Det var alt fra denne uge, vi ses næste uge.
!
KH/Fam. Mortensen









Sunday, November 2, 2008

Uge 44 i Østrig

Så gik uge 44. En ganske almendelig uge, med arbejde (kun en rejsedag) og skole. Børnene havde dog fredagen fri og ligeledes på mandag, så for dem bliver det en lang week end. Det blev det også for os andre, da vi i fredag valgte kun at købte det mest nødvendige, for vi kunne jo købe ind om lørdagen. Men.... da lørdagen kom havde ingen forretninger åben absolut ingen og med søndagen, hvor der heller ikke var nogen, der holdt åben, måtte vi leve af konserves og Rasmus Klump pandekager fra Danmark vi havde på lager. Det viste sig at lørdagen er en Østrigsk helligdag hvor man besøger de døde, altså dem der er begravet på kirkegården, hvilket godt kan tage det meste af en lørdag.

Om søndag som er udflygts- og oplevelsesdagen tog vi til Berchtesgaden i Tyskland, hvor der ligger et mindre vandland. Vandlandet kunne godt indvendigt ligne et større et i Danmark, men derudover havde den et 30 grd. varmt udendøres bassin. Her var formet liggestole i bunden på det lave vand, hvor der var indbygget spa. Når man så lå der kun med hovedet over vandet (luften 12 grd.) havde man det mest fantastiske syn op mod den nærmeste bjerg 1000m væk med sne på toppen og længere nede var dalen med grønt græs. Dette er noget man aldrig vil komme til at opleve i Danmark.

Som en bibemærkning kan jeg nævne at i går havde vi 20 grd. og en varm vind, så vi sad på terresen og fik kaffe kun iført almindelig tøj :-)

De bedste hilsner Fam. Mortensen